KOL
Hvad er KOL?
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en sygdom, hvor lungefunktionen er varigt nedsat på grund af forsnævring af luftvejene og ødelæggelse af lungevævet. KOL er en anden sygdom end astma. På grund af den stærke relation til tobaksrygning kaldes sygdommen nogle gange for rygerlunger, men denne betegnelse er misvisende, da man godt kan få sygdommen i mildere grad, selv om man kun har røget meget lidt eller slet ikke.
Symptomer
De vigtigste symptomer er åndenød, tilbagevendende lungeinfektioner, hoste og opspyt. Når sygdommen skrider frem, kan den udtalte åndenød føre til, at du bliver bevægelseshæmmet og får meget dårlig kondition. Det forværrer åndenøden yderligere. Lungeinfektionerne kan kræve hyppige hospitalsindlæggelser. Ofte optræder en række andre tilstande sammen med KOL (vægttab, hjertesygdom, depression og knogleskørhed), og det kan også være med til at nedsætte livskvaliteten.
Hvordan forløber sygdommen?
KOL udvikler sig over mange år. De fleste, som får sygdommen, får først stillet diagnosen omkring 65-års-alderen, men enkelte rygere kan få symptomerne allerede i 40-års-alderen. Da KOL udvikler sig gradvis, bliver de første symptomer som regel opfattet som "tobakshoste", men der er reelt tale om en begyndende kronisk lungesygdom. Senere kan der komme mere konstant hoste og opspyt og efterhånden åndenød, som i starten kun bemærkes ved større fysiske anstrengelser.
Hvis sygdommen skrider frem, tiltager åndenøden og kan være til stede ved ganske lette anstrengelser, fx korte gåture. Det lumske ved KOL er, at man kan udvikle sygdommen, også selv om man ikke har haft kronisk hoste eller opspyt.
Karakteristisk for sygdommen er hyppige lungeinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse. Som sygdommen skrider frem, kan åndenøden blive invaliderende og give regulært lungesvigt, så lungerne ikke kan forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt. Hvis sygdommen udvikler sig fortsat, kan den føre til behov for gentagne hospitalsindlæggelser og have dødelig udgang.
Hvem får sygdommen?
KOL er den mest udbredte lungelidelse i Danmark, og man regner med, at omkring 300.000 danskere har sygdommen, heraf ca. halvdelen i betydende grad og ca. 40.000 i svær grad. Den optræder mest hos midaldrende og ældre. Svær sygdom, som indebærer, at lungekapaciteten er nedsat til under halvdelen af det normale, ses meget sjældent hos personer, som aldrig har røget.
Hvad er årsagen til KOL?
Tobaksrygning er langt den vigtigste årsag, men stærk luftforurening på arbejdspladsen kan også være med til, at man udvikler KOL. Almindelig byforurening og passiv rygning spiller her en mindre rolle, men kan forværre symptomerne, hvis KOL allerede er til stede.
Undersøgelser ved KOL
Rygere med vedvarende hoste og opspyt og eventuelt også åndenød (fx ved gang i jævnt terræn) bør gå til lægen for at blive undersøgt for KOL. Lægen kan benytte en række undersøgelser til at vurdere, om KOL kan være til stede:
- En lungefunktionsundersøgelse (pusteprøve) viser, om lungekapaciteten er nedsat
- en røntgenundersøgelse af brystkassen for at se, om der er lungebetændelse, eller en anden lungesygdom
- undersøgelse af opspyt fra lungerne for at påvise eventuelle bakterier
- undersøgelse af iltmængde i blodet, som i dag kan foretages ved at sætte en slags fingerbøl på fingeren (puls-oxymeter).
Behandling af KOL
Hvad kan jeg selv gøre?
Den bedste forebyggelse af KOL er at lade være med at ryge. Har man fået konstateret KOL, er det af allerstørste vigtighed at holde op med at ryge. Rygestop gør, at hoste og opspyt aftager i løbet af nogle måneder, og at tendensen til lungeinfektion nedsættes. Rygestop fører også til, at lungekapaciteten bevares fremover, men desværre kan man ikke genvinde den allerede tabte del af lungefunktionen.
For at undgå udviklingen af dårlig kondition, som kan belaste lungerne yderligere, er det vigtigt, at man er så fysisk aktiv som muligt. Det gælder også patienter med svær KOL, som kræver permanent iltbehandling. Der findes specielle behandlingsprogrammer med individuelt tilrettelagt fysisk træning og undervisning i regi af kommunen eller hospitalet (KOL rehabilitering), som mange har stor gavn af at deltage i. Da store måltider kan forværre åndenød, bør man indtage små hyppige måltider og evt. supplere med ernæringstilskud i form af næringsholdige drikke. Det er vigtigt at undgå at blive undervægtig, men svær overvægt bør også undgås, da det kan hæmme lungernes funktion.
Medicinsk behandling
Den medicinske behandling har til formål at lindre åndenød og at forebygge og behandle de akutte forværringer. Forværringerne kaldes for eksacerbationer og skyldes som regel lungeinfektion med virus eller bakterier.
Ved behandling af åndenød anvendes lægemidler, som udvider luftvejene. Disse midler tages bedst som inhalationer, men findes også i tabletform. Der findes flere typer, som virker fra ca. 3 til 24 timer, og i nogle præparater har man kombineret forskellige lægemidler i samme inhalator. For at lægemidlerne kan virke efter hensigten, er det vigtigt, at inhalationen gennemføres korrekt. På Tema om KOL finder du et link til oversigten over vores film om korrekt brug af inhalatorer mv.
Til forebyggelse af de akutte forværringer anvendes også lægemidler til inhalation; langtidsvirkende luftvejsudvidende midler og/eller inhalerede binyrebarkhormoner. I tilfælde af en akut forværring, hvor bakterier er involveret, anvendes antibiotika, primært bredspektrede penicilliner i kombination med binyrebarkhormon, som tabletter i 5-10 dage. Ved penicillinallergi kan du tage doxycyclin.
Hvis man har KOL, anbefales det at blive vaccineret mod influenza, og ved svær KOL, er det også fornuftigt at blive vaccineret mod lungebetændelse.
Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen.
Lægemidler
Beta2-stimulerende midler ved KOL
De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftrørene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.
De beta2-stimulerende midler til inhalation inddeles i korttidsvirkende og langtidsvirkende efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer.
De langtidsvirkende midler (formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol) bruges til inhalationsbehandling af KOL.
Bambuterol findes kun som tabletter og anvendes kun, hvis inhalationsbehandling ikke kan gennemføres.
Binyrebarkhormoner til inhalation
Til forebyggende behandling af astma anvendes binyrebarkhormon stort set kun som inhalation. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen.
Ved KOL anvendes inhaleret binyrebarkhormon altid sammen med inhaleret luftvejsudvidende middel (beta-2-agonist eller antikolinergt virkende præparat).
Inhalation med binyrebarkhormon kan lette barnets vejrtrækning ved falsk strubehoste.
Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormon (tabletter) til astma og KOL
Tabletter med binyrebarkhormon anvendes typisk ved alvorlig forværring af astma og KOL. Tabletterne virker på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke irritationen og hævelsen i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling kan blive nødvendigt ved svær pludselig forværring af sygdommen (eksacerbation) på trods af inhalationsbehandling. Tabletterne tages i korte kure over 5-14 dage. Man bør undgå længerevarende behandling pga. bivirkninger.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Kombinationspræparater mod KOL
Flere midler til inhalation forekommer nu i kombinationspræparater til behandling af KOL, hvor man kombinerer to eller tre stoffer med forskellig virkning. Det er fx to midler, der begge udvider luftrørene, men har forskellige angrebspunkter i luftvejene eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et luftrørsudvidende middel med depoteffekt.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Theofyllin
Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin anvendes i dag ikke så ofte på grund af bivirkninger, men kan bruges til patienter med astma eller KOL, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. I disse relativt sjældne tilfælde anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter, som regel som supplement til anden forebyggende behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Bredspektrede penicilliner
Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men virker også på en del andre bakterietyper.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Fluorquinoloner
Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod visse kønssygdomme og KOL.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Tetracycliner
Tetracycliner er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Slimløsnende midler
Slimløsnende midler kan fremme produktionen og transporten af slimen i luftvejene, eventuelt ved at gøre slimen mere tyndtflydende. Herved lettes ophostningen af slim. De anvendes ved sygdomme med rigelig slimproduktion i luftvejene, specielt hvis slimen er sej og vanskelig at hoste op.
Ved KOL kan vedvarende behandling med acetylcystein nedsætte antallet af de pludselige forværringer, kaldet eksacerbationer. Behandlingen virker især, hvis man ikke får inhaleret binyrebarkhormon, mens de patienter, som i forvejen får inhaleret binyrebarkhormon, ikke får yderligere effekt.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Andre midler mod KOL
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Alfa1-antitrypsin
Den sjældne arvelige sygdom alfa1-antitrypsinmangel kan medføre nedbrydning af lungevævet og udvikling af for store lunger (emfysem). Tilførsel af alfa1-antitrypsin kan forsinke nedbrydningen af lungevævet.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
