Hoste

Hvad er Hoste?

Hoste er en meget kraftig og voldsom udånding, hvor man med stor kraft slynger slim og fremmedlegemer fra luftvejene op i munden og eventuelt ud i omgivelserne. Hosterefleksen er en vigtig refleks, som kan udløses ved, at noget irriterer de følelegemer, vi har i luftvejene, men også fx i øregangene, lungehinden og spiserøret. Irritationen sender signaler til hostecentret i hjernestammen, som så udløser et hosteanfald. Hoste betragtes ikke som selvstændig sygdom, men som et symptom, som kan have mange forskellige årsager.

Symptomer

Hosten kan være uden opspyt, det vil sige tør, eller medføre opspyt af slim fra lungerne. Ved kighoste har børn hosteanfald med støjende (kigende) indånding. Den slim, som hostes op af lungerne, kan være klar, pusholdig (gullig-grøn) eller indeholde blod. 

Hvordan forløber sygdommen?

Alle mennesker hoster lidt en gang imellem, uden at vi opfatter det som unormalt. Først når hosten bliver mere vedvarende og trækker ud i uger eller måneder, opfatter vi den som sygelig.

Ved infektioner i luftvejene er det almindeligt, at man hoster i nogle uger. Rygere har ofte en mere eller mindre permanent hoste som følge af vedvarende irritationstilstand i luftvejene (kronisk bronkitis), men også ikke-rygere kan have kronisk hoste.

Normalt er hoste ikke farligt, men kraftig og længerevarende hoste kan give ømhed i brystkassen og nogle gange resultere i, at man besvimer eller endog får brud på ribbenene. Hos kvinder kan voldsomme hosteanfald udløse urininkontinens. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få hoste, men generelt er det oftere rygere, som får kronisk hoste. 

Hvad er årsagen til hoste?

Hoste er det mest almindelige symptom ved lungesygdomme, men hoste kan også skyldes andre sygdomme.  

Generelt er de hyppigste årsager til hoste: 

• akut luftvejsinfektion, fx forkølelse, akut bronkitis, lungebetændelse og kighoste
• KOL
• astma
• lungekræft
• hjertesvigt med vand i lungerne
• slim, der løber ned fra bihulerne ved bihulebetændelse
• tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret (refluks)
• bronkieektasier, som er små udposninger på luftvejene, hvor slim hobes op på grund af dårligt fungerende fimrehår på luftvejsslimhinden
• bivirkning til visse lægemidler (fx hjerte- og blodtryksmedicin)

I en del tilfælde kan man ikke finde årsagen til hosten. 

Undersøgelser ved hoste

Hoste i 3-4 uger i forbindelse med en infektion i de øvre luftveje, kræver ingen særlige undersøgelser. Man bør gå til læge, hvis hosten fortsætter i mere end 4 uger uden nogen påviselig grund.
Hvis man har KOL og mærker en forandring i sine hostevaner, bør man også gå til læge. Man skal altid søge læge, hvis man hoster blod op.

Relevante undersøgelser ved kronisk eller uforklarlig hoste kan være: 

• Almindelig undersøgelse, hvor lægen lytter på lungerne med et stetoskop
• Røntgen af lungerne
• Undersøgelse for bakterier i det slim, man hoster op
• Måling af lungefunktion
• Computerscanning af lungerne (CT-scanning)
• Kikkertundersøgelse af luftvejene (bronkoskopi)
• blodprøver, som bliver undersøgt for en infektion.

Behandling af hoste

Hvad kan jeg selv gøre? 

Behandlingen afhænger af årsagen til hosten. Da tobaksrygning er den mest almindelige årsag til kronisk hoste, bør du holde op med at ryge. Det er også vigtigt, at du så vidt muligt undgår støv, røg og skadelige dampe - både på arbejdspladsen og i hjemmet. 

 

Medicinsk behandling 

Hos børn skyldes kronisk hoste meget ofte astma og kræver derfor astmamedicin.

Ved hoste forårsaget af lungeinfektion kan der være behov for antibiotika, hvis infektionen, skyldes bakterier.
Ved hoste forårsaget af virusinfektion kan hostemedicin i form af slimløsnende hostemidler sommetider virke lindrende.

Hostestillende midler kan bruges ved tør irriterende hoste, som forstyrrer nattesøvnen, det er typisk i efterforløbet af en luftvejsinfektion med virus. Disse midler er mindre egnede, hvis der er slim i luftvejene, fordi hostestillende midler gør det sværere for dig at hoste slimen op. 

Forfattere