Lungebetændelse
Hvad er Lungebetændelse?
Lungebetændelse (pneumoni) er en infektion i lungevævet. Den kan skyldes enten bakterier, virus eller svamp.Symptomer
Symptomerne på lungebetændelse er:
- feber
- kulderystninger
- hoste
- slim fra lungerne - det kan være gult eller rødligt
- besvær med at trække vejret.
Hvordan forløber sygdommen?
En lungebetændelse varer som regel 1-2 uger - derefter er man rask. Lungebetændelsen kan godt blive meget alvorlig, specielt hvis man i forvejen er svækket, og man kan dø af lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan lungebetændelse give blodforgiftning eller meningitis.
Hvem får sygdommen?
Alle kan få lungebetændelse, men det rammer ofte mennesker, der i forvejen er svækkede eller har nedsat immunforsvar, fx ældre, patienter med en kronisk lungesygdom som astma eller KOL, alkoholikere og patienter, der har fået fjernet milten.
Hvordan smitter lungebetændelse?
Den type lungebetændelse, der skyldes bakterier, kommer ofte af de bakterier, vi i forvejen har i mundhulen. Derfor er der ikke tale om egentlig smitte.
Lungebetændelse med virus smitter ved at en syg hoster eller nyser i nærheden af dig.
Den lungebetændelse, der i folkemunde fejlagtigt kaldes kold lungebetændelse, skyldes en speciel bakterie, Mycoplasma, som forekommer i mindre epidemier ca. hvert 4. år. Den smitter ved, at en syg hoster, hvorefter du får bakterien ned i luftvejene, når du trækker vejret. Der findes et særligt virus (RSV), som kan give helt små børn en smitsom og alvorlig lungebetændelse.
Hvad er årsagen til lungebetændelse?
Lungebetændelse skyldes betændelse i lungerne, typisk med bakterier, fx Streptococcus pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae eller virus, fx influenza-virus. I sjældne tilfælde kan svamp også give lungebetændelse.Undersøgelser ved lungebetændelse
Lægen lytter på lungerne med stetoskop og tager eventuelt en blodprøve. Lægen kan eventuelt henvise dig til en røntgenundersøgelse af lungerne.
Lægen kan bede dig om at hoste noget slim op i en særlig beholder, som bliver sendt til et laboratorium for at blive undersøgt for bakterier, virus eller svamp.
Specielle forhold hos børn
Et barn med lungebetændelse kan have høj feber. Det er vigtigt, at du ikke pakker barnet ind i dyner og tæpper, for barnet skal have mulighed for at slippe af med den varme, feberen giver. Enkelte børn kan udvikle feberkramper.
Et barn med høj feber skal have rigeligt at drikke. Der findes et særligt virus (RSV), som kan give helt små børn en smitsom og alvorlig lungebetændelse. Bring derfor ikke dit raske spædbarn sammen med syge børn.
Se også Sundhedsstyrelsens vejledning om Smitsomme sygdomme hos børn og unge.
Behandling af lungebetændelse
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du har lungebetændelse, bør du gå i seng og eventuelt hæve hovedgærdet. Du skal sørge for at drikke rigeligt. Smertestillende midler kan få feberen til at falde, og du får det bedre.
Vaccination
Personer over 65 år og personer, der i forvejen er svækkede, kan blive vaccineret med en pneumokok-vaccine og influenza-vaccine for at forebygge lungebetændelse.
Medicinsk behandling
Skyldes din lungebetændelse bakterier, skal du have et smalspektret penicillin. Er du allergisk over for penicillin, eller har du mycoplasma-lungebetændelse, kan du få et makrolid, et tetracyclin eller et fluorquinolon.
Hvis din lungebetændelse skyldes virus, hjælper det ikke med antibiotika.
Læs artiklen: Kold eller varm lungebetændelse?
Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen.
Lægemidler
Svage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein.
Se:
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Smalspektrede penicilliner
Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.
Smalspektret penicillin smager ikke godt, hvilket kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola.
Makrolider
Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mycoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Fluorquinoloner
Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod visse kønssygdomme og KOL.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Tetracycliner
Tetracycliner er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Carbapenemer
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Andre antibiotika mod lungebetændelse
Vaccination mod pneumokok-infektion
Lungebetændelse forårsaget af pneumokokker er en alvorlig infektion især hos ældre. Det anbefales derfor, at ældre over 65 år som tidligere har haft lungebetændelse med pneumokokker, vaccineres. Personer med visse kroniske sygdomme, nedsat immunforsvar, eller som ikke har nogen milt, bør også vaccineres.
Vaccination mod pneumokokker indgår også i Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
