Måling af lungefunktion ved astma og KOL

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Der er flere gode grunde til at måle lungefunktionen. Nedsat lungefunktion kan være udtryk for sygdomme i lungerne, som KOL eller astma, som flere end 500.000 danskere lider af.  

Nedsat lungefunktion er mindst lige så vigtig som forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal, når man skal udregne din risiko for at blive syg fremover. Specielt rygere taber lungefunktion hurtigt, og får nedsat lungefunktion. Hvis du ryger, har du øget risiko for at udvikle KOL. 

Hvad er måling af lungefunktion?

Den mest almindelige undersøgelse af lungefunktionen kaldes for Spirometri. Ved denne undersøgelse måles hvor meget og hvor hurtigt du kan puste luften ud af lungerne. Til trods for at undersøgelsen kun tager ganske få minutter, giver den en godt overblik af lungernes tilstand. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Spirometri bruges ved mistanke om lungesygdom, fx hvis du hoster, og er en speciel vigtig undersøgelse hos personer, som let bliver forpustede og har åndenød.  

Undersøgelsen kan være god til at skelne, om åndenød skyldes lungesygdom eller hjertesygdom eller fx dårlig kondition.  

Den vigtigste værdi, som måles, kaldes lungetallet (FEV₁) og angiver, hvor mange liter luft du kan puste ud i det første sekund af udåndingen. Et andet vigtigt mål er det totale antal liter luft, som du puster ud når du tømmer lungerne helt. Det kaldes for den forceret vitalkapacitet (FVC). 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen går ud på at måle den maksimale mængde luft, du kan puste ud af lungerne. Du starter med at fylde lungerne helt med luft, sætter et mundstykke ind i munden og puster derefter hårdt og længe, så al luft kommer ud af dine lunger.  

Det måleapparat, som du puster ud i, måler både luftmængden og den hastighed, som luften strømmer ud med. Du skal foretage i alt 3 korrekte pust, så lægen kan være sikker på, at du har præsteret det bedste, du kan. 

Hvis din lungefunktion er nedsat, gentager man ofte spirometrien efter inhalation af medicin, som udvider luftvejene. 

Gør det ondt? 

Det gør ikke ondt at få foretaget spirometri, men hvis du i forvejen har ondt i brystkassen, kan du ikke puste optimalt. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?  

Du vil kunne tage hjem lige efter undersøgelsen, også i bil.  

Hvordan forbereder jeg mig?

Hvis du tager inhalationsmedicin, så aftal med lægen eller klinikpersonalet om du skal have taget din inhalationsmedicin eller ej inden undersøgelsen. 

Det kan være en god ide at tisse af, inden du skal lave undersøgelsen, så du kan puste så kraftigt som muligt, uden at du skal bekymre dig om ”uheld”. 

Særlige hensyn

Børn over 5 år kan som regel klare undersøgelsen fint. Ældre og andre, som har svært ved at forstå, hvad undersøgelsen går ud på, eller har svært ved at holde mundstykket i munden, kan også have svært ved at puste korrekt. 

Patienter, som er nyopererede i maven, må ikke puste før operationssåret er helet. 

Graviditet

Når du er gravid, kan du have svært ved at puste optimalt, og resultatet kan blive misvisende. Undersøgelsen vil ofte blive udskudt, til efter du har født. 

Amning

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Du får som regel svar med det samme. Hvis du ikke får svar samme dag, er det vigtigt at du får en tid til svar ved lægen.
I nogle tilfælde vil du også kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Overvej, om du skal have en pårørende med til undersøgelsen.

Vil du vide mere?

Se også vores Tema om astma og Tema om KOL.