KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

“Der bliver intet dansk ptx-eventyr, hvis ikke Christiansborg svarer på spørgsmål om finansiering”

Danmark har en lang række stærke brint- og ptx-virksomheder. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Danmark har en lang række stærke brint- og ptx-virksomheder. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

Grøn brint og power-to-x er bindeleddet i ethvert vedvarende energisystem. Det er de teknologier, der skal få den grønne energi fra vindmøller og solceller det sidste led ud i hele energisystemet. Det er også de løsninger, der vil give Danmark det næste grønne erhvervseventyr. Men energi kræver infrastruktur, også brint. Det er et spørgsmål af national interesse, og derfor bør staten snart komme på banen med et oplæg til finansiering af brintinfrastrukturen. Staten er nødt til at påtage sig risikoen, så udrulningen af infrastrukturen ikke bremses af, at det reelt bliver de første brugere, der skal betale hele regningen.

Både i Tyskland og Nederlandene bliver der investeret heftigt i brintinfrastruktur. Her påtager staterne sig et aktivt ansvar i finansieringen af den infrastruktur, der er fundamentet for brintøkonomien. Vi skal gøre det samme i Danmark, hvis vi skal fastholde vores styrkeposition på grøn brint og ptx. Danmark har en lang række stærke brint- og ptx-virksomheder, som kan og vil bidrage til den grønne omstilling. Der er ikke alene massive CO2-reduktioner at hente med grøn brint og ptx, det er også en helt ny industri med grønne arbejdspladser, økonomisk vækst og eksport for milliarder.

Hvis vi skal gøre det danske potentiale til realiteter, kræver det bl.a. infrastruktur. Det er via rør, at grøn, dansk brint kan sendes syd for grænsen til det enorme tyske marked. Men infrastrukturen er også nødvendig for at udbygge danske brintøkosystemer, der skal producere grønne brændstoffer som metanol, ammoniak og e-fuels til bl.a. luft- og skibsfarten.

Hvis udgifterne til etableringen af brintinfrastrukturen alene pålægges de første brugere fra begyndelsen, risikerer vi at hæmme udviklingen, før den for alvor tager fat. Det er i høj grad i Danmarks interesse, at dansk brint og ptx bliver en succes – både for klima, erhverv og forsyningssikkerheden. Derfor skal den danske stat spille en aktiv rolle i finansieringen af brintinfrastrukturen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis