DRC Integration
Racisme, diskrimination og hadforbrydelser i Danmark

Vi lever i et demokratisk samfund, hvor alle ifølge lovgivningen er lige for loven uanset religiøs, etnisk, politisk eller seksuel orientering. Alligevel oplever vi fortsat udfordringer med den strukturelle diskrimination, som ofte gør det sværere for Hassan og Ali at finde job, lejlighed og praktikpladser. Hvis vi går niveauet op på alvorsskalaen er der også fortsat unge, som bliver udsat for hadforbrydelser, når de får trukket tørklædet af hovedet, overfaldet og spyttet på, fordi de har den ”forkerte” hudfarve eller religion.

Tarek Zaid Hussein har mange års erfaring med ligestillingsarbejde i både professionel og personlig regi. De seneste år har han af flere omgange været med til at sætte dagsordenen omkring diskrimination af nydanskere på boligmarkedet, hadforbrydelser, antisemitisme og den interne racisme. På dette kursus kan du høre Tarek Zaid Hussein gøre rede for den aktuelle situation i Danmark i forhold til diskrimination, racisme og hadforbrydelser og få indblik i, hvad man som enkeltperson kan gøre for at dæmme op og støtte de personer, der udsættes for nedværdigende behandling.

Kursusleder: Avin Mesbah, Konsulent DRC Dansk Flygtningehjælp Frivillig

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310