Foto: SAGA Space Architects

A Space Saga

Udstilling

12. februar 2022 –
19. februar 2023

Hvad vil det sige at bygge et habitat til et andet sted end Jorden? De mest basale ting på Jorden som luft, stabil temperatur, vand og mad er ikke tilgængelige, og må derfor indtænkes i udformningen af en månebase.

SAGA Space Architects har siden 2018 arbejdet på udviklingen af månehabitatet, LUNARK. I 2020 blev LUNARK testet under en 60-dages mission i Nordgrønland, hvor rumarkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen opsatte habitatet, og herefter boede i det.

I samarbejde med forskere har projektet undersøgt de psykologiske effekter forbundet med isolation. Efter testmissionen blev habitatet efterladt i Nordgrønland. I sommeren 2021 blev det hentet hjem, repareret og udstilles nu i Dansk Arkitektur Center.

Anmeldelser

★★★★★ Berlingske
♥♥♥♥ Politiken

Det kan du opleve

En smart konstruktion

LUNARK-habitatet er designet til at være kompakt under transport, men rummeligt, når astronauterne flytter ind. Boligen udfolder sig hele 750% efter landing på Månen. Inspirationen er hentet fra japansk origami.

Trivsel i rummet

Vilkårene i det ydre rum er ekstreme og markant anderledes end her på Jorden. For at tilføje variation til hverdagen i rummet har SAGA udviklet såkaldte cirkadiske lyspaneler, der med lys og farver simulerer en døgncyklus. Under LUNARK-ekspeditionen vågnede Karl-Johan og Sebastian derfor til kunstigt skabte farverige solopgange inde i habitatet, og de gik i seng efter solnedgang. Lyspanelerne var det element, der bidrog mest positivt til deres trivsel under ekspeditionen.

Test dig selv: Kan du trives på Månen?

Hvor godt tror du, at du selv ville trives på Månen? Prøv vores quiz og få svaret! Du deltager samtidig i konkurrencen om 4 x overlevelses-kit til rummet bestående af en hoodie fra SAGA Space Architects, astronautføde fra Huel, et terrarie-kit fra Plant København og et klubkort +1 til Dansk Arkitektur Center.

Hør historien bag

Mød arkitekt og co-founder af SAGA Space Architects, Sebastian Aristotelis. Hør ham fortælle om tegnestuens vision og de mange tanker om timer bag månehabitatet LUNARK.

Er du nysgerrig på mere?

Vil du vide endnu mere om ekspeditionen til Grønland, kan du se dokumentarserien om Sebastian og Karl-Johans 60 dage i månehabitatet på DRTV.

Udviklet af

Udstillingen A Space Saga er udviklet af SAGA Space Architects i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.
Udstillingen er støttet af Realdania, Statens Kunstfond og Beckett Fonden.