Danmark er ikke det eneste land i Europa, der øjner kæmpe potentialer i at producere grøn brint og brintbaserede grønne brændstoffer til at erstatte de fossile løsninger i den tunge industri, fly- og skibstransport globalt.
Til gengæld ligger Danmark i et eksklusivt smørhul med Nordsøens stærke vind i baghaven, der gør det muligt for os at indfri ambitionen om at blive et globalt grønt kraftcenter. Det kræver “bare lige”, at vi får etableret og tilsluttet et brintrør til Tyskland senest i 2028. Og det kræver, at den danske stat udviser risikovillighed og indvilliger i at lægge penge på bordet til finansieringen.
En landbaseret brintforbindelse, som Tyskland og Danmark gav håndslag på i marts, er en forudsætning for at nå flere nationale mål i den grønne omstilling.
Det gælder særligt havvind. Industrien kan etablere op til 14 GW havvind frem mod 2030 ved at sætte lidt flere vindmøller op pr. udstykket område, såkaldt overplantning. Strømkablet fra de “overplantede” vindmøller skal gå direkte til elektrolyseanlæg, der blander strøm med vand – den spaltning giver grøn dansk brint.
Derfor vover vi at sige, at det kommende havvindudbud med overplantning kræver et brintrør for at kunne realiseres. Læg dertil, at med et brintrør går den grønne strøm ikke til spilde på stormfulde dage, fordi den overskydende strøm i stedet kan købes fra elnettet og bruges til at producere endnu mere brint, eller den kan endda lagres i røret, hvis dette dimensioneres tilstrækkeligt.
Hånden er lagt på kogepladen. Ifølge Energinet vil det koste mellem 10 og 22 mia. kr. at etablere brintrøret, afhængigt af rørets størrelse, linjeføringen og genbrug af eksisterende naturgasrør.
På sigt kan rørene finansieres af brugerbetaling. Men hvis vi vil sætte strøm til vores politiske målsætning om at producere 4-6 GW grøn brint i 2030, er vi nødt til at give danske brint-firstmovers et sikkerhedsnet under sig. Branchen bør ikke bære hele investeringsrisikoen for infrastrukturen alene, for vi kan ikke forvente, at der er nok producenter og købere af den grønne brint til at splitte regningen fra starten af.
Derfor bør den danske stat påtage sig en aktiv rolle i finansieringen. Vi har i november set en stærk og offensiv melding fra den tyske regering, der konkret har indvilget i at lægge penge på bordet til deres 20 mia. euro investering i den tyske brintinfrastruktur. Samme commitment og økonomiske sikkerhedsnet efterlyser vi hos den danske regering. Vi mener, at det kun kan gå for langsomt med at træffe en investeringsbeslutning på den danske del af infrastrukturen, der jo skal forbinde Danmark med det gigantiske aftagermarked i Tyskland, der forventer at importere op mod 70 pct. af deres brintforbrug.
I tillæg skal der sendes et stærkt signal til tyskerne om, at Danmark mener alvor af ambitionerne. I det tyske oplæg til deres core grid er røret til Danmark dimensioneret meget forsigtigt igennem den genanvendte naturgasrørsforbindelse, og det kan kun tolkes som en usikkerhed fra tyskernes side, om hvorvidt Danmark bliver klar til at levere volumener, der i 2032 overstiger de 4,3 GW kapacitet, den tyske del af røret tillader.
Vi siger det på denne måde, fordi udviklernes deadline for at byde på havvindudbuddet allerede er i efteråret 2024, mens en endelig beslutning om brintinfrastrukturen ser ud til at blive senere. Det er ganske enkelt for sent i vores øjne, for det skaber usikkerhed for byderne på de statslige havvindmølleparker. Regeringen bør vise mod og opbakning og tage den endelige beslutning om brintinfrastrukturen, senest nogle måneder før tilbuddene på havvinden skal sendes, for at understøtte budene i vindprojekterne, da adgangen til store mængder grøn strøm er hele forudsætningen for, at vi overhovedet kan lave brint og ptx.
For at give industrien det nødvendige sikkerhedsnet foreslår vi, at Folketinget udsteder lånegarantier til etableringen af rørledningerne, ligesom det er gjort tidligere ved store infrastrukturprojekter som Storebæltsbroen og Femernforbindelsen. Vi foreslår også, at røret fremtidssikres fra begyndelsen, altså anlægges som et 36” rør, så det kan transportere dobbelt så meget power-to-x, som vi har behov for. Og så står vi fast på en tysk tilslutning i 2028.
Hvis vi tør at gå all-in på brint og power-to-x-produktion herhjemme, viser en analyse fra Rambøll, at Danmark kan tjene op mod 9 mia. kr. om året på eksport af grønne brændstoffer – allerede fra 2030. Dertil kommer nye grønne arbejdspladser i titusindvis, renere luft og et grønnere klima. Lad os sikre udviklingen af de løsninger, der skal få os på rette kurs mod en bæredygtig fremtid og få en oprigtig commitment fra regeringen.
