Binyrebarkhormoner

 

Oven på hver nyre sidder binyren, der er en lille halvmåneformet kirtel. Kirtlen består af en kerne, marven, der bl.a. producerer adrenalin, og af et omgivende lag, binyrebarken, der producerer en række forskellige hormoner, hvor det vigtigste er kortisol. Binyrebarkens hormonproduktion styres fra hjernen fra de dele, der kaldes henholdsvis hypofysen og hypothalamus. Hvis binyrebarken helt eller delvis mister evnen til at danne hormoner, eller hvis hjernens kontrol med binyrebarken bliver ødelagt, opstår der mangel på binyrebarkhormon (Addisons sygdom), som er en livstruende tilstand, hvis den ikke behandles.

De vigtigste typer binyrebarkhormoner er glukokortikoider og mineralokortikoider. Ved binyrebarkhormon forstås almindeligvis glukokortikoider. 

 

Glukokortikoider hæmmer vævsreaktioner (inflammation) som hævelse, rødme, ømhed og smerter - reaktioner, som kan ses ved en lang række tilstande, fx astma, allergi, gigt- og hudsygdomme. Glukokortikoider anvendes derfor ofte til at dæmpe følger af inflammation ved en række tilstande, som fx leddegigt og KOL, ligesom glukokortikoider også anvendes som immundæmpende behandling. 

 

På grund af glukokortikoidernes forskellige virkninger og betydelige bivirkninger vil man helst anvende lokalbehandling, når indikationen er at dæmpe inflammation. Det kan fx være inhalation ved astma, indsprøjtning i et led (blokade) eller brug af hudmidler. Herved mindsker man bivirkninger andre steder i kroppen. Læs mere om hormoncreme, blokader og brug af binyrebarkhormon i 5 hurtige om binyrebarkhormon

 

Binyrebarkhormoner kaldes også steroidhormoner eller blot steroider. Denne betegnelse refererer til binyrebarkhormonernes kemiske struktur. 

 

Lægemidler med binyrebarkhormon findes: 

Præparater

Virksomme stoffer Navn
Dexamethason Dexacur, Abboxia