Menneskers veje kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum. Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen

Transkript

1 Menneskers veje kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen

2

3 Menneskers veje kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum 2013 Redaktion: L. Pedersen

4 Hyldest og tak... 4 Lisbeth Pedersen Med fornuften kan man ikke gå i rette. Mennesket J.S. Møller Leif Sestoft Den romanske tone. Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart Minna Kragelund Mellem bælt og mose. Om stednavne i det vestlige Sjælland Rikke Steenholt Olesen Vikingetidens kongsgård ved Tissø. Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år Lars Jørgensen Esbern Snare og hans borg i Kalundborg Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Menneskers veje kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum er tilegnet Kalundborg Museumsforenings medlemmer En varm tak til: Familien Dedenroth-Lindenskovs Fond, Kalundborg Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank, Kalundborg Kalundborg Kommune Kalundborg Museums Jubilæumsfond Kalundborg Museumsforening Emilie Knudsens Familiefond Vor Frue Kirke bygherre og betydning Hugo Johannsen Kalundborg kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet Vivian Etting Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke. Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie Brian Patrick McGuire Fod på fortiden Kalundborg i 6000 år Lisbeth Pedersen Summaries Om forfatterne Kort

5 Hyldest og tak Lisbeth Pedersen Et 100-årsjubilæum skal selvfølgelig fejres. Jeg har rer til gengæld den alsidighed, der gennem årene ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde det inden har kendetegnet museets arbejde med at indsamle, Kalundborg Museums 100-årsjubilæum den 16. registrere, forske, bevare og formidle. Flere artikler juli Museet markerede naturligt nok dagen understreger værdien af, at arbejdet bliver gen- med en fest i haven. Det havde også sparet op til nemført med et langt tidsperspektiv. Der kan gå at udgive en bog, der skulle betone betydningen af generationer, fra genstande og de tilknyttede histo- Kalundborgs og omegnens kulturhistoriske kvali- rier bliver samlet, til de får relevans for forsknin- teter. De er ret så betydelige. Stenalderbopladsen gen og formidlingen. Forfatterne dækker primært i Mullerup Mose er et eksempel på kulturarv, der, tidsrummet fra oldtidens slutning i sen jernalder siden den blev opdaget i år 1900, har haft både omkring e.kr. med skiftet mellem hedensk national og international bevågenhed. Ruinerne af og kristen kultur til de urolige reformationsår i Esbern Snares borg blev en del af den nationale 1500-tallets første årtier. Da satte kongemagten en historiefortælling, da de kom for dagens lys i ny dagsorden for stat og kirke, der afslutter mid- Historiens vingesus fra disse betydelige arkæo- delalderen som historisk epoke og indleder nyere logiske opdagelser gav rygvind til planerne om at tids kulturhistorie. Jubilæumsbogen handler om åbne et museum i Kalundborg. Menneskers veje mennesker og museumsgenstande. Dr.med. Leif kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Sestoft indleder med at tegne et portræt af museets Museum opfylder museets bogønske. Ti forfattere grundlægger, J.S. Møller. Sestoft sætter ord på de fortæller ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler filosofiske og politiske strømninger, der formede og hver i deres sprogtone om resultater fra deres arbejdshesten, lægen, debattøren, forskeren og Morbærtræet i Lindegårdens have. Træet er plantet ca i haven ved siden af en lille stukdekoreret tesalon, som blev indrettet i sydlængen. Unge træstammer slår krans om det gamle modertræ, der er et af landets ældste af sin art. Kalundborg Museums morbærtræ står i al sin frodighed som symbol på de folkelige vækstlag, som har ligget til grund for Kalundborg Museums arbejde gennem 100 år. (Foto: Per Christensen) kultur- og museumshistoriske forskning. De benytter genstande og informationer fra Kalundborg Museums samlinger og viser vej til bemærkelsesværdige elementer i borgbyen Kalundborg og det forfatteren dr. Møller i slutningen af 1800-tallet. J.S. Møllers vej fra bondeknold på den jyske hede til læge, museumsgrundlægger og forsker var om nogens påvirket af provisorieårenes kampe om omliggende landskab. demokratisk indflydelse, af Brandes radikale forelæsninger og af lægevidenskabens landvindinger. Men ting tager tid. Udgivelser kan blive mødt af udfordringer undervejs. Jubilæumsbogen udkom- Journalist og etnolog Minna Kragelund tager tråden mer først tre år efter festdagen. Den eksemplifice- op fra Møllers museumsarbejde og analyserer et 4 5

6 stykke tekstil, som han registrerede i Hun be- fremdrager basal, ny viden om Esbern Snares og i historien og fortæller om franciskanerordenen, herreder. Da museet indledte jubilæumsåret 2010, skriver genstanden til mindste sting og følger dens datteren, Ingeborgs, og svigersønnen, Peder Stran- der anlagde et kloster i Kalundborg omkring omfattede foreningen flere end 800 medlemmer vej fra kvinden, der formede tekstilet, til museums- gesens, roller som borgherrer og byplanlæggere. McGuire giver historien en menneskelig dimension og var blandt de største af sin art i landet. Mange manden, der integrerede det i museets samling. Hun konkretiserer med metoder fra æstetisk filosofi Forfatterne opfordrer samtidig fremtidens forskere til at stikke spaden i jorden efter data, der udbygger ved at inddrage ordenens sidste prior i Kalundborg, Melchior Jensen. Han blev med sine ordensbrødre medlemmer har fundet vej til kulturhistorien gennem museets udstillinger, publikationer, foredrag og kunstanalyse, hvordan selv en ydmyg genstand, historien om borganlæggenes ældste dele og sam- jaget ud af klostret i 1532, men var omstillingsparat og ekskursioner til ind- og udland. Talrige personer som har ligget nærmest upåagtet hen på et museums- menhæng med by og havn. og blev byens første lutheranske præst. I det job har i årenes løb arbejdet som bestyrelsesmedlem- magasin i næsten et århundrede, kan give nye vink- opbyggede han sogneplejen på franciskanernes mer og tillidspersoner. Adskillige har virket som ler til at beskrive mennesker og deres virke. Museumsinspektør Hugo Johannsen følger op og normer og arbejdsmetoder og organiserede f.eks. vagter, museumsaktivister og registratorer. Nogle analyserer den femtårnede kirkes arkitektoniske midler til at bygge Raklev Kirke. Den forener som har luget haven, andre har passet og ordnet tekstil- Lektor Rikke Steenholt Olesen fører forsknin- og symbolmættede særpræg. Han argumenterer for, monument den gamle middelalderkirke med den samlingen. Mange har hjulpet ved arkæologiske gen ud i museets opland. Hun giver med egnens at det ikke var Esbern Snare, men hans efterfølge- nye reformationskirke. udgravninger og arbejdet som forskningsaktive stednavne redskaber til at aflæse, hvordan ter- re, Ingeborg og Peder, der omkring 1225 stod bag medlemmer. De har alle bakket op og støttet øko- rænforhold, bebyggelser, vegetation, vandløb og byggeriet af Kalundborgs unikke kirke. Johannsen I bogens sidste kapitel inviterer jeg, som tidligere nomisk sammen med mæcener og sponsorer. Et mennesker har sat deres spor i det vestsjællandske opfordrer til, at der bliver afprøvet nye daterings- leder af Kalundborg Museum, på rundtur blandt stort antal fagfolk, også fra udlandet, har i årenes landskab. Steenholt tager et længe upåagtet forsk- metoder på kirkens murværk og gennemført flere spor af menneskers virksomhed gennem 6000 år løb udnyttet den fond af viden, der ligger i museets ningsfelt op og inspirerer til tværfaglige undersøgel- arkæologiske udgravninger i Højbyen for at klar- i byens centrale dele. Turen begynder ved de små, samlinger, og nyttiggjort resultaterne gennem pub- ser af arkæologisk, historisk og topografisk art. lægge middelalderbyens tidligste historie. brune sten, der markerer klostret på Klostertorvet. likationer, udstillinger, foredrag o.l. Derfra går vejen forbi borgruiner, rester af bymure Forskningsprofessor Lars Jørgensen sammenfatter Ikke mange byer i Danmark kan prale med to og markeringer af det slot, hvis foged fordrev fran- Jeg takker forfatterne på det hjerteligste for deres resultater fra mange års arkæologiske og topografi- borge i ét fæstningsanlæg. Det kan Kalundborg. ciskanerbrødrene. Turen inddrager også gamle kyst- vedholdende opbakning til projektet. Der skal også ske undersøgelser af jernalderens og vikingetidens Museumsinspektør Vivian Etting vinkler den for- skrænter, der afmærker de globale havstigninger, rettes en varm tak til sponsorerne, der har bidraget bebyggelser ved vestbredden af den hedenske offer- tælling ud fra det borganlæg, som omkring 1300 som i lange perioder af stenalderen tvang menne- økonomisk, så bogen kan fremstå som en gedigen sø Tissø. Lokaliteten er en af de vigtigste fra vikinge- blev anlagt på Højbybankens østlige kant. Det sker til at finde nye veje og bosættelser i terrænet. medgift ved Kalundborg Museums fusion med tiden i Skandinavien. Lars Jørgensen gør overgan- blev i 1300-årene udbygget sammen med byen og nabomuseerne i Vestsjælland. gen fra hedensk tro til kristendom konkret ved at det vestlige borganlæg til landets stærkeste by- Andre former for samarbejder og arbejdsgange gennemgå ændringer i bebyggelsernes opbygning fæstning. Talrige elementer tilknyttet byhistorien banker i disse år på porten til Kalundborg Museum Kalundborg og Omegns Museum har i alle årene og pege på en række nye religiøse symboler. ligger endnu skjult under brolægninger, bygninger og udfordrer 100 års museumsvirke på Lindegår- baseret sin virksomhed på folkelig opbakning og og asfalt. Historiske levn og monumenter udfor- den. Tankerne om en forening, der skulle drive et medvirken. Menneskers veje er derfor dedikeret Ph.d.-stipendiat Lars Meldgaard Sass Jensen og drer til stadighed byplanlæggere, museumsfolk og museum til belysning af Folkets Liv i Nordvest- til alle borgere og ressourcepersoner, som med professor Else Roesdahl flytter fokus til middel- fredningsmyndigheder, når Højbyen i Kalundborg sjælland fra de ældste Tider til vore Dage blev deres medlemskaber, deres forskning og deres alderens Kalundborg. De behandler Kalundborgs bliver underkastet fysiske ombrydninger. formuleret i et opråb i byens aviser allerede i arbejdskraft gennem 100 år har sluttet op om ældste borganlæg fra slutningen af 1100-årene på I 1910, da Kalundborg og Omegns Museum åbnede museet. Derfor gentager jeg det gerne: Mærkedage basis af genstande og optegnelser, der har ligget Professor Brian Patrick McGuire stiller skarpt udstillingerne i Lindegården, arbejdede godt 20 skal markeres. Her foreligger bogen. ubenyttet i mere end 100 år. Jensen og Roesdahl på kontinuitet og brud som menneskelige vilkår tillidspersoner for museet i Ars, Løve og Skippinge Til lykke, tak og god læselyst. 6 7

7 Udstillinger i Lindegården, Kalundborg og Omegns Museum åbnede her sine første udstillinger i tre rum. Postkort reklamerede for det nye museum, vist fra Riddersalen, der var en attraktion i sig selv. Kalundborg Museum, u.nr.

8 Med fornuften kan man ikke gå i rette. * Mennesket Jens Schou Møller Indhold Leif Sestoft Ophav og opvækst Mødet med Københavns Universitet og den skinbarlige radikalisme Studiet af menneskenes sygdomme lægevidenskabelig 2. del Jeg er et menneske og intet menneskeligt er mig fremmed Lægepraksis i Kalundborg Familieliv på Skt. Jørgensbjerg Folkets vel skal være den højeste lov Kalundborg Museum Møller og politik De sidste år i København Fig. 1. Den unge læge Jens Schou Møller ( ). Skarp som en ragekniv, med et jernhelbred og et aldrig hvilende engagement i social retfærdighed blev han i den store samfundsmæssige sammenhæng en utrættelig forkæmper for fremskridt, oplysning og udvikling af samfundet og i den nære menneskelige sammenhæng altopofrende for de ham betroede patienter, en omsorgsfuld fader og en loyal og trofast ægtemand, et menneske til menneskehedens bedste. I byen Kalundborg måtte man også dengang som udefrakommende tage det sure med det søde. Med Møller blev den fortsat dvælende provinsby Kalundborg dog udsat for en orkan af meninger, argumenter og initiativer, som forandrede meget til det bedre. (LS, privateje) Ophav og opvækst Den 17. november 1865 blev født et drengebarn på den midterste af Hedebys tre gårde. Hedeby bestod af udflyttergårde fra landsbyen Ringive, der ligger langt fra alfarvej midt imellem Vejle og Grindsted. Drengen var den førstefødte i ægteskabet mellem Christen H. Møller og den på gården boende enke efter ejeren Jens Schou Nielsen, der var død 42 år gammel den 21. oktober Den nyfødte fik på den måde i fødselsgave to halvsøstre og én halvbroder, men blev dertil lyst i kuld og køn ved at blive opkaldt efter enkens afdøde mand, Jens Schou, med efternavnet Møller efter de vandmøller, hans fars familie havde ejet på egnen (fig. 1). Gårdene her nord for Ringive var store i areal, omkring 300 tdr. land, men som ren sandjord af det magreste hartkorn i landet med omkring én tønde hartkorn pr. 100 tdr. land. Bondeslid i generationer var hans arv, ikke skyggen af en akademiker nogensinde. Faderen havde fået den mest tilfældige skolegang, men kunne 12 år gammel skrive bogstaver uden dog selv at ane, hvad han skrev. Til gengæld havde han haft en god karriere som gåsehyrde og var avanceret fra fårehyrde til, sammen med blandt andre sin far, at drive kvæg til markederne i Slesvig og Holsten. Senere lærte Christen Møller sig selv at læse og regne og udviklede en interesse for samfundsforhold, der førte til en fremskridtstro og en politisk ildhu, som var så karakteristisk for selvejende venstrebønder med et vist overskud at give af. 1 Faderen blev politisk engageret i Vejle Amtsråd og var foregangsmand på talrige områder, som regel som formand, her blot nogle nævnt i flæng: plantningssagen, jernbaneanlæg, skoler, sygehuse, apoteker, syns- og skønstaksation, tyrekommission, ekspropriation etc. og fik for sin indsats Det kgl. Landhusholdningsselskabs store sølvbæger og i 1928 Dannebrogsmændenes hæderstegn. Om sin far skriver J.S. Møller: Han var alle dage ikke mindst den mand, som en hel egn gennem mange år betragtede som sin selvskrevne fører, hvis autoritet var ubestridt, hvilket heller ikke var glemt, da han som ældgammel mand lukkede sine øjne. Det samme kunne være skrevet om J.S. Møller selv, men deres vilkår var vidt forskellige. Faderens livsværk fandt sted som kåret midtpunkt mellem ligemænd, og han var derfor det ubestridte redskab for en fælles vilje, mens J.S. Møllers virke langt hen ad vejen var præget af modstand, da han som elitær bannerfører for banebrydende tanker måtte kæmpe mod vanetænkning, politisk magtbrynde og ganske almindelig jalousi, som den lille provinsby altid har budt dem, der kommer udefra, rager op og vil forandring. *Frit efter J.G. Fichte, Sämmtliche Werke, Vol. 7, 578 (1845)

9 Martin Pagh, søn af kromanden i Uhe, den anden det, der hed 3. studerende klasse, som forberedelse Jens Schou Møller, og denne præst tilbød de to til gymnasiet. Ferierne føltes som en tilbageven- drenge at deltage i privatundervisningen af sine den fra eksil til tryghed og gav fred i sindet som i egne børn ved lærerinde frøken Frederikke Hansen barndommens dage, og han følte en stor glæde ved som en forberedelse til latinskolen, som det hed. at deltage i kendte gøremål og omgang med lutter For Møllers far var det en nærmest ubegribelig idé, mennesker, som han følte sig fortrolig med. Men og for Møller selv kolliderede den med hans lyst til derude i Ødum og Fredericia var det virkelige liv at blive snedker. Undervisningen i latin tog præ- begyndt. sten sig selv af, men da Møller var 13 år, fik præsten et bedre embede i landsbyen Ødum på højde I fæstningsbyen Fredericia herskede en provinsiel med Hadsten mellem Århus og Randers, og Møller idyl præget af et forholdsvis velstillet borgerskab, og Pagh flyttede med som kostelever hos præsten i hvoraf mange var af fransk reformert tro, men der den store, nye præstegård (fig. 2). Den store verden var også katolikker og jøder og naturligvis alminde- uden for Ringive begyndte da langsomt at åbenba- lige danske kristne. Byen fik et særligt præg ved, res for unge Møller, som for første gang prøvede at at mange i byen drev landbrug og fra deres by- køre med jernbane, for første gang i sit liv så en by, huse morgen og aften drev kvæget gennem vol- Vejle, og nu som plejesøn i et dannet hjem ople- dens porte til græsning på købstadens markjorder, vede folk, for hvem, foruden den grundtvigianske der stadig lå ubebyggede hen, som de havde gjort kristendom, kunst og videnskab spillede en rolle i i fæstningens tid, og der var i byen mange åbne Fig. 2. Præstegården i Ødum. Den var ganske nybygget, da Møller og Pagh flyttede ind som kostelever hos pastor Dalsgaard i Billedet er fra ca. år 1900 og venligt udlånt af den nuværende pastor Ole Juul i Ødum. ner, andre børn og fra moderen fik han fortalt sagn og eventyr, men de blev aldrig læst op, og så fordrev drengene dagene med at opvarte hinanden med dagligdagen, omtaltes ved middagsbordet og kunne efterforskes i præstens bibliotek. Og her mødte han romaner af Ingemann om Danmarks historie og forstod, hvad læsning kan give, og at de hensvund- lader til tørring af tobaksplanter, som de franske dyrkede. Fæstningen var nedlagt, men voldene med deres vældige alleer omkransede byen og gav mange smukke udsyn over markerne, ud over I hjemmet mærkedes, som Møller selv siger, al- det, han kalder folkelige gåder, hvis hensigt var ne dage dermed gav et glimt tilbage. Men på reo- Lillebælt mod Strib og skovene ved Røjle Klint drig fattigdomskår, men han måtte fra barnsben på en fiffig måde at få den, der præsenteredes for lerne stod også værker om den biologiske udvik- på Fyn. Der var fortsat en militær forlægning for deltage i arbejdet med at drive køerne ud til græs- gåden, til at se desorienteret ud og gerne dumme lingslære og geologiske værker om Jordens og vort 7. infanteriregiment, der leverede flere tusinde ning og hjem til malkning, deltage i høstarbejde og sig for at fremkalde et billigt grin hos de andre. Må- lands tilblivelse, indsigt, som præsten forsøgte at unge soldater til opmuntring for byens unge piger, efter høst i vogtning af kvier på græs, men hårdest ske ikke nogen stor ballast i livet, men dog en vigtig forlige med gudstroen. Trods egnens overvældende flotte officerer færdedes i gaderne og kom i borger- var pligten som fårehyrde om foråret til at holde erfaring for en kommende folkemindesamler. udtryk for frugtbarhed og velstand led unge Møller skabets hjem, og militærorkestret spillede i gader- dyrene fra det spirende korn og til det sparsom- af hjemve, og når han efter ferier skulle forlade sit ne og på torvene. Der var Sct. Michaelis Kirke, den me græs. Husets drenge arbejdede på linje med Skolegangen var blevet mere organiseret end i hjem i lyngens brune land, græd han som pisket. reformerte kirke, den katolske og en synagoge, og tjenestedrengene i øvrigt, men i modsætning til de hans fars tid, og Ringive skole kunne nås på små Konfirmationens højtid blev holdt i Ødum, og der var Bissens Tapre Landsoldat ved Prinsens vilkår, faderen havde haft som lille, var der for unge gåben de 2-3 kilometer hjemmefra. Her opdage- efter et kursus i matematik hos den lokale lærer Port til minde om slaget den 6. juli 1849, byens stol- Møller tale om, at han deltog i et arbejde, der ikke de sognepræsten J.N. Dalsgaard, at der var et par blev Pagh og Møller i 1880 sendt til optagelses- teste stund, og der var det store monument for de blev hele hans liv. Både fra søskende, fætre og kusi- jævnaldrende, kvikke elever i klassen, den ene var prøve på latinskolen i Fredericia med henblik på langt over tusinde faldne

10 Hertil ankom Møller efter en sidste uforpligtende at bede til Gud om at få gode karakterer, hvad der Sophus Claussen og Johs. Jørgensen. 3 Selvom vi vejen for mangen en fritænker. Som de samvittig- sommerferie hjemme til en skolegang, som han kun lykkedes so wie so, men han kom dog, som ikke har dokumentation for, at Møller og Jørgen- hedsfulde unge mennesker, de var, sloges de begge ikke fandt let, med ringe karakterer som resultat han lettet nævner, igennem uden at sidde over. Der sen har kendt hinanden personligt, har de dog med tidens radikale ånd, men kom frem til hvert sit trods vidnesbyrd om god flid. Dog kom han i gym- var 12 elever i Møllers klasse. Han fulgtes i klas- færdedes i samme snævre studentermiljø; de sad resultat. nasiet og fik her kendskab til græsk sprog og kultur, sen med sin gamle følgesvend Martin Pagh, der i samme lokale ved forelæsningerne hos den nys latin og romersk historieskrivning, og af lektor Otto blev cand.theol., men som så mange andre unge i udnævnte professor i filosofi Harald Høffding, som Radikal var den person, der ville ændre samfund C. Fønns lærte han at forstå og værdsætte dansk 1880 erne anfægtedes i troen og derfor også læste docerede Comtes erfaringsfilosofi og sin egen tro eller menneske fra roden (radix), gerne uden sær- litteratur til og med Guldalderen, og det lykkedes til cand.mag. for at ende som lektor på Aalborg på, at værdierne kunne bevares også uden guds- ligt hensyn til om den, hvis vilkår eller person der også denne dansklærer at forbedre hans forhen Katedralskole. 2 Tre af klassekammeraterne for- tro, fordi humaniteten gjorde så store fremskridt. ønskedes ændret, selv måtte ønske det. I Danmark rædselsfulde skriftlige dansk. Naturfagene havde uden Møller læste medicin, blandt dem den senere Som to unge mennesker, der i en opbrudstid i deres benyttedes ordet radikal også i mere begrænset po- hans særlige interesse, men selvom han var en tuberkuloseprofessor Sophus Bang. 2 Han var søn eksistentielle orientering vælger hver sin side, kan litisk betydning fra 1878 om tilhængere af Christen klovn til sprog, fascinerede oldnordisk ham meget. af skovrideren på stamhuset Erholm på Fyn og de være repræsentative for tidens åndelige spek- Berg (den radikale fraktion af Venstre) i modsæt- Han boede hos den fransk reformerte familie fulgtes med den jævnaldrende søn af stamhuset trum. For det var dramatiske tider i København. ning til de moderate, men den radikale kultur var Honoré (også betegnet som huguenotter) på Kon- Hans Christian Cederfeld de Simonsen, der blev Møller følte meget stærkt den krænkelse, Estrups af langt mere udbredt og gennemgribende karakter gensgade lige over for monumentet for de faldne cand.jur. 2 Disse to endte som henholdsvis næstfor- regime var for alle demokrater, idet det blot fortsat- for tidens selvforståelse som et erkendelsesmæs- og havde indrettet sig med en hængekøje i deres mand og formand for Kysthospitalet på Refsnæs te trods oppositionens valgsejr dette år, 1884, men sigt nybrud i forhold til det bestående, og Møller åbne tobakslade, hvor han kunne ligge i frisk luft ved Kalundborg. 2 Derudover blev tre sognepræster, allerede den 3. oktober fik han andet at tænke på, understreger, at hans radikalitet ikke først og og læse. Byen beskrives som præget af snæversyn og to gymnasielærere, én døde og én udvandrede. 2 I da han overværede Christiansborgs brand i første fremmest var politisk. Man dyrkede den aristokra- og uden for tidens åndelige strømninger, hvilket øvrigt var Møller ved studentereksamen, bortset fra parket foran Hotel Royal, hvor han fik brændt hul tiske radikalisme med Georg Brandes ædle had blev tydeligt, da en teatertrup spillede det helt nys rystelsen fra Gengangere, uvidende om litterære, i sin studenterhue, og allerede året efter, den 21. til alt hykleri 3 og hensynsløst sin egen bedreviden udkomne stykke Gengangere af Henrik Ibsen. filosofiske og religiøse spørgsmål, der var oppe i oktober 1885, blev der øvet et skudattentat mod over for anderledes tænkende omsat i hån, som Han havde været til forestillingen sammen med fru tiden, men som stud.med. var han altså ikke alene i konseilspræsident Estrup foran dennes bolig på de københavnske intellektuelle brødre Brandes Honoré, og stykkets skånselsløse demaskering af København. Esplanaden. Først var Møller og Jørgensen beg- praktiserede det i Politiken og Roderne i Piraten, det borgerlige samfunds bornerthed og grænseløse hykleri, ikke mindst anført af præsten, havde gjort et voldsomt, og, skulle det vise sig, længerevarende indtryk på ham. Han var blevet konfronteret med Mødet med Københavns Universitet og med den skinbarlige radikalisme I september 1884 immatrikuleredes J.S. Møller og ge i Studenterforeningen, som Møller dog forlod, fordi den havde nedstemt optagelse af kvindelige medlemmer. Han meldte sig, som også Jørgensen, i Studentersamfundet. Jørgensen læste zoologi, og og/eller i handlinger, som ikke alene begrundedes med, men også besmykkedes med termer som frisind og fritænkeri. Over for den aristokratisk radikale klippeblok af arrogant selvtillid stod i tiden den tilværelsens kloak, som var virkelig, og som blev installeret på et lille loftskammer på Øster- Møller overvejede, mens han tog medicinsk 1. del, Høffdings mere moderate og håbefulde demokra- alt blev gjort for at dække over, men på hjemve- bro med få pengemidler, men han mente nok at om han skulle læse medicin eller zoologi. De læste tiske radikalisme, der hævdede (eller håbede), at jen ytrede denne fru Honoré stærkt indigneret sin åndens lampe måske brænder nok så godt i den begge Darwin, de gik begge til de meget besøgte det nok skulle gå at få indført en velfærd, som han harme over at have givet penge ud til det skidt. fattige studenterhybel, end hos den pekuniært aftenforelæsninger hos Georg Brandes og oplevede karakteriserer som en sund og kraftig livsvirksom- Hun reagerede som flertallet af danske bedste- velbeslåede. De kommende år kom i eminent grad begge Brandes introduktion af det virkeligt radi- hed for alle, uden at det behøvede at gå ud over de borgere, men Møller fandt udtalelsen skændig og til at stå i lampens ånds tegn for den unge student. kale, Nietzsches filosofi, der på brutaleste vis rev ekstraordinære personligheders udfoldelse. 4 Møller forkert, på trods af at stykket også må have været Flere af Danmarks kommende skønånder var fra det forhæng til side, der havde skjult det uomgæn- bevarede livet igennem portrætterne af Høffding en anfægtelse for ham, der stadig kunne fristes til samme studenterårgang, f.eks. Viggo Stuckenberg, gelige faktum, at Gud var død, og dermed banede og Brandes på sin væg

11 På det mere sjælelige niveau opstod dog hos mangt et ungt menneske tvivl om tilværelsens værdi uden guddommeligheden. Efter at J.P. Jacobsen var død, demokrati og kvindefrigørelse, som man dyrkede i Studentersamfundet. Som alle sine ligesindede har han læst J.P. Jacobsens Niels Lyhne og forstået, at Samtidig med denne radikale sjælerystelse, der gav ham en varig eksistentiel afklaring, oplevede han i sine første studieår det fuldstændig fantastiske for Studiet af menneskenes sygdomme lægevidenskabelig 2. del Møller boede næsten lige over for Dronning Lou- fandt Johs. Jørgensen således, at al finhed var død, lægen Hjerrild kunne have sin meget pragmatiske den lille bondestudent, der ankom til universitetet ises Børnehospital i et pensionat i Zinnsgade, 8 en og oplevede, at realismen i øvrigt (Pontoppidan, holdning til liv og død, uden at det betød foragt for med en mådelig studentereksamen, at blive un- sidegade til Øster Farimagsgade, havde kort vej til Bang, Schandorph) ikke kunne give ham noget at hverken de levende eller for døden, og ved læs- dervist af danske forskere, der var berømte i hele det kun 15 år gamle Kommunehospital, en dejlig leve på. 3 Mange unge studerende dyrkede trods ningen uden for curriculum af en tysk bog, han den videnskabelige verden. I zoologi havde han spadseretur ind til Frederiks Hospital og institut- Georg Brandes modvilje Charles Baudelaires fandt på universitetsbiblioteket, betitlet Biolo- den mere end 70-årige professor Japetus Steen- terne i Bredgade og havde fra tiden, da han læste Syndens blomster, som nok dyrkede tilværelsens gische Frage fandt Møller svar på de spørgsmål, strup, der ikke alene var berømt som zoolog, men botanik på første del, vænnet sig til at opsøge den blanding af lyst, tilfredsstillelse, gru og hæslighed, som havde gjort ham eksistentielt urolig, og som også havde udmøntet termen køkkenmødding og nyanlagte Botanisk Have ved Gothersgade. I pen- men dog lod de arme, der besudlede sig deri, være hverken Høffding, Brandes eller de prædikener, således havde vist vejen for brug af andre viden- sionatet boede i en periode også søstrene Ingeborg syndere og således ikke, som Nietzsche, udelukke- han stadig hørte om søndagen, havde kunnet give skabers metoder i arkæologien. 5 Den anden var og Katharina Partsch (oprindeligt fra Flensborg) og de Gud. Efter at have konstateret at ingen bliver ham tilfredsstillende svar på. Han fandt ro i sit kemikeren Julius Thomsen, der blandt andet med stud.theol. Hans Christian Olsen (Sestoft) fra Fal- gudsfornægter uden at have fortjent det, vælger sind uden kirkegang og Gud som radikal fritænker, sine termokemiske undersøgelser lagde grunden til ster, og de førte et hyggeligt studenterliv sammen. 8 Johs. Jørgensen Kristus i modsætning til Møller, frisk fra fad og uden skrupler, som det er den nyligt forståelsen af kemisk affinitet og docerede kemi for der valgte radikalismen. 3 I fravalget af det rene omvendtes tilbøjelighed. Disse radikale stormtrop- vordende læger på et højt plan. 6 Denne under- For den unge stud.med. er mødet med det døde fritænkeri var Johs. Jørgensen sammen med mange per var dog ikke mindre troende end de religiøst visning lagde grunden til Møllers optagethed af menneske i anatomiens skamløse blottelse en af de andre, f.eks. det sjælelige gennembruds folk Helge troende, men var netop dem, der var disponeret farmakologi trods den ringe undervisning, som stærkere grænseoverskridelser, der må foretages Rode, Viggo Stuckenberg og Ludvig Holstein, der på for tro, fordi de manglede tvivlens nådegave og leveredes af fagets professor, Sophus Warncke. på vejen mod at blive læge. Det næste er mødet hver sin måde søgte at bevare et rum for mystikken derfor troede på sig selv, på deres empirisme, logik Dette fag, læren om lægemidlernes sammensæt- med sygdommene, både i form af deres ofte ækle i tilværelsen, og samme drejning i forståelsen af og åndelige overlegenhed. Darwin? Alle læste ning og virkemåde, var ikke agtet i studenterkredse forvanskning af det normale og vigtigst som et tilværelsen havde også den aldrende engelske filo- Darwin, også Møller, men for den lægestuderen- i 1880 erne, idet man med god grund var begyndt altforandrende vilkår for patienten. Dengang var sof John Stuart Mill taget i slutningen af 1860 erne. de, for hvem komparativ zoologi i mange år havde at tvivle stærkt om mangfoldige af de anvendte læ- opbuddet af begge dele, afskyelige sygdomme og Mills filosofi var ellers en del af grundlaget for været et grundfag i forståelsen af menneskets gemidlers sande betydning. 7 Uden tvivl har mødet lidende mennesker, hverdagen for volontøren på radikalismen, men som ældre blev han optaget biologiske struktur og funktioner, var påvisningen med disse mænd og senere (på studiets 1. del) i det Frederiks Hospital. Han nævner den lange række af den tankegang, som Johs. Jørgensen et tiår af slægtskabet med andre levende væsener ikke ny; basalvidenskabelige fag fysiologi med Christian af mere eller mindre vellykkede kliniske profes- senere udtrykker som en stadig fornemmelse af det var derimod darwinismens sandsynliggørelse Bohr som professor været af afgørende betydning sorer i 2.-delsfagene, flere af dem omtales hånligt, tilværelsens mysterium, af uendeligheden, af af udviklingen og hypotesen om survival of the for Møllers videnskabeligt empiriske tilgang til det men uanset professorens eventuelle personlige Verdens vidunderlighed, en art fromhed som fittest, de bedst egnedes overlevelse. Om den tvivl, egentlige lægefag, som han valgte frem for zoologi- opblæsthed oplevede han det ganske enestående at krænkes af folk som brødrene Brandes. 3 Møller der i ungdommen ramte Johs. Jørgensen og mange en, da forberedelseseksamen med zoologi, botanik, se i hundredvis af sygdomstilfælde for første gang, behøvede ikke at tage noget opgør med sine egne andre, nogensinde indhentede Møller, har vi kun fysik, kemi og første del med anatomi, fysiologi og en oplevelse, der ætser sig ind i medicinerens be- umådeligt sunde og retlinede gengangere, men indicier for. Men studiet sent i livet af folketro blev farmakologi var vel overstået i Møller kunne vidsthed som brugbar erfaring. Den fremtrædende med afsæt i sin erfaring fra Ibsens Gengangere for ham ikke helt uden forbindelse med min første da med en vis tilfredshed føle sig som hørende til psykiater Knud Pontoppidan, en broder til forfat- læste han sin navnefælle John Stuart Mill (oversat ungdoms brydningstid, altså med opgøret med blandt sine medstuderendes bedste tredjedel. teren Henrik Pontoppidan, var leder af Kommune- af Georg Brandes) om nyttemoral (utilitarisme), hans egen barnetro. hospitalets 6. afdeling for syfilitikere, hvor gen

12 gangermotivet kunne studeres i alle dets obskøne som han ganske vist kalder for jyde, men hun var, over de ofte luftige diskussioner i Studentersam- former. Her og på venerologisk klinik hos den som datter af fabrikant Johannes Wilhelm Fried- fundet og den bjergtagende og chokerende oplevel- elegante docent Alexander Haslund oplevede han, rich Partsch, vokset op i et af disse ejendommelige se af klinisk praksis på de københavnske hospitaler at de biologiske vilkår for fri kønsmoral var værre, dansksindede flensborgske hjem med en natio- landede Møller bogstavelig talt der, hvor han var end selv Charles Baudelaire havde kunnet forestil- nalt blandet, men dog meget stærkt tyskpræget begyndt, mellem Århus og Randers i en lille by med le sig. Han oplevede den charmerende privatdocent kulturel baggrund. 9 Man må nok sige, at Møller i en dygtig, men dog mest praktisk orienteret læge Borch på Kommunehospitalets sektionsstue, som denne familie oplevede noget andet end i Ringive som vejleder. Her kunne så det virkelige liv begyn- lærte Møller to ting: for det første, hvor vanskelig og omegn. Familien Partsch var præget af gammel de med anlæggelse af bandage på skinnebenssår, en kunst lægen skal mestre, og hvor nemt han dog tysk bykultur gennem århundreder og havde, trods natlige fødsler, øreskylning, skarlagensfeber, for- tager fejl, og for det andet, hvor forsigtig man skal handelsfolk, et rigt åndsliv, et stort bibliotek og stuvede fodled, tyfus osv., men det begyndte faktisk være med blandt kolleger at være for åbenhjer- interesser for både litteratur, kunst og naturviden- med, at Møller opdagede, at mens patienterne på de tig sandhedskærlig, særligt hvis ens tunge er for skab. 9 Ingeborg Partschs mor hed også Ingeborg og københavnske afdelinger for studenten mest havde skarp. Den velmenende og dygtige Borch endte, var født Hansen i en landmandsfamilie i Harreslev været tilfælde, så var de i Hadsten og omegn ikke fordi han ikke tog sin egen advarsel alvorligt, sine lige vest for Flensborg, men også de havde skilt blot syge, men hele mennesker med bekymringer dage i en slags kollegial forvisning til Bornholm! sig ud. Hendes morbror (Bendix Clausen) havde i og angst, som det krævede tålmodighed og men- Jeg er et menneske og intet menneskeligt er mig fremmed * Samtidig med at kompetencen til at fungere som 1830 erne læst teologi i Kiel og var blevet præst i Bordesholm ved Slien, og en anden morbror (Evald Clausen) havde i 20 år været den almægtige sognefoged i det store Hanved Sogn vest for Flensborg og neskeindsigt at afhjælpe og lindre. Denne indsigt anbefalede dr. Larsen Møller at finde ved altid at forsøge at sætte Dem på patientens standpunkt. 10 Han blev der ét år og havde da sparet så meget læge voksede, fortsatte de rasende diskussioner i var i 1850 blevet hædret som Dannebrogsmand for op, at han kunne komplettere sin uddannelse på di- Studentersamfundet om provisorier, realistisk litte- sin ledelse af sognet gennem Treårskrigen. 9 Hen- verse afdelinger i København, hvor han, selvom det ratur, religiøse spørgsmål, darwinisme, fri kønsmo- des egen broder (Bendix Hansen), der var lærer kirurgiske speciale trak mest, foretrak det mulige: ral etc., og Møller var altid med og følte tidens puls og hjemstavnsforfatter, havde en søn, Jørgen, der at uddanne sig til funktion i almen praksis. Han tog slå levende og stærkt. Af og til ofrede han 75 øre på i slutningen af 1800-tallet var jurist og kontorchef for oplevelsens skyld et vikariat som distriktslæge i en forestilling i Det. kgl. Teater eller på Højskole- i Finansministeriet i København. 8 Møllers kom- Hjørring, hvor han mødte kollega Adolph W. Ewert- foreningen, hvor han ved en lørdagsfest med dans mende svigerfar var ved forlovelsen direktør for et sen, der netop var blevet udnævnt til sygehuslæge i kunne få lidt duft af det kønsliv, der stadig mere slagteri i Helsingborg, hvor Ingeborg, kaldet Inge, byen og derfor havde forladt en uafhændet prak- forstyrrende må have buldret ham i baghovedet. også boede i sis i Kalundborg. Den fik Møller tilbudt på meget Dog allerede før den afsluttende embedseksamen gunstige vilkår med tilhørende rummelig lejlighed i sommeren 1891 begyndte den meget mere alvorlige og konkrete fremtid at tegne sig lovende for ham. Efter studenterårenes evindelige snak om fri kønsmoral var der nu lys forude, og han forlovede sig med bekendtskabet fra Zinnsgade, den selvbevidste og intelligente Ingeborg Partsch (fig. 3), Fig. 3. J.S. Møllers unge, tilkommende hustru, Ingeborg Partsch ( ). Hun var en intelligent, selvbevidst og moderne indstillet kvinde med idealer, der uden at være de samme som hans i styrke kunne måle sig med hans, og med en udadvendthed og et samfundsengagement, der matchede hans, og gjorde hjemmet til et levende forum for alt, hvad der var oppe i tiden. (Kalundborg Museum, nr ) For Møllers profession som læge begyndte det også at tegne sig. Læge Frederik B. Larsen, der praktiserede i Hadsten og også havde været læge for pastor Dalsgaard i det nærliggende Ødum, havde tilbudt ham pladsen som amanuensis fra 1. september s.å. Fra de svimlende højder af den højeste videnskab hos købmand Rasmus Christian Søndergaard på Skt. Jørgensbjerg 27, 11 tog imod tilbuddet, gjorde i løbet af en måneds tid sin kliniske efteruddannelse i København færdig og drog til Kalundborg for at åbne praksis den 1. december 1893 (fig. 4-5). 18 *Møllers eget citat: Homo sum; humani nil a me alienum puto: Terents, fra komedien Heautontimorumenos (selvplageren). 19

13 Lægepraksis i Kalundborg Lokalerne var der, han kneb sig i armen, jo, han var læge, og døren kunne åbnes for patienter i konsultationstiden. Godt et halvt år senere, den 22. juli 1894, formæledes han med sin 26-årige Ingeborg Partsch og førte hende til det, som Møller kalder sin families trygge havn. Der hersker overhovedet ingen tvivl om, at han i ægteskabelig henseende opretholdt de strengeste borgerlige normer, men han havde også brug for at have fred i sit liv, fordi han, som han siger, på talløse andre områder ikke kunne lade være at kaste sig ud i livets brænding. På billedet (fig. 4) ses Møller som den gode familiefar med sine to små børn i et sjældent fastholdt overgivent øjeblik. Der var en ordning for sygebesøg, hvorefter sognefogeden i det sogn, som patienten boede i, kunne rekvirere tvungen kørsel (ægtkørsel) med to heste, hvis ikke patientens familie selv kunne afhente doktoren. Han havde sin herlige doktorstol (fig. 6), der blev sat på tværs på et bræt, helst i en fjedervogn, men ellers i en almindelig fjællevogn, og i den skrumlede han rundt på elendige veje, som han oplevede det, gennem en skøn egn med udsigt Fig. 5. Lægeboligen Skt. Jørgensbjerg 34 (tv. midtfor). I 1902 købte ægteparret Møller huset Skt. Jørgensbjerg 34 i Kalundborgs østlige udkant, som her ses i sne omkring århundredeskiftet. (Kalundborg Museum, nr ) behandles konservativt, dvs. afventende, til betændelsen indkapsledes. I bedste fald tømte bylden sig til bakker og vand, hvor man så kom. 10 behandling. Man havde fået salicylsyrepræparatet så ved lejlighed ud i tarmen og helbredte patienten, mod smerter og feber, digitalis mod hurtig, uregel- eller den tømte sig ud i bughulen og slog patien- Den praktiserende læge var i sundhedsvæsenets mæssig hjerteaktion, og man havde den kraftigt ten ihjel. Tilfælde, der krævede større operationer, frontlinje, og den lokale faglige opbakning bestod smertestillende morfin. Men den praktiserende måtte transporteres med toget til København med Fig. 4. Familieliv i Kalundborg. Den 21. juni 1896 fødtes i ægteskabet en dreng, der kom til at hedde Knud Ove, og den 31. oktober 1898 fødtes datteren, Astrid Ingeborg. Her ses fader J.S. Møller afslappet i en uskrømtet glæde over sine børn. (Kalundborg Museum, nr ) i Kalundborg blot af det lille sygehus ved Volden, som var blevet bygget i 1872, havde 14 epidemipladser, 2 psykiatriceller og 21 senge i øvrigt, 12 mens sygehuslægen ikke var bedre til kirurgi læge måtte tage sig af alt, brækkede arme og ben, fødsler, som jo altid var uopsættelige, og infektioner i form af bylder, blærebetændelse, galdevejsbetændelse, lungebetændelser, imod hvilke patienten liggende i en kreaturvogn eller i bedste fald i pakkevognen. Lægen var stillet ligesom en skibslæge, for hvem der jo heller ikke er mulighed for unddragelse, og han måtte gøre, hvad han fandt end kollegerne i praksis. For de fleste medicinske man ingen effektiv behandling havde. De hyppige fornødent og kunne præstere, og hvis det ikke var sygdomme var der dengang ikke nogen virksom blindtarmsbetændelser kunne i Kalundborg kun nok, var der ikke noget at gøre ved det

14 i tracheotomien: [I] højre hånd holdt jeg en tang, redes udseende, stemme, hukommelse, humør og beregningen slog til, jeg så under hosten et glimt fysisk arbejdsevne, og hun kunne to måneder efter af stenen gennem det åbne luftrørssnit, tangen jog behandlingsstart erklære, at hun befandt sig fuld- jeg øjeblikkeligt ned, stenen ville jo uhyre hurtigt stændig godt. I 1897 publicerede Møller dette og et føres ned i lungen med indåndingen, fik fat i den og andet tilfælde af myxødem i Hospitalstidende. 14 dermed var den ude i samme øjeblik. 10 Da årsagen til feber og lungebetændelse var fjernet, svandt I 1902 flyttede Møller med familie over gaden i sygdommen hurtigt, og patienten blev senere en eget hus på Skt. Jørgensbjerg 34. Det var et ganske gift kone med flere børn. 10,13 Lægens lykkeligste rummeligt hus i flere forskudte planer, med god øjeblik. I andre mindre lykkelige tilfælde måtte plads til venteværelse og konsultation, med en stor Møller spørge sig selv, om han havde forsømt noget, have og hestestald i gården, som man kørte ind til men endte med at trøste sig med et ultra posse, gennem en port med toppede brosten (fig.5). I de nemo obligatur, eller ingen er forpligtet ud over 25 år fra 1893 til 1918, indtil bilen holdt sit indtog, sin evne, der for en læge med Møllers pligtfølelse og det ny Kalundborg Sygehus med en veludrustet aldrig kunne blive en dårlig undskyldning. kirurgisk afdeling blev påbegyndt, havde Møller Fig. 6. Doktorstolen. Næsten på samme måde som et barn elsker sin seng, kom Møller til at holde af sin doktorstol, som automobilet i 1918 berøvede ham brugen af. (Kalundborg Museum, nr. 4502). (Foto: Jens Olsen) Derfor vovede Møller også pelsen engang, da en Møller var meget opmærksom på alle fremskridt, der kunne komme hans patienter til gode, og havde allerede i 1894 stillet diagnosen myxødem, som betyder for lavt stofskifte, på en kone fra Ubberup. som de fleste praktiserende læger stået til rådighed døgnet rundt, men havde dog haft en så uendelig glæde ved sit arbejde, at han kunne savne de langvarige ture med hestekøretøjet. Man sad så dejligt i den prægtige doktorstol (fig. 6), vugget blidt fra Fig. 7. Barnedåb på Skt. Jørgensbjerg. På billedet fra dagen ses Møller i stiveste puds, dåbsbarnet i moderens arme og fadderne, fru Møllers far, J.F.W. Partsch, og hendes søster Katharina Sestoft. Møllers fritænkeri strakte sig ikke til at forhindre den evige salighed for sine børn. (Kalundborg Museum, nr ) lille pige havde fået en blommesten galt i halsen, hvor den sad fast som en ventil i luftrøret, så hun kun kunne trække vejret ganske overfladisk og Diagnosen var beskrevet første gang i England i 1870, og i Danmark i 1892 af gynækologen Frantz Howitz, der også indførte fodringsterapi med side til side, vinterdage i en svær pels med kraven op om ørerne og med en tyk fodpose, der var spændt om hofterne med en rem. Således indpak- Familieliv på Skt. Jørgensbjerg I Møllers ægteskab fødtes en dreng i 1896 og to år utilstrækkeligt i gisp. Han sendte hende til øre- skjoldbruskkirtel fra kalv mod myxødem. Her var ket kunne man ikke fryse, hvor koldt det så var, og senere, i 1898, en pige. Idealfamilien var etableret. næse-hals-afdelingen på Frederiks Hospital i endelig en medicinsk tilstand med en specifik diag- lystigt sendte tobakspiben blå røg ud i luften. Faldt Da drengen blev døbt Knud Ove, var forældrene København. Professor Ernst Schmiegelow ville nose og mulig behandling, og Møller og fru Inge gik turen sent på dagen efter en travl dag eller om trods alt fritænkeri i festligt skrud, og som gudfor- ikke anerkende diagnosen og returnerede barnet straks i gang. De viste slagteren, hvad det var for et natten, kunne man trygt sætte sig til at sove på hele ældre var min farmor, fru Møllers søster, Katharina svækket og afmagret, som vi læger siger, mori- organ, de ønskede, og hjemme blev kirtlen hakket, hjemvejen for at vågne op med et sæt, når vogn- Sestoft, og hendes og fru Møllers far, J.F.W. Partsch, bund, i næsten døende tilstand, under diagnosen renset og kogt i lidt vand, hvorefter hele suppen hjulene rumlede ind på den toppede brolægning indkaldt (fig. 7). Familien Møller havde kun beske- lungebetændelse. Her træder den ideelle læge i blev slugt af patienten som medicin. Patienten blev (i porten). Tankerne havde på sådanne ture også den kontakt med Møllers egen jyske familie, der karakter. På køkkenbordet i patientens hjem åbner boende nogen tid i Kalundborg for at få behand- så god tid til at arbejde med et eller andet problem, stadig stationært sad på de samme magre gårde Møller for luftrøret på halsens forside (tracheoto- lingen to gange om ugen, men allerede i løbet af der lå for. 10 Hele livet igennem havde Møller altid ved Ringive, men havde til gengæld megen kontakt mi), tirrer hosterefleksen med en lang pennefjer i de første to uger var pulsen steget fra 48 til 65, og sin notesbog på sig, for at han kunne notere, hvilke til Ingeborg Møllers familie, der dels var meget luftrøret og fremkalder dermed en så kraftig hoste, i løbet af nogle måneder, hvor hun tog sin portion tanker eller problemløsninger der faldt ham ind, og talrigere og mere mobile, dels blev holdt sammen af at blommestenen med lidt held kunne blive synlig af medicin hjemme hver anden dag, normalise- hvilke observationer han måtte gøre. deres fælles livslange længsel mod deres barndoms 22 23

15 tabte Flensborg. I år 1900 drog familien Møller på sig ved at blive bedømt efter fortjeneste. 8 Ægte- en følsom rejse over Ringive til Flensborg, hvor skabet var moderne i den forstand, at det bestod det lykkedes dem at få et sidste billede af en del af af to ligeværdige personer, der begge dels kendte familien Partschs slagtergård på Havretorvet, der deres eget værd, dels respekterede den andens. var under nedrivning. Ingeborg Møllers far, J.F.W. Partsch, havde haft et Som det var tilfældet for så mange andre danske eksportslagteri i Flensborg, og hans far havde tjent familier, havde Ingeborg Møller og hendes seks den første formue på at forsyne engelske tropper søskende forladt Flensborg i 1880 erne, der da bød med saltet flæsk under Krimkrigen. 9 Senere krige unge dansksindede meget ringe muligheder. Tre gav også godt, sidst den fransk-tyske krig i , rejste til USA, den ældste datter, Marie, den ældste men derefter blev det sløjt, og J.F.W. Partsch forlod søn, Johan Christian, og den yngste søn, Jens hjembyen Flensborg med hustru Ingeborg for en Valdemar, mens Dagmar blev gift med en dansk- stilling som slagteridirektør i Helsingborg, og det sindet rektor Nis Jørgensen i Kiel, Katharina blev var her, deres datter Ingeborg i 1894 blev gift med gift med pastor Hans Christian Sestoft i Ødsted, Møller, og søsteren Katharina i 1896 blev gift med og Ingeborg altså med læge Møller i Kalundborg. cand.theol. H.C. Sestoft. Hjemmet på Skt. Jørgens- Hendes familie havde været ledende i den dan- bjerg var meget gæstfrit og blev samlingssted for ske bevægelse i Flensborg siden slutningen af fruens store familie gennem de første 20 år, da 1850 erne, og hendes far, Johannes Friedrich børnene endnu var hjemme (fig. 8 & 9). Nok fik Møl- Wilhelm Partsch ( ), var initia- ler ved sin kulturpolitiske aktivisme og ved sin læ- tivtager til og formand for de store dansk-nationale gegerning mange bekendte på egnen, men der var foreninger Foreningen af 6. oktober og Enig- få egentlige venskaber med det kalundborgensiske heden fra henholdsvis før og efter den nationale borgerskab. Kendte venner var familierne kunstma- katastrofe i Hun var således bekendt med den offervilje, man må have i et hjem, der er aktivt engageret i samfundets organisation og politik. Hun var selv uddannet lærerinde og accepterede trods vågen kvindesagsbevidsthed sin rolle som hjemmets kvindelige skytsengel. Hun blev lokal formand for husmoderforeningen (1908), var med i den kvindelige valgretsbevægelse, som resulterede i, at kvinderne fik valgret i 1915, og skrev kogebøger, bøger om husgerning og en erindringsbog om sin barndom i den gamle gård på Havretorvet i Flensborg. Hjemkommen fra København den Fig. 8. Familietræf i Kalundborg. På billedet herover ses fra venstre Knud Ove Møller, Ingeborg Partsch, f. Hansen, Astrid Møller, Marie Krohn, f. Partsch ( ), der er hjemme fra USA, og bagved værtinden Ingeborg Møller og J.F.W. Partsch i haven på Skt. Jørgensbjerg 27 i år (LS, privateje) 5. juni, da kvinderne fik valgret, erklærede hun med vanlig skarphed, at hermed var ligestillingskampen ikke alene vundet, men forbi! Resten af retten til ligestilling måtte kvinderne individuelt tilkæmpe Fig. 9. Samling af de beslægtede familier Møller og Kristoffer Madsen i haven på Skt. Jørgensbjerg 34. På billedet herover ses fru Møllers mor, den gamle Ingeborg Partsch, øverst i midten, på hendes højre side hendes kusine, Catharina Groot, f. Truelsen ( ), og på hendes venstre kusinens mand, godsejer William C. Groot ( ) fra Borupgård mellem Horsens og Skanderborg. Groots datter Margrethe Madsen, f. Groot ( ), står bag ved sin far. Hun var blevet gift med købmand Kristoffer Madsen ( ) i Kalundborg, som sidder i midten på forreste række. De øvrige personer er på forreste række til venstre J.S. Møller og til højre fru Møllers bror, J.F.W. Partsch d.y. ( ). Midt i billedet fru Møllers anden bror, Johan Christian Partsch ( død i USA), hjemme fra USA, og på øverste række, mellem kusine Katharina Groot og Ingeborg Partsch, fru Møllers søster Dagmar ( ) fra Kiel. (LS, privateje) ler Johs. Glob, kantor Arland og proprietær Fraas fra Asminderupgården, 8 og købmand Kristoffer Madsen på grund af familieskabet (se fig. 9). I 1894 var Agnes Henningsen på rekreation hos en lærerfamilie i Kalundborg, 14a i september s.å. fødte hun sønnen Poul, og i 1896 besøgte hun familien Møller sammen med sin elsker, Carl Ewald, 14b to prominente fortalere for fri kærlighed, som de ekshibitionistisk lod alverden få del i. Selvom de unge Møllers altså modtog dem som gæster, har de, uden dog at moralisere, næppe billiget gæsternes livsform

16 Fig. 12. Ingeborg Partsch. Møllers svigermor fotograferet 81 år gammel hos Olga Brandt i Kalundborg i (LS, privateje) Fig. 10 og 11. J.S. Møller (tv.) og Ingeborg Møller (th.), tegnet af Johs. Glob (Kalundborg Museum, nr ) Fig. 13. Sønnen Knud Ove Møller som 17-årig. Man ser en måske rigeligt målrettet ung mand, en vordende professor. Professionelt nåede han sine mål, men man kan ikke sige, at alt blomstrede i hans fodspor. (LS, privateje) Købmand Kristoffer Madsen i Kalundborg var Kordilgade, udviklede han sit malertalent, kurti- denne indskrænkning i menigmands muligheder ste forkæmpere for den danske sag i Nordslesvig; gift med en datter af fru Møllers moders kusine serede købmandens datter Ingrid og blev venner for en udflugt til Forskoven. Dette førte til endnu han sparede hverken tid eller penge, når det gjaldt fra Flensborg (Catharina Groot, f. Truelsen), og år med en del kalundborgensere, herunder læge et uvenskab for Møller, et uvenskab, der dog viste kampen for denne sag. 9 Hele vinteren 1914 havde 1900 var de gamle Partschs inviteret til indvielse Møller og hans hustru, som han portrætterede sig at være langt svagere funderet end det årelan- hun været i Kalundborg og var blevet fotograferet af købmandens nye pakhus i gården bag forhuset meget vellykket i 1904 (fig. 10 & 11). Glob blev gift ge venskab. Da Glob for at række hånden til forlig hos Olga Brandt i Lindegade (fig. 12). I foråret 1915 på Kordilgade 64 i Kalundborg, og i den anledning med sin udkårne, og i 1911 fødtes sønnen Peter opsøgte Møller på Skt. Jørgensbjerg, sprang Møller brækkede hun som så mange ældre kvinder lår- havde J.F.W. Partsch skrevet en ode om det gode Vilhelm Glob med Møller som fødselshjælper. 14c op fra sin stol, og de to uvenner var ikke til at vriste benshalsen, blev sengeliggende og døde i løbet af et købmandskab. Samtidig var fru Møllers ældste Møller inspirerede Johs. Glob til at blive en entu- fra hinanden. 14d par måneder den 5. maj Det var meningen, at søster, Marie, kommet på besøg fra sit hjem i Los siastisk amatørarkæolog, og Møllers entusiasme hendes kiste skulle til familiegravstedet på Flens- Angeles, USA. To år senere døde J.F.W. Partsch gik videre også til hans søn, Peter Vilhelm Glob, der Ingeborg Partsch, f. Hansen, familiens mormor, borgs kirkegård, men på grund af verdenskrigen d.æ. under et besøg hos sin datter Dagmar i Kiel og senere blev rigsantikvar. Johs. Glob forlod Kalund- boede i lang tid hos Møllers i Kalundborg og også forbeholdt den tyske grænsekontrol sig ret til at blev begravet i vores families fredede Erbbegräbnis borg, men opgav ikke forbindelsen til by og egn og i perioder hos familien Sestoft i Ødsted. Selv var åbne kisten for at se efter kontrabande, og det ville på Flensborgs gamle kirkegård den 31. december opholdt sig ofte om sommeren på Asnæs ved For- hun flyttet tilbage over sundet, da hendes mand Ingeborg Partsch ikke finde sig i. Derfor blev hun På billedet fra 1910 (fig. 9) ses familierne skovens Fasangaard i arkæologisk teltlejr. Familien var død, og havde en lille lejlighed i Helsingør, hvor begravet på Kalundborg kirkegård i en kiste hyldet Møller/Partsch og Madsen/Groot på besøg hos Glob blev venner med Lerchenborgs nye ejer P.A. hendes bror, Lorens Hansen, havde købt et hus, i det danske flag den 15. maj Møllers på Skt. Jørgensbjerg 34. Lund i 1928, og Johs. Glob forsvarede P.A. Lunds da han havde solgt sin gård i Salling. Fra 1906 ret til at inddrage området ved Sortenstenshuset modtog hun et livsvarigt æreslegat fra Det Classen- Med Ingeborg Partschs død kunne næste genera- Da maleren Johs. Glob i årene efter århundrede- til sit sommerhus og dermed nedlægge Sorten- ske Fideikommis, fordi som departementschef tion rykke frem. Knud Ove Møller blev student fra skiftet som ung rekonvalescent efter lungetuber- stenshuset som populært udflugtsmål for kalund- Asmussen skrev hendes mand i den tid, han stod Roskilde Katedralskole og læge sommeren 1922 kulose logerede hos købmand Meyers familie på borgenserne, mens Møller i pressen harskt angreb i sin kraftigste manddomsalder (var) en af de bed- (fig. 13). Møller og fru Ingeborg havde meget nære 26 27

17 venskabelige forbindelser til det, der dengang havde bragt det med længsel og utålmodighed var det københavnske storborgerskab. Fru Møller ventede systemskifte i retning af parlamentarisk Møller går grundigt til værks og rø- var nær ven med en af de betydelige forkæmpere styre. Ellevilde mødte både Møller og fru Ingeborg ber allerede i denne sammenhæng sin for kvindesagen og fejret formand for De Danske op den 24. juli i regn og blæst på Rosenborg Ekser- ubændige trang til at være på kultur- Husmoderforeninger gennem mere end ti år, Carla cerplads og vandrede sammen med andre til historisk sikker grund ved at trække Meyer, der var gift med en meget velhavende kø- Amalienborg for at takke kongen. I øvrigt medførte linjerne tilbage til folkelig overtro og benhavnsk møbelsnedker, og Møller var en gammel systemskiftet ikke umiddelbart nogen mærkbar trolddom, f.eks. til Troels-Lunds gen- bekendt af professor i farmakologi Johs. Bock. Det forbedring for befolkningen, eller for lægerne, som nemgang af Sundhedsbegreber i det var således ikke ganske tilfældigt, at sønnen Knud lægeforeningens formand, gynækologen Sophus 16. århundrede, og han gennemgår Ove straks efter embedseksamen blev ansat som Meyer, fastslog i lederen i Ugeskrift for Læger ved derefter alfabetisk et stort antal arka- assistent ved Farmakologisk Institut. Han blev årsskiftet til I samme leder angreb forman- na, dokumenterer, hvilke analyser der dr.med. i 1926 og efterfulgte Bock som professor i den den tiltagende brug af arkana, de såkaldte er foretaget af deres virkelige ind- februar Han blev gift første gang i 1922 med hemmelige lægemidler, hvis sammensætning og hold, sætter indholdet i relation til den Aase Horn-Lassen, som fik en tragisk død i forbin- fremstillingsmåde blev holdt hemmelige, men proklamerede virkning og til prisen og delse med tvillingefødslen 16. september 1925 og som blev markedsført med stigende intensitet til angriber den manglende lovgivning på efterlod Knud Ove Møller med tvillingerne Aase og eksorbitante priser. Et amerikansk firma, der var området, lægernes lemfældige holdning Claus. Da han den 23. april 1927 giftede sig anden nævnt ved navn, anlagde sag mod Den Almindelige til problemet og apotekernes interesse i gang, var det heller ikke tilfældigt, at det blev med Danske Lægeforening, og i forårets løb var der flere at tjene på salget af disse produkter. Han Carla Meyers datter, Inga. Hun blev en kærlig og elsket stedmor for børnene. Disse børn, Møllers bør- artikler i Ugeskriftet, som beskæftigede sig med kemiske analyser af de nævnte midlers indholds- Fig. 14. Titelbladet på Møllers artikel om arkana i Ugeskrift for Læger fra 17. oktober spørger sig selv, hvad der kan få folk til at falde for den slags plattenslageri, nebørn, blev meget knyttet til Møller og hans kone, stoffer. Det var altså et varmt emne, Møller tog og kommer frem til det resultat, at det ikke mindst efter at Gestapo i oktober 1943 kom op, da han på Vestsjællands Lægekredsforenings skyldes overtro og jf. artiklens motto på razzia efter deres stedmor i professorboligen på møde i Jyderup den 8. juni 1902 holdt foredrag radikalisme. På den modstående side annonceres dumhed. Her kniber det nok lidt med at sætte sig Juliane Mariesvej på grund af hendes jødiske her- Om arkana, og i oktobernummeret af Ugeskriftet for en anden Møllers hæmatogentabletter, som på patientens standpunkt. Han fremhæver det komst. 14e Hun var da gået i dækning, men Gestapo udfoldede han hele det møllerske verdensbillede kunne fås på apoteket, og nedenunder for Aarhus absurde i, at en lang række præparater udvundet fra troede ikke på, at Aase og Claus ikke var jøder, og i artiklen Om hemmelige lægemidler (arkana) og Vandkuranstalt, begge annoncer for netop den forskellige organer anbefales mod særlige sygdom- de måtte leve delvis under jorden hos naboen, pro- deres bekæmpelse. 16 slags behandlinger uden solid evidens for effekten, me, men konen fra Ubberup med det lave stofskifte fessor Lundsgaard og hos Møllers, der da boede på som Møller angreb. Desuden sælger Georg Bestle oplevede dog netop et mirakel, da hun blev rask ved Strandvejen 16 B, 1. sal, ved Svanemøllen. 14e Billedet af artiklens forside og de modstående portvine, marsala og cognac, lagrede bordeaux- at spise kalvens skjoldbruskkirtel! Han nævner som Folkets vel skal være den højeste lov* Vi vender nu tilbage til det, som Møller betegne- annoncer (fig. 14) opridser problemstillingens aktualitet. Man bemærker Møllers motto: Hvo der bygger på den menneskelige dumhed, bygger på vine til de fleste hospitaler, der, som det anføres i annoncen nedenunder, er fortrinlige i sygdom og rekonvalescens og desuden formentlig til almin- arkana præparatet Fluoridens og håner fabrikanten for at annoncere, at man med dette præparat, der indeholder fluor, kan råde bod på vore børns de, som at han kastede sig ud i tidens brænding, granit. Ikke just nogen håbefuld ytring på men- delig opmuntring i et behandlingssystem, der ikke tænder år senere var Møllers søn, Knud Ove nemlig hans aktivitet som debattør og organisator neskehedens vegne, men et sikkert tegn på, at havde alverden at byde på. Netop Bestles penge Møller, som nævnt blevet Bocks efterfølger som af det, han anså for det fælles bedste. Året 1901 Møller i sit faglige virke hørte til den aristokratiske skulle Møller i løbet af få år få stærkt brug for. professor i farmakologi ved Københavns Univer- *Salus populi suprema lex. Cicero. De legibus, III, 3,

18 sitet og engagerede sig som fagperson i debatter mod indførelse af fluor i drikkevandet og for dets indførelse i tandpasta for at forebygge caries, idet der da var videnskabelig evidens for, at det virkeligt kunne råde bod på vore børns tænder. 8,17 Idéen fra 1902 var altså ikke dårlig, om end der var nogle uafklarede doseringsproblemer. Fluor i overdosis fører nemlig til sygdommen fluorose, som dog først er beskrevet i 1930 erne. I oktober 1902 fulgte Johs. Bock, der var blevet professor i farmakologi i maj år 1900, 7 op med et foredrag i Københavns Lægekredsforening om arkana og med synspunkter svarende til Møllers, idet han holdt sig til nutiden og koncentrerede sig om problemets løsning, som han mente, måtte hvile på lægerne. Indlægget blev publiceret i Ugeskrift for Læger 18 og kort efter udgivet af Lægeforeningen sammen med Møllers artikel som et let omredigeret særtryk. Møller trådte hermed ind i den store samfundsdebat. Han fik en alliance med professoren i farmakologi, hvis efterfølger som nævnt ikke ganske tilfældigt blev hans (egen) søn. I sin gennemgang af arkanas forhistorie viste han allerede da begyndelsen til sin stærke interesse og respekt for historie, folkeminder, tro og overtro. Samtidig viste han en vis foragt for de samtidige medmenneskers søgen efter håb i en kaotisk tilværelse og i et behandlingssystem, som de ikke forstod, og som jo ikke formåede meget. Selvom kampagnen altså var skæmmet af både fordomme og fejl, var den dog vigtig og var med til at lægge grunden til den offentlige kontrol med lægemidler. Det blev dog først til noget ved Lov om apotekervæsenets ordning af 29. april 1913, 10 og Møller fulgte op på emnet med en artikel i Ugeskrift for Læger i 1932 om Gammel overtro i moderne belysning 19 og Om kvaksalveri og kvaksalvere 20 i 1942, idet han fortsat undrede sig over den sære kærlighed vore repræsentanter i Rigsdagen omfatter kvaksalveri med. Men som enhver ved, er befolkningen stadig i 2010 på samme måde til fals for det rene humbug i behandlingsmæssig henseende og finder stadig politisk støtte deri. Håbet om mirakler lever i bedste velgående. Møllers næste vægtige indlæg i den offentlige debat på sundhedsområdet kom i april 1905, hvor han tog et opgør med den fløj af Lægeforeningen, der førte sig frem som talsmænd for total alkoholafholdenhed. 21 I dette opgør viger Møller ikke tilbage for datidens brug af personligt nedsættende udsagn i debatten og modtager anslag af endnu mere vulgær art fra den herostratisk berømte læge og sundhedsprofet Mikkel Hindhede, men Møllers holdning til samfundets alkoholproblem fremhæves her, fordi det viser en mildere Møller. Alkoholnydelsen og måske i nogle tilfælde endog alkoholafhængigheden tolker han forstående som et problem mellem læge og patient i modsætning til brugeren af arkana, som han ser som et uoplyst fæhoved. Hans medfølelse med medmennesket får ham til at fremføre Rellings ord fra Ibsens Vildanden om, at tar De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, tar De lykken fra ham med det samme. Og han forstår ligeså fuldt ud Georg Brandes, at Holbergs Jeppe må søge sit fristed i alkoholen hos Jacob Skomager, og tilføjer for egen regning: Hvor megen fattigdom og elendighed, sult og nød, kummer og sorg, ærgrelse og bekymring, tvivl og forsagthed findes der ikke i verden? Alt dette kan ingen totalafholdsbevægelse skaffe ud af den; alt dette synes i øje- Fig. 15. Hædersgaven fra Nordvestsjællands Lægekredsforening, Kgl. porcelæn, mrk. 9/6 1928, R. Bøcher. (LS, privateje). (Foto: Jens Olsen) blikket at lindres og mildnes af dette middel. 21 I denne mådeholdsartikel bekender Møller sin tro på oplysning, som han mener dels vil føre til omformning af folkets etiske begreber i heldig retning, dels kan trangen til at udvide sin horisont ved at læse bevirke, at fritiden tilbringes ved en bog i stedet for på et værtshus, og han mener, at en god folkebogsamling og læsestue vil virke bedre end en lokal totalafholdsforening. 21 Sammen med prof. Bock sætter han grænsen for den mådeholdne nydelse af alkohol til 25 g om dagen, det er to genstande, vel vidende at manden kan tåle meget mere, og jeg kan tilføje, at når Møller kom til frokost eller middag hos os i 1940 erne, var der altid snaps på bordet. Han hævede glasset, og mens lyset fra lysekronen slog lyn i lorgnetternes glas, udtalte han ordene ikke for intet kalder man det en gudedrik. 8 For Møller blev alt, hvad han havde forbindelse med, til engagement, og det gjaldt også i forhold til lægestanden. De ovennævnte indlæg i samfundsdebatten blev først holdt som foredrag i Nordvestsjællands Lægekredsforening, hvis formand han blev i Han fortsatte som foredragsholder ved foreningens fællesmøder, således i juni 1908 Om Leonardo da Vinci som naturforsker, i 1915 om Den nye epidemilovs forhold til praktiserende læger, i 1921 om Folkets tro om de døde og meget andet. 22 Varetagelsen af lægernes forhold til de ny sygekasser var en løbende administrativ byrde for 30 31

19 formanden. Slaget mellem sygekasserne og læger- Om forholdet til kollegerne ved vi meget lidt kon- Kallundborg Her ser vi den travle læge, der har været uforsig- ne stod blandt andet om definitionen på at være kret, men genvalg som deres formand gennem 20 Kære Svigerinde. tig nok til at love at holde samariterkursus, men i ubemidlet, idet kun ubemidlede ifølge loven kunne år og det senere æresmedlemskab af lægekredsfor- Nogle faa Ord inden Postkassen tømmes. Kun et sidste øjeblik, klokken 11 om aftenen, må ty til at være medlemmer af sygekassen og begunstiget eningen tyder dog på, at han har været fuldt accep- Spørgsmaal, hvorpaa jeg gerne vil have omgående forlange en prompte redegørelse fra sin svigerinde. med rabat på lægeydelserne. 22 I 1909 ser vi Møller teret trods sine ofte hidsige udfald. Den berømte Svar. Jeg har lovet at lede et Samariterkursus her. Brevet er fra den måned, hvor folkebogsamlingsde- tage forskud på et af velfærdsstatens stadig uløste overlæge Vilhelm Schepelern på Kysthospitalet Du har deltaget i et sådant! Derfor bedes Du besvare batten tog sin begyndelse. problemer, idet sygekasserne definerer ubemid- havde været Møllers forgænger i lægekredsfor- følg. Spørgsmaal: let ved indtægtsgrænser, som Møller i en artikel i eningens formandsstol fra 1889 til 1900, drev pri- 1) Hvorledes var Arrangementet? Kontingentets stør- Engagementet med at skaffe folket en god folke- Ugeskrift for Læger påpeger, vil betyde, at to mio. vatpraksis i Kalundborg fra og var medlem relse? Fik Dr. Møller noget Honorar? Hvor mange bogsamling og en god læsestue fører Møller ud i sin eller fire femtedele af alle danskere på den måde af hospitalets bestyrelse fra 1911 til sin død i Lektioner brugte han (6 eller 8)? Hvorlænge varede næste offentlige debat med diverse medlemmer af bliver ubemidlede modtagere af offentlige tilskud. 22 Fra 1920 sad Møllers gamle skolekammerater fra hver Lektion 2 Timer med 1 Times Foredrag og 1 bestyrelsen for Foreningen af Folkebogsamlinger, Møller slutter sin anklage mod sygekasserne med, Fredericia, Hans Christian Cederfeld de Simonsen Times Demonstration og Øvelser? Eller demonstre- som suverænt var dem, der udvalgte de bøger, der at når staten bidrager til den jævnt bemidlede og Sophus Bang, som nævnt i hospitalets besty- rede han under Foredragene? Øvelserne holdtes vel 1 måtte optræde i foreningens bogfortegnelse. middelstands sygeforsikring, [vil det] medføre, relse, og uden at vide det konkret kunne det friste gang ugentlig? Debatten blev både skarp, perfid, manipulerende at den virkeligt ubemidlede del af befolkningen til at tro, at Møller er kommet i Schepelerns hjem Havde han Assistance i Form af Sygeplejerske eller og fra foreningens side præget af det allestedsnær- udelukkes. 22 Villa Medici på Kystvejen 102. lign.? Hvem brugte han som Prøveklud til Anlæg- værende akademikerhad. Baggrunden for Møllers gelse af Bandager o.l. en Dreng? engagement i denne sag var, at han som formand Ved 20-årsdagen for sit formandskab blev han Jo, Møller havde meget at se til; ja, han havde fak- 2) Fulgte han nøje Dr. Svendsens Bog? Skulde Delta- og initiativtager til Folkeuniversitetsforeningen hædret med en smuk krukke i kgl. porcelæn, som tisk altid travlt. Det hæsblæsende aktivitetsniveau gerne lære denne nogenlunde? Eller udelod han flere i Kalundborg (1899) sammen med dens øvrige illustrerede, at der for Møller også var en verden kommer frem i et brev til hans svigerinde (min far- Ting i Bogen? bestyrelse tog initiativ til, at der i Kalundborg i uden for lægeverdenen (fig. 15). Ved hans død arve- mor). Han er tydeligvis bagefter i forberedelsen til Ja herom ville jeg gerne have svar som sagt helst november 1901 kunne oprettes Kalundborg Folke- de jeg denne krukke. I denne lægekredsforenings det samariterkursus, han har påtaget sig at afholde, omgaaende, da jeg har smølet dermed. bogsamling, som fik Møller som formand. 12 Denne 50-års jubilæumsskrift fra funderer Møller men gør løsningen af dilemmaet til et problem for En lille Skildring af andre Ting, der kunne have In- lokale folkebogsamling i Kalundborg lagde særlig lidt over foreningens højere formål og kommer hende, pastorinde Katharina Sestoft, i Ødsted: teresse for den bedste Udførelse af Undervisningen, vægt på at indkøbe kundskabsgivende bøger frem til, at det på den ene side er efter evne [at] vil være meget Velkommen. Har du Forslag at bringe og havde sågar indført en regel, der med Møllers forsøge at påtrykke love og vedtægter sin mening, selv, saa kom med dem osv. Postkassen skal tømmes. skarpe pen lød at ville en låner på en gang låne tit med held, og søge at påvirke det offentlige og Godnat. Mange hilsner til jer alle 2 bøger, skulle den ene være af oplysende indhold private i mange hygiejniske anliggender [...], og Venligst en regel, der ingensinde er fraveget her. 12 I sit på den anden side har mangen læge i foreningen JS Møller. indlæg i Bogsamlingsbladet i marts 1909 lægger høstet støtte til privat i befolkningen at kæmpe Jeg har for resten ventet at kunne tale personligt med han ud med at fastslå, at folkebogsamlingerne må for hygiejnens ideer; hvad der gennemtrænger dig derom! have det mål at højne kulturen i Danmark, og at foreningens medlemmer, skal nok sive ud i befolk- dette skal nås ved, at befolkningen skal læres at ningen og gøre sin nytte. 22 Her ser vi John Stuart holde af at læse og skal ved læsningen indpodes Mills utilitarisme (nyttemoral) omsat til praksis i nye kulturværdier. 24 Bestyrelsen i Foreningen Nordvestsjælland. af Folkebogsamlinger, der domineredes næsten 32 33

20 fuldstændigt af lærere, havde efter en generalfor- end at den er en hymne til sanselighedens pris, og bogcensuren i Foreningen af Folkebogsamlinger adskilt derfra på Den Røde Skole skråt overfor. Møl- samlingsbeslutning fået monopol på at censurere, jeg er overbevist om, at den vil bidrage til at øge kan man konkludere, at mens Møller med sin ler havde udset sig en af de store, gamle købmands- hvilke bøger foreningens boglister skulle indehol- usædeligheden. Men er det ikke også det, Gustav hensynsløst kulturradikale bedreviden søgte at gårde, Ole Lunds gård på hjørnet af Kordilgade og de. Møller udfordrer straks frejdigt denne almæg- Wied kalder kultur? 25 På Møllers efterlysning af bringe udvikling og frigørelse til lånerne, forsvare- Møllestræde, som egnet til at huse biblioteket, og tige bestyrelse, idet han fastslår at det, at holde af flere biografier og belærende bøger forsøger den de redaktionen foreningens ret til at satse på det skulle undre, om han ikke også har set en mu- at læse, lærer man i hvert tilfælde ikke i skolen. 24 seriøse redaktør, der påberåber sig, at der udgives moraliseren og underholdning for læserne og lighed for dermed at forhindre gårdens nedrivning. Hans budskab er, at det er de forkerte bøger, der så få af den slags bøger, sig med en vits: [S]kal vi kommer uafvidende til at afsløre, at de nærer et dominerer bogfortegnelserne, at man savner da selv skrive bøgerne? 25 had til folk med en videre åndelig horisont end I en artikel i Bogsamlingsbladet 30 redegør Møller moderne danske forfattere som Johs. V. Jensen deres egen. lakonisk for, hvorledes det trods travlheden lykke- og Henrik Pontoppidan, at der mangler vægtige Uden at der kommer noget nyt frem, bølger debat- des for ham at redde Ole Lunds gård for biblioteket udenlandske forfattere i dansk oversættelse, og at ten frem og tilbage, også med andre deltagere på Hvis vi ikke havde befundet os i september 1909, ved private midler, idet han endnu en gang med et der mangler biografier og i nogen grad belæren- Foreningen for Folkebogsamlingers side, men der ville såvel den formelle behandling, Møller som resigneret suk tilkendegiver, hvor beskeden offent- de bøger i fortegnelserne, som til gengæld bugner er tale om et kulturopgør mellem det nye århund- person havde været udsat for af Bogsamlings- lig forståelse han har mødt for sine projekter: Fru med triviallitteratur, hvis betydning han anerken- redes gryende åndskultur og det, som Møller noget bladets redaktion, som deres indlægs perfidi have Hansens tilbud og testamentariske gave vidner om der som begynderlæsning, 24 ligesom det jo havde nedladende kalder den forroste bondekultur, fyldt Møller med en langvarig harme, men det en i dette land sjælden forståelse af folkebogsam- været tilfældet for ham selv med læsningen af som foreningens mange lærere repræsenterer. eneste han gjorde, var på vegne af Kalundborg lingernes samfundsmæssige betydning. De genvor- pastor Dalsgaards udgaver af Ingemanns historiske Efter at Møller er blevet bevilget et afsluttende Folkebogsamling at foreslå, at man for fremtiden digheder, vi har mødt i denne sag, vidner tillige om romaner. Møller har selv gennemløbet den udvik- indlæg i bladets 4. årgang, 26 forsøger redaktionen i ved at oprette et repræsentantskab i foreningen det modsatte. 30 Den ædle giver var Karen Marie ling fra den trivielle litteratur til den, der virkelig en efterfølgende kommentar i samme nummer at kunne undgå, at vedtagelser på generalforsamlin- Hansen, gift med en forhenværende folketings- griber, løfter og forandrer. Møllers artikel udsættes udslette Møller: Vi beklager, at debatten endte med gen kom til at bero på de rene tilfældigheder som mand og bosiddende i Langå på Fyn. Hun var født for det magtfuldkomne overgreb, at redaktør Bjerre oven [Møllers indlæg], der synes blottet for ethvert f.eks. den om bestyrelsens suveræne bogcensur. 29 på gården Sigridshøj i Melby og havde læst om bib- ved fodnoter kommenterer talrige udsagn i Møl- sagligt moment. Vi beklager det, men vi mener, at Men vi befandt os da i december 1909, umiddelbart liotekets problemer i den kalundborgske avis, hun lers fremstilling og desuden efterfølgende svarer de misfornøjede bør have plads i bladet, selvom de før det travle år 1910, som blev året for den første stadig abonnerede på. Kalundborgs byråd havde i samme nummer af bladet og således udnytter ikke evner at føre en saglig forhandling. 27 Straks kulmination af Møllers aktivitet og indsats. ikke turdet binde an med opgaven, 12,31 men gav dog uligheden i kampen i mediet, som vi jo kender efter at have erklæret debatten for afsluttet brille- en rentegaranti og øgede bevillingerne til driften det alt for godt fra pressen i dag. Om et i Møllers rer redaktør Bjerre med endnu et firesiders indlæg, Møller vedblev med at arbejde engageret for biblio- af biblioteket, der i 1923 efter en fælles indsats optik ligegyldigt skrift, som kunne være udeladt af hvor han kommer lidt galt af sted ved at blande tekssagen og fortsatte som formand for Kalundborg af formand Møller og den senere borgmester Fr. boglisterne, Studenter på høstarbejde, 24 ytrer Jens den betydning af ordet kultur, som Møller anvender Biblioteks bestyrelse indtil 1934 med undtagelse Andersen blev centralbibliotek for Løve, Skippinge Bjerre, at de [studenterne] kunne have grumme med det at kultivere, idet han f.eks. anfører at af et par år op mod 1920, da hans lægevirksomhed og Ars Herreder samt Samsø et område, der fraset godt af at komme ud blandt bønderne for, at de ikke læseren af slibrige bøger kultiverer sine seksuelle fyldte hans døgn helt på grund af embedslægeek- Samsø, ret nøje svarer til den nuværende Kalund- helt skal fortabe sig i ånd! 25 Og Møllers efterlys- følelser og i øvrigt angriber Gustav Wieds Fædre- samen og derefter den spanske syge. Men netop i borg Kommune år ,32 ning af Gustav Wieds romaner og Laurids Bruuns ne æde druer som et eksempel på en bog, der om denne for lægen Møller så travle periode blev det Van Zantens lykkelige tid 24 besvares af censor end frastødende kan betragtes som litterært god, nødvendigt at forbedre bogsamlingens pladsfor- Efter afslutningen af den spanske syges arbejds- og redaktør Jens Bjerre med følgende afslørende men moralsk slet, og som bogsamlingerne derfor hold. Man ønskede at samle bibliotekets læsestue, pres på Møller blev han igen engageret formand svada: Og Van Zantens, ja, jeg kan ikke se andet, bør udskyde. 28 Om denne skærmydsel om der lå i Gyths gård, Torvet 12, med udlånet, der lå for Kalundborg Bibliotek. Kaffehandler Stahls unge 34 35

21 søn, hvis fulde navn var Eberhard Heilmann von historiske forskning. Mens redegørelserne for den store frimodighed, hvormed bonden rækker døden desto stærkere, fordi han selv var vokset op i en tid Rohneburg Stahl, var, det fornemme navn til trods, i sjællandske almues klædedragter 33 og undersø- sin hånd. 34 De havde en gud at tro på, og de hav- og under vilkår, der ikke eksisterede mere. Denne 1927 som 17-årig i lære hos boghandler Georg Jen- gelserne og tolkningerne af bøndernes sædvaner, de myter, sagn og skæbneforestillinger om alt det oplevelse fik ham til at tøve en kende og til at tæn- sen, og han har fortalt mig, at det værste han vidste, deres glæder og sorger i liv og død 34, 35 var fra tiden uforståelige, men dybest set hengav de sig til troen ke over sin egen barndom, måske endda med lyrisk var, når kredslæge Møller ankom til forretningen , var redegørelsen for deres forestillinger på en udefineret magt, et forsyn, som bestemte sindelag. I hvert tilfælde citerer han i bogen Fol- klokken fem minutter i halv seks og spurgte efter om fødsel, dåb og moderskab 36 fra tiden efter hans over liv og død, og de tog døden med samme natur- kedragter i Nordvestsjælland 33 fra 1926, der var en eller anden nyudkommet bog. Møller kunne da ophør med lægegerningen, og som han selv med- lighed, som Møller selv udtrykte det i et interview en direkte udløber af den her vakte interesse, vers finde på at blive i den for længst lukkede forretning giver var denne sidste opgave ved at overskride, med Kate Fleron i 1940: På spørgsmålet Frygter 13 fra Ludvig Holsteins digt Aks fra digtsamlin- for at læse bogen fra ende til anden, så Stahl først hvad han rent fysisk kunne magte. Hans otiums an- De heller ikke selv døden? svarer Møller Nej, nej, gen Æbletid, der blev udgivet i 1920: Du var min kom hjem til middagsmaden hen på aftenen. 8 Der den store opgave var at bringe sit andet hjertebarn, der er ikke noget at være bange for. 38 Og selvom første kærlighed / barn af de gule agre! / I kuben stod respekt om Møller, og en boghandler afviste Kalundborg og Omegns Museum, frem af fortiden alle bønder dengang nok bekendte sig til kristen- har jeg gemt den ned, / en most, jeg vel vil lagre. 40 ikke centralbibliotekets formand, men han var ikke og ind i fremtiden. 37 troen, var deres forestillinger slet ikke præget af I samme digts femte vers beskriver Holstein sin ve- særligt hensynsfuld, ej heller over for de lokale politikere, som han dog på mange måder var afhængig af. Med hans hang til at bruge latinske mottoer Kalundborg Museum Møller havde fra ungdommen haft en bred interes- den noget indbildske fordring om et evigt liv. Nej, de troede snarere som de fleste af deres samtidige standsfæller, som også Martin Luther, William Sha- modige erindring om barndommen ved Kalvehave: Optugtet nær den gamle muld / af mænd i vadmels frakker / og hine stovte konekuld / med guldtråds for sit virke kunne man med tilbagevirkende kraft se for historie, men det var sygebesøgene i gårde- kespeare, Frederik Paludan-Müller og alle de tusin- huenakker. 40 Og måske har mødet med mennesket fristes til at foreslå et Qui nescit simulare, nescit ne ude på Røsnæs i Ulstrup, Bjørnstrup, Aagerup, der af tidligere generationer, og som Møller selv, at i patientens situation, svingende mellem angst og regnare, der også citeres i Holbergs Den politiske Kongstrup, Nostrup, Nyrup og Raklev, der vakte døden måtte være som en drømmeløs søvn. 34 Ved håb, øget hans forståelse for det, som Johs. Jørgen- Kandstøber. Det betyder den, der ikke forstår at hans interesse for lokalhistorie og folkeminder. et sygebesøg hos en kvinde med et brækket ben på sen på sin flugt fra ånden i de kulturradikalt stål- forstille sig, forstår ikke at regere. Men Møller ud- Alkoverne på Røsnæs var så høje, at der var et Røsnæs kom Møller ind, netop som den trøsten- satte 1880 ere havde måttet ty til, nemlig tilværel- levede med kompromisløs idealisme sine idéer og trappetrin foran, for at man kunne stige derind, de præst sagde til kvinden, at det jo havde været sens mysterium. Mon ikke livserfaringerne stille visioner og måtte i 1934 ufrivilligt overlade posten og lægen måtte stikke det ene ben bagud for ikke Guds vilje, at det skulle ske, hvortil hun svarede, mildnede det radikale stivsind. Ludvig Holstein var som formand for Kalundborgs centralbibliotek til at dumpe ind i alkoven til den mere eller mindre at hun da udmærket godt vidste, at det ikke ville sjællænder, og Møller mere accepterede end elske- borgmester Fr. Andersen. 32 Det er ikke opgaven afklædte patient, der skulle undersøges. Her fik være sket, hvis ikke kusken havde siddet og sovet, de den sjællandske væremåde. 38 Som et for ham her at udrede, hvilke politiske stikkelsbærbuske han kendskab også til klædedragtens intimeste og Møller indså, at de to ytrede livsanskuelser ikke sigende eksempel på forskellen fremdrager han han havde været viklet ind i, men Møller var på det genstande og opdagede f.eks., at Røsnæskvindernes gav rum for kompromis. 34 Han indså også, at disse den iagttagelse, at sjællænderen altid lod hesten tidspunkt ikke længere politisk helt så radikal, som ører var så flade og visne, fordi de dag og nat bar menneskers sædvaner, deres påklædning, husgeråd løbe så hurtigt som muligt, mens jyden lod den gå han havde været; til gengæld besad Socialdemo- en stramtsiddende hue. Han erfarede i de første år, og indbo gav ham indblik i en svunden tid, der for- i skridtgang. I hele sin hæsblæsende udvikling til kratiet og De Radikale da den suveræne regerings- hvordan de klædte de afdødes lig til jordfæstelse, underligt, som en kostelig gave, havde overlevet på radikalt tænkende læge havde han følt en forplig- magt. Dog kan man undre sig over hans modvilje og måtte i ligdunstende stuer, hvor vinduerne var det isolerede Røsnæs. I løbet af de første 14 år som telse til at give sit bidrag til samfundets og for at mod at forlade posten, idet han jo uomtvisteligt var hermetisk lukkede og uret sat i stå, skrive dødsat- læge i Kalundborg blev det klart for ham, at hele bruge et af hans egne ord til kulturens udvikling. 69 år gammel, og året efter skulle han ophøre som test i forbindelse med disse minutiøst udklædte af- denne verden, der blegnede og svandt for hans Han besluttede i 1907, at alle disse erfaringer fra kredslæge og ville derefter flytte til København for døde. 34 Han så og hørte om, hvordan børnene blev blik, kunne han medvirke til at redde minderne om, de 14 år ved sygesengene og hans færden i disse af at komme nærmere sine børn og børnebørn og for klædt på til dåb, og han fik kendskab til hele deres hvis han greb ind og fastholdt det sete. 10,39 Utvivl- svindende bondekultur åndende hjem forpligtede ved arkivadgang at kunne koncentrere sig om sin verden af myter og sagn og lærte at respektere den somt har der været tale om en åbenbaring, som var ham til endnu en indsats for samfundet og for 36 37

22 på grunden, og man ville ligeledes bebygge foreningen, der endelig blev etableret den 18. ja- Lindevænget vest for Lindegården. Her stødte nuar 1910 med Møller som bestyrelsens formand. 39 man imidlertid på talrige stenfundamenter under Kalundborg havde vundet et afgørende slag om sin græsset, og Nationalmuseet sendte arkitekt C.M. egen historie og fejrede det ved at åbne sit museum Schmidt ud til nærmere undersøgelse af fundene. for publikum den 16. juli Han udgravede Vestborgen, stort set som vi kender den i dag, og middelalderhistorien med Esbern Møller opfattede, at han med Kalundborg Museum Snare som hovedperson genopstod så at sige for i bredeste forstand var forpligtet over for historien, øjnene af alle, der gad se. C.M. Schmidt beskrev og i Viskinge boede egnens levende kilde til folke- fundene og satte dem i sammenhæng med histori- minder, Karoline Graves. Møller ville gerne gøre en i Nationalmuseets Arbejdsmark 1936 og gjorde noget for hende og fik hende først til at skrive til Kalundborgs tidligste historie umiddelbart fortol- Kalundborg Dagblad, og i 1917 fik han muligheden kelig som et element i den nutidige by. 41 National- for at knytte hende som kustode til museet. 42 Hun museet havde fået øje på Kalundborg, og C.M. nød næsegrus anerkendelse blandt folkeminde- Schmidt satte Lindegårdens skæbne på dags- samlere for sine fængslende skrifter om livet som ordenen ved en artikel i Arkitekten. Men Møller almuekvinde fra området mellem Jyderup og Tis- manglede plads til opbevaring af de mange histo- sø 43 og besad en kulturel urkraft, som satte hende risk værdifulde genstande, der endnu beroede i de i stand til ikke alene at huske, men også at ordne, mange Røsnæshjem, hvor han kom på sygebesøg, tolke og videregive sine livsoplevelser i skriftlig og han indså, at han ved at vriste Lindegården ud form. Hun var allerede da selv mere en museums- af murermesterens ufølsomme hånd både kunne genstand end kustode, og hun burde have beroet i redde et bygningshistorisk klenodie og skaffe en af museets centrale pragtmontrer (fig. 16). I de plads til sit museum. Møller, der var den stedlige seks år hun var tilknyttet museet, slugte hun viden repræsentant for den nystiftede Foreningen til med en så glubende appetit, ikke alene fra museets Fig. 16. Karoline Graves ( ). (Kalundborg Museum, nr. 3680) eftertiden. 10,39 Og han lagde vægt på, at den materielle bevarelse af denne kulturs brugsgenstande kun blev meningsfuld, hvis man samtidig bevarede og forstod disse menneskers forståelse af sig selv og deres verden. I 1907 blev Lindegården solgt til murermester J.P. gamle bygningers bevaring, drog til København og talte Lindegårdens sag. Foreningens kasserer, vinhandler Georg Bestle, blev interesseret og var i stand til at supplere de lokalt indsamlede midler, så gården kunne købes, og derved blev ikke blot dens nedrivning forhindret, men også den planlagte villabebyggelse på grunden vest for kirken. 39 Den 26. september 1907 var Lindegården reddet og blev kort efter fredet og overgik til National- samlinger, men også fra biblioteket og fra hjembestillinger fra Det Kgl. Bibliotek, at de seks år for hende blev den mest belærende tid. Denne ny adgang til lærdom gjorde imidlertid hendes historiske mentorer, Axel Olrik, Thorkild Gravlund og Møller selv, så nervøse, at de måtte advare hende mod at begynde at skrive om det, hun troede, at hun vidste, i stedet for det, hun kunne huske. 42 Hun korresponderede med Sigrid Undset, der i et brev fra 5. Fig. 17. Indvielsen af museet efter den store ombygning i J.S. Møller sammen med F. Borgbjerg og M. Mackeprang i museumshaven ved genåbningen af museet den 26. juni 1932 efter den store ombygning. Frederik Borgbjerg var da undervisningsminister. Han var af studenterårgang 1884 og havde som Møller været Brandesianer og medlem af Studentersamfundet. Mouritz Mackeprang var direktør for Nationalmuseet, var slesviger fra Gråsten, havde kendt familien Partsch fra Flensborg, og hans storebror havde gået på Sorø Akademi samtidig med fru Møllers bror J.F.W. Partsch d.y. (Kalundborg Museum, nr. 6054) Christensen, og dens markjorder solgt fra. 12 Linde- museets ejendom i Den 26. marts 1908 blev september 1923 på samme måde advarede hende gården skulle rives ned til fordel for nybyggeri der holdt stiftende generalforsamling i museums- mod at lade sin livsvisdom anfægte af den såkaldte 38 39

23 folkeoplysning, som efter min mening mest besta- takke for hver en sten af viden og kløgt, hvormed Første taler var Møller, der med vanlig ildhu ar av en bunke oplysninger, hvis rigtighed folket han har brolagt deres vej. 45 I sin høje alder til- gennemgik forløbet af byggesagen frem til denne ikke kan kontrollere det maa ta for videnskabe- bragte han somrene på nabogården Torpegård dag og takkede for statens støtte, for kommunens ligt bevist sandhet det, som en skolelærer faar ut ved Bregninge, hvor han med sine bøger, sit lune bidrag og for museumsforeningens opbakning. av at læse en dansk docents mening om en tysk og sin beskedenhed syntes at jeg kan sagtens Det museumsfagligt interessante var, at museets professors formodninger. 43 Hendes sinds dyrebare være glad, jeg gamle rad. I Møllers nekrologer om opgave fra da af også skulle omfatte folkeoplys- oprindelighed skulle ikke forurenes af folkeoplys- disse to menneskelige naturfænomener hædrer ning, og for at belyse det gennemgik han rokkens ning. I sin nekrolog skriver Møller om Almuekvin- han den sjældne kombination af en uhyre betyd- historie og funktion og fremviste, som det ses på den 43 : Bogen vil en gang blive regnet for klassisk ningsfuld indsats og en lige så udtalt personlig billedet, blandt andet en ten (fig. 18). Det var me- i sin jævne storhed, sanddruhed og inderlighed , 45 beskedenhed. ningen, at skoleklasser og klasser fra de tekniske I dag er hendes bøger, f.eks. den, der hedder Ved skoler i fremtiden skulle kunne komme på museet Halleby Å fra 1921, en del af curriculum på etnolo- En af milepælene på vejen, til at Kalundborg og ved at få de gamle redskaber i hånden erhverve gistudiet ved Københavns Universitet. Museum kunne blive et rigtigt museum, var den en direkte forståelse for, hvorledes håndværkerne første store udbygning af udstillings- og magasin- tidligere havde arbejdet. Børn og unge skulle have Også andre end Karoline Graves stak et lyst arealerne, der blev fejret ved en festlighed på mu- mulighed for at få tingene i hånden, ganske som hoved op af den vestsjællandske muld. I Mul- seet søndag den 26. juni Dette var det andet lærer Mathiassen havde villet det for sine små ele- lerup udlevede lærer Mathias Jens Mathiassen højdepunkt for Møller som museumsmand og ver i Mullerup Skole. ( ) sin passion for at levendegøre da denne aktivitet var så stor en del af hans undervisningen ved at vise børn genstande, der identitet også for hele hans liv. Begivenheden Møller var entusiastisk engageret i at give de unge kunne gøre stoffet levende for dem. En dag i maj fik stor pressebevågenhed i Kalundborg Dagblad, forståelse for historien, der gik forud for dem selv, år 1900 tog den lille Anna Hansen læreren på ordet i Kalundborg Folkeblad, i Kalundborg Avis og noget men mente nok, at ungdommen dengang i 30 erne og lagde et par små ting, der lignede hæklenåle af mere beskedent i Holbæk Amts Socialdemokrat. 45a ikke havde så meget at prale af. Møller var ganske ben, på katederet. Læreren gjorde store øjne og Der var omkring 100 deltagere, de fleste fra muse- krævende på sine medmenneskers vegne, og at der drog straks med eleverne ud i den tørvemose, hvor umsforeningen, men der var kommet prominente var noget om hans syn på ungdommen, fremgik af Annas far under tørvegravning havde fundet genstandene. Det var benspidser til fiskespyd og blev begyndelsen til forståelsen af den arkæologiske tidsfæstelse af den såkaldte Mulleruptid, og Fig. 18. Fra begivenheden i museumshaven juni Møller introducerer museets nye opgave i oplysningens tjeneste ved at tale om rokkens historie og funktion og demonstrerer en ten. (Kalundborg Museum, nr. 6054) gæster fra København med kultusminister Frederik Borgbjerg og nationalmuseumsdirektør Mouritz Mackeprang i spidsen (fig. 17). Der var også repræsentanter fra Kalundborg byråd, men borgme- en leder i Holbæk Amts Socialdemokrat fra selve indvielsesdagen. Deri stod at læse, at ikke mange længere interesserede sig for museerne og at det nok skyldtes vor forjagede og hæsblæsende tid med lærer Mathiassens søn blev den navnkundige ster Frederik Andersen brillerede ved sit fravær. de mange store spørgsmål, krise, arbejdsløshed, overinspektør ved Nationalmuseet dr.phil. Ther- På grundlag af de omtalte avisreferater og et lille afrustning, krigsskadeserstatninger etc., at vi alle er kel Mathiassen. 44 Også den sære Folmer Dyrlund dr.phil. på Tatere og natmandsfolk i Danmark og album med fotos fra dagen, som Møllers søn, Knud optaget af Nuets begivenheder og krav. 45b ( ) hørte til de vestsjællandske underviste på Officersskolen. Men ved sin 90-års Ove, havde lavet til faderens erindring om denne særlinge. Han lod sig føde i 1826 på Kaltredgården, fødselsdag blev han hædret som en af dansk sprog- højtidsdag, tegner der sig et billede af en usædvan- Om aftenen var der middag på Hotel Postgaarden, levede et liv som uegennyttig sprogforsker i den forsknings store, om end ydmyge, bidragydere. Axel lig vellykket begivenhed i museumshaven velsignet og her uddybede kultusministeren avisens noget sjællandske mark, men fik dog en karriere, blev Olrik skrev: Videnskabsmændene vil komme og af strålende sommervejr. overfladiske og tilfældige analyse. Foruden lyk

24 Fig. 19. Møllers familie i museumshaven 26. juni Fra venstre J.S. Møllers datter, Astrid, med sin datter, Birthe. Bag dem ses Ingeborg Møller, derefter Knud Ove Møllers kone, Inga, J.S. Møller og endelig Niels Monberg, J.S. Møllers svigersøn. (Kalundborg Museum, nr. 6054) således indirekte om den eviggyldige lære fra Maskerade : [I]ngen ungdom kom for skade, spurgte først hvad far vil sige. De københavnske gæster nåede at få aftenkaffen, der netop var steget 30 % i pris på grund af en ny importtold, og kom med nitoget tilbage til København, 45a mens Møller og fru Ingeborg drog hjem til Skt. Jørgensbjerg med Møller og politik Møller blev i 1894 som venstremand modtaget med afstandtagende skepsis af Kalundborgs konservative borgerskab, der efter hans egen vurdering fandt, at hans politiske tilhørsforhold nærmest krænkede begrebet borger. Det var for provokerende, at en læge kunne være venstremand. Der deres familie, som ses på billedet fra museums- havde dog været valgt en venstremand i Kalund- gården om eftermiddagen (fig. 19). borg-samsø-kredsen, og ved folketingsvalget i 1895 genopstillede godsejeren fra Hald Hovedgaard for Møller tog sig af det økonomiske, af det driftsmæs- Venstre i Kalundborg-Samsø-kredsen angiveligt sige, af større og mindre ombygninger, af persona- med dette ene programpunkt: Jeg er Christoffer let, af udstillingerne, og han lod indtil sin død kun Krabbe. Med denne ganske selvbevidste udtalelse nødigt andre end sig selv stå for registreringen refererede han til sit eget berømte svar, da han i af indkomne genstande. Når vi i vinterens kulde 1877 som formand for Folketinget blev intimideret under krigen eller lige efter i det tidlige mørke gik med spørgsmålet, om han tilhørte den moderate til museet for at hente onkel Møller hjem til var- eller den radikale fløj af Venstre, og afkølende me, lys og middagsmad, mødte vi ham siddende i blot svarede, at han var den, han var, Christoffer overfrakke, med halstørklæde, sivsko og halvvanter, Krabbe. Han tilhørte ikke nogen. Han havde været der lod fingrene fri, ved skrivebordet med den store valgt i Kalundborg-Samsø-kredsen fra 1864 til ønskningerne kunne han for det første sige, at var blevet en verden af i går og havde kun haft lidt at udtørrede blækklat på bordpladen i det rum på 1884 og blev valgt igen i Hans tilbagevenden ansøgningen om de 3500 kr. til museets ombygning give den ungdom, der var henvist til at søge sig en 1. sal, der kun fik lys udefra gennem et tagvindue skyldtes, at der i Folketinget var indgået forlig om kommet i 1932 i stedet for i 1931, var de ikke blevet identitet og en vej gennem livet i 20 ernes kaos og af jern, og hvis temperatur svarede nøje til ude- finansloven den 1. april 1894, og at Provisorietiden bevilget på grund af kriseøkonomien. Landet var 30 ernes krise. temperaturen. 8 dermed var ovre. Både ved valget i 1895 og i 1901 gået fra guldet, arbejdsløsheden tordnede i vejret, blev kampen om Krabbes valg dramatisk, 12 dog landbruget var i krise, og der var underskud på alle Mackeprang talte om sin ven kredslægen, og Men Møllers pligtfølelse drev ham også til at ville blev han begge gange valgt, men han havde mange budgetter. Videre talte Borgbjerg om, at verdens- fru Møller, som ikke var bange for at tage ordet i være den, der i tide nåede at fortolke den materi- fjender i kredsen, og ved valget den 3. april 1901 krigen lod et jernskot gå ned mellem fortid og nu- forsamlinger, bidrog først med det lille hjertesuk, elle kultur som en del af åndskulturen. Til at forstå havde hans modstandere sikret sig selveste Georg tid, og mente som åndelig leder af Socialdemokra- at måske har det ikke altid været så nemt at være denne sammenhæng og give den videre til slægtled Brandes tilstedeværelse i Postgaardens store sal tiet ikke ubilligt, at fortiden måtte vige for nutid og min mands kone, og så sagde hun de myndige i en fjern fremtid mente han, at han var den rette, for at tale mod Krabbe. 12 Imidlertid vandt Krabbe, fremtid, og gav ikke Møller ret i hans skepsis over ord at ungdommen ikke skulle forstå [skønheds] almuebarn som han var. Dette fortolkende aspekt og set fra Møllers synspunkt med føje. Til gengæld for tidens ungdom. Men Borgbjerg udtrykte med sit værdierne er ganske forkert; de ser blot anderledes af hans indsats som historiker tog fart, da han skuffedes Møller fælt over Brandes, der ikke alene billede af jernskottet, at der med verdenskrigen var på tingene, og ved dette skisma får de ældre altid ophørte som læge i 1936, men inden da løb meget talte mod Krabbe, men også efter mødet trak sig sket et skred i mentaliteten og de åndelige værdier. uret! Af fruen selv placeres Møller her officielt andet vand i stranden. tilbage til spisning med de af byens konservative Møllers udviklingsoptimistiske førkrigsverden var som en gammel Jeronimus, og hun minder ham spidsborgere, der havde inviteret ham

25 Krabbe fortsatte som folketingsmand for Venstre, skam og sorg. Hvis De på dette område havde haft en At det har været mig pinligt at fremsætte den, håber Krabbe ude, før Møller blev en af de lokale stillere, men den 20. maj 1905 hørte han til udbryderfløjen, anden opfattelse end Deres politiske meningsfæller, jeg, at De vil forstå. der mod massiv lokal modstand tilkæmpede Ove der dannede Det Radikale Venstre, og han var lige- burde De ikke have taget plads i ministeriet Zahle, Deres ærbødige Rode stillingen som kredsens nye radikale kandidat som Møller én blandt de 472 borgere, der stiftede burde i hvert fald ikke have handlet i modstrid med J.S. Møller fra Rode var jævnaldrende med Møller og var, det nye parti i Odense. Christoffer Krabbe blev det, De som minister var med til at arbejde for. som nævnt, kendt som redaktør for 1880 er-stu- forsvarsminister i det første radikale ministerium Hr. folketingsmand Krabbe! De ved, at De her i Hol- På Krabbes vegne tog Møller Odenseprogrammet denternes radikale tidsskrift Piraten og senere Zahle, , men så at sige uden person- bæk Amts 4de valgkreds stedse har fundet en sjælden og den første regering Zahles erklærede modvilje bladmand på København og Politiken. Møller anseelse tog Møller ham det meget ilde op, at han, trofasthed hos Deres vælgere. De mange, uberetti- mod titler, rang og ordner ganske bogstaveligt. Des- erklærer selv, at med opstillingen af Ove Rode og i forbindelse med ministeriets afgang i forsomme- gede angreb, som Deres modstandere rettede mod uden havde Zahle ved regeringens tiltræden været købet af Kalundborg Dagblad som radikal lokalavis ren 1910, sin deraf følgende afgang som forsvars- Dem, knyttede os kun nærmere sammen. Har nogen uforsigtig nok til at udtale følgende farlige syns- ophørte hans offentlige politiske indsats. Med flere minister og den efterfølgende nedlæggelse af sit rigsdagsmand været elsket af sine vælgere, så er det punkt om politikeres troværdighed: Der er mange, langtrukne suk konstaterer han i den anledning kandidatur i Kalundborg-Samsø-kredsen, af kong Dem. Udenforstående kunne ofte ikke forstå dette; og mange, der siger: disse mænd tror vi; men det er at jeg som akademiker aldrig blev mere end tålt Frederik VIII lod sig udnævne til kammerherre. De har jeg ønsker udtrykkeligt at sige det fortjent også det sidste hold af politikere, vi tror. Hvis disse i det lokale-politiske liv, der kan man forstå Møller blev skuffet og vred og følte sig nok bedra- denne kærlighed. mænd (inklusive forsvarsminister Krabbe) også blev præget af sjællænderen, [der] gerne vil være get af Krabbe, hvis baggrund som godsejer af gam- Men nu har de skuffet denne i sin dybeste grund og svigter, så er der mange, mange og især mange med, hvor noget foregår, gerne vil høre sig selv mel dansk adel jo var ganske forskellig fra Møllers. det har Deres vælgere ikke fortjent. af de bedste (f.eks. Møller) som vil sige, at nu er tale, men nødigt vil gøre noget personligt arbejde Selvom der kun var godt én uge til åbningen Det er kun trist, at Deres politiske aften skal formør- deres tro på, at denne nation virkelig kan bære og navnlig ikke bringe ofre. Sin egen politiske af museet, giver Møller sig tirsdag aften den kes på denne vis. offentlige mænd frem, som vil stå fast på deres virksomhed karakteriserer han således: som et 6. juli 1910 til at skrive følgende indignerede åbne Måske er De slet ikke klar over, hvad De egentlig har standpunkter, knækket for bestandig. 47 naturnødvendigt udslag af min sociale indstilling, brev til Krabbe, her gengivet efter Kalundborg gjort. Dette får da være Deres undskyldning. bundende dybt i mit kendskab til frie jyske bønders Dagblad: 46 Jeg synes, at det bør siges Dem af en af Deres vælge- Selvom affæren Krabbe og Møllers brev også liv og i min ungdoms frihedstrang og harme over re, der ved, at han her taler på manges vegne, og som fremkom i Politiken, blev den dog mest lokal. Som et langvarigt politisk voldsregimente (dvs. Provi- De har efter egen anmodning modtaget kammer- ved, at hans hensigter ikke kan misforstås heller født aristokrat og uddannet jurist med erfaring som sorietiden). herretitlen ved afskedsaudiensen hos kongen. ikke af Dem. aktiv deltager på højeste niveau i hele det danske De har indtil forleden dag siddet som medlem af De bånd, der gennem mange år har knyttet Dem så demokratis uskønne tilblivelse og politisk mode- Møller var kommet nærmest sidelæns ind i sin et ministerium, der sad som vogter af og forkæmper stærkt til kredsen her, har De selv skåret over: de kan rat radikal var Krabbe nok ligeglad med Møllers egen politiske karriere, der blev kort, men betyd- for Odenseprogrammet, som krævede afskaffelse ikke knyttes på ny. fordømmelse. Han var og blev Christoffer Krabbe. ningsfuld. Medlemmer af Kalundborg Handels- og af rang, titel- og ordensvæsenet, og som selv havde Vi vil altid med glæde erindre, at gennem et langt liv Til gengæld var affæren nok et af sømmene til den Håndværkerforening havde ikke været tilfreds udvirket kongelig resolution for, at det bestående var Christoffer Krabbe uden al ydre pynt nok for ligkiste, hvori Møller endte med at begrave sin re- med kundskaberne hos de elever, som Kalundborg rang- og titelvæsen ikke skulle gælde for ministeriet os; vi vil sørge over, at dette ikke kunne vare også i spekt for politikere. Vi minder om det kommunale skolevæsen overlod dem til videre faglig oplæring. I Zahles medlemmer. fremtiden. afslag på støtte til købet af Ole Lunds gård i 1920, 1899 kontaktede de Møller, der ved et møde fore- De kan ikke være blind for, at De ved modtagelsen Ærlighed kræver vi af vore modstandere; ærlighed Ove Rodes nationale svigt i genforeningssagen og lagde sin vision om moderne pædagogik og dens af denne titel hos Deres politiske modstandere blot kræver vi af vore meningsfæller. tabet af formandsposten i Kalundborg biblioteks organisation, og det førte til et borgermøde, hvor fremkalder skadefro glædesfølelse, og at De hos Ærligt og uden omsvøb får De da ovenstående me- bestyrelse til Frederik Andersen i Så langt Møllers program blev vedtaget næsten enstemmigt: Deres politiske venner fremkalder følelsen af dyb ningstilkendegivelse. var det dog ikke helt kommet endnu. Næppe var Det var en så åbenbar meningstilkendegivelse fra 44 45

26 borgerne, at byrådet ikke kunne sidde den over- gevæsen af 21. april 1914 meldte sig som kandidat Flensborg ikke kom med til Danmark i forbindelse riske flertal var tvivlsomt, men uprøvet, og fordi hørig. Der blev derfor nedsat et kommunalt udvalg til posten som kredslæge i Kalundborg og forplig- med Versaillestraktaten, mens et folkeflertal var for. Zahle nægtede at lede et forretningsministerium, med Møller tilknyttet, og det var om det første tede sig til at tage den nys instituerede embedslæ- Uoverensstemmelsen mellem regeringens syns- var kongen henvist til at indsætte det konservative møde i dette udvalg, at Møller kunne skrive, at han geeksamen, der var klar i Den siddende punkt og de allieredes forslag førte til en uforsonlig ministerium Liebe. Det holdt dog kun én uge, hvor- først blev mødt med kulde og uvilje, men allere- distriktslæge i Kalundborg, Herman Larsen, var splittelse mellem regering og oppositionen til højre efter det afløstes af ministeriet Friis, der ledede de efter sit første indlæg havde han vundet den 20 år ældre end Møller og ønskede ikke at binde an derfor og medførte i regeringen overvejelser om at landet, indtil valget kunne afholdes tre uger senere. største parlamentariske sejr i sit liv. 11 På foranled- med den nye stillingstype. Han overlod sin praksis gå af i maj Dette modsatte forsvarsminister For Det Radikale Venstre blev Påskekrisen den kri- ning af Handels- og Håndværkerforeningen blev til datteren Emilie Larsen, der som kvindelig læge P. Munch sig på det bestemteste med den typisk se, som partiet aldrig kom sig over. Ved valget den han indvalgt i Kalundborg byråd i år Som med bred uddannelse i børnesygdomme blev Ka- radikale bemærkning at vi må fastholde vort uden 26. april 1920 blev dets repræsentation i Folketinget oplysningsmand og far til en dreng og en pige var lundborg en meget værdifuld praktiserende læge, 8 hensyn til de andre. 52 Det mindre betydningsfulde halveret, og partiet var derefter henvist til at være folkeskoleundervisningen naturligvis af allerstørste og Møller blev i april 1915 det, som han blandt spørgsmål var, at ministeriet Zahle skulle nå at fær- et af Folketingets mindre støttepartier. Overordnet betydning for ham, og han var harmfuld over både meget andet huskes for: kredslæge Møller. Men nu diggøre en ny valglov før valgudskrivelse. I slutnin- betød krisen for Møllers verdensbillede, ligesom det generelt lave undervisningsniveau og det for- var han ikke længere blot en kulturpolitisk ildsjæl; gen af marts 1920 spidsede den politiske situation den gjorde det for de zahleske ministre, at deres hold, at betalingsskolen berøvede børn fra mindre- nu var han embedsmand med klart defineret til, og ved et ophidset møde på Amalienborg den åndshovmod og magtarrogance blev eksponeret og bemidlede familier muligheden for at få den bedste autoritet også over for lokalpolitikerne. Uheldigvis 29. marts 1920 udfordrede Zahle kongen ved at led nederlag. På det familiære plan var der sket det, undervisning. Hans våben var som altid, at han var gik det således, at den spanske syge kom direkte i udtale, at det jo stod kongen frit for at afskedige at Møllers datter, Astrid, var blevet forlovet med velorienteret i sagens saglige indhold og var stædig forlængelse af Møllers embedslægeuddannelse og ministeriet! Det lod kongen sig ikke sige to gange, en søn af minister N.C. Monberg fra ministeriet og fremsynet. Med den ny ordning af Kalundborg -eksamen, og årene 1918 til 1920 blev de arbejds- og da Zahle nægtede at fortsætte som forretnings- Liebe. Denne søn, civilingeniør Niels Monberg, og skolevæsen indførtes mellemskole og realskole, og mæssigt hårdeste år for den nu 52-årige kredslæge. ministerium, til valget kunne afholdes, var Påske- Astrid Møller blev gift 1. februar 1921, og Møller skolen blev åben for alle. Kalundborg blev dermed Han skriver selv, at han var så udmattet, at han i krisen en realitet. 53 havde altså fået familiebånd til konservative kredse en foregangsby på skoleområdet. 12 Privatskolerne perioder måtte have et par snapse for overhovedet i København. På det politiske plan havde ministe- fortsatte naturligvis nogen tid, 12 men i Kalundborg at kunne genvinde lysten til at få noget at spise. Tage Kaarsted beskriver ministeriet Zahles sidste riet Zahles kyniske magtpolitik i spørgsmålet om fik de kun en beskeden plads, og Møller sendte dage således: Ministeriet, som vitterligt rummede Flensborgs fremtidige nationale tilhørsforhold vakt begge sine børn i den almindelige kommuneskole. I 1920 var det ministeriet Zahle, der sad på magten betydelige intellektuelle ressourcer, politisk sans vrede i befolkningen, hvis flertal var imod denne Allerede i 1902 måtte Møller dog forlade byrådet, med socialdemokratisk støtte og Stauning tilknyttet og administrativ kapacitet, følte sig oppositionen politik. 52,53 Familien Møller i Kalundborg delte i høj for da han flyttede fra Skt. Jørgensbjerg nr. 27 til i en ikke senere set funktion som kontrolminister. overlegen, ikke blot fordi den troede på sine ideers grad denne vrede over, at De Radikale gav Flens- nr. 34, flyttede han fra Nyvang, der siden 1610 I dette ministerium, der kaldtes enten krigsmi- større bærekraft, men også fordi den stort set borgspørgsmålet en så nedladende behandling. havde hørt til Kalundborg by, 47a hen over vejen til nisteriet eller tyskerministeriet, var Ove Rode ringeagtede oppositionspolitikerne ene undtaget Fru Ingeborg Møllers familie havde jo kæmpet for Kalundborg landdistrikt lige uden for bygrænsen. indenrigsminister og havde med hård og kyndig I.C. Christensen, som man hadede. [...] Men denne danskheden i Flensborg på højeste niveau og hav- Selvom han aldrig igen kom direkte ind i lokalpo- hånd reguleret pris og udbud i det af krigen præ- indstilling var farlig. For det første undervurdere- de spenderet en formue på dette spørgsmål. 9 Ove litik, bevarede han interessen for skolen og udgav gede danske mangelsamfund. I april 1918 havde de ministeriet i høj grad den uvilje, som næredes Rode var efter marts 1920 ikke længere velkommen i årene 1906, , og artikler om ministeriet fået sit mandat fornyet ved et valg, men blandt oppositionsledere til højre for ministeriet. i hjemmet på Skt. Jørgensbjerg, og Ingeborg Møl- børnetrivsel, skolehygiejne, indlæring og organisa- efter krigen tabte det tilslutning både i Folketinget [...] For det andet overvurderede ministeriet sin lers langvarige korrespondance om kvindepolitik tion af skolelægevæsenet. Dette engagement førte og især i befolkningen. Det overordnede strids- egen styrke efter krigens afslutning med allieret med P. Munchs hustru, Elna, ophørte også i a direkte til, at Møller straks efter lov om embedslæ- punkt var, at ministeriet Zahle ville arbejde for, at sejr i november Ministeriets parlamenta

27 I enhver henseende betød 1920 et skillepunkt i lod sig udnævne til ridder af Dannebrog og i den Møller selv skulle til Kalundborg, ville han helst dansk politik og kulturliv. Vi har omtalt De Radi- anledning til Ordenskapitlet skrev den omfattende rejse alene, fordi han så var fri til at arbejde, som kales reduktion i tilslutning og ændrede politiske selvbiografi, som en del af oplysningerne i denne det passede ham, og oftest boede han hos kantor rolle; borgerskabet var blevet slået med skræk over biografi stammer fra (fig. 20). Krabbe tog et par Arland på Strandstien. I 1944 havde han bronkitis socialdemokraternes og syndikalisternes trussel rotationer i sin grav. og blev passet af en sygeplejerske men hun kan om generalstrejke ved påsketid, og midt i 20 erne begyndte partiets storhedstid med Staunings første ministerium. Mens det meste af Europa var i oprør, De sidste år i København Ved 70-årsdagen i november 1935 måtte han gå af godt få fri fra i morgen, for så skal patienten op. 8 På hjemmefronten blev Møller behandlet med husmoderlig myndighed. og den russiske befolkning led alle revolutionens som kredslæge, men dog fortsatte han til april 1936, kvaler, blev Stauning selv for borgerskabet den indtil der var skaffet en afløser i embedet, og Møl- Han blev en kærlig farfar, ja næsten i en fars sted, landsfader, man følte kunne garantere mod det, ler kunne med tungt hjerte låse døren til ventevæ- for to af sine børnebørn, Aase og Claus, hvis far, der var værre, som man så realiseret som optøjer, relset efter den sidste patient. Hjertet føltes tungt, K.O. Møller, i sit professorat arbejdede fra morgen gadekampe og politisk ustabilitet alle vegne på fordi så stor en del af hans identitet havde været til sen nat, præcis som kredslæge Møller selv havde kontinentet. Den kulturradikale frontlinje marke- lægens, og fordi han sagde farvel til et Kalundborg, gjort det. 14e redes i Danmark efter krigen af kommunister, der som han elskede, men som dog aldrig, al respekt til som Andersen Nexø og Kirk bragte den sociale trods, havde accepteret ham helt. Han var åndsfrisk indtil det sidste halve år, og det indignations stafet frem i romanerne og lod den var derfor nådigt, da han den 27. februar 1950 på gå videre til Scherfig og Abell i 1930 erne, hvor PH I de følgende 14 år helligede Møller sig klogeligt grund af en lungebetændelse gik ind til den evige, gennem Kritisk Revy og Politiken bemægtigede fortiden gennem sit fortsatte formandskab for drømmeløse søvn. Den gamle fritænkers begravelse sig status som kulturelitens ypperstepræst. Hvor Kalundborg og Omegns Museum 54 og sin udforsk- blev holdt sekulært på Bispebjerg Krematorium, og var Møller? Kommunismens forestillinger om ning og tolkning af gammel sæd og skik, udgav den han jordfæstedes senere i Kalundborg med et fest- massen var ikke just forenelig med hans politiske store monografi om Moder og barn i dansk folke- ligt gravøl bagefter hos os i Kordilgade 53 (fig. 21), udgangspunkt, de frie jyske bønders liv og hans overlevering, 36 skrev om Kalundborg Kirke 55 og om hvor jeg, der 12 år gammel ønskede at blive læge, ungdoms frihedstrang, og hvor meget var der ved Lindegården 37 og udførte endnu en pionerindsats fik overrakt Møllers hædersgave fra Nordvestsjæl- at være radikal, når man ustandseligt måtte se sine synspunkter overgået af andres langt mere som formand for Dansk Kulturhistorisk Museumsforening fra 1929 til lands Lægekredsforening i arv (fig. 15). Fig. 20. J.S. Møller malet ved sin 80-årsdag i Sign. Johs. Glob 1946 (Kalundborg Bibliotek). (Foto: Jens Olsen) radikale. Overbevisningen om at være samfundets Det er ikke ubilligt at mindes ham, der gennem uundværlige elitære frontkæmper blev vanskelig I brevene fra tiden under Anden Verdenskrig hele sit voksne liv arbejdede så ihærdigt for med- at opretholde. Hver generation har sin tid. Møller omtaler fru Ingeborg Møller altid Møller i tredje mennesket både direkte og personligt som læge og blev mere og mere apolitisk, men fortsatte ufatte- person som onkel. Onkel vil ditten, og onkel vil familiefar og for sine idéer til menneskenes bed- ligt engageret administrationen af sine formand- datten; ofte er det dog noget, onkel absolut ikke vil. ste, og som efterlod så meget, som ikke uden hans skaber, som han dog gradvist overlod til andre, men I 1941 har onkel brækket benet og knokler temme- indsats ville have været en værdifuld del af vor Kalundborg og Omegns Museum beholdt han. Som lig utålmodigt løs med to stokke, men må anbrin- nuværende virkelighed. Nu ved 100-året for hans et ydre tegn på Møllers politiske skred efter 1920 ges hos sønnen på Juliane Mariesvej, da Ingeborg største indsats, Kalundborg Museum, må vi kippe kan man se det forhold, at han den 11. marts 1931 skal på besøg hos mine forældre i Kalundborg. Når med flaget

28 Fig. 21. Gravstene for J.S. Møller, hans hustru, Ingeborg Møller, f. Partsch, og hans svigermor, Ingeborg Partsch, f. Hansen, på Sct. Olai kirkegård i Kalundborg. (Foto: LS) 27. Schiøth , s. 5-6, Bjerre 1909b.4, s Møller, J.S. 1909c.4, s Møller, J.S , s Møller, J.S. & Haugstrup, s. 1926, s Sestoft 2009, s Møller, J.S. 1940b, s Rasmussen Kalundborg Centralbibliotek Møller, J.S Møller, J.S & 1929 Øvrige referencer. Biografien bygger foruden ovenstående referen- 35. Møller, J.S & 1933 cer til relevante publicerede arbejder om og af J.S. 36. Møller, J.S Møller på de to selvbiografier, han har skrevet pr. 37. Møller, J.S. 1942a, 3. Aarg., s & 29. september 1934 og 2. juni 1942 til Ordenskapit- 4. Aarg., s let i anledning af de ham tilgåede ordensdekora- 38. Møller, J.S. 1940a tioner. I nærværende tekst er der mange konkrete 39. Møller, J.S. 1944, s oplysninger om hans liv og en del direkte citater i 40. Holstein 1953, s anførselstegn til belysning af hans tankeverden og 41. Schmidt 1936 personlighed fra disse kilder (i privat eje). Disse re- 42. Møller, J.S. 1932a, s ferencer er ikke annoteret. Desuden er som hånd- Noter 1. Møller, C.H. 1918, s c. Løn 1997, s d. Glob 1955, s Graves Møller, J.S. 1939, s Møller, J.S. 1919, s bøger benyttet Kraks Blå Bog 1947, BRICKA, Den danske Lægestand og Hauch-Fausbøll 1910, 1924 & e. Teglbjerg, Aase Stubbe, f. Møller d a. Kalundborg Dagblad, Kalundborg Avis, Personlige meddelelser fra Aase Stubbe Teglbjerg, 3. Jørgensen 1949 Personlig meddelelse Kalundborg Folkeblad, Holbæk Amts Social- f. Møller (f. 1925), J.S. Møllers barnebarn, er mar- 4. Stybe 1981, s Meyer 1902, s demokrat, alle fra mandag den 27. juni 1932 keret som ref. 14e. Breve i min besiddelse fra J.S. 5. Spärck 1932, s Møller, J.S. 1902, s & & b. Holbæk Amts Socialdemokrat, Møller og Ingeborg Møller til familie, Katharina 6. Brønsted 1932, s søndag den 26. juni 1932 Sestoft, f. Partsch, i Ødsted, min farmor, og til mine 7. Gammeltoft 1952, s Møller, K.O Møller, J.S forældre, Thorkil og Ingeborg Sestoft, i Kalundborg 8. Sestoft, L. Personligt overleveret oplysning 18. Bock 1902, s Dybdahl 1978, s. 494 er markeret som ref. 8. Desuden husker jeg selv 9. Sestoft 2002, s Møller, J.S. 1932, nr. 52, s a. Paludan 1788 onkel Møller, hans søn og datter; disse erindringer 10. Møller, J.S. 1936, s Møller, J.S Møller, J.S. 1906, s og en del oplysninger om dem fra mine forældre 11. Møller, J.S. 1949, nr. 12, s Møller, J.S. 1905, s , & Møller, J.S er ligeledes markeret som ref. 8. Billedmaterialet 12. Jensen 1987, bd. 1, s Møller, J.S. 1925, s Møller, J.S , s stammer dels fra privat eje (LS), dels fra Kalund- 13. Møller, K.O. 1955, s Dyrkjøb 1970, s Møller, J.S. 1917, 5, s. 4-8 borg Museum, og forholdet mellem familierne 14. Møller, J.S. 1897, s Møller, J.S. 1909a.3, s Sjøquist 1976 Partsch og Kristoffer Madsen og købmand Sønder- 14a. Henningsen 1999, s Bjerre 1909a.3, s Kaarsted 1968 gaards identitet og adresse er udredt med venlig 14b. Pedersen 2002, s Møller, J.S. 1909b.4, s a. Nielsen 1992, s hjælp fra Kalundborg Lokalhistorisk Arkiv

29 J.S. Møller var gift med min farmors søster. Det var på familien Møllers initiativ, at mine forældre flyt- Litteratur: Bjerre, J. 1909a: Svar til J.S. Møller. Bogsamlings- Jørgensen, Johs. 1949: Mit livs legende. Bd. 1. Gyldendal. København Møller, J.S. 1916: Lægeattesterne til skolerne angående visse smitsomme sygdomme. (Ref. af tede til Kalundborg, og Møllers blev meget nær- bladet 3. Kaarsted, T. 1968: Påskekrisen Universitets- foredrag). Tidsskr. f. Dansk Skolehygiejne 4. værende som onkel Møller og tante Inge. Essayet, Bjerre, J. 1909b: Folkebogsamlingernes formål. forlaget Aarhus. Møller, J.S. 1917: Skolelægesagen. (Ref. af fore- Leif Sestoft: Kalundborg i Verdenskrigens skygge, Bogsamlingsbladet 4. Løn, I. 1997: Et kvart århundrede med familien drag). Tidsskr. f. Dansk Skolehygiejne s., Kalundborg Museum & Navicula 2008, er Bock, Johs. 1902: Om Arkana. Ugeskrift for Glob oplevet og fortalt af Ingerid Løn. Forlaget Møller, J.S. 1919: Dr.phil. Folmer Dyrlund. Fra bygget op omkring korrespondancen mellem Læger. København. Ventus. Skive. Holbæk Amt. Holbæk. J.S. Møller og min fader, Thorkil Sestoft, under Brønsted, J.N. 1932: Julius Thomsen. Prominent Meyer, S. 1902: Ved årsskiftet. Ugeskrift for Møller, J.S. 1920: Kalundborg Folkebogsamling. krigen og er ligesom nærværende biografi baseret Danish Scientists. Meisen, V. (red.). Levin & Munks- Læger. København. Ibid., 14. på tilgængelige private og offentlige kilder og per- gaard. København. Møller, C.H. 1918: Gammelt vestjysk Bondeliv. Møller, J.S. 1925: Beretning i Nordvestsjællands sonlige erindringer. Dueled, V. 1951: Kalundborg Centralbibliotek 1901 Barndomserindringer fra Vesteregnen. Vejle Amts Lægekredsforening Holbæk. 7. nov Spredte træk. Kalundborg. Aarbøger. Møller, J.S. & Haugstrup, S. 1926: Kalundborg Bibli- Dybdahl, V. 1978: Danmarks Historie Møller, J.S. 1897: To tilfælde af myxoedem. otek Kalundborg. Politikens Forlag. København. Hospitalstidende. 4. Rk., 5. Bd. København. Møller, J.S. 1926: Folkedragter i Nordvestsjælland. Dyrkjøb, Aa. 1970: Vilhelm Schepelern lægen, Møller, J.S. 1902: Om hemmelige lægemidler (Ar- Det Schønbergske Forlag. København. kunstneren, mennesket. Medicinsk Forum, nr. 23. kana) og deres bekæmpelse. Ugeskrift for Læger. Møller, J.S & 1929: Fester og højtider i gamle København. København. dage. Historisk Samfund for Holbæk Amt. Holbæk. Gammeltoft, S.A. 1952: Den farmakologiske Møller, J.S. 1905: Totalafhold og Maadehold. Uge- Møller, J.S & 1933: Fester og højtider i gamle undervisning ved Københavns Universitet. Køben- skrift for Læger, s , & 541. Køben- dage. Historisk Samfund for Holbæk Amt. Holbæk. havn. havn. Møller, J.S. 1932: Gammel overtro i moderne Glob, J. 1955: En malers ungdomsår i Kalund- Møller, J.S. 1906: Om opmærksomhed set fra et belysning. Ugeskrift for Læger. København. borg. Jul i Kalundborg og Omegn. Kalundborg. skolehygiejnisk standpunkt. Aarsskrift for Forenin- Møller, J.S. 1932a: Karoline Graves. Fra Holbæk Graves, K. 1928: En almuekvindes liv. Erh. Flens- gen til Skolehygiejnens fremme. Amt, VII, 3. Aarg. Holbæk. borgs Forlag. Roskilde. Møller, J.S. 1909a: Folkebogssamlingernes Maal og Møller, J.S. 1936: Af mit liv. I Asklepios tjenere. Hauch-Fausbøll, T. 1910, 1924, 1931: Studenterne Fortegnelsen over Bøger, der egner sig for Bogsam- Danske lægememoirer udg. v. Anker Aggebo. Levin fra Dansk Genealogisk Instituts Forlag. linger. Bogsamlingsbladet 3. & Munksgaard. København. København. Møller, J.S. 1909b: Folkebogsamlingernes formål. Møller, J.S. 1939: Lærer Mathias Jens Mathiassen. Henningsen, A. 1999: Let gang på jorden. Letsindig- Bogsamlingsbladet 4. Fra Holbæk Amt, X, 1. Aarg. Holbæk. hedens gave. Gyldendal. København. Møller, J.S. 1909c: Det nye lovforslag. Ibid., 4. Møller, J.S. 1940: Moder og Barn i dansk Folkeover- Holstein, L. 1953: Aks. Udvalgte digte. Gyldendal. Møller, J.S. 1910: Åbent brev til hr. folketingsmand levering. Fra Svangerskab til Daab og Kirkegang. København. Christoffer Krabbe. Kalundborg Dagblad, 6. juli Ejnar Munksgaard. København. Jensen, K.B. 1987: Tiden fra Møller, J.S. 1940a: Jeg holder mest af jyden, men Kalundborgs Historie. Bd. 1. Nyberg, T. & Riis, Th. Møller, J.S. 1911: Nogle sjælelige forstyrrelser i vil ikke laste sjællænderen. Interview ved hans (red.). Kalundborg Kommune. Kalundborg. barnealderen. Folkeskolen. 75-årsdag v. Kate Fleron i Nationaltidende

30 Møller, J.S. 1940b: Vor Frue Kirke i Kalundborg. Fra Holbæk Amt, 2. Aarg. Holbæk. Møller, J.S. 1942: Om kvaksalveri og kvaksalvere. Hasselbalchs forlag. København. Møller, J.S. 1942a: Lindegaarden i Kalundborg, dens Historie og dens Ejere. Fra Holbæk Amt, 3. Aarg & 4. Aarg. Holbæk. Møller, J.S. 1944: Kalundborg og Omegns Museum og dets tilblivelse. Danmark 4. Møller, J.S. 1949: Nogle erindringer fra Kalundborg. Jul i Kalundborg. Kalundborg. Møller, K.O. 1955: J.S. Møller. Medicinsk Forum, Nr. 8. Møller, K.O. 1958: Farmakologi. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. København. Nielsen, Hanne R. 1992: Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn Fra Holbæk Amt. Holbæk. Paludan, H.J. 1788: Kalundborgs Beskrivelse. Kiøbenhavn. Pedersen, L. 2002: Provoer i byen. Årets gang Kalundborg og Omegns Museum. Pedersen, L. (red.). Kalundborg. Rasmussen, H. 1979: Dansk museumshistorie. Dansk kulturhistorisk museumsforening. Schiøth, A. 1909: Læge Møller og folkebogsamlingerne. Bogsamlingsbladet, 4. Schmidt, C.M. 1936: Kalundborg. Esbern Snares anlæg og dets udvikling gennem Middelalderen. Nationalmuseets Arbejdsmark. Gyldendal. Sestoft, L. 2002: Drømmen om Danmark. Det danske Flensborgs blomstring og fald Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, nr. 45. Flensborg. Sestoft, L. 2009: Kalundborg i Verdenskrigens skygge. Årets gang Kalundborg Museum. Pedersen, L. (red.). Kalundborg. Sjøquist, V. 1976: Peter Munch. Gyldendal. København. Spärck, R. 1932: Japetus Steenstrup. Prominent Danish Scientists. Meisen, V. (red.). Levin & Munksgaard. København. Stybe, S.E. 1981: Striden om den aristokratiske radikalisme. Filosofiske studier,

31 Meddelere. Karoline Graves var en af museets betydeligste meddelere om folkeminder og gamle ting og deres brug. Hun var i en periode ansat som kustode og demonstrerede ofte, hvordan genstande havde været anvendt. Karoline Graves forestiller til venstre en flittigt strikkende tjenestepige med mælkespanden på hovedet (fra Ved Halleby Aa, 1942-udgaven). Til højre fremtræder hun som den præsentable folkemindefortæller. Kalundborg Museum, u.nr.

32 Den romanske tone Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart Minna Kragelund Fig. 1. En museumsgenstand. Broderiet fra ca med stjerner og rosetter har et middelalderligt romansk udtryk, som er karakteristisk for mange andre af samtidens tekstiler fra Vestsjælland. Broderiet har sandsynligvis aldrig været anvendt, men var beregnet til at sy ind som mellemværk i et pyntestykke til den traditionelle bondestue. (Kalundborg Museum, nr. 3080). (Foto: Kirsten Bille) Hovedpersonen i denne artikel er J.S. Møller, stifteren af Kalundborg Museum. Indholdsmæssigt vil artiklen bevæge sig i tre spor, der løbende krydser og supplerer hinanden i forskellige sammenhænge. Spor 1 beskæftiger sig med J.S. Møllers specielle fornemmelse for tingenes egenart; spor 2 dokumenterer, at selv en negligeret genstandsgruppe i et museums samling kan være kraftfuld nok til at kunne revitaliseres; og spor 3 fremdrager en uventet konsekvens af at anlægge en regional og bred synsvinkel frem for en lokal og smal synsvinkel på en genstandsgruppe. Det er her, den romanske tone i bondetekstilernes udtryk kommer ind i billedet. Disse forhold vil jeg belyse ved at fokusere på en enkelt eksemplarisk genstand fra ca og analysere den i forhold til de tre spor. Genstanden er i sig selv ganske ydmyg kun 11 x 67 cm, og den har måske aldrig været brugt til sit oprindelige formål. Men den er der, og med den i hånden kan jeg fortælle om tiden, hvor Kalundborg og Omegns Museum blev etableret, og om den traditionelle bondekultur, som dette museum satte sig for at dokumentere. Tolkningen af genstanden viser, at den er en væsentlig brik i et større regionalt kulturmønster, som vi ikke tidligere har været opmærksomme på. Den blev modtaget af J.S. Møller i 1927, og den fik genstandsnummer Der er tale om et broderet mellemværk, der sandsynligvis skulle have været syet ind for enden af et pudevår eller skulle udgøre dekorationen på et pyntestykke til ophæng i stuen. Sagt med andre ord så vil jeg indkredse og tydeliggøre J.S. Møllers empati eller indføling over for tings særegne karakter, der bl.a. viste sig ved, at han indsamlede og værdsatte ting, som samtidens kulturelite ikke anså for interessante nok til at blive gjort til museumsgenstande. Disse tings egenart bevirker imidlertid i visse tilfælde, at de kan revitaliseres; de er stærke og enkle i deres udsagn og kan derved virke vedkommende på os i dag. For at kunne fortælle denne historie vil jeg sætte tre personer i spil: J.S. Møller, Elna Mygdal og Bodil Tornehave. J.S. Møller ( ) som hovedaktøren bag etableringen af Kalundborg Museum i 1910; Elna Mygdal ( ) som repræsentant for kulturelitens holdning til indsamlingspolitik for de nyetablerede kulturhistoriske museer i årtierne efter 1900; og endelig Bodil Tornehave ( ) som eksponent for og eksempel på vor tids interesser i studiet af den traditionelle bondekultur

33 Ved at sætte dem, deres meninger og viden over for hinanden får vi indblik i, hvordan kulturpolitik kan vise sig helt ned i en enkelt genstands tilstedeværelse på et museum. For netop det faktum, at genstand nr blev indlemmet i Kalundborg Museums samlinger, afslører, at J.S. Møller havde sine egne holdninger og sin egen fornemmelse for bondekulturens historiske levn. Elna Mygdal, Bodil Tornehave og genstand nr var også i spil i den undersøgelse, som jeg har publiceret i 2009 i bogen Tekstil æstetik. Nytolkning af dansk kulturarv. I bogen analyseres 38 tekstiler fra den traditionelle bondekultur, og heraf beror halvdelen på Kalundborg Museum. Den anden halvdel beror på de kulturhistoriske museer i Holbæk, Sorø, Haslev og Greve. Denne artikel inddrager J.S. Møller i damernes selskab og ser på hans indsats som indsamler, forsker og skribent. Indsamling Da de kulturhistoriske museer blev etableret omkring 1900, blev tekstiler sammen med bohave og redskaber store satsningsområder for indsamling, og der dannede Fig. 2. Net med broderede stjerner og roset. Kirsten Andersdatter formodes at være ophavskvinden til dette broderi. Det har krævet stor fingerfærdighed fra hendes side at sy nettets slyngesting så ens og stramt, at nettets maskestørrelse forblev den samme, så det broderede motiv kunne fremstå tydeligt og symmetrisk. (Kalundborg Museum, nr. 3080). (Foto: Kirsten Bille) Fig. 3. Detalje af stjernebroderi. Selve teknikken med syning af net har været brugt siden oldtiden og ses her på broderiet fra ca Nettets slyngesting sys ud i luften, og for at kunne give sting- eller stoffladen den rette facon er der først trukket kontur- eller kanttråde, hvorom den første række slyngesting er syet. Derefter er der syet rækker af slyng frem og tilbage, og til sidst fremkom den færdige og udspændte stofflade. Denne kunne dekoreres med f.eks. stjernemotiver som her syet med stoppesting over og under nettets masker. Stjerner er stærke symboler og blev bl.a. betragtet som huller i den mørke himmel, huller op til evigheden. (Kalundborg Museum, nr. 3080). (Foto: Kirsten Bille) sig derfor over nogle år en konsensus om, hvilke typer tekstiler der skulle fokuseres på. Ledende museumsfolk formulerede sammen med tidens øvrige kulturelite en konsensuskanon over de mest bemærkelsesværdige tekstiler fra bondekulturen. For de hvide tekstilers vedkommende var det og 1800-tallets broderier fra hedeboegnen på Østsjælland, fra Amager, Falster og til dels fra Lyø. Især broderier fra disse lokaliteter blev anset for forbilledlige i deres udførelse, og det blev derfor disse tekstiler, museerne skulle satse på. Men det var først og fremmest hedebosyningerne, der blev ophøjet til nationale symboler, og som gang på gang blev vist frem på udstillinger, bl.a. de store verdensudstillinger i Europa og USA. 2 Hedebobroderi, der stammer fra Heden mellem Taastrup, Roskilde og Køge, er kendetegnet ved 60 61

34 et meget rigt broderi bestående af tætte mønstre tidens værdikriterier, som de udfoldede sig i årtier- Mygdal skrev efterfølgende en lang række artikler, med en overdådig detaljerigdom med bl.a. stjer- ne omkring og hun adskiller sig fra mange af samtidens øvrige ner, blomster, fugle og geometriske former, årstal skribenter ved ikke kun at tage kunst- og kultur- og monogrammer. Det er hvidt broderi på hvidt Elna Mygdal fik i 1891 eksamen fra Tegne- og historiske kriterier til hjælp ved vurderinger; hun hørlærred; dog kan monogrammer og enkelte små Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvor bruger også sine egne erfaringer som kunsthånd- mønstre være i blåt eller rødt. Broderierne blev hun blev udlært som broderi- og frihåndstegner. værker og lærer og skriver om materialer, teknik- syet på stofbaner, der blev hængt op i bondestuen, Skolen var et yderst velrenommeret uddannelses- ker og udførelser som den naturligste ting. Med når der skulle festes, og de hvide stykker lyste op, sted, og hun fortsatte der som lærer i mange år. I sin position i uddannelses- og museumsverdenen samtidig med at de stillede kvindernes formåen dag hedder skolen Danmarks Designskole. I Sve- samt sin faglige og ikke mindst æstetiske holdning til skue. Traditionelt hedebobroderi blev udført ca. rige tog Elna Mygdal uddannelse i vævning, inden kommer hun til at præge dansk tekstilforskning i , og 4-5 teknikker med hver deres karak- hun blev optaget på Kunstakademiets Kunstskole mange år frem. 4 teristiske mønstre og teknikker afløste hinanden. Disse broderier blev også syet på mændenes skjorter og kvindernes særke. Elna Mygdal tekstilernes førstedame Elna Mygdal er en af de betydeligste enkeltpersoner inden for dansk tekstilhistorie. Hun og J.S. Møller var samtidige, og de to kendte hinanden. Det fremgår f.eks. af J.S. Møllers bog Folkedragter i Nordvestsjælland, hvor han i forordet takker Underinspektør Frk. ELNA MYGDAL for de Raad og den Hjælp og Vejledning, som hun sammen Fig. 4. Slyngesting i streg. Slyngesting også kaldet tungesting danner et fortløbende trådslyng. Dette kan sys tæt eller åbent enten på et underlag, f.eks. af stof, eller ud i luften uden underlag. Den sidste metode kendes tilbage fra oldtiden, og det er den metode, som Kirsten Andersdatter anvendte ca til sit broderi, som nu beror i Kalundborg Museum som nr De to tegninger kan ses i Margrethe Halds doktordisputats, Olddanske tekstiler, s (Foto: Jens K. Nørgaard) Fig. 5. Slyngestingsrækker fra oldtiden. De ældste europæiske fund af stofflader udført i tekstile teknikker er gjort i Tybrind Vig på Vestfyn. De er år gamle og består af slyngestingsrækker med indlagte tråde, så stoffladen bliver tæt. Selve tråden er spundne plantefibre af lind. De bevarede fund er kun få cm store. (Se Andersen og Jørgensen 1985, Jørgensen 1990 og Tornehave 1964). (Tegning udlånt af Søren H. Andersen, Moesgaard Museum) Gennem artiklerne får vi således et godt kendskab til Mygdals vurderinger og holdninger. I 1915 skriver hun f.eks. således om sin samtids bestræbelser på at komponere nye broderier ud fra de traditionelle hedebobroderier: Til en Begyndelse var det ikke let at beholde Karakteren af det gamle paa Arbejder med nye Formaal. [...] Det gjaldt om at lære at beregne de klare Partier, saa de blev godt fordelt, og Linierne i Fladsyningen, saa de blev levende nok i Bevægelsen og ikke fik for megen Lighed med Renaissancens Pilastre med andre fra Dansk Folkemuseum havde ydet eller regelmæssige Bølgeranker, en Fare, man ikke ham i hans undersøgelser af folkedragtens historie. altid undgik; men nu er man ude over disse Vanske- I bogen, der udkom i 1926, henviser J.S. Møller for Kvinder i København, hvorfra hun tog afgang ligheder, og der laves Arbejder, der staar paa Højde flittigt til Elna Mygdals artikler om bl.a. folkedrag- som maler i Hun designede tekstiler både med de gamle, baade i Komposition og Udførelse, ter og broderi, og det er tydeligt, at han har stor til vævning og broderi og blev belønnet på flere selv om flere Arter, f.eks. Trændfletningen, endnu respekt for hendes ekspertise. Hun blev ikke alene udstillinger bl.a. i Stockholm i Her var Dansk ikke er genoptagen. Nogle af de tegnende Kunstnere Danmarks første kvindelige museumsinspektør, Folkemuseums stifter, Bernhard Olsen, dommer, og har holdt sig nøje til Karakteren af det gamle, andre hun var også en af de mest veluddannede. Da hun han opfordrede hende til at gå videre med tekstil- har ladet sig paavirke af de af Teknikken givne blev retningsgivende for dansk tekstilforskning og historiske studier. Allerede året efter publicerede Motiver og anvendt dem paa en moderne Maade. for museernes indsamlingsstrategi, vil jeg indled- hun i Tidsskrift for Kunstindustri artiklen Dansk [...] [M]en ved Siden af bør Arbejder, der holder sig ningsvis indkredse hendes faglige og uddannelses- Hvidsøm, der må betegnes som den første viden- nær til Traditionen ikke forsømmes; de kan i Følge mæssige baggrund, fordi det giver et godt indblik i skabelige artikel om danske tekstiler. 3 Sagens Natur ikke virke ny og overraskende, men de 62 63

35 er hjemlige og danske, de taler et Sprog, hyggeligt og fortroligt, som gamle Venner. 5 Mygdal viser her, at hun respekterer traditionen, men samtidig er åben over for nye design, hvis blot visse formmæssige kriterier overholdes. Hun ser således på både gammelt og nyt med sine faglige briller, men vi ved selvfølgelig ikke, hvor meget hendes faglige og æstetiske krav spillede ind på hendes vurderinger af de historiske tekstiler. Vi kan kun gisne om, at de blev taget med i vurderingerne af, hvilke bondetekstiler det var god tone at indlemme i museumssamlingerne. Så lad os gå til det stykke tekstil, som J.S. Møller i 1927 modtog til Kalundborg Museum, og se, om det lå inden for de rammer, som bl.a. Elna Mygdal udstak. Stjerner og rosetter i net af slyngesting Genstanden, som denne historie handler om, er som nævnt ikke prangende i sin størrelse; den er 11 x 67 cm og var sandsynligvis beregnet til et mellemværk for enden af et pudebetræk, men kan også være tænkt som afslutning på en knædug, der tillige kunne anvendes som førings- eller kurveklæde. Men den ser ikke ud til at være blevet monteret; det fremstår uvasket og ubrugt, bl.a. uden spor eller trådrester efter sammensyning med stof. Tekstilet består af et net, hvori der er broderet rosetlignende mønstre og stjerner. Stykket er helt i hør, der er blødt og nærmest føles som silke. Måske skyldes dette, at tråden er spundet af kortfibrede hørtaver, hvilket man kan tro, fordi tråden er ret fyldig og ikke så stram i udtrykket, som det almindeligvis ses ved hør fra bondekulturen. Under lup ses det tydeligt, at tråden har en masse små bitte strittere, hvor en langfibret hør ville have givet en glat tråd. Dateringsmæssigt vil jeg placere mellemværket omkring 1830, hvilket begrundes i stykkets hele fremtræden, der skyldes ophavskvindens valg og håndtering af materiale, teknologi, motiv og komposition. Dertil kommer stykkets umiskendelige lighed med andre tekstiler fra den periode. Fig. 7. Anne Cathrine Buddes mønsterbog. I 1644 tegnede adelsdamen Anne Cathrine Budde dette mønster med stjerner og rosetter, men vi ved ikke, hvilke sting hun ville bruge til sit broderi. Måske har hun gjort ligesom Kirsten Andersdatter, der 200 år senere syede et net bestående af slyngesting og derefter brugte stoppesting til at danne motiverne med (Bodil Tornehave 1988: 28). stykket. Romberne og trekanterne er derefter udfyldt med slyngesting. Motiverne er både rosetter og stjerner, som er broderet i stopning, der danner tætte partier i det åbne net. Fig. 6. Roset. Den broderede roset kan give mindelser om glasmosaikker i kirkevinduer. Rosetten som motiv er en rose set ovenfra, og den har samme symbolske betydning som rosen, der i den kristne tro frem for alt er symbol på den hellige Jomfru Maria. Selve den broderede roset er dannet af udspændte tråde med stopninger over, og den runde form understreges af skiftevis tætte og åbne partier. (Kalundborg Museum, nr. 3080). (Foto: Kirsten Bille) Nettet er dannet af slyngesting, der i tekstillitteraturen også betegnes som tungesting. 6 Stingene er syet ud i luften, og tråden er lagt i bløde buer uden snoning eller knuder. Som en hjælp til at fastholde rækkerne af buer er der udspændt en eller flere rammer eller kanttråde, der ligger diagonalt, så der dannes tre romber og ti trekanter hen over Motiverne har noget monumentalt og kirkeligt over sig; de er store og tydelige i deres enkle aftegninger. Her tales med alvor og pondus, men ikke på en måde, så motiverne virker tunge. Det gennembrudte net bevirker, at det samlede udtryk er klart og fremstår med autenticitet og naturlighed måske fordi motiverne er traditionelle og derved nogle, som vi alle kender og umiddelbart kan forholde os til

36 Stjernen er symbol på guddommelighed og over- cirklen og alle dennes betydninger om helhed og de. Disse kant- eller basistråde har nok været syet fra Sjælland undtagen hedeboegnen, og blandt herredømme, på det evige og det, der ikke kan dø. fuldkommenhed. 8 Rosetten har som motiv og form fast til et underlag, så faconen og proportionerne disse var der ca. 400 hvide pyntestykker fra bon- Den tages også til indtægt for håbet, fordi den lyser sine rødder i den nære orient, men indgår i vores kunne styres under arbejdet. Cirkelmotivet er dekulturen tekstiler af karakter som nr fra i mørket, og Nordstjernen betegner omdrejnings- kulturkreds, bl.a. i det middelalderlige symbol- derefter dannet ved hjælp af stopninger mellem de Kalundborg Museum. Som medarbejder på Natio- punktet i himlen og er derfor himlens port om nat- sprog. 9 udspændte tråde ved hele tiden at forskyde et stop- nalmuseet arbejdede jeg i en måned sammen med ten. Endelig kan den være symbol på Kristi fødsel, pet felt i forhold til sidste rings stopning; på denne andre museumsfolk på at registrere, fotografere ligesom Jomfru Maria som himlens dronning bærer Med så megen symbolværdi giver både rosen og måde fuldendes rosetten, og der dannes figurer på og udstille disse mange tekstiler, og det var her, at en krone af stjerner. Det er altså et ophøjet motiv rosetten en nutidig beskuer rig anledning til tanke- en åben bund; grafisk giver det en oplevelse af en jeg så, at de hvide tekstiler fremstod som 4-5 typer, med stærke undertoner. 7 flugt, fordi vi har så mange referencer til anvendel- figur-grund-effekt. som vi ikke tidligere havde været opmærksomme Rosens stærke symbolværdi Formmæssigt er en roset en rose set ovenfra, og se af netop rosen. Men ophavskvinden til nr har naturligvis ikke kendt til alle disse symbolværdier, men nogle har hun kendt, bl.a. fra udsmyk- Uden om rosetten viser der sig større og mindre ovale åbninger, og som det ofte ses på folkelige på. Jeg har derfor siden arbejdet med at finde svar på, hvorfor denne kulturblindhed kunne forekomme, og hvorfor den kunne blive ved igennem hele den har de samme symbolske betydninger som ningen af kirkens inventar, fra Biblens fortællinger tekstiler, så er kompositionen ikke fuldstændig 1900-tallet. Min bog Tekstil æstetik og denne artikel rosen. Denne plante har i de sidste 5000 år været og fra sagn og eventyr. Men vi ved intet sikkert om symmetrisk, selv om helhedsindtrykket er streng løfter en del af sløret. 11 alle store kulturers blomst og symbol; det gælder hendes motivering til at vælge netop de to moti- symmetri. De store ovale åbninger er enten anbragt kulturerne både i Kina, Mesopotamien, Græken- ver på mellemværket; vi kan kun formode. Efter at to og to ved siden af hinanden eller over hinanden Undersøgelsens tekstiler udmærker sig ligesom land, Romerriget og Ægypten. Rosen kaldes også have gennemført min undersøgelse tror jeg ikke, at med et slyngestingsparti imellem. For det samlede tekstilerne på udstillingen i Slagelse i 1971 ved Blomsternes Dronning, og med kristendommens det er noget tilfældigt valg. Tekstilet fremstår med udtryk gør det en forskel på opfattelsen af motivet deres grafiske udtryk, deres motiver og deres kom- fremvækst faldt det naturligt, at den hvide rose et såkaldt villet udtryk, dvs. at noget er valgt til og som værende enten en fast komponeret roset eller positioner. Det grafiske udtryk skyldes fortrinsvis blev Jomfru Marias blomst som symbol på jomfrue- andet fra i selve fremstillingsprocessen. Hvis tilfæl- blot et rundt motiv uden specifik betydning. Men valg af teknik, f.eks. filering og slyngestingsnet, lig kyskhed. Som et stærkt kristent symbol ind- det havde rådet, var udtrykket ikke blevet så fast og måske er rosetten tænkt som billede på et hjul eller hvori dekorationerne fremstår klare og tydelige på går rosen således som et ofte anvendt motiv i den klart. Ophavskvinden har sikkert haft forskellige en cirkel, der som nævnt også er stærkt symbol- en gennemsigtig bund. 12 kristne kirkes billedsprog, og den gengives i mange motiver for sit indre blik, for trykte mønstre havde ladet. materialer og på steder, hvor der skal mindes om kyskhed, tavshed og ærbødighed. I katedraler gengives rosen i prægtigt farvede glasmosaikker, f.eks. hun ikke til rådighed. Måske har hun valgt motiver, hvis komposition hun i særlig grad kunne huske og derfor kunne håndtere og få til at stå tydeligt frem En blandt 38 genstande Genstand nr hører som nævnt med til min Motiverne er bl.a. hunde, fugle, træer, blomster og geometriske mønstre i spændingsfyldte forløb samt gennembrudte stofflader i ekstremt enkle udform- i gotiske katedraler i de franske byer Chartres og også i den samlede komposition. Og så har hun vel undersøgelse af hvide bondebroderier fra Midt-, ninger. Tekstilerne fascinerede mig, fordi de på Reims. syntes, at motiverne var dekorative? 10 Vest- og Sydsjælland, hvor jeg indkredser det ka- samme tid var enkle i udtrykket og mangeartede i Da rosen er det mest anvendte blomstermotiv og har været anvendt i så mange sammenhænge over Broderet roset Syningen af den broderede roset er sandsynlig- rakteristiske ved netop disse broderier set i forhold til andre regioners, bl.a. hedeboegnens. De er ikke nævnt i litteraturen som typer hverken egnsmæs- tekstilteknologiske valg. I de forløbne årtier har jeg flere gange arbejdet flere tusinde år, har den naturligvis fået mange vis begyndt i midten, hvor der er 12 meget korte sigt eller tekstilhistorisk, og de har heller ikke fået med tekstilerne for at kunne sætte ord på deres betydninger, også modsatrettede betydninger. Så- stråler, som ligner fletninger. De er dannet af tætte synderlig opmærksomhed på museerne. Men i særegenhed. Jeg anvendte kultur- og tekstilanalyse, ledes symboliserer sammensætningen af en hvid stopninger over og under de udspændte tråde, der 1971 havde foreningen Danmarks Folkelige Bro- og jeg fremdrog mange nye oplysninger, men jeg og en rød rose døden, mens den ofte forbindes med går ud som en strålekrans til de diagonale kanttrå- derier lånt og indsamlet 4000 privatejede tekstiler fandt aldrig nøglen til, hvorfor de fascinerede mig, 66 67

37 Et matematisk blik Som nævnt er tekstiler som nr fra Kalund- Fra renæssancen er der kun bevaret få dagligdags linnedvarer med broderi, så Tornehave foretager borg Museum meget sparsomt om overhovedet det kunstgreb at gå til de folkelige tekstiler fra omtalt i den danske tekstillitteratur, og det passer vores bondekultur i 1800-tallet for at vise, hvor- på forholdene i 1971, hvor jeg første gang så dem. I dan teknikkerne kan have været udført i de højere 1988 udkom imidlertid bogen Anne Cathrine Buddes samfundsklasser i Europa i 1600-tallet. De danske Mønsterbog skrevet af Bodil Tornehave, og den er bondekoners broderier i filering og slyngestingsnet på flere måder relevant i forhold til denne artikel; er vores mulighed for at komme bag om tegninger- dels beskrives og analyseres de tekstiltekniske for- ne, for i bondekulturen levede teknikkerne videre; hold omkring broderier i filering og slyngestings- kvinderne på landet var nemlig og for os hel- net, dels dokumenteres den motivmæssige sam- digvis mere traditionsbundne end adelstandens menhæng mellem bondetekstilerne fra 1800-tallet kvinder, der fulgte de skiftende modesvingninger. og adelens tekstiler fra 1600-tallet. Endelig åbner Bondekonerne havde f.eks. ikke adgang til trykte den for en billedtolkning, der kan føre motivernes bøger med mønsterforlæg, sådan som adelen havde oprindelse endnu længere tilbage i tid. det fra trykkekunstens fremkomst i 1400-tallet. De har sandsynligvis i stedet syet af efter mønstre og Bodil Tornehave var med sin matematiske bag- motiver, som de havde set. Måske havde nogle af grund en tekstilforsker med en speciel profil. 13 Hun dem lært eller set broderier på herregårdene, hvor efterforskede trådens gang i et stykke tekstil, dvs. de kunne have haft arbejde. Enkelte kunne også Fig. 8. J.S. Møllers registrering i museumsprotokol. Disse to udsnit fra Kalundborg Museums tilvækstprotokol viser J.S. Møllers registrering af gaven fra maskinmester Birch i Gørlev. Nr er den første af de 20 genstande, og ud for nr ses det, at Møller bestemte tekstilet til at være fileret, hvilket ved nærmere eftersyn viser sig at være forkert; nettet er syet af slyngesting. Øverst på siden ses Møllers små skitser af dekorationen på mønter. J.S. Møllers håndskrift fremstår i øvrigt på forskellige måder. I protokollen er den nøjagtig og letlæselig, mens skriften f.eks. er langt mere aristokratisk, når han skriver et andragende til et ministerium. (Foto: Jens Olsen) som anonyme værker og gøre tekstilet som genstand og mig som beskuer til de to hovedpersoner i undersøgelsen. Spørgsmålene blev bl.a. Hvilket udtryk har tekstilet og hvilket indtryk gør det på mig, når jeg står over for det? og Hvorfor og hvordan fascinerer det mig? Hjælp til besvarelsen fik jeg ved at bruge kunstanalyse og teorier at det var systematikken og selve fremstillingsmetodikken, som hendes blik var rettet imod. Når man læser hendes bøger, skal man anstrenge sig for at følge med, men giver man sig tid, så åbner der sig en verden med relationer og linjer ud til andre lande og andre tiders tekstiltilvirkning og motivverden. Anne Cathrine Buddes håndtegnede mønsterbog fra 1644 kan som nævnt være med til at løfte sløret tænkes at have lært broderi på en herregård eller i en præstegård, hvor de så efterfølgende udførte og udsmykkede herskabets daglige tekstiler. Men vi ved desværre kun lidt om, hvordan bondekonerne har tilegnet sig tekstilkunnen, og derfor er det givende, når en forsker som Tornehave går dybt ned i teknik og systematik og forholder sig til mønstre og motiver. Hun vurderer sværhedsgrader og muligheder, og med sin store omhu og akkuratesse sammenlig- fra æstetisk filosofi, der netop beskæftiger sig med for ophavet til bondetekstilerne såvel teknologisk ner hun genstandene over tid. Når hun ville analy- og hvorfor de kunne blive ved med at tiltrække oplevelse og oplevelsens art, for det var jo den, jeg som motivmæssigt. Tornehave gengiver samtlige sere en teknik, lærte hun sig først den pågældende min opmærksomhed og forstyrre min tanke. Til var ude efter at fange og sætte ord på. Jeg måtte tegninger fra bogen og sandsynliggør igennem sin teknik, så hun var i stand til at gennemskue både sidst besluttede jeg mig for at gå en anden vej ind dertil prøve at fange de fortællinger, som ligger i undersøgelse, hvordan disse tegninger kan være detaljer og helheder. i tekstilerne og koncentrere mig om deres fascina- tekstilerne, og som kvinderne ville bære videre ved omsat til broderi. Tegningerne er mønstre til mel- tionskraft. Vejen ind blev at se på tekstilerne på at fæstne dem til tekstilet fortællinger om liv og lemværk og takkede borter, der alle er indtegnede i Tegningerne i bogen stammer altså fra 1600-tallet, en ny måde ikke som kulturhistoriske levn, men død, tro og håb, ønsker og drømme. net af kvadrater. 14 men i bogens forord skriver Tornehave, at det [...] 68 69

38 drejer sig om reticellamønstre med et meget tidligt mønsterpræg og af en art, man ikke finder i de trykte mønsterbøger fra og 1600-årene. Dette peger på, at vi sandsynligvis skal endnu længere tilbage i tid for at finde ophavet eller kimen også til bondebroderierne. Tornehaves kildemateriale er sammenfaldende med materialet i min undersøgelse af de vest- og sydsjællandske tekstiler. Hun tager udgangspunkt i broderier fra første halvdel af 1800-tallet, hvoraf nogle havde været udstillet af foreningen Danmarks Folkelige Broderier, mens andre beror på museer, især på Falster, Sydsjælland og Bornholm samt i Nationalmuseet. Brug, alder og teknik stemmer stort set overens med tekstilerne i min undersøgelse. 15 Renæssancens betegnelse for disse hvide broderier er reticella, og denne teknik udvikledes i Italien i 1500-tallet. Det er en gennembrudt teknik, der kan udføres dels som rent udtræksbroderi, dels som syede kniplinger, dvs. syet uden stofunderlag. Motiverne er fortrinsvis stjerner og geometriske figurer med rette linjer fyldt ud med net, cirkler, tunger og trekanter. De få gengivelser, som vi kender fra malerier, viser hørbroderier af en finhed, der ligger langt fra bondebroderierne, men teknikkerne og motiverne er altså sammenfaldende. Broderierne udført i slyngesting Tornehave bruger betegnelsen tungesting inddeler Tornehave i tre grupper alt efter teknisk fremgangsmåde og fremkomne mønstre og motiver. 16 Der gengives bl.a. et håndklæde fra Falster, som minder om hovedpersonen i denne artikel, genstand nr Stykket fra Falster har Elna Mygdal fotograferet i 1921, men mig bekendt har hun aldrig publiceret det hverken i billede eller tekst. Men hun har altså kendt til dets forekomst. 17 I 1921 havde Elna Mygdal været ansat i to år på Dansk Folkemuseum, og vi kan derfor formode, at hun var meget opmærksom på at finde eksempler på tekstiler, der var specielle, eller som hun fandt var særligt danske i hele deres fremtræden. Sandsynligvis har tekstilet med de grove slyngesting og de store gennembrydninger hverken passet ind i hendes samtids kulturkanon eller kunnet honorere hendes egne æstetiske krav, som vi bl.a. kender dem fra hendes anmeldelser af kunstindustrielle udstillinger. Heri lægger hun som nævnt vægt på både teknisk perfektionisme og kompositorisk stringens. Hun var selv uddannet til, hvad vi i dag ville betegne som tekstildesigner, og hun vandt priser for sine egne tekstiler og tegninger, også internationalt. Hun vidste således, hvad hun talte om. Stykket fra Falster sætter Tornehave i sin gruppe nr. 2 ud af 3 grupper, og hun betegner dem som [...] nogle meget særprægede arbejder, som hun kun har mødt på Falster. De udmærker sig ved, at der er huller i tungestingsnettene. 18 På bogens billeder kan man se, at hullerne er runde eller ovale som på mellemværket på nr Tornehave hjælper os således til at udpege meget særprægede arbejder, og i hendes forstand vil det bl.a. sige arbejder, der har lange aner. Tornehave slutter afsnittet med gennemgang af slyngestingsbroderierne med følgende overvejelse: Ser man på et sådant groft udført arbejde, så er det svært at erkende, at dette skulle være en repræsentant for det mest forfinede, der er frembragt med nål og tråd, de syede kniplinger. Den spinkleste og letteste blandt disse er den belgiske point de gaze, der udmærker sig med sin spindelsvævsfine grund, syet med meget åbne tungesting. Det har de tilfælles med de grove, danske syede kniplinger, der er repræsenteret i dette kapitel. 19 I dag må vi så glæde os over, at Tornehave var i stand til at erkende sammenhængen og delagtiggøre os i den og samtidig begræde, at Elna Mygdal ikke præsenterede os for sine mulige overvejelser desangående. Tornehave og Mygdal havde forskellige interesser i deres arbejde med kulturarven. De gik begge efter teknologi og form i tekstilerne, men Tornehave vægtede teknologien højest, mens Mygdal vægtede både teknologi og form, og ingen af disse var af en sådan standard, at hun fandt anledning til at delagtiggøre andre i tekstilernes eksi- Fig. 9. Tings egenart i ord og billeder. Der er 12 farvelagte plancher i J.S. Møllers bog fra 1926 om folkedragter. Det er akvareller udført af frk. Bodil Müller, og valget af netop hende som maler viser Møllers særlige fornemmelse for og ønske om at indfange tingenes egenart. Bodil Müller ( ) var uddannet tegner, kunstmaler og gobelinvæver, såkaldt kunstvæverske. Fra 1912 var hun tilknyttet Kunstindustrimuseet som illustrator, bl.a. i museets tilvækstprotokoller. Heri kan man se hendes præcise, men også poetiske gengivelser af historiske genstande. Bodil Müller var datter af Nationalmuseets direktør Sophus Müller og blev i 1926 gift med Kunstindustrimuseets direktør Vilhelm Slomann. (Se Christensen 2010, Paludan 2003 og Weilbach 1994) 70 71

39 stens. Mygdal søgte en anderledes perfekt æstetisk Da Møller sad og registrerede genstand nr. 3080, bolladede motiver, stort set de samme som på de skriftligt og mundtligt. Som læge og museumsleder fremtræden både i udførelsen og i kompositionen. fornemmede han måske det, som jeg har været vestsjællandske tekstiler, men de er sværere at få beskæftigede han sig dels med lægevidenskabelige Smukt, godt Mønster Heldigvis har J.S. Møller delagtiggjort os i sin me- mange år om at kunne beskrive og sætte ord på: nemlig at dette tekstil og med det andre vest- og sydsjællandske tekstiler har en tidsdybde og en øje på, fordi hedebotekstilernes kompositioner er så tætte og fulde af detaljer. Det er helheden frem for enkeltmotiverne, som først fanger øjet, ved emner, dels med kulturhistoriske emner. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om hans bog Folkedragter fra Nordvestsjælland fra 1926, som er et af ning om mellemværket i Kalundborg Museum. Med livskraft, som er noget helt særligt, og som er an- tekstilerne fra hedeboegnen, hvor det ved de vest- hans hovedværker. Heri skriver han ikke alene om kun tre ord i museets protokol giver han en positiv derledes end det, vi møder i hedebosyningerne. sjællandske tekstiler både er helhed og detalje, der dragter, men også om tilvirkning af andre tekstiler, vurdering af det. Han skriver Smukt, godt Mønster fastholder beskuerens opmærksomhed. f.eks. Det finere Haandarbejde, som han kalder om stykket, og det er usædvanligt i forhold til de Min undersøgelse af de hvide tekstiler viste, at broderiet. 24 mange andre registreringer, som han med sin om- tekstilerne bl.a. fra Kalundborgegnen har en tids- Så noget usædvanligt må Møller have set og tænkt, hyggelige håndskrift har efterladt os i protokollen. dybde i sig og derfor mange betydningslag. Billed- siden han kalder mønstret smukt og godt. Han Det er dog ikke så meget indholdet, jeg vil fokusere Side efter side i den tykke foliant beskriver han ind- og formsproget på tekstilerne, der er fremstillet har ikke set lignende tekstiler gengivet i Mygdals på, som måden, Møller skriver på eller rettere komne genstande; de får nummer, navn og beskri- mellem 1800 og 1850, går fortrinsvis tilbage til artikler, og mellemværkets fremtræden ligger slet tonen i hans bog. For der er det særlige ved Møllers velse, datering, angivelse af proveniens, dvs. hjem- romansk tid lige efter år Motiverne kan såle- ikke inden for de rammer, som hans samtidige bog, at der ligger en undertone af respekt for de sted, indkomstår og navn på giver, og det oplyses, om des være omkring et tusinde år gamle, og de består museumskolleger havde udstukket som værende omtalte mennesker og deres levevis. Sammenlignet der er tale om køb, gave eller deponering. Eventuelt både af hedenske og kristne motiver og symboler. forbilledlige og noget, der skulle værnes om på mu- med f.eks. Mygdal så er det tydeligt, at Møller går gives der særlige oplysninger i en slutkolonne. 20 Teknologisk fremviser mange af genstandene tek- seerne. Det var altså ikke et stjernestykke set med efter noget andet og måske mere, end Mygdal gjorde. nikker, som vi kender fra oldtiden, f.eks. slynge- samtidens øjne. Hos Møller føler man sig ofte hensat til bondekvin- Om genstand nr står der i sin helhed: Blonde, fileret. Smukt, godt Mønster. Ca. 71 cm langt, ca. 12 cm br. Man kan forestille sig Møller sidde og måle stingsnettet, som vi ved, blev anvendt i Danmark for år siden. 23 J.S. Møllers særlige blik Møller var en markant og yderst produktiv per- dernes dagligdags gøremål; sådan er det sjældnere tekstilet og så falde i staver og betragte mønstret. Hedebosyningerne især de kanoniserede typer, son, der skrev artikler, videnskabelige værker og Hvorefter han skriver de tre ord Smukt, godt dvs. hvidsøms- og baldyringteknikkerne har med stor iver deltog i den standende debat både Mønster. Der må i hvert fald være sket noget, som en langt kortere tidshorisont, idet de fortrinsvis har bevirket, at han blev hængende ved mønstret, for det er ikke almindeligt for ham at komme med slige vurderinger og da slet ikke af normativ art. Han er en god registrator, præcis og kortfattet, og det er fortrinsvis, når han registrerer oldsager, at han tilføjer vurderende ord som f.eks. om et brudstykke af en bælteplade. Her har han følgende beskrivelse: Bronzens Overfl. ualm. Smuk og blank og Ornamentiken ualmindelig smuk og fin. 21 Eller når han registrerer middelalderlige mønter, hvor ordene kan suppleres med små tegninger. 22 repræsenterer formsprog fra renæssance og barok, hvilket giver dem en tidsdybde på kun 500 år. Med hensyn til teknologi, dvs. teknik- og stingtyper, er hedebosyningerne også langt mere begrænsede i deres valg end tekstilerne fra Vestsjælland. De koncentrerer sig om at bearbejde selve stoffladen, hvorimod der i de vest- og sydsjællandske tekstiler også arbejdes med flade- eller stofdannende teknikker, f.eks. slyngestingsnet og filering, hvorfor deres udtryk er mere varierede. Til gengæld er hedebosyningernes billedsprog, dvs. deres sym- Fig. 10. Underskrift og signatur. Jens Schou Christensen Møller kaldte sig og underskrev sig altid J.S. Møller, men underskrift og signatur blev tilpasset situationen. Fra Kalundborg Museums tilvækstprotokol kender vi Møllers sirlige håndskrift, og hans daglige underskrift svarer til protokolskriften gengivet øverst fra et arbejdspapir fra Anderledes imposant er hans officielle underskrift, der nærmest er grafisk udformet som her nederst til højre fra museets bestyrelsesprotokol i forbindelse med et mødereferat fra forretningsudvalget i Endelig anvendte han til arbejdsbrug initialer som de her gengivne fra De er typiske for tiden i deres næsten kvadratiske form og med punktum efter hvert bogstav. Underskriften fra bestyrelsesprotokollen beror på Kalundborg Museum, de to andre på Holbæk Museum

40 med læsning af Mygdal, der er langt mere kontant, faglig og til tider docerende, hvilket sandsynligvis skyldes, at hun gerne ville påvirke sin samtids broderi. Mygdal beskriver f.eks. hedebobroderiernes syede kniplinger således: Knaphulstingene vexle med enkelte og dobbelte Ethuller, ogsaa kaldede smaa og store Huller. [...] Sidde disse i ret Linie, syes der over sidstnævnte Slags en Tætgang, det vil sige, at der kastes tilbage en Gang i hvert Hul, og dernæst syes en tæt Række Knaphulsting over [...]. 25 Mygdal betragter tekstilerne udefra og beskriver dem teknisk og formmæssigt. Møller har snarere en evne til at skrive om tingene indefra. At beskrive et fænomen eller en genstand udefra og ind er fortrinsvis registrerende og opremsende med angivelse af f.eks. materiale, mål, teknik, mønster, anvendelse m.m. At beskrive den samme genstand indefra og ud er en fortælling og en afdækning af en persons handlinger, ønsker, mål og valg, f.eks. i fremstillings- og brugsprocessen, samt personens kunnen og forhåbninger. En sådan beskrivelse kan naturligvis også indbefatte en ren registrering. Møller har denne særlige evne til at beskrive indefra og ud, så livet med tingene bliver levende. Han registrerer ikke kun, at et stykke tekstil ser sådan og sådan ud, men nævner ofte noget om det håndelag, der lå bag frembringelsen og brugen af tingen. Det vil sige, at relationen mellem menneske, handling og ting kommer i spil. Møller anlægger et helhedsperspektiv, når han beskriver mennesker og deres ting, gøremål og tanker. Måske skyldes dette forhold, at han var mere interesseret i tingene for menneskenes skyld og ikke var som så mange andre kulturpersoner i samtiden, hvis interesse især rettede sig imod at afdække kulturens stade rent udviklingsmæssigt. Dette skete især ved typologiske studier og f.eks. udarbejdelse af atlas og udbredelseskort. For Møller var en bondekones hovedtørklæde måske nok et levn fra fortiden, men han så det mere som en del af et levet liv og ikke først og fremmest som en mulig museumsgenstand og kilde for kulturhistorisk forskning. Dette forhold kan illustreres med følgende citat fra hans bog: Ejendommeligt er det, at Huen (med Tørklædet) aldrig toges af (undtagen naar en Stadshue skulle paa, eller naar Haaret skulle ordnes) heller ikke om Natten. Da Tørklædet bandtes saa stramt, medførte dette en Ejendommelighed, som jeg ofte har iagttaget: Huden under Huen var naturligvis altid ganske lys og dannede en underlig Modsætning til det vejrbidte Ansigt; og hos ældre Kvinder blev det ydre Øre efterhaanden tyndt, konturløst og stift; Stivheden kunne være saa betydelig, at det ofte viste sig vanskeligt at undersøge Trommehinden, da Øregangen paa Grund af Stivheden i den bruskede Del af Øregangen ikke kunde rettes ordentlig ud, hvilket er nødvendigt for Undersøgelsens Skyld. 26 Hans tekster viser således, at han var opmærksom på (og interesseret i) de mennesker, der havde brugt tekstilerne. Møller må have haft et stort behov for selv at forstå folks liv og færden, ellers ville han ikke have bemærket så mange detaljer, som han beskriver på fornem vis. Når han f.eks. skriver om dragtdele, så holder han sig ikke kun til tingene; han tegner samtidig et billede af livet rundt om og med tingene, sådan som citatet om tørklædet og de deformerede ører er et eksempel på. I museernes første tid samlede interessen sig ellers fortrinsvis om selve tingene, hvorimod der sjældent er indkommet eller efterspurgt oplysninger om de mennesker, der fremstillede tingene. Ophavskvinderne er derfor anonyme og svære at efterspore, hvilket mange forskere efterfølgende har måttet sande. 27 Folkeminder og materiel kultur I Møllers folkedragtbog er det ikke pittoreske eller nostalgiske tilbageblik, der dominerer, men som et spejl af sin tid berømmer Møller i visse passager fortiden, f.eks. i slutningen af bogen, hvor han efter en følelsesladet beskrivelse af malkning en vinterdag i barndommens lune stald skriver følgende: Underligt da at tænke sig, at saa mange Piger nu ikke vil malke. Der er noget forkert ved vor Tid! Men alle disse Arbejder har været en mægtig Kulturfaktor, som næppe kan skattes højt nok: Haandelag, Skønheds- og Farvesans, utrættelig Flid og Sparsommelighed var Udbyttet. 28 Som nævnt er det ikke romantiske beskrivelser, der er det fremherskende hos Møller, men snarere realistiske eller beskrivende beretninger om folks levevis og livsvilkår. En af grundene til denne for- Fig. 11. Ved skrivebordet. J.S. Møller nedsatte sig i 1893 som læge i Kalundborg og blev året efter gift med Ingeborg Dorthea Partsch. Møller ses her i deres hjem i et hjørne med skrivebord, petroleumslampe, brevvægt og en bog i hånden et tidstypisk glimt af et studerekammer. (Kalundborg Museum, inventarnr ) 74 75

41 ståelse for ting og det levede liv kan være, at i fokus. Det allersidste afsnit i folkedragtbogen er Det var måske netop dette skudsmål eller efter- Længere fremme i levnedsbeskrivelsen kommer Møller som læge for mange beboere på bl.a. et eksempel på, hvordan han kæder folkeminder mæle, som Møller gerne selv ville have: sanddru og han nærmere ind på forholdet mellem genstande Røsnæs kom tæt på et levet liv, der i stort og småt og konkrete handlinger sammen, hvorved læse- inderlig? Og ikke mindst at blive husket for at be- og fortællinger og hans rolle som museumsmand. mindede om eller viste, hvordan bondekulturen ren bedre kan forestille sig bondebefolkningens skrive livet og genstandene indefra og ikke udefra Han skriver bl.a.: havde været. Men det kan ikke være hele forklarin- levevis. Det er netop denne forståelse af fortidens og slet ikke oppefra, hvilket med et nutidigt udtryk [J]eg kom snart til den Overbevisning, at Tingene gen, for indsigt behøver ikke at afføde respekt. Han livsvilkår, som Møller stræbte efter at give videre til kunne betegnes som smagsdommeri. i et Museum snart vil blive døde Genstande for de udviste respekt og nærvær og ville gerne opdage og forstå sammenhænge, bl.a. om teknikker og brug, følelser og livsholdninger. sine læsere. Han skriver: [H]ertil kommer, at Folkets store, ældgamle Skat af Æventyr og Sagn og af Fortællinger om Forfædres Møllers levnedsbeskrivelse Mit kendskab til Møllers bog om dragter og teksti- Besøgende, hvis man ikke gør det muligt for disse at se dem i Kulturhistoriens Lys, hvis det ikke er muligt ogsaa i Skrift at kunne fortælle de Besøgende om Liv og Sognets Begivenheder atter og atter fortaltes i ler rækker tilbage til slutningen af 1960 erne, hvor tidligere Tiders Levevis, Skikke og Tro samt at vise Når man læser Møller, så falder man ofte i staver, de lange Vinteraftner, naar Rokken snurrede og Kar- jeg læste europæisk etnologi på Københavns Uni- ogsaa dette i Udviklingens Lys og som Led i den hele fordi både sproget og fortællingen er associerende terne skrattede, og navnlig droges frem under de fæl- versitet. Men jeg stiftede først bekendtskab med en Menneskeheds materielle Kultur og Aandskultur. han prøver at fastholde en bid af fortidens men- les Arbejdssammenkomster, f.eks. Kartegilderne, alt kopi af hans upublicerede selvbiografi, da jeg var Ligesom jeg selv til at begynde med maatte søge at neskers liv gennem at beskrive deres ting. Måske imens en og anden til en Afveksling foredrog en af de næsten færdig med at skrive denne artikel helt forstaa, saaledes følte jeg efterhaanden ogsaa en er det, fordi han dybest set er mere interesseret i gamle Viser; dette Folkemindestof blev derved holdt konkret da jeg var nået hertil. 32 Pligt til efter fattig Evne at gøre andre delagtige i menneskenes liv end i den materielle kulturs liv? levende gennem Tiderne. Intet knytter som denne na- denne Forstaaelse. Dette gjaldt navnlig Almuekul- En del andre samtidige forfattere og museumsstif- tionale Skat Folkets Nutid til dets fjærne Fortid. 30 Selvbiografien er en såkaldt levnedsbeskrivelse, og turen, den materielle som den aandelige, hvis Studi- tere har i hvert fald en større grad af informativ Møller skrev den på opfordring fra Ordenskapit- um hidtil omtrent ganske havde været forsømt heri tone over deres tekster; de fornemmes i højere Måske giver Møller selv det væsentligste svar på, let, i forbindelse med at han i 1931 blev ridder af Landet, selvom Indsamlingen saavel til Museerne grad som belærende, hvor Møller nok mere ønsker hvorfor han forsker og skriver, som han gør. I 1932 Dannebrog og ti år senere blev udnævnt til danne- som af Folkeminder i videste Forstand havde været at fremme forståelsen og naturligvis øge læsernes skriver han en nekrolog over Karoline Graves, der brogsmand. Beskrivelsen falder således i to dele, drevet med Iver og stort Udbytte paa mange Hold. viden. Men først og fremmest ville han selv forstå, ud over at være husmandskone også havde virket hvoraf den første blev afsluttet i 1934 og den Derimod havde Oldtidskulturen samt Middelalderens hvordan og på hvilke præmisser livet før ham blev som folkemindesamler og forfatter og i anden i Møller kalder sin levnedsbeskrivelse og Renæssancens Kultur fundet udmærkede hjemlige levet. Bl.a. fordi han ifølge Åse Jordal-Jørgensens havde været ansat som kustode på Kalundborg Et Tilbageblik paa mit Liv, og første del er på Dyrkere. undersøgelse brugte denne viden i sit lægeviden- Museum. I forbindelse med omtale af hendes bog 66 maskinskrevne A4-sider, mens anden del er Men Grundlaget for et saadant Studium af Almuekul- skabelige univers til at bekæmpe sin egen tids En Almuekvindes Liv skriver Møller følgende: på 24 sider. turen maatte ikke blot, som nævnt, bestaa i Indsam- overtro, f.eks. kvaksalveri. 29 Bogen giver et helt Stykke Landhaandværker- og ling af materielle Genstande, Stuer, Klædedragter, Husmandshistorie fra sidste Halvdel af forrige Aarh. Stor var min forundring og glæde da jeg i lev- Redskaber m.m., men ogsaa i Indsamling af mundt- Jeg mener dog, at Møller har et videre eller dy- Hun har set paa dette Liv indefra ikke udefra eller nedsbeskrivelsen fik bekræftelse på nogle af mine lige Overleveringer ikke blot om disse Genstandes bere sigte med sin sammenkædning af folketro oppefra. Bogen vil en Gang blive regnet for klassisk i formodninger om Møllers drivkraft for at forske Benyttelse men ogsaa om de Skikke, der havde været og materiel kultur. Rigtigt er det, at netop overtro, sin jevne Storhed, Sanddruhed og Inderlighed. Den er og skrive, som han gør, bl.a. i dragtbogen. Indled- knyttede til dem og til deres Anvendelse, og til den folkeminder og folkeeventyr fylder meget i Møl- en Lovsang til Arbejdsomheden og, trods Livets Alvor ningsvis skriver han, at han vil forsøge at udrede Tro, der laa bag. Lægens Gerning giver ham ofte lers kulturhistoriske forfatterskab. I nogle af hans og haarde Kaar, der præger Bogen paa hver Side, en forudsætningerne, der har været drivkraften i hans Lejlighed til at komme saadanne Skikke og saadan bøger er der netop lagt vægt på folkeminder, mens Lovsang til Livet, en Tak for det Liv, der er givet os livs stræben. 33 Tro paa Sporet og tæt ind på Livet. Naar Sygdom det i andre fortrinsvis er de materielle levn, der er Mennesker. 31 indtræffer, naar Døden kommer, naar det er svært for 76 77

42 Kirsten Andersdatter står til venstre sammen med sin datter Ane, der blev født i Fotografiet er taget af A.B. Bryndum mellem 1864 og 1871, hvor han bl.a. ernærede sig som fotograf. Hans andre fagbetegnelser var bl.a. farmaceut og boghandler. (Kalundborg Museum 3085d) Mennesker, kommer der ofte mangt og meget frem til Overfladen, som ellers ligger i Skjul. Og som det Almuesbarn, jeg er, har jeg vel ogsaa haft nogle særlige Betingelser og Forudsætninger til at kunne forstaa mig et og andet med til Museet, som hun vidste, jeg vilde blive glad for. Dette gælder ogsaa hendes Modsætning, Maren Hans Jørgens, som altid under mine Besøg var fuld af Spøg og rungende Latter; aldrig Almuens ofte dulgte Sjælsindhold. Min Barndoms glemmer jeg mit sidste Besøg hos hende, faa Timer Oplevelser, de mange Sagn og Fortællinger, jeg da før hendes Død; saa daarlig hun end var, brød ved Kirsten Andersdatter var født i Tårnborg Sogn havde hørt, Almuens Trosindhold, som jeg da havde min Ankomst endnu en sidste Gang hendes smitten- ved Slagelse i 1803 som datter af husmand Anders lært at kende, og ikke mindst Fars Fortællinger har de Humør frem, og jeg maatte som Afskedsgave vi Hansen og Marie Nielsdatter. Som voksen var hun sikkert været den dybestliggende Spore til at tage vidste begge, at vi ikke saa hinanden oftere i levende tjenestepige forskellige steder på Slagelse-egnen hele dette Arbejde op. Og er mit Arbejde i saa Hense- Live modtage nogle af hendes allerstørste Æbler. og hos det bedre borgerskab i Slagelse. ende i nogen Grad lykkedes, saa turde dette i væsent- Og da jeg var kørt, krævede hun, der hele Dagen intet lig Grad bero herpaa. Hertil kom, at de Oplysninger, havde villet nyde, at faa Sylte med stærk Sennepssovs I 1836 føder hun en søn, hvis far opgives at være som jeg under indsamlingen til Museet havde indhø- til, som hun spiste; men det blev ogsaa hendes sidste smedesvend Peter Jespersen. Efter dåben flytter de stet, og de Erfaringer, jeg under denne havde gjort, Maaltid. Tre Ønsker havde hun udtalt til sine Nærme- til Kalundborg, hvor Peter Jespersen bliver smed for en stor Del vilde dø med mig, hvis jeg ikke kunne ste; at hun ikke vilde hensættes i den moderne Indret- på Lerchenfeld Gods, og to år senere bliver de gift forelægge dem i trykt udarbejdet Form. Hertil følte ning, som et Kapel er, at hendes Kiste ikke matte have og får flere børn. På et fotografi taget af fotograf jeg da en ligefrem Pligt. 34 den moderne hvide Farve og at hun, paa moderne vis, A.B. Bryndum i Kalundborg mellem 1864 og 1871 ville synes af mig. ses den godt 60-årige Kirsten Andersdatter med sin I dette citat viser Møller, hvor magtpåliggende Disse to: Typen paa den fine Kvindelighed og Typen voksne datter Ane givers mor. det er for ham at tænke i helheder, når han skal paa den sprudlende, livskraftige Kvinde, der bringer formidle viden om bondekulturen, både når det Tanken hen paa adskillige af Sagaernes nordiske Kirsten Andersdatter Museumsgenstand nr er én blandt 20 ting Da jeg som nævnt i artiklen om J.S. Møller daterer broderiet til at være fra ca. 1830, må Kirsten Andersdatter have syet det, da hun var tjenestepige gælder genstande og fortællinger, tro og sagn. Men i dragtbogen beskriver han også mennesker i deres hverdagsunivers, så læseren kan få billeder på Kvindeskikkelser, fødtes, levede og døde i en høj Alder i samme lille Landsby paa Røsnæs. Indenfor disse to Typer rummes alle de andre. Jeg bringer ikke skænket til Kalundborg Museum i 1927 af ma- i Slagelse. nethinden af konkrete personer. Han personifice- blot disse to, men alle de andre døde, nævnte som skinmester Birch, Gørlev. Gaven består bl.a. af otte rer så at sige fortiden. I bogen trækker han således unævnte, en Tak for alt. 35 tekstiler, hvoraf to er næsten identiske med nr. Såfremt ovennævnte antagelser holder stik, så står sine lokale meddelere frem ved navns nævnelse og 3080, der er et broderi med stjerner og rosetter. vi hermed i den usædvanlige situation at kunne skaber på den måde en levende eller livagtig linje Ved læsning af Møllers beskrivelse træder de Et skudsmålsdokument og en kokoppeindpod- vise et fotografi af en kvinde, der har fremstillet et bagud. F.eks. skriver han følgende efter en lang gamle kvinder klart frem. En sådan persontegning ningsattest fortæller om givers mormor, Kirsten broderi fra den traditionelle bondekultur oveni- navneopremsning: hjælper sikkert også mange læsere til selv at kunne Andersdatter, ligesom et fotografi foreviger hende. købet et markant broderi. Mange af ovennævnte er nu døde. Dette gælder trække tråde en eller to generationer længere Da flere af gaverne således refererer til Kirsten An- saaledes den noget tunghøre Ane Hansen, Ulstrup, bagud og forestille sig kvindernes formødre i de dersdatter, tillader jeg mig at antage, at tekstilerne For personalhistorisk efterforskning takkes med det fine, blide Ansigt; hun kunde ligge og stry- dragter, som museet udstiller, eller som beskrives i også stammer fra hende, og at det er Kirsten An- Gudrun Lund, Holbæk Museum, og hendes mand, ge min Haand, naar jeg tilsaa hende under hendes bogen. Der bliver på sæt og vis sat persontyper og dersdatter selv, der har fremstillet genstand nr Søren Lund. Sygdomsanfald; ofte endte Besøget med, at hun gav liv på museumsgenstandene

43 Karakteristik af Møllers tekster På baggrund af ovenstående vil jeg sammenfatte Æstetisk erfaring er et filosofisk begreb, der betyder, at man på grund af en oplevelse sanser, føler Derfor mener jeg, at genstand nr på Kalundborg Museum og med den andre lignende teksti- ningsbilleder. Jeg stod med dem og bevægede dem i sollyset, mens fotografen skød og skød. Jeg syntes det karakteristiske ved Møllers skrivemåde i føl- og tænker og dermed får et æstetisk beredskab til ler kan gives ny betydning eller revitaliseres, dvs. på ingen måde, at vi øvede vold mod tekstilerne gende tre punkter: at aflæse sine omgivelser og reflektere over dem. bringes frem fra museumsgemmerne og indtage en eller manipulerede med dem. De intense udtryk 1) I beskrivelsen af bondekulturen er der en stærk På den måde kan en oplevelse og de efterfølgende vedkommende plads i den nutidige og fremtidige havde de jo i sig; vi skulle blot indfange dem rent sammenhæng mellem folkeminder (overtro, funderinger ændre på ens hidtidige meninger og museumsformidling. visuelt. sagn, eventyr og myter) og tidens materielle genstande og mange gøremål. Det ses f.eks. i hans tekster om tekstiler, der ofte sættes ind selvopfattelse og dermed på ens identitet. 36 Det var sådanne forhold, jeg fokuserede på i min undersøgelse af 1800-tallets tekstiler. Da det karakteri- Regional kontra lokal synsvinkel Da jeg gennemførte undersøgelsen af de sjælland- Mit forskningsprojekt om tekstilerne blev planlagt og udviklet i sommeren Fem museer ønskede i en større sammenhæng eller får større spil- stiske ved disse tekstilers formsprog viste sig at ske tekstiler og skrev bogen Tekstil æstetik, så jeg at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer dels lerum og betydning, både da de blev anvendt i være deres kompleksitet og mange betydningslag, ikke på, hvem der havde fremstillet tekstilerne. affødt af de såkaldte kulturforsøg, som kulturmini- bondemiljøet, og senere, da de overgik til at være ser jeg en sandsynlighed for, at de kan opleves Ej heller fra hvilket museum de kom. Mit blik var ster Jytte Hilden søsatte, dels affødt af og tilpasset museumsgenstande og dermed blev kilder til som vedkommende i dag, idet det moderne netop alene rettet mod de enkelte genstande og deres tiden efter kommunalreformen, som trådte i kraft hans artikler og bogudgivelser. kan karakteriseres ved kompleksitet og mange komposition og teknologi, kort sagt mod deres ud- i 2007 med krav om nye relationer på tværs af de 2) Teksterne om tekstiler udviser stor respekt for løsningsmuligheder. Dertil kommer, at tekstilernes trykskraft og fascinationsevne. Da jeg efterfølgende hidtidige kommunale og amtslige inddelinger. Mu- mennesker og deres liv og levn; de er fagligt op- tydelige grafiske udtryk honorerer nutidens krav skulle skrive denne jubilæumsartikel, var det oplagt seerne vidste, at de i de kommende år skulle indgå lysende, men ikke så specifikt registrerende eller om hurtige tilgange til oplevelser. at sammenkæde mine nyvundne erfaringer med i nye samarbejdsrelationer både af strukturel og docerende som en del andre samtidige skriben- Møller og hans arbejde som indsamler og forsker. af forsknings- og formidlingsmæssig art. I mø- ters tekster. Jeg mener derfor, at andre end mig kan få lig- derne i 2005 deltog ledere og medarbejdere fra de 3) Møller får sin læser til at falde i staver. nende oplevelser og erkendelser ved mødet med I årenes løb har jeg ofte fået den samme tanke, når kulturhistoriske museer i Holbæk, Sorø, Greve og Æstetisk erfaring og identitetsdannelse Når en læser falder i staver ved læsning af Møllers disse tekstiler, ikke mindst fordi vi i vor tids kunst, arkitektur og design trækker på de samme universelle grundfigurer, som både middelalderens jeg stod over for tekstilerne, nemlig: De minder mig om Hvidernes og Valdemarernes mange bygninger på Sjælland; om de store rødstenskirker Roskilde og fra Køge Skitsesamling samt undertegnede, der dengang var lektor og forskningsleder på Danmarks Pædagogiske Universitet. tekster, så er det, fordi de sagt med et filosofisk håndværkere og tekstilernes ophavskvinder kendte i Kalundborg, Sorø og Ringsted. Disse bygninger begreb rører vedkommende, og det skyldes som og brugte. har en tone, som jeg genfandt i tekstilerne, uden at Projektgruppens overordnede formål var at afprø- nævnt både sproget og fortællingen. De sender jeg før afslutningen af undersøgelsen kunne sætte ve, hvilke muligheder der kunne ligge i at anlægge læserens tanker og følelser på langfart, men Møller Jeg anser tekstilernes evne til at fastholde be- ord på hvorfor. Tekstilerne har denne intense tone, en større regional synsvinkel på et sammenligne- fabulerer ikke han får læseren til det. Tankerne skueren i denne stadige undren som en af deres som bygningerne og især murstensvæggene også ligt genstandsmateriale. Hvilke nye erfaringer ville kan handle om bondekonernes levevis, men også største styrker, fordi de på sæt og vis presser f.eks. har; de har kraften i sig. Bygningerne og tekstilerne museerne få ved at indgå i et sådant samarbejde? om læserens egen tid og levevis. Møllers tekster kan museumsgæster til personlig og eksistentiel invol- er så at sige rundet af samme tid, selv om der er Og hvilke nye forskningsresultater kunne det således få læseren til at associere til egne meninger vering. De holder beskueren fast, fordi de genere- næsten 1000 år imellem deres tilblivelse. resultere i? Som forskningsobjekt var det oplagt og livsvalg, hvorved de kan være med til at forme og rer en spænding i mellemrummet mellem sig selv at vælge bondekulturens hvide pyntestykker fra eventuelt forandre vedkommendes holdninger. og museumsgæsten. Det var også tekstilernes stærke udtryk og mange begyndelsen af 1800-tallet, fordi de er fremstillet i fortællinger, der gjorde sig gældende, da fotografen tusindtal over hele Sjælland, og mange af dem er og jeg legede med dem for at fotografere stem- bevarede både i private hjem og på museer

44 De konkrete mål for projektet var således dels at afprøve og udvikle såkaldte klyngesamarbejdsformer inden for museumsområdet, dvs. samarbejde mellem flere museer i flere regioner dels om muligt at revitalisere museernes genstandssamlinger i forhold til oplevelsesøkonomiens krav om autenticitet og relevans. Endelig blev det besluttet at lade tingene og deres udtryk være omdrejningspunktet i undersøgelsen og den eventuelt efterfølgende formidling, fordi de måske kunne appellere til nutidens krav om nærhed, oplevelse og selviscenesættelse. Til selve undersøgelsen blev der udvalgt genstande fra museerne i Kalundborg, Holbæk, Sorø, Haslev og Greve, og Holbæk Museum påtog sig ansvaret for indlån og sikring af tekstilerne fra de fire andre involverede museer. Det var også Holbæk Museum, der helt konkret lagde hus til undersøgelsen. Forskningsprojektet blev eksternt finansieret, og jeg fik til opgave at gennemføre og publicere undersøgelsens resultater. Ét er jeg i hvert fald sikker på: Havde jeg anlagt en lokal synsvinkel i stedet for den større og regionale synsvinkel på det udvalgte genstandsmateriale, så var jeg ikke nået frem til at fange den romanske tone. Hvert museums tekstiludtryk kunne nemt have lukket sig om sig selv, så jeg var standset med afdækning af lokale karakteristika, f.eks. Kalundborgegnens muntre hunde og charmerende fugle, Sorøegnens fascinerende træer, der minder om udhuggede træer på middelalderens døbefonte i granit, Holbækegnens stringente livssymboler i form af kors og romber, Haslevegnens væld af kors og Greveegnens overdådige broderier. Jeg ville formodentlig have haft svært ved at se, at de på et overordnet plan havde noget til fælles. Det viste sig således at være en god beslutning, at jeg helt fra begyndelsen af undersøgelsen skulle vriste mig fri af lokal binding og se tingene i et større geografisk perspektiv og især holde fast i den oplevelse af noget fælles, som jeg havde fået på udstillingen i Slagelse i Det var denne beslutning, der styrede mig igennem de følgende tre år, og overraskende var det i hvert fald for mig, at tekstilerne i undersøgelsen havde så stærk og markant en fællesnævner, nemlig den romanske tone. 37 Hvis Møller ikke havde haft sin særlige fornemmelse for tingenes egenart og kun havde modtaget tekstiler, der lå inden for tidens konsensus som bevaringsværdige, så havde der manglet en brik i det regionale særpræg et særpræg, der måske aldrig var blevet opdaget. Vi ville måske stadig have betragtet disse grovere tekstiler som uinteressante og netop kun som grove efterligninger af de finere hedebobroderier; have betragtet dem som ukultiverede genstande og ikke som materielle levn, der rækker tusinder af år tilbage og på samme tid rummer fortid, nutid og fremtid (fig. 13). Det er genstande, der kan bære over tid, fordi de giver os som beskuere ansporing til at beskæftige os med æstetiske og eksistentielle forhold før som nu. Måske vil undersøgelser af andre museers tekstilsamlinger kunne fremvise lignende resultater som denne artikel: nemlig at disse tekstiler med enkle dekorationer med stærke udsagn rent faktisk findes på flere museer. Hvornår de er indkommet, må indtil videre stå hen i det uvisse. Tornehave nævner enkelte eksempler fra forskellige museer, og min undersøgelse supplerer hendes oplysninger. Men Fig. 13. Tekstil med lys og skygge. Til alle tider har mennesker været draget af lys og skygge og af at skabe former. Fotografen har her indfanget en stemning i Kirsten Andersdatters broderi. Men ved fotografering af stemningsbilleder til bogen Tekstil æstetik viste det sig, at langtfra alle undersøgelsens broderier havde så stor kreativ valør, at et stemningsbillede fik tilstrækkelig æstetisk kraft. Kirsten Andersdatters broderi rummede imidlertid nok til at give nye udtryk fra sig. (Kalundborg Museum, nr (Foto: Kirsten Bille) 82 83

45 om andre museumsstiftere eller -ledere også har sig både med hensyn til billed- og formsprog. Og enklede, men genkendelige former, bl.a. udhugget og samme tekstils udtryk, fordi de ikke så nogen efterladt skriftlig dokumentation om deres mening måske var en del af den romanske tids tænkemåde i sten. Den fuldendte blomst med et helligt antal modsætning heri? For som Broby-Johansen om disse tekstiler, sådan som Møller gjorde det i stadig aktuel for bondekonerne? blade symmetrisk placeret omkring et centrum blev skriver: Tusind aar er ingen alder for en form. 41 protokollen, ved vi endnu ikke. Ét ved vi dog: Få holdt fast som en påmindelse om, at Guds rige er kulturhistoriske museer har så stor og varieret en Det var tonen og tyngden i både formsprog og evigt bag fænomenernes foranderlige og skrøbelige Kunne man forestille sig, at bondekonernes stærke tekstilsamling som Kalundborg Museum, og få har billedsprog, der snakkede sammen, f.eks. talte overflade. grafiske tekstiludtryk fra Vestsjælland på et eller bearbejdet og dokumenteret deres tekstilsamling de romanske døbefonte udhugget i granit i samme andet plan kan tolkes som en pendant til eller en som Kalundborg Museum. toneleje som tekstilerne med deres vævede og Gotfredsen udtrykker det bl.a. således: videreførelse af oldtidens og middelalderens rige Den romanske tone Hvordan jeg i min undersøgelse af de sjællandske broderede dekorationer. Men ikke bare tonelejet er ens; der er også direkte sammenfald i formsproget, f.eks. i kompositionen af træer. I M. Mackeprangs Billederne var jo lavet for at være Skriften for dem, der ikke kan læse og det kunne de færreste. Her kunne man se, hvad man skulle tænke, tro og håbe. kulturer i netop disse egne? Styrken og livskraften lå måske stadig i egnen og dens beboere selv så sent som i ? Det er velkendt, at et sted tekstiler når frem til, at det netop er den roman- store bog om middelalderlige døbefonte ses flere Kunsten var ikke i første række æstetisk, men en vej eller en egn og dens natur og monumenter f.eks. ske tone og tekstilernes tidsdybde, der er deres gengivelser af udhuggede granitfonte med træer til meditation og erkendelse, og derfor stod origi- bygningsværker, gravhøje og åløb præger dens særkende, er der desværre ikke megen plads til i af samme type som på nogle af de undersøgte nalitet ikke højt i kurs tværtimod gamle former, beboere og deres gøremål, men kan sådanne for- denne artikelform. Men en kort omtale må med for tekstiler. På trods af materialernes forskellighed helliggjort af traditionen havde større kraft, og intet hold være så stærke, at der bliver tale om et fælles at kunne sandsynliggøre formodningen om, hvorfor og dermed også forskellige tekniske udførelser er blev overladt tilfældet eller personlige indfald. 40 præg, der fastholdes over årtusinder? 42 Møller skrev de tre ord i protokollen. der åbenlyse fællestræk, især med hensyn til linjeføringen og motivernes tætte og intense udtryk. 39 Romansk kunst og håndværk er således materiel- Er der f.eks. en forbindelse mellem genstand nr. Jeg vedgår gerne, at undersøgelsens 38 tekstiler le udtryk for, at den pågældende tids mennesker 3080 og de rige kulturer i Åmosen årtusinder for- og dermed genstand nr har haft en vis ma- Kunsthistorikeren Lise Gotfredsen har i en række søgte at lære at læse Guds store ordbog og forstå inden? Eller sagt på en anden måde: Kan styrken gisk virkning på mig, har fastholdt mig og bevirket, publikationer beskrevet og analyseret romansk den. De søgte en grundliggende eller overgribende i mellemværket på et eller flere planer begrundes at jeg blev kraftigt involveret. 38 tids kunst, og hun understreger, at middelalderens forståelse af livet og deres plads både konkret i og i eller forklares ved egnens stærke fortid, der viser mennesker ikke bare levede i en anden tid, men at med naturen og åndeligt i forhold til Gud. Det er en markante træk både i oldtiden og middelalderen? For at lede efter en af årsagerne til min fascination de først og fremmest tænkte anderledes om natu- sådan holdning, som jeg mener, kommer til udtryk i Selv er jeg tilbøjelig til at tro, at der er en sammen- af tekstilerne tog jeg Bodil Tornehave i hånden ren og forholdet mellem mennesker og natur, end tekstilerne fra Vest-, Midt- og Sydsjælland. hæng, uden at jeg dog kan dokumentere det. og efterforskede hendes formodning om, at bonde- de fleste vesterlændinge gør i dag. Naturen var ikke tekstilernes motiver rækker længere tilbage end til blot konkret til stede, men også til for menneskets Er det f.eks. så urealistisk at forestille sig, at bon- Jeg ser bondekonernes tekstiler som udtryk for renæssancen. Jeg studerede de forudgående tidspe- skyld på åndelig vis. Naturen opfattedes som Guds dekonerne bar flere århundreders kultur i sig og det enkelte menneskes undren over livet og men- rioders formsprog og billedsprog, og jeg mødte re- store ordbog og som et spejl for vores væren, ikke blandede samtid, fortid og en meget fjern fortid, neskets hele livsverden, for afsøgning af livets og sonans i romansk kunst og håndværk, der stammer alene i praktisk forstand, men som en vej til erken- hvis en periode på 800 år kan betegnes som meget menneskets vilkår og et forsøg på at give denne fra ca til 1230 og således er den del af middel- delse af gudsriget. Alting i naturen, f.eks. planter, fjern fortid? At de kunne rumme flere i og for sig afsøgning konkret form. Selv om det ofte er gjort alderen, der ligger mellem vikingetid og gotisk tid. var andet og mere end planter. Kunsten inddrog modstridende tænkemåder som f.eks. hedensk og ved antydningens fine kunst eller måske netop naturens væsener som symboler og var således det kristen og give dem konkret form som dekorationer derfor så er tekstilernes udtryk på samme tid Resonansen førte mig til den tese, at bondeteksti- forædlende og forklarende medium mellem natur på hvide tekstiler? Eller at de formåede at få flere essentielle og eksistentielle, ganske som vi ser det lerne har den romanske tids udtryk og symbolik i og ånd. Den lod f.eks. rosen og hjorten stivne i for- tidsperioders sprog og tanker smeltet sammen i ét i den romanske kunst. Kraften i udtrykkene ligger 84 85

46 ofte i den enkle og stramme komposition. Livsviljen ligger i selve afsøgningen og ønsket om at forstå Noter 1. Biografi over J.S. Møller i Dansk Biografisk Lek- består af løse trådslyng syet ind i hinanden uden yderligere fastholdelse. Se Bonniers Store 26. Møller 1926: Palmsköld 2007 viser med al tydelighed, at en større sammenhænge. Og netop denne søgen gør sikon og over Elna Mygdal og Bodil Tornehave i Håndarbejdsleksikon forsker må gå gennem analyse af tekstilerne for tekstilerne aktuelle for os i dag, fordi de har en Dansk Kvindebiografisk Leksikon. 13. Bodil Tornehave ( ) blev i 1939 cand.mag. at få oplysninger om, hvordan kvinderne havde åbenhed i sig og repræsenterer noget eksistentielt 2. Kragelund 2001a i fysik, matematik, kemi og astronomi med teo- fremstillet deres tekstiler. Museumsprotokoller- overgribende. Men frem for alt har de livskraften 3. Mygdal 1898 retisk fysik som hovedfag. Fra 1959 publicerede ne fortæller sjældent om ophavskvinderne og i sig. 4. Mange af de efterfølgende tekstilforskere havde hun artikler og bøger om tekstile emner og især slet ikke om deres tekstile fremgangsmåder. en lignende omend kortere uddannelse med om bornholmsk kulturhistorie. Dansk Kvinde- 28. Møller 1926: 224 Var det denne romanske tone, der fangede Møllers stærk tilknytning til uddannelsessektoren og biografisk Leksikon 2001: bd. 3: Jordal-Jørgensen 1993 opmærksomhed, da han skulle registrere den ny- skrev bl.a. lærebøger, hvori de videreførte de 14. For andre mønsterbøger se Paludan & de Hem- 30. Møller 1926: 224 indkomne genstand og skrev Godt, smukt Møn- gamle teknikker i forenklet form. Se artikler i mer Egeberg Møller 1932: 184 ster? Denne tidsdybde og eksistentielle kraft, som Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Margre- 15. Foreningen Danmarks Folkelige Broderier be- 32. Møller, Levnedsbeskrivelse, 1934 (del 1) og 1942 de vestsjællandske tekstiler er bærere af? Noget the Hald, Erna Lorenzen, Gudrun Andresen, gyndte registrering og udstilling af privatejede (del 2), Ordenskapitlet. Kopi i privateje. har i hvert fald fanget hans opmærksomhed. Charlotte Rud, Margrete Drejer, Paulli Andersen, tekstiler i 1954, og siden har en del af ejerne 33. Møller, ibid., del 1: 2 Laura Halkjær Kristensen og Gertie Wandel. skænket disse registrerede tekstiler til kultur- 34. Møller, ibid., del 1: Mygdal 1915: historiske museer rundtomkring i Danmark, hvor- 35. Møller 1926: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon bd. 4: 32-34, for vi nu kan møde dem som museumsgenstande. 36. I min bog Tekstil æstetik er det bærende teore- og bd. 15: Også Bonniers Store Håndarbejdsleksikon be- tiske fundament netop æstetisk filosofisk teori 7. Cooper 1994: skriver slyngestinget under betegnelsen tunge- om oplevelse og erfaringsdannelse, hvorfor 8. Cooper 1994: sting, som af de fleste forbindes med broderi. disse begreber udfoldes langt mere i bogen end 9. Larsen 1999: 40 Men da stinget har været anvendt i mange i denne artikel. 10. Sammen med nr blev der til museet andre teknikker end broderi, f.eks. knipling, 37. Mit forskningsprojekt er et klassisk eksempel på, skænket yderligere to mellemværk, der er næ- nålebinding og vidjefletning, foretrækker jeg at der kan gå en rum tid, fra en idé eller fornem- sten identiske med nr. 3080, og som derfor må termen slyngesting. melse fødes, og til materiale samles, undersø- formodes at være syet af samme kvinde. De to 17. Tornehave 1988: ges og formidles, f.eks. gennem en bog. Mange mellemværk er dekoreret med stjerner og har 18. Tornehave 1988: 67 forhold skal passe sammen forskeren skal have genstandsnumrene 3078 og Tornehave 1988: 74 tid og lejlighed til at gennemføre undersøgelsen, 11. I bogen Tekstil æstetik optræder nr i det Tilvækstprotokol for Kalundborg og Omegns forskningsmaterialet skal være tilgængeligt, og analyseforløb, der kaldes Stjerner, kors og cir- Museum : 63. økonomiske midler skal skaffes. Endelig skal et kelmotiver, side , hvorfra visse passager 21. Ibid. nr. 2658, stk. 3 forlag være villigt til at publicere resultaterne. er overført til denne artikel. 22. Ibid. nr Mordhorst 2001 og Kragelund 2001d, hvori vi 12. Et fileret net og et net syet i slyngesting ligner 23. Andersen og Jørgensen 1985, Jørgensen 1990, begge skriver om materielle genstandes fascina- umiddelbart hinanden, men adskiller sig ved, Jensen 2001 og Tornehave tionskraft. at maskerne i filering holdes fast af knuder og 24. Møller 1926: 221ff 39. Mackeprang 1941: 191, 277, 323 og 452 således fikseres, hvorimod et slyngestingsnet 25. Mygdal 1898: Gotfredsen 1991:

47 41. Broby-Johansen 1946: I bogen Forskellige mennesker? Regionale for- Litteratur For uddybning af tekstilfaglige og teknologiske Cock-Clausen, Ingeborg (1987): Textilprøver fra danske museer og arkiver København. velser og snitmønstre til 28 dragtdele fra København. Høst & Søn. skelle og kulturelle særtræk redigeret af Inge termer og udtryk henvises generelt til to leksika: Borgen. Hald, Margrethe (1950): Olddanske tekstiler. Adriansen og Palle Ove Christiansen giver en Andersen, Ellen m.fl. (1943/1950): Berlingske Cooper, C.F. (1994): Politikens symbolleksikon. Komparative Tekstil- og Dragthistoriske Studier paa række forskere deres bud på, hvordan regionale Haandarbejds-Bog. Naal og Væv i Leksikon, Bd. 1-3 København. Politikens Forlag. Grundlag af Mosefund og Gravfund fra Jernalderen. og kulturelle særtræk kan udforskes og proble- og Bonniers Store Håndarbejdsleksikon ( ), Dahlby, Frithiof (1965): Symboler og tegn i den København. Nordisk Forlag. matiseres. bd kristne kunst. København: J. Fr. Clausens Forlag. Halvorsen, Else Marie (2004): Kultur og individ. Danmarks Folkelige Broderier (1971): Gamle Sjæl- Kulturpedagogiske perspektiv på kulturforståelse, Adriansen, Inge & Palle O. Christiansen (red.) landske Håndarbejder. Møllegårdsskolen Slagelse kulturprosesser og identitet. Oslo. Universitets- (2003): Forskellige mennesker? Regionale forskelle 30. Juli 3. August Udstillingskatalog. Slagelse. forlaget. og kulturelle særtræk. Ebeltoft. Skipperhoved. Danmarks Folkelige Broderier (1982): Tekst- og Hohr, H. J. & K. Pedersen (1996): Perspektiver på Andersen, Ellen m.fl. (1943/1950): Berlingske billedhæfte til lysbilleder fra Vest- og Sydsjælland æstetiske læreprocesser. København. Dansklærer- Haandarbejds-Bog. Naal og Væv i Leksikon, Bd samt Møn. Jelling. foreningen. Andersen, Søren A. & Lise Bender Jørgensen: Daun, Åke (red.) (1997): Ting, kultur och mening. Hvidberg, E. (red.) (1994): Hedebo et national- Gamle Klude. Skalk, 1985/1: Stockholm. Nordiska museets förlag. romantisk omdrejningspunkt. Greve Museum. Andresen, Gudrun (1981): Bondesyninger på lærred. Ehn, Billy & Orvar Löfgren (2001): Kulturanalyser. Illum, Bent (2004): Det manuelle håndværksmæs- Dragværk, rudesyning, korssting. Historie og Teknik. Malmø. Gleerups Utbildning. sige og læring. Processens dialog. Ph.d.-afhandling. København. Borgen. Floris, Lene & Annette Vasstrøm (1999): På København. Danmarks Pædagogiske Universitet. Andresen, Gudrun (1983): Bondesyninger på Museum mellem oplevelse og oplysning. Roskilde Jensen, Jørgen (2001): Danmarks Oldtid. Stenalder lærred 2. Hulsøm, tællesyning. Historie og Teknik. Universitetsforlag f.kr. København. København. Borgen. Gombrich, E.H. (1979): The Sense of Order. A Study Jordal-Jørgensen, Åse (1993): J.S. Møller muse- Andresen, Gudrun (1986): Bondesyninger på in the Psychology of Decorative Art. Oxford. Phaidon. umsmanden og lægen. I: Folk og Kultur, 1993: lærred 3. Hvidsøm, baldyring, udklips-hedebo, fal- Gotfredsen, Lise (1989): Billedets formsprog. 3. Jørgensen, Lise Bender (1990): Stone Age Textiles stersyning. Historie og Teknik. København. Borgen. udg. København. G.E.C. Gad. in North Europa. I: P. Walton & J.P. Wild (red.): Bisgaard, Ulrik & Carsten Friberg (red.) (2006): Gotfredsen, Lise (1991): Naturens Spejl. I: Fyens Textiles in Northern Archaeology. London: Det æstetiskes aktualitet. København. Multivers. Stiftsbog, Odense: Kjær, Ulla (1999): Kunst og kunsthåndværk. I: Per Bonniers Store Håndarbejdsleksikon ( ). Gotfredsen, Lise & Hans Jørgen Frederiksen Ingersman m.fl. (red.): Middelalderens Danmark. Broby-Johansen, R. (1946): Hverdagskunst (2003): Troens Billeder. Romansk kunst i Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation. Verdenskunst. En oversigt over Europas stiludvik- København. Gads Forlag. København. Gads Forlag: ling. København. Nordisk Forlag. Grynsztejn, Madeleine (red.) (2007): Take Your Kjørup, Søren (2000): Kunstens filosofi en ind- Christensen, Charlotte (2010): at give af et godt Time: Olafur Eliasson. San Francisco Museum føring i æstetik. Roskilde Universitetsforlag. Hjerte og et glad Sind. Kunstindustrimuseets Venner of Modern Art. New York og London. Thames & Kragelund, Minna (1978): Folkedragter. Landboliv København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Hudson. i fællesskabets tid. København. Lademann. Busck. Grølsted, Esther i samarbejde med Minna Krage- Kragelund, Minna (2001a): Det gode håndværk. lund (1985): Sy folkedragten selv. Symetoder, beskri- Tråden i dansk tradition. Århus. Hovedland

48 Kragelund, Minna (2001b): Hvad gør tekstiler Mordhorst, Mads (2001): Kildernes magi. I: Fortid Spang-Hansen, E. (1977): Kulturblindhed. Et for- Tin, Mikkel B. (2007): De første formene. Folke- ved os mennesker? Om tekstilstudier og tekstil- og Nutid, 2001/2: svar for de humanistiske studier. København. G.E.C. kunstens abstrakte formspråk. Oslo. Novus forlag. forskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Mygdal, Elna (1898): Dansk Hvidsøm. I: Tidsskrift Gads Forlag. (2. oplag). Tornehave, Bodil (1964): Knyttede beklædnings- I: C. Nygren-Landgärds & J. Peltonen (red.): Visio- for Kunstindustri. København: Stoklund, Bjarne (2003): Tingenes kulturhistorie. genstande. I: Budstikken 1964: ner om slöjd og slöjdpedagogik. Åbo Akademi, Mygdal, Elna (1915): Gammel og Ny Hedebo- Etnologiske studier i den materielle kultur. Køben- Tornehave, Bodil (1987): Danske Frihåndskniplin- B: 10/2001: syning. I: Skønvirke, 1915: havn. Museum Tusculanums Forlag. ger. Haderslev. Notabene. Kragelund, Minna (2001c): Questions and Answers Møller, J.S. (1926): Folkedragter i Nordvestsjælland. Stoklund, Bjarne (red.) (1999): Kulturens nationa- Tornehave, Bodil (1988): Anne Cathrine Buddes in the Textile Research. Textiles as Primary Source Deres Forhold til Folkedragterne i det øvrige Sjæl- lisering. Et etnologisk perspektiv på det nationale. Mønsterbog. Haderslev. Notabene. in the Study of Material Culture. I: The Nordic Texti- land og til skiftende Moder. Danske Folkeminder, København. Museum Tusculanums Forlag. Weilbach Dansk Kunstnerleksikon (1994): Artikel le Journal, 1/01, Borås. Sweden. nr. 34. København. Sørgaard, Kristine Orestad (2005): Kunsten å om Bodil Slomann. Kragelund, Minna (2001d): Visioner og kamplyst. Møller, J.S. (1932): Nekrolog over Karoline Graves. revitalisere gjenstanden som fascinasjonsobjekt. I: Wieth-Knudsen, Bodil (1976): At samle. I: I: Handlingens kvinder, Karen Hjorth & Anette I: Fra Holbæk Amt, Historiske Aarbøger XXVI Nordisk Museologi, 1/2005: Nationalmuseets Arbejdsmark: Warming (red.): udgivet af Historisk Samfund for Holbæk Amt, VII Sørhaug, Tian (2004): Det moderne og det auten- Kragelund, Minna (red. sammen med Lene Otto) Binds 3. Aargang, 1932: tiske. Antropologiske spekulasjoner om forhold (2005): Materialitet og Dannelse. En studiebog. Møller, J.S. (1934/1942): Levnedsbeskrivelse, mellom person og ting i museer og andre steder. I: København. Danmarks Pædagogiske Universitets del 1 (1934) og del 2 (1942), Ordenskapitlet. Kopi Holm, H.C. & K. Linde (red.). Ja, vi elsker ting! Oslo. Forlag. i privateje. Forlaget Bonytt. Kragelund, Minna (2011): Fornemmelse for teksti- O Dell, T. (red.) (2002): Upplevelsens materialitet. lers egenart. Om J.S. Møller, Kalundborg og Omegns Lund, Studentlitteratur. Museums stifter. I: Dragtjournalen, Palmsköld, Anneli (2007): Textila tolkningar. Om nr. 7, årg. 5, 2011: hängkläden, drättar, lister och takdukar. Stockholm. Larsen, Bent Bang (1999): Man huggede i stene. Nordiska museets handlingar: 133. Romansk kirkekunst nordenfjords. Frederikshavn. Paludan, Charlotte (2003): Vævekunst. Dansk Nordtryk A/S. håndvævning i det 20. århundrede. København. Det Larsen, Jytte (red.) Dansk Kvindebiografisk Leksi- danske Kunstindustrimuseum. kon ( ) bd. 1-3, København. Rosinante. Paludan, Charlotte & Lone de Hemmer Egeberg Lassen, Erik (1972): Dansk Kunsthistorie, billed- (1991): 98 Mønsterbøger Til Broderi, Knipling og kunst og skulptur. Fra runesten til altertavle ca Strikning. København. Det danske Kunstindustri (bd. 1). København. Politikens Forlag. museum. Lund, Gudrun & Kragelund, Minna (2011): Rasmussen, Holger (1979 a): Dansk museums- Kirsten Andersdatter et dramatisk og kreativt liv. historie de kulturhistoriske museer. Dansk Kultur- I: Danske Museer, 2011/feb.: historisk Museumsforening. Mackeprang, M. (1941): Danmarks middelalderlige Rasmussen, Holger (1979 b): Bernhard Olsen. døbefonte. København. Høst & Søns Forlag. Virke og Værker. Nationalmuseet

49 Lindegården. Gårdens længe ud til Højbyens hovedstrøg, Adelgade, har været gulkalket siden begyndelsen af 1800-tallet. Den rummede beboelsen, mens de øvrige hvidkalkede længer var indrettet med stalde, magasiner og arbejdsrum. Kalundborg og Omegns Museum lejede i sine første år nogle stuer i beboelseslængen. Museets kulturhistoriske virkeområde omfattede oprindeligt herrederne Ars, Løve og Skippinge. Kommunalreformen i 2007 tilpassede arbejdsområdet til den nye administrative enhed Kalundborg Kommune, og museet ændrede sit navn til Kalundborg Museum. (Foto: Mads Findal Andreasen)

50 Mellem bælt og mose Om stednavne i det vestlige Sjælland Rikke Steenholt Olesen Kort over Holbeks Amt ca Udsnittet viser herrederne Løve, Ars og Skippinge (fra 1889 inkl. Føllenslev med Nekselø), som blev Kalundborg og Omegns Museums arbejdsområde i (J.G. Gliemann: Danmark i 32 kort, udg. af Den Kgl. Steentryk Anstalt, ) De fleste har sikkert oplevet at blive forundret over et pudsigt stednavn og har gjort sig forestillinger om, hvad det mon kunne betyde. Gamle stednavne giver nogle gange slet ingen begribelig mening for den nutidige sprogbruger. Hvad betyder f.eks. Kaldred, Andaks og Rye? Andre tilsvarende gamle stednavne er indlysende mindre gådefulde for nutidens sprogbrugere. Det gælder typisk dem, der er dannet af ord, som endnu findes i vores sprog, f.eks. navneord som næs, sø, høj, bjerg, by eller personnavne som Svend i Svendstrup. Der er dog ikke altid overensstemmelse mellem det ord, man mener at genkende, og stednavnets faktiske oprindelse. Stednavnes former kan være afslidte, trukket sammen og/eller omdannede som en naturlig del af den sproglige forandring over tid og menneskers naturlige søgen efter mening. Stednavnenes ordstof er ikke desto mindre et spejl af forhistorien, som kan føre os til nye indsigter i vores forfædres verden hvis det ellers er muligt at udrede de gamle og måske for længst uddøde ord og deres betydning. Stednavne i Vestsjælland har som samlet gruppe ikke i nævneværdig grad interesseret sprogforskerne. Forklaringen er nok, at geografiske eller administrative afgrænsninger ikke altid fungerer som afgrænsning for stednavnestudier. Når det gælder udgivelsen af serien Danmarks Stednavne, som blev påbegyndt i 1922, er der en vis sammenhæng mellem tildelte områder og de enkelte navneforskeres personlige herkomst eller områdetilknytning. Fremtiden for udgivelsen af vestsjællandske stednavne ser i den sammenhæng lys ud, for arbejdet med det gamle Holbæk Amt er begyndt. 1 I denne artikel, som naturligvis ikke kan rumme en udtømmende behandling af samtlige stednavne i området, fokuseres der på bebyggelsernes navne, som de fleste læsere formodes at have et kendskab til og interesse for. Med disse som grundlag gives en generel introduktion til, hvad stednavne og stednavneforskning er og kan bruges til. I de senere år har der været arbejdet med de vestsjællandske byers navne som kilde til den bebyggelseshistoriske udvikling i området. 2 Undersøgelserne tager udgangspunkt i efterledstypers betydning og overordnede kronologiske inddeling. Den tråd tages her op med fokus på forledstyperne, og artiklen kan således fungere som supplement til de bebyggelseshistoriske udredninger. En almen interesse for stednavne afspejles blandt andet i nutidens onlinemedier. På hjemmesiden bolius.dk (Boligejernes Videncenter) har der eksempelvis været en konkurrence om det sjoveste husnavn, som gav stof til adskillige avisnotitser 94 95

51 i blandt andet Politiken og Nordvestnyt. På det hvor man kom fra. 4 Landsbyens tidligere navn var beboerne i Rumperup meget vel have haft Bjerg- der er tale om sammensætninger med eksem- efterhånden meget udbredte sociale netværkssite nemlig Rumperup, og forleddet således identisk sted som inspirationskilde til dannelsen af navnet pelvis gudenavneforled. Det har for nylig været Facebook kan man finde en såkaldt gruppe med med et endnu anvendt og velkendt ord for bagdel. Højsted. undersøgt, om der i tilknytning til udvalgte danske titlen Spændende danske stednavne. Medlemmer af gruppen opfordres til at give eksempler på stednavne, der af en eller anden grund er spæn- Som forled i -thorp-navnet er der snarest tale om et persontilnavn med samme betydning. Navneordet er indlånt i dansk fra middelnedertysk tidligt i Stednavne som kilde Stednavne er en væsentlig kilde til sproghistorien, stednavne identiske med eller indeholdende ordet sal (glda., kulthus, stormandsgård ) synes at kunne udpeges bestemte mønstre i navnematerialet, som dende. Det viser sig hurtigt, når man ser på grup- middelalderen, og derfor kan man med sikkerhed men kan, som allerede eksemplificeret med Tissø, igen kunne pege på eksistensen af en vigtig old- pens indlæg, at spændende stednavne i høj grad regne med, at stednavnet Rumperup er dannet i have kildeværdi for andre fagområder, som f.eks. tidsplads. 8 Svaret var både ja og nej, og konklusi- udgøres af stednavne, der giver mindelser om mere den periode. Mandstilnavnet optræder tidligst i et arkæologi og religionshistorie. Derudover kan næv- onen var, at man skal være meget opmærksom på eller mindre uanstændige gloser. Eksemplerne er testamente fra Fakse dateret Her omtales en nes folkemindeforskning, rets- og administrations- faren for cirkelslutninger. I forsøget på at se et be- nemlig stednavne som Balle, Tarm, Lem og Røved. person som Tocke Rumpæ. 5 Hvorvidt den person, historie, landbrugshistorie og samfærdselshistorie, stemt mønster trækkes ligeværdige tolkningsmulig- Måske vil også sønavnet Tissø dukke op her, selvom der gav navn til Rumperup, faktisk havde en karak- og særlig veludnyttet er allerede stednavne som heder nemt i en retning, som understøtter en given navnet naturligvis intet har med det ord for urin teristisk bagdel, melder historien (desværre) ikke kilde til den bebyggelseshistoriske udvikling. forventning til materialet. Det enkelte stednavn kan at gøre, som man umiddelbart synes at genkende. noget om. dog til enhver tid vidne om fortidens kultdyrkelse, Netop den association er grundlaget for flere Stednavne og arkæologi om stormandsresidenser eller om konkrete oldtids- folkelige forklaringer af navnet Tissø, heriblandt Landsbybeboernes valg af nyt navn er interessant Svensk forskning har påvist en vis sammenhæng minder, når f.eks. marknavne 9 indeholder ord som fortællingen om troldkællingen Marie, der sad på som et eksempel på et nyt stednavn, der er model- mellem betydningsfulde oldtidspladser og be- dysse, stenkiste, kuml ( mindesmærke ), rune eller en sten og tissede alt det, der nu hedder Tissø. 3 leret efter en kendt model. Navneordet høj indgår i stemte mønstre i stednavneforekomsten omkring ordet høj i betydningen gravhøj. 10 Sønavnets forled er gudenavnet Tyr bøjet i genitiv (ejefald), den kasus, der også i dag bruges for at markere ejerskabs- eller tilhørsforhold. Søens mange stednavne både som forled og efterled, f.eks. Højby i Ods Herred. Som efterled i stednavne er navneordet sted tilsvarende hyppigt forekommen- dem. Bopladsen ved vestsiden af Tissø er netop en sådan arkæologisk dokumenteret plads, der har været i funktion fra sen jernalder til slutningen Analyse og tolkning af stednavne Stednavne har paradoksalt nok i den praktiske navn har således slet og ret betydningen Tyrs sø. de i stednavne fra jernalder og vikingetid. Navne af vikingetiden, jf. Lars Jørgensens artikel i denne sprogbrug nærmere en funktion end en betydning Stednavnet vidner om den førkristne religion, om på -sted er dog stort set fraværende i det gamle bog. 7 På trods af de arkæologiske vidnesbyrd om forstået på den måde, at navne ikke behøver at give at guden Tyr blev dyrket, og om at søen i oldtiden Holbæk Amt. 6 Syd for Højsted finder man godt nok stormandssæde, håndværksproduktion, handel, sproglig mening for sprogbrugeren. Det er helt har været opfattet som et helligt sted. Bjergsted, men dette stednavn er ikke, som den prestigebyggeri, kultvirksomhed og aristokrati kan uproblematisk at bruge et gammelt stednavn som moderne form giver indtryk af, et gammelt navn på man næppe postulere, at områdets stednavne på et f.eks. Gørlev om et sogn, en landsby, en kirke eller Det er faktisk sket i flere tilfælde, at ældre stednav- -sted. Formen 1336 Byræstweth viser, at efterleddet overordnet plan udgør et mønster, der har denne en runesten, selvom navnets oprindelige betydning ne er skiftet ud i nyere tid, fordi de gav uheldige as- oprindelig var ordet tved, glda. thwēt, der betyder plads som omdrejningspunkt. Ud over Tissø, som ikke er kendt af sprogbrugeren. Men stednavne har sociationer i nutidssproget. Et af dem vedrører den rydning. Udtalen s + tved ligger ikke langt fra sted, har navn efter en nordisk gud, kunne der fokuse- naturligvis på dannelsestidspunktet, og sikkert i en lille vestsjællandske landsby Højsted i Bregninge og det har ført til omfortolkningen, der tidligst er res på Lunden, der ligger som en enklave af Sæby periode derefter, givet sproglig mening for datidens Sogn i det gamle Skippinge Herred. Højsted fik sit at spore i formen 1407 Berstede. Former på -sted Sogn i synsafstand fra Tissøpladsen. Som element sprogbruger, når han eller hun har skullet orientere nuværende navn så sent som i 1925 efter anmod- dominerer dog først efter middelalderens afslut- i stednavne er ordet lund i svensk forskning sat i sig i landskabet. Flere af de ovennævnte eksempler ning fra landsbyens beboere til Stednavneudvalget. ning, hvilket sikkert er udtryk for, at ordet tved var forbindelse med kultvirksomhed. Ordet betyder har illustreret, hvorfor stednavnes nutidige skrift- De var mildest talt trætte af landsbyens uæstetiske på vej ud af sprogbrugen i middelalderen. Selvom imidlertid blot lille skov, og en sakral tolkning af former ikke kan danne grundlag for en tolkning af navn og især de drillerier, det medførte at bekende, efterleddet i Bjergsted ikke er det oprindelige, kan lund-navne kan dårligt foretrækkes, medmindre stednavnets oprindelige betydning og ej heller bru

52 ges som basis for en indkredsning af et dannelses- kendes i vikingetids- eller middelalderdansk. En navneordet nys (uden stød), der betyder antydning, kunnet dannes i en periode på mere end 1000 år. tidspunkt. Den professionelle stednavneforskning tolkning må da baseres på ældre og rekonstruerede viden, kort meddelelse. Af ordets skriftform alene Når et givent navn på -by er overleveret i middel- tager udgangspunkt i en sproglig analyse af især de sprogtrin, og netop erkendelsen af ukendt ordstof kan man netop ikke afgøre, om der er tale om det alderlige kilder, ved man naturligvis, at det senest ældste skriftformer, hvilket i praksis som hoved- er traditionelt stednavneforskerens hovedinteres- ene eller det andet nys. er dannet i middelalderen. Man taler i fagsproget regel vil sige former, som findes i middelalderlige se. Yngre navnetyper behøver ikke at være enkle om, at efterledstyperne var produktive inden for de kilder. Stednavne er nemlig i modsætning til per- at tolke, selvom sproget i disse navnedannelser er Realoplysninger af ikkesproglig art kan sekundært anførte perioder. Man ved ikke, hvor langt tilbage i sonnavne stort set ikke overleveret i runeindskrif- bedre kendt. Den skriftlige overlevering sammen- inddrages i stednavneanalyser og er især relevante, tid elementerne -løse og -inge har været produktive. ter. Stednavne indeholder dog ofte personnavne holdes med optegnelser fra det 20. århundrede af når en af flere mulige tolkninger kan sandsynliggø- Stednavneforskere trækker sjældent dateringen som forled, hvorfor oldtidens personnavne spiller den dialektale udtale. Udtalen er et vigtigt pejle- res frem for en anden. Ordet borg har eksempelvis af stednavne længere tilbage i tid end til århund- en vigtig rolle også for stednavneforskningen. Visse mærke, når det gælder forhold, der ikke er udtrykt både en oprindelig topografisk betydning ( natur- rederne lige før begyndelsen af vores tidsregning stednavnetyper var allerede i middelalderen meget i skriften. Ord, der skrives på samme måde, kan lig bakke, forhøjning ) og en deraf videreudviklet (med undtagelse af visse gamle naturnavne, som gamle dannelser nogle sandsynligvis mere end have helt forskellig udtale og betydning. Sammen- betydning ( befæstet højde, slot ). Hvis man arkæ- muligvis er dannede allerede i bronzealderen). Man 1000 år gamle. Det kan være meget vanskeligt at lign f.eks. navneordet nys (med stød), som betyder ologisk har påvist eksistensen af et forsvarsanlæg kategoriserer traditionelt de ældste navnetyper som tolke disse navne, særligt når ordene ikke i forvejen kraftig udstødning af luft gennem næsen, med ved en lokalitet, som bærer et navn med efterleddet bebyggelsesnavne, men der er tale om et gråzone- -borg, er dette efterled rimeligvis brugt i betyd- område, hvor man må forudsætte, at stednavnet er 0 løse lysning ningen befæstet højde. Bebyggelsesnavnes datering Sammenhængen mellem bestemte efterledstyper dannet til et område eller et areal, som dog nok var egnet til ophold/bebyggelse, som siden anlagdes. 12 Lignende forhold gør sig gældende for rydningsnavne, for hvilke man må forudsætte, at formålet inge og bebyggelsesnavnes kronologiske forskelle er udredt gennem en kombination af sproglig, histo- med rydningen var at anlægge bebyggelsen. lev arvegods risk, geografisk og arkæologisk metode. 11 De fleste Blandt de mange efterled, som faktisk optræder i sted endelser er selvstændige ord med selvstændig betydning, men eksempelvis -inge er en aflednings- stednavne, er det kun en del, man har kunnet datere. Stednavne med efterled, som er naturbetegnende by endelse, der egentlig dækker over flere (-inge, -ing, -ung, -unge). Disse afledningsendelsers funktion i og typisk endnu er levende ord i vores sprogbrug, f.eks. bakke, næs og sø, kan ikke dateres på bag- toft(e) grund for bebyggelse navnedannelser er den samme. Hønsinge betyder grund af efterledstypen. Forledstypen i det enkelte torp udflytterbebyggelse stedet med/hvor der er høns, Bregninge stedet med/hvor der er bregner. En kronologisk oversigt navn kan dog udmærket antyde en alder. Forleddet i Munkesø (udtørret sø ved Kalundborg) viser ek- tved ryddet område ses i fig. 1. sempelvis, at navnet må være dannet tidligst engang i middelalderen, for før det tidspunkt var der ingen rud(e) rydning Dateringen af de viste efterledstyper er for så munke, jf. i øvrigt B. McGuire og L. Pedersens vidt absolut, men som det fremgår, er perioderne, artikler i dette skrift. Forled bestående af dunkelt, Jernalder Vikingetid Middelalder Nyere tid/nutid hvor man dannede stednavne med de pågælden- gammelt ordstof peger på høj alder. Naturnavne er de endelser, meget lange. Stednavne på -by har ofte blevet navne på de bebyggelser, som opstod 98 Fig. 1. Kronologisk oversigt over daterbare bebyggelsesnavnetyper i Kalundborg og omegn. Oversigten er baseret på Peter Gammeltoft og Bo Nissen Knudsens oversigt over danske stednavnetyper på navn.ku.dk. 99

53 omdiskuteret, men det har sandsynligvis en anlagt og kunne give navn til fjorden. Herredsnav- lige bærer af navnet Skipping(e). Stednavnet er en grundbetydning, magtområde, der dog ikke nets betydning er herredet, der ligger ud til fjorden inge-afledning, og det afledte ord er formentlig et nødvendigvis har noget med militærinddelinger at *Arf, men det ældre enleddede navn *Arf må be- navneord, glda. *skipp, med betydningen indsnit, gøre. 13 Herredsnavnene er en god kilde for sted- tyde den brune. 17 Fjorden har for oldtidens sprog- udhulning. Den betydning stemmer ganske nøje navneforskningen, for herredsnavne indeholder brugere åbenbart fremstået som karakteristisk ved overens med fjordarmens markante indsnit i land- hyppigt ældre stednavne, som kun er bevarede som en brun farve, og farver er faktisk ret almindeligt skabet. Som fjordnavn må Skippinge have betydet dele af yngre navnedannelser. Et sådant eksempel forekommende som forled i stednavne. Til sam- den indskårne, udhulede. er navnet på Vestsjællands vestligste herred, Ars menligning kan nævnes andre vanddragsnavne Herred. Navnet optræder tidligst i kong Valdemars som eksempelvis Sortsø, Hvidkilde og Rødå. Det er Løve Herred jordebog, som er dateret 1231 og overleveret i en vanskeligt at sige noget om, hvilken brun farve old- Herredsnavnet Løve har intet med det afrikanske næsten samtidig afskrift, hvilket gør den til en tidsmennesket så for sig. Farver har som bekendt kattedyr at gøre, som ellers udgør centerfiguren vigtig kilde i forbindelse med stednavnes gamle mange nuancer, sortbrun, gråbrun, rødbrun, og der i herredets segl fra 1584, der bærer indskriften skriftformer. Her er formen Arfsheret. Forleddet er ikke et en-til-en-forhold mellem vores moderne Løwe Heritz Seil. 18 Stednavnet Løve hører til en Arfs- har kasusmærket -s, som markerer geni- farveforståelse og vores forfædres. gruppe af stednavne, som er helt identiske med tiv (ejefald), og forleddet er derfor sandsynligvis navneord i sproget. Formen i Valdemars jorde- et navn, glda. 14 *Arf 15. Syd for Røsnæs, på den Skippinge Herred bog er Løghe, en flertalsform af et gammelt, men modsatte side af Kalundborg Fjord, ligger næsset Et vanddrag er formentlig også i spil, når det velbelagt ord for vandsamling, glda. lø gh. Betyd- Asnæs. Dette navn kendes tidligst i formen fra gælder herredsnavnet Skippinge, som optræder ningerne af dette ord er flere, f.eks. vaskevand, 1164 (afskrift), Aruesnes. Forleddet i herredsnavnet i kong Valdemars jordebog i formen Skyppings- badevand, vand til brygning, og vi bruger faktisk Fig. 2. Udbredelseskort over daterbare bebyggelsesnavnetyper i hele det gamle Holbek Amt udarbejdet af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, (På basis af kort trykt i Jakobsen & Dam 2010) og næsnavnet må være samme navn, da skrivemåderne -f- og -u- korresponderer. Et ord, glda. *arf, kendes dog ikke, så man må bevæge sig noget længere bagud i tid end til dansk middelalder for heret. Herredet bestod dengang kun af sognene Føllenslev, Hørve, Vallekilde og Særslev. En del af herredsgrænsen mellem Skippinge Herred og Tuse Herred mod sydøst udgjordes af den nu inddæm- indirekte stadig ordet. Det indgår nemlig som forled i ordet for ugens sjette dag, lørdag, der var ugens vaskedag. Stednavne, som er identiske med navneord i sproget, er dels vanskelige at udskille at finde basen for et sådant gammelt stednavn. mede fjordarm Svinninge Vejle, der strakte sig som herfra, dels svære at datere. Der er dog flere ek- i tilknytning til naturlokaliteten. I de tilfælde er Man kan på baggrund af sammenligning med en forlængelse af Lammefjorden ind i landet, og sempler på den slags navnedannelser i det vest- der naturligvis næppe tidsmæssig jævnbyrdighed andre gamle nordiske og (nord)europæiske ord og fjorden har sikkert været herredets mest karakteri- sjællandske landskab, som må formodes at have en mellem stednavnedannelse og bebyggelse. navne rekonstruere en urnordisk 16 ordrod, *aban-, stiske lokalitet. Markante vanddrag har ofte funge- ret høj alder. Det gælder eksempelvis stednavnet De gamle herreders navne Ars Herred med betydningen brun. I forbindelse hermed står formentlig sønavnet *Arwi, som indgår i navnet Arresø i Nordsjælland. Spørgsmålet bliver da, hvilken ret som naturlige grænser, jf. f.eks. at det meste af Løve Herred er afgrænset af åer. Ud til Svinninge Vejle ligger landsbyen Skippinge, men den kan Hørve, (afskrift) Hwyrf, Hyørf. Ordet er ikke kendt i gammeldansk, men kan rimeligvis rekonstrueres som et navneord, *hwirf eller Man ved ikke, præcis hvornår områdeinddelingen lokalitet der har givet navn til Ars Herred? Man af flere årsager ikke have givet navn til herredet. *hwærf, med betydningen krumning, drejning. I i herreder blev etableret, eller noget om, hvem der må regne med, at der er tale om en særlig central Dels er landsbynavnet overleveret noget senere dagens landskab giver den betydning ikke topo- foranledigede opdelingen. Forskningen peger dog eller karakteristisk lokalitet i området, og den mest end herredsnavnet, dels har den ikke har haft en grafisk mening, men den gamle kystlinje er netop på, at inddelingen som totaldækkende enhed hører oplagte kandidat er Kalundborg Fjord. Fjorden central betydning, f.eks. som sogneby. Meget tyder karakteriseret af et krumt forløb mellem Svinninge 1000-tallet til. Betydningen af ordet herred er også må have haft et navn, længe før Kalundborg blev altså på, at Svinninge Vejle kan være den oprinde- Vejle og Lammefjorden

54 I modsætning til forholdet mellem Skippinge landsby og Skippinge Herred er det formentlig landsbynavnet Løve, der har givet navn til herredet. Løve er ikke en sogneby, men nævnes i kong Valdemars jordebog som et kongelev, og der har formentlig ligget en kongsgård i byen. 19 Som navn på en bebyggelse må man regne med, at et ældre naturnavn er overgået til bebyggelsen. Området omkring landsbyen Løve er rigt på vådområder, f.eks. Løvemose, Stenmose, Maglemose, og måske er det disse, der er basis for navnedannelsen. De tre herredsnavne indeholder således hver især gamle stednavne, der er dannet på forskellige måder. Fælles for dem er sammenhængen mellem et karakteristisk naturforhold og herredets navn. Til sammenligning kan nævnes, at Ods Herred har navn efter Sjællands Odde, mens Tuse i Tuse Herred formentlig afspejler et gammelt navn på Holbæk Fjord, glda. *Tūtsi. 20 Dette fjordnavn skal være afledt af et ord, som man næsten umiddelbart kan genkende, nemlig ordet tud, glda. tūt, næse, og det er ikke utænkeligt, at det udstikkende, stumpede næs mellem Lammefjorden og Holbæk engang har været kaldt Tud(en) i en ikke nedladende topografisk betydning. Ønavne. To gamle, et yngre og et ungt En stor del af de danske ønavne er relativt tidligt overleveret i den såkaldte øliste i kong Valdemars jordebog. Ølistens hovedformål var formentlig at give oplysninger om kongens jagtregale. I hvert fald er det anført, hvilke slags vildt der var på de enkelte øer. Til det vestsjællandske område hører øerne Sejerø og Nekselø (Skippinge Herred) samt Reersø og Musholm. Sejerø Ønavnet Sejerø optræder tidligst hos historikeren Saxo (beg. af 1200-tallet) i formerne Syra og Syræ (bogstavet -y- står for i-lyd). Ølisten i kong Valdemars jordebog har formen Syrø. På den baggrund kan det slås fast, at hverken navneordet sejr eller efterleddet -ø er oprindelige elementer i ønavnet. Navnet er formentlig forbundet med flere kendte stednavne. Sir(e), som kan knyttes til en ordrod, urnordisk *sih eller *seih, med betydningen sive langsomt. Et ånavn, Sir(e), formodes at indgå i landsbynavnet Seerdrup ved Slagelse og at være identisk med navnet Sir, der bæres af en sogneby nord for Holstebro. Et tilsvarende navn, Sir(e), er endvidere kendt som elvenavn i Norge, og det er også knyttet til ønavnet Utsira 21. Sidstnævnte vil en del danskere genkende fra radioens farvandsudsigter. Navnet Sejerø kan dog ikke umiddelbart forklares som oprindelig identisk med et af de nævnte Sir(e)-navne, som alle har en lang i-lyd. Den sejerøske dialekt har som det eneste sprogområde i de tre herreder en særlig status, fordi en række meget gamle dialekttræk her er bevaret. Den lokale udtale af ønavnet er [ siere], og det stemmer ikke med en ældre lang i-lyd. Derfor må Sejerøs oprindelige navn modsvare en glda. form, *Siræ. Af sproghistoriske årsager korresponderer det korte i ikke med det lange. Det kan dog rimeligvis sprogligt forsvares, at der er en eller anden betydningsmæssig fællesnævner. Et ånavn med betydningen den langsomt flydende giver umiddelbart god mening, men det synes at stemme mindre godt overens med navnet på en ø, der jo ikke flyder. Det gør vandet omkring øen imidlertid, og som Fig. 3. Nekselø. Det oprindelige ønavn er dannet af et ord beslægtet med udsagnsordet neje. Navnet sigter til øens bøjede form. (Foto: Leif Tuxen fra Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi, denstoredanske.dk) eventuelt ønavn må det være vandet omkring øen, navnet sigter til. På bundlinjen gør man dog nok klogest i at istemme John Kousgård Sørensens konstatering: Navnets oprindelse er dunkel. 22 Nekselø Tolkningen af navnet Nekselø, 1203 (afskrift) Nixle, er derimod sikker. Der er tale om en navnedannelse til et anderledes velkendt ord, glda. *nigha, - der betyder bøje sig, krumme sig (jf. det nudanske udsagnsord neje). Det er uden tvivl øens bøjede form, der har givet navn til øen (fig. 3). Musholm og Reersø Navnet Musholm (ø under Kirke Helsinge Sogn (fig. 4)) optræder første gang på Laurembergs kort over Sjælland trykt 1647 i formen Mußholm 23. I kong Valdemars jordebogs øliste over de mindre øer er navnet Rethesø holm anført. Da Reersø er nævnt i den primære øliste straks efter Sejerø, er navnet Rethesø holm rimeligvis ikke et navn på Reersø, men et ældre navn på øen Musholm. Navnet Musholm må derfor formodes at være relativt ungt. Forleddet er dyrebetegnelsen mus eller måske snarere en reduceret form af mussel, musling. Efterleddet er navneordet holm, lille ø. Halvøen Reersøs navn er sammensat af mandsnavnet Rēthar (glda.) i genitiv og efterleddet -ø, jf. også Reerslev nedenfor. Navnet Reersø betyder altså Rethers ø. Øen er formentlig først blevet permanent landfast med Sjælland efter middelalderen. Mandsnavnet kan knyttes til både vikingetid og middelalder, men vikingetiden er nok det mest sandsynlige dannelsestidspunkt. Navnet Reersø kan rimeligvis anses for at være noget yngre end navnene Sejerø og Nekselø, men til gengæld noget ældre end navnet Musholm. Om navnet Kalundborg Det er flere gange fremgået, at gamle stednavne kan optræde som forled i yngre sammensætninger, og i den forbindelse kan stednavnet Kalundborg passende trækkes frem. Efterleddet er navneordet borg, der med de historiske fakta for øje må sigte til den borg, der faktisk blev anlagt i slutningen af 1100-tallet af Esbern Snare. Borgnavnets forled er tolket som et sammensat stednavn, i hvilket forled

55 at fuldvokaler som u svækkes i tryksvag position, Det andet problem i tolkning af navnet Kalundborg men det er usædvanligt, at den er sket så tidligt, er den dialektale udtale: Det udtales med tydelig som det i så fald her må være tilfældet. Man skulle a-lyd [ kallenbå r]. 26 Et forled, glda. kā,, kå, allike, måske også have forventet, at udviklingen var endt har lang a-udtale, og da det gamle lange a i middel- med en stabilisering af den svækkede form og en alderen efterhånden blev udtalt å-agtigt, burde ud- moderne form som *Kallenborg eller *Kalenborg. talen lydret være [* kållenbå r]. Det er dog muligt at forklare en bibeholdt a-lyd som resultat af en tidlig Et formodet stednavn, Kalund, må naturligvis være forkortelse af den lange a-lyd i sammensætningen ældre en borgens og senere købstadens navn, (gammelt kort a blev ikke til å). 27 men selve sammensætningen med -borg må være nogenlunde samtidig med borgens anlæggelse, der Som støtte for den gældende tolkning af forleddet som bekendt i henhold til Saxo er opført omkring i Kalundborg som et stednavn, Kalund, står navnet Da navnet Kalundborg nedfældedes første Kollund, der bæres af en landsby ved Flensborg gang, var navnedannelsen altså næppe ret gammel, Fjord. Denne bebyggelses navn er overleveret i jf. Sass Jensen og Roesdahls artikel i denne jubilæ- formerne 1451 (afskrift) Kalund, 1483 Kalundth, umsbog. Efterleddet -lund er meget sjældent udsat mens senere former med -o- afspejler den forvente- for svækkelse i toleddede stednavne. 25 Det er derfor de udvikling til å-udtale. Et stednavn, Kalund, med ikke sandsynligt, at en svækkelse af efterleddet i betydningen den lille skov med alliker er altså ikke Kalund havde fundet sted allerede før sammensæt- hypotetisk, men har en parallel i det jyske. ningen med efterleddet -borg. Man skal dog have for øje, at sprog i ældre tid stort set var identisk Det har været foreslået som alternativ til den gæl- Fig. 4. Udsnit af Hans Laurembergs kort over Sjælland trykt første gang i Janssonius atlas 1647 og Musholm øen med mus eller måske snarere muslinger? med det talte sprog. De ældste skriftformer er derfor i højere grad udtryk for skriverens tolkning af, hvad han/hun hørte, end for, hvad han/hun havde dende tolkning af forleddet i Kalundborg, at der er tale om en gammel -und-afledning af tillægsordet kold med betydningen stedet hvor der er koldt, 28 set på skrift tidligere. men der findes ikke sikre eksempler på andre det er identisk med det gammeldanske ord kā, Når det gælder skriftformerne, må man konstatere, nordiske -und-afledninger af tillægsord. 29 Skrive- kå, allike, og efterleddet er navneordet lund, lille at en lang række af de ældste kildeformer synes at Går man ud fra, at skriveformerne Kalend(e)-/ formerne Kalend(e)- og Kalænd(æ)- kunne formelt skov. Der er dog noget uafklaret ved navnet, hvil- kunne afspejle noget andet end et forled identisk Kalænd(æ)- faktisk afspejler noget andet end et afspejle en sammensætning med navneordet *lændi ket gennem tiden er bemærket af flere forskere. 24 med et sammensat stednavn med efterleddet -lund, efterled, -lund, er det på den anden side heller ikke (glda., landstrækning ) eller måske ordet ende, men Det skyldes en vis diskrepans mellem den gælden- f.eks (afskrift) Kalendeburc, kong Valde- let at forklare en lydlig udvikling fra æ-udtale til det er vanskeligt at give et bud på, hvilket ord den de tolkning, de faktiske skriftformer og den dialek- mars jordebog, 1231 Kalendeburgh, Kalændæburgh u-udtale. Man må i så fald forklare udviklingen som første del af navnet skulle kunne være. Teoretisk er tale udtale. (men også Kalundæburg). Skriftformer svarende til en egentlig omfortolkning af et led, der af sprog- det også muligt, at forleddet i Kalundborg slet ikke Kalend(e)burg/Kalænd(æ)burg over for Kalund(e)- brugerne ikke har kunnet identificeres som en er et ældre sammensat stednavn, men et endnu ui- burg veksler helt frem til 1400-tallets kilder. Det kendt sproglig størrelse, jf. udviklingen fra -twēth dentificeret (usammensat) stednavn eller ord. Til det er en helt almindelig lydudvikling i gammeldansk, til -sted i Bjergsted. kan parentetisk bemærkes, at det latinske låneord,

56 navneordet kalendæ, første dag i måneden, har Wischende. Sammenblanding af skrivemåderne I Roskildebispens jordebog fra begyndelsen af Som stednavn betegner ordet hals typisk et (smalt) været i spil. Ordet betegner et af middelalderens -ende/-inde og -inge skyldes sammenfald i udtale, 1300-tallet optræder under Løve Herred sognet udløbende terræn, netop svarende til terrænet ud gejstlige broderskaber, de såkaldte Kalendegilder. og fænomenet er ret udbredt. Bregninge, et sogn og Helsinge. Først senere i 1300-tallet skete den mod Reersø. Når stednavnet har formen Helsinge Navnet Kalendegatan i Malmø vidner eksempel- en landsby i det gamle Skippinge Herred, bærer et omstrukturering, der delte Helsinge i to bebyggel- og ikke Halsinge, skyldes det et vigtigt sproghisto- vis om disse middelaldergilder. Når det gælder navn dannet af plantebetegnelsen bregne. Området ser, som vi endnu kender som Kirke Helsinge og risk fænomen kaldet i-omlyd, som virkede indtil Kalundborg, er et forled identisk med det latinske må have været kendetegnet af bevoksning med Vinde Helsinge. Når bebyggelser blev opdelt i to, slutningen af vikingetiden. I praksis blev bestemte ord imidlertid afvist som en anakronisme, fordi bregner, og man kan næsten se det ukultiverede opstod et behov for navne, der kunne adskille de to vokaler i en foranstående stavelse påvirket af en navnedannelse må formodes at ligge før disse vildnis for sig. Der findes adskillige Bregninge-lo- bebyggelser fra hinanden. I praksis har man ofte i-lyd i den efterfølgende stavelse. Denne i-omlyd broderskabers etablering. 30 Desuden ville en sådan kaliteter i Danmark, og plantebetegnelsen indgår tilføjet ord til det eksisterende stednavn. Typisk har spiller en rolle for datering af stednavne. Hvis sammensætning nok have bibeholdt tryk på anden også ganske frekvent som forled i sammensatte man anvendt retningsbeskrivende ord som øster i-omlyd er indtruffet, er stednavnet nødvendigvis stavelse. navne, f.eks. Bregentved, Brenderup og Bregnerød. over for vester, nørre over for sønder, eller ord, der dannet før vikingetidens afslutning, medmindre Navnet Viskinge er ikke umiddelbart gennemsku- betegner størrelse, store (eller magle) over for lille. andre særlige forhold gør sig gældende. Når allikelunden, trods nødvendige særforklaringer, eligt, fordi det ord, som indgår som forled, ikke Også ord, der sigter til aldersforskelle, forekommer må fastholdes som forled i Kalundborg, skyldes det, findes i vores nutidssprog. Navnet synes at være tit, f.eks. ny over for gammel og så videre. Nævnte Landsbyen Forsinge, 1271 (afskrift), Forsing, 1406, at navnet som helhed trods alt bedst forklares som afledt af et ord, glda. *wisk, med betydningen eng, eksempler er hyppigt brugte, ligesom ordet kirke er Forsingæ, syd for Viskinge bærer et navn, der er en sammensætning, glda. kā + lund. Ikke desto sump. Her har området altså været kendetegnet af relativt almindeligt i forbindelse med dannelsen af afledt af navneordet fors (glda., strøm, vandfald ). mindre er der ræson i at gøre opmærksom på, at den vådbundsjord, og det er vel mest oplagt, at det er adskillende navne. Det er ordet vinde til gengæld Stednavnet må betyde stedet ved strømmen. Det etablerede tolkning ikke er helt uden problemer. områderne med tilknytning til Bregninge Å, Viskin- ikke. Det kendes nemlig ellers kun som adskillende er nærliggende at se en forbindelse til Tranemo- Stednavne på -inge i Skippinge, Ars og Løve Herred Ovenfor blev herredsnavnet Skippinge behandlet. ge Mose og Brændemose Bæk nord for bebyggelsen, der har ligget til grund for navnedannelsen. I Finderup Sogn i Løve Herred ligger stationsbyen Høng. Navnet, der i sin nutidige form ikke ser led i forbindelsen Vinde Sæby over for Bryde Sæby (senere Nørre og Sønder Sæby), som er navne på to forsvundne landsbyer i Halsted Sogn på Lolland. 30 Det står imidlertid ikke helt klart, hvordan ordet se Å, der løber gennem det forholdsvis kuperede terræn ved Forsinge og videre mod sit udløb i Tissø. Blæsinge er navnet på en nu nedlagt landsby i Havrebjerg Sogn, Løve Herred. Tolkningen af Såvel navnets gamle som moderne former viser, at ud som et -inge-navn, optræder i middelalderen i vinde skal tolkes, men en tolkningsmodel er geni- dette navn er noget usikker, men der kan være tale det hører til gruppen af -inge-afledninger. Det er former som (afskrift) Høyng og 1316 Hyyn- tivflertalsformen vindir (glda.) af folkebetegnelsen om afledning til ordstammen *blās, der indgår i derimod ikke lige til at se, at også forleddet i gård- gæ. De viser, at navnet er et oprindeligt -inge-navn. for vendere. Denne betegnelse indgår som forled udsagnsordet blæse, jf. f.eks. stednavnet Vindblæs navnet Birkendegård er et gammelt -inge-navn. Tolkningen er ikke helt entydig, men der kan være i flere danske stednavne, hvor det er sandsynligt, i Himmerland. Blandt -inge-navnene synes Sner- Navnet optræder første gang i et dokument fra tale om en afledning af tillægsordet, glda. *hō, med at vendere har bosat sig, men der er endnu ingen tinge i Særslev, Skippinge Herred, indirekte at have 1363 i formen Byrchinge, og det er dannet som en betydningen høj eller et tilsvarende navneord. beviser, f.eks. arkæologiske, for venderes tilstede- med et andet klassisk grundelement at gøre, nemlig afledning af det ord, man også umiddelbart gen- I så fald må området have været kendetegnet af værelse i Vinde Helsinge. 32 ild. Det afledte ord er tolket som navneordet *snart kender, nemlig træbetegnelsen birk. Man kan heraf højdedrag på stedet. Terrænet mod vest sænker sig (glda., brændt vedstykke ). Lige øst for Snertin- udlede, at området mellem Kalundborg og Viskin- mod Bøstrup Å, som Høng ligger højt i forhold til, Stednavnet Helsinge er formentlig dannet som ge i Tuse Herred ligger Svinninge Sogn. Navnet ge, hvor landsby og gård blev anlagt, engang var men det er måske snarere Finderup Sogns østlige en afledning af ordet hals. Betydningen det hals- Svinninge synes at være identisk med et navneord, kendetegnet af birkebevoksning. Navnet Viskinge, kuperede terræn (Sporretofte bakke, Brinkebakke formede sted stemmer overens med topografien glda. *swithning, svedning, afsvedet område. Disse jf. nedenfor, er også overleveret i skriftformer med og Tindingebanke), der har inspireret oldtidsmen- vest for Helsinge. Her ligger nemlig terrænet Hals navne vidner formentlig om oldtidsmenneskets -nd- for -ng-, f.eks. har 1688-matriklen formen nesket til en sådan navnedannelse. (jf. også stednavnene Hals Huse og Dalby Hals). kultivering af skov eller krat i området. På Syd

57 sjælland nord for Vordingborg findes i øvrigt også et par lokaliteter, Snertinge og Svinninge, beliggen- red. Forleddet i Ugerløse, Rørby Sogn, er formentlig et ord beslægtet med udsagnsordet vige, bøje sig. Stednavne på -lev, men sjældent -sted Kronologisk regnes efterledstyperne -lev og -sted for med mandsnavnet Erik som forled. Gierslev i Løve Herred, (afskrift) Geslewe, (af- de i umiddelbar nærhed af hinanden. Det gælder i øvrigt også det ensdannede Ugerløse at have været produktive omtrent samtidigt i en pe- skrift) Geeslef, er sammensat med et mandsnavn, Sammensatte stednavne på -løse En af de ældste daterbare efterledstyper er -løse. i Merløse Herred. En tidligere tolkning af forleddet som *wikær (glda., vidiepil ) 34 er i dag forkastet til fordel for enten et gammelt ånavn, glda.*wikur, riode fra germansk jernalder til slutningen af vikingetiden. Stednavne på -lev og -sted kan være samtidige eller lidt yngre end stednavne på -inge, men glda. *Gēsi. Reerslev, (afskrift) Retherslef, i samme herred indeholder som Reersø mandsnavnet Rēthar (glda.). Forleddet i Ørslev, sogn i Løve Stednavne på -løse optræder undertiden i former sigtende til et bøjet eller bugtet åløb eller et ter- de ligger kronologisk senere end stednavne med Herred, er formentlig et mandsnavn, glda. Ø - thar med endelsen -else som i Slagelse og Spragelse. rænbeskrivende ord med samme grundbetydning, endelsen -løse, jf. fig. 1. Betydningen af navneordet eller Ø - thir, men formelt kan et navneord, glda. Man ved ikke, hvor langt tilbage i tiden navnetypen bøjet, bugtet areal. Et ånavn, *Wikur, indgår i de *lēf (glda.) er bestemt som noget, der er efterladt, ø - thir, udrydder, indgå. Et navn med betydningen har været produktiv, men den germanske jern- jyske stednavne Vegger, Veggerby og Uggerby og er og det oversættes som regel med arvegods. Forhol- udrydderens arvegods forekommer noget ilde- alders begyndelse (lidt før år 400 efter vores tids- som sådan velunderbygget som forled i sammen- det må have været, at lokaliteten er tilfaldet nogen varslende, og hvis det er forklaringen, har navnet regning) synes at falde nogenlunde sammen med, satte stednavne. Det er imidlertid ikke rigtig muligt som arv. Det er beslægtet med udsagnsordet levne måske skullet signalere magt og fare over for den at stednavnetypen ikke længere var produktiv. at udpege et åløb i omegnen af det vestsjællandske og det deraf dannede navneord levning. Efterleddet fremmede, der måtte have til hensigt at krydse Betydningen af stednavneelementet -løse har været Ugerløse, der kan have givet navn til bebyggelsen. -sted knyttes til betydningen bebyggelsessted. Tude Å fra østsiden. Stednavnet Hallenslev, 1284 genstand for megen diskussion blandt stednavne- Heller ikke marknavne fra området belyser umid- Halluænslef, 1339 Halenslef, mod nord, grænsende forskere. I dag hælder man mest til, at stednavne- delbart sagen nærmere. Derfor må den sidstnævnte Gamle stednavne på -sted glimrer som nævnt med op til Tissø, er svært at tolke. Muligvis indgår i nav- elementet er beslægtet med ordet lys og har haft en tolkning foretrækkes, og navnets betydning kan undtagelse af Hagested i Tuse Herred ved deres net et ellers ukendt mandsnavn, *Halin. Forleddet grundbetydning, lysning, der siden blev udvidet til have været lysningen ved det krumme areal. fravær i hele det nordvestlige Sjælland. Forleddet i i sognenavnet Værslev, (afskrift) Weslef, i åben plads, slette. 32 Forledstyperne i stednavne Det nævnte Jorløse i Skippinge Herred er mindre Hagested er navneordet hage, muligvis sigtende til Skippinge Herred har sandsynligvis et sakralt ind- på -løse er typisk vanskelige at tolke, fordi de inde- vanskeligt at tolke. I kong Valdemars jordebog er terrænformationen Tuse Næs. I Niløse Sogn ligger hold, idet navneordet *wǣ (glda., vi, helligdom ), holder ordstof, der allerede i tiden før de (hjemlige) skriftformen Jurløs, og den afslører, at forleddet er landsbyen Kongsted, 1430 (afskrift) Kongestedt, eller eventuelt en personbetegnelse, vipræst, dan- skriftlige kilders tilblivelse for længst var gået af identisk med ordet *iūr (glda.) med betydningen hvis forled er navneordet konge. Bebyggelsen har net til samme ord synes at indgå. brug. vildsvin. Navnets betydning har således været altså været ejet af kongen. Fælles for de to efter- lysningen, hvor der er vildsvin. Formen 1250 ledstyper -lev og -sted er ellers, at forledstypen Tolkningen af stednavnet Gørlev, 1311 Gerlefæ, Stednavne på -løse er primært et østdansk fæno- (afskrift) Niløs (woræ) giver derimod ikke meget mandsnavn er dominerende. De hidtil gennemgåe Gerløøf, volder lidt vanskeligheder. Der kan men, og især området sydvest for Holbæk fremvi- indblik i, hvilket ord der indgår som forled i Nilø- de navnetyper har været dannet af ordstof knyttet næppe være tale om et mandsnavn i genitiv, da et ser en decideret koncentration. Det gamle Merløse se. Tolkningen er meget dunkel, men har muligvis til natur i bredeste forstand, terrænformationer, kasusmærke er fraværende. En formel mulighed er Herred, der grænser op til Løve Herred, har i alt noget med en lavtliggende terrænformation at gøre, vanddrag, bevoksning og dyreliv. Skippinge, Ars navneordet gēr (glda.), der betyder spyd, horn på 20 sogne, og halvdelen har navne på -løse. I de i så fald måske området ud til St. Åmose. Tersløse, og Løve Herred tæller i alt ni gamle -lev-navne, ambolt, og som sådan kan Gørlev i Løve Herred og sjællandske herreder længere mod vest er eksem Thersløse, synes bedre at kunne forbindes og heraf har hele syv forled, som må være gamle Gerlev i Slagelse Herred være identiske navnedan- plerne på -løse-navne imidlertid få. Herrederne med et kendt ord, glda. thærs, som er beslægtet mandsnavne. Føllenslev, (afskrift) Fyælen- nelser. Gerlev Sogn har faktisk en karakteristisk Ars og Skippinge tæller hver et enkelt -løse-navn, med tillægsordet tør. Stednavnet betyder måske slef, har som forled mandsnavnet *Fialin (glda.). form, der minder om en ambolt, idet ejerlavet mod henholdsvis Ugerløse,1333 Vgerlosæ, en landsby lysningen, hvor der er tørt. De gamle -løse-navne Særslev, (afskrift) Særsløua, har et mands- vest smalner ud mod Vårby Å. Det er dog vanskeligt i Rørby Sogn, Ars Herred, og Jorløse Sogn, 1231 (af- afspejler i lighed med de fleste vestsjællandske navn, glda. *Sǣar, som forled. I Ars Herred ligger at udpege et topografisk forhold, der kan under- skrift) Jurløs, beliggende sydligst i Skippinge Her- -inge-navne oldtidens naturlandskab. Jerslev, 1199 Erixleffue, og navnet er sammensat støtte den tolkning for Gørlev i Løve Herred. Det

58 har da også været foreslået, at forleddet, trods det manglende genitivmærke, faktisk er et mandsnavn svarende til nævnte navneord gēr (glda.) i stammeform (altså ubøjet form). 35 Der savnes imidlertid paralleller til en sådan dannelse, hvorfor sammenligningen med Gerlev bør foretrækkes. 36 Gørlev betyder således muligvis det spydformede arvegods eller noget mere tvivlsomt Gers arvegods. Havde runestenen i Gørlev Kirke, se fig. 5, været rejst efter en stormand Ger, ville tolkningen som et mandsnavn naturligvis have været oplagt. Stenen er imidlertid rejst efter stormanden Odinkar af kvinden Thjodvi og signeret af mændene Gunne og Asmund og en tredje, hvis navn delvist er udvisket, men begynder med runerne kru(b). Han kan dog heller ikke have heddet Ger. Det kan afslutningsvis parentetisk bemærkes, at stednavnet Raklev, 1348 Rakløf, ikke er et gammelt -lev-navn. 37 Navnet må af sproglige årsager skulle deles op i Ra(k)- og -klev. Forleddet er et tillægsord med betydningen lige, mens efterleddet er et navneord, glda. kløf kløft eller glda. klēf, stejl bakke, 38 hvilket passer med bebyggelsens stejle beliggenhed. Dette stednavn kan ikke tidsfæstes, men er rimeligvis noget yngre end de ægte -lev-navne, hvilket stemmer godt overens med det øvrige bebyggelsesmønster på Røsnæs. Stednavne på -by Forledstyperne i stednavne på -by har generelt et yngre præg end forledstyperne i stednavne på -sted og -lev, men produktivitetsperioden er fortsat helt frem til moderne tid. I modsætning til efterled i de allerede behandlede ældre stednavnetyper har efterleddet -by altid været brugt til navngivning af bebyggelser. I dansk sammenhæng betegner navne på -by langt overvejende bebyggelser bestående af flere enheder (gårde og huse), altså landsbyer. Nordiske stednavne i Danelagen i det østlige England viser, at stednavneelementet -by var produktivt, da vikingerne i sin tid koloniserede området. Man regner derfor med, at navne på -by blev dannet i hjemlandet på samme tidspunkt og sikkert også noget før. 39 Den kronologisk nedre grænse er sat til begyndelsen af vikingetiden, dvs. omkring 750. Der er dog en markant forskel på Danelagens -by-navne og de hjemlige: Efterleddet -by er inden for det gammeldanske sprogområde kun sjældent sammensat med personnavneforled. I Danelagen er frekvensen derimod høj. En undersøgelse af stednavne på -by med personnavneforled på dansk grund har vist, at der overvejende er tale om mandsnavne fra vikingetiden, og sammensætningsformerne peger også på vikingetidsdannelser. 40 Ars Herred tegner sig for et af disse sjældnere danske -by-navne med personnavn som forled. Figur 5. Gørlevsten 1. Stenen er genbrugt som byggemateriale i Gørlev Kirke. Den oprindelige placering kendes ikke. Det er dog sandsynligt, at stenen har været placeret ved en befærdet indfaldsvej til Tissøkomplekset, sandsynligvis et sted langs Halleby Å. Stenen er dateret til 800-årene (Stoklund 2004). Gørlevsten 1 er nu opstillet sammen med den noget yngre Gørlevsten 2 i Gørlev Kirkes våbenhus. (Foto: R. Fortuna, Nationalmuseet)

59 Ubby forskere vil knytte mandsnavnet Erik til samfun- der betegner bevoksning, nemlig Rørby, byen, udgøres af fremmed, indlånt ordstof. Munkeby syd Ubby, 1231 (afskrift) Vbby, er dannet af mandsnav- dets absolutte top, fordi navnet Erik har en tæt til- hvor der vokser (tag)rør og Ruds Vedby, 1307 for Nakskov er et eksempel på et middelalderligt net Ubbi (glda.) og efterleddet -by. Mandsnavnet knytning til kongeslægten i Sverige, men en sådan (afskrift) Stixwithby, byen ved skoven (glda. with, landsbynavn på -by. Forledstyperne i stednavne på Ubbe kan knyttes til både vikingetid og middelal- sammenkobling er ikke tilsvarende oplagt i Dan- skov ). Det foranstillede Rud adskiller bebyggel- -by i Ars, Skippinge og Løve Herred har imidlertid der, og det indgår i flere sammensatte stednavne, mark. Navnet Saltofte, 1380 Saltoffte, mod nordøst sen fra Vedbynørre og Vedbysønder ved Slagelse helt gennemgående vikingetidspræg. der kronologisk også kan høre begge perioder til. er formentlig et bebyggelsesareal, som var knyttet og er identisk med slægtsnavnet Rud. Slægten Eksempler er Ubberup,1409 Vborp, der ligger lige til enten et stormandshus eller et kulthus. Vest for ejede Vedbygård fra 1429 til Formen fra 1307 Stednavne på -thorp nord for Ubby og Ubberød i Nordsjælland. Ud fra Ubby ligger Drejager, 1682 Drenge Agre, hvis forled har personnavnet Stig som adskillende led, men Stednavne sammensat med torp, glda. thorp, er historisk viden om Ubby kan det slås fast, at byen kan være ordet dreng. Indskrifter på runesten hvem denne Stig var, vides ikke. Kulby var byen, ubestridt den mest udbredte gamle bebyggel- har haft en væsentlig betydning i den tidlige mid- omtaler undertiden vikingetidens stormænd som hvor der var eller blev brændt kul. Tolkningen sesnavnetype i Danmark. Efterleddet er typisk delalder. Middelalderens herredsting lå her; den drenge, for dette ord var i oldtiden en fornem titel af Årby i Ars Herred er ikke helt entydig. Det er udviklet til -rup, -(s)trup og -drup. Betydningen af middelalderlige romanske kirke har haft dimen- muligvis direkte tilknyttet kongens hirdmænd. Af muligvis igen det gamle fjordnavn *Arf, der indgår ordet thorp (glda.) er ganske sikker, for ordet blev sioner, der er enestående for Nordvestsjælland og den grund er også stednavne, som kan indeholde som forled. Et alternativt, ældre tolkningsforslag endnu brugt i 1600-tallet med betydningen ud- i realiteten kun overgås af få andre sjællandske en flertalsform af titlen dreng, i spil som indikation er navneordet ār (glda.) med betydningen tjener, flytterbebyggelse, og det giver rigtig god mening i kirker. Det tyder på, at den kan have haft et tem- på et områdes tilknytning til oldtidens aristokrati. sendebud. 42 Den tolkning er der dog ikke gode forhold til -thorp-bebyggelsernes klassiske spred- melig stort opland og en mulig funktion som kirken Lige ved siden af Drejager ligger i øvrigt Hanghøj, paralleller til. Tillægsord indgår også som forled i ningsmønster omkring en ældre kernebebyggelse. i centrum, inden hvert sogn fik egen kirke. Sog- som måske vidner om et middelalderligt rettersted. navne på -by; typisk er der tale om retningsangi- Billedet er naturligvis i praksis noget mere broget; nets størrelse er også ret markant, og det havde en En nærmere analyse af områdets stednavne, under vende ord som i navne af typen Vesterby (Vester- i hvert fald har -thorp-byer i en del tilfælde fået geografisk betragtet central placering i herredet. inddragelse af marknavne og arkæologiske levn, bygård nord for Tissø). I Ars Herred, ud mod od- sognestatus, og nogle har givetvis erstattet ældre Ca. 100 m øst for kirken er et bygningskompleks ville sandsynligvis kunne belyse Ubbys status i den Asnæs, ligger desuden Melby. Navnet har intet stednavne. Nordvestsjælland har særligt store fundet, der måske er identisk med den Ubbygård, oldtiden yderligere. med pulveriseret korn at gøre. Ældste kildeform. koncentrationer i Ods Herred og i Ars Herred, som er nævnt tre gange i kilder fra slutningen af 1356 Mæthelby, viser, at der er tale om tillægsordet hvor tætheden er særlig markant på Røsnæs, se 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet. 41 Det Som det måtte forventes, i forhold til det generel- mæthal (glda., midtimellem ), altså (lands)byen fig. 2. Her bærer stort set alle landsbybebyggelser lokale sagn og en indskrift på en sten med et noget le billede, er stednavne på -by i Skippinge, Ars og i midten. nord og vest for Kalundborg -thorp-navne. I de tre ungt præg knytter endvidere Esbern Snare til Løve Herred overvejende sammensat med nav- herreder i fokus er omkring 60 -thorp-navne i brug. stedet, jf. i øvrigt Hugo Johannsens artikel. Et kig neord, der beskriver naturforhold. Flere har med Da perioden, i hvilken man har kunnet danne Dertil kommer et antal navne (ca. 15), som har væ- på Ubby omegns stednavne antyder, at der faktisk vand at gøre: Vejleby, Wæthleby, byen ved stednavne på -by, er meget lang, har navne på -by ret båret af forsvundne eller nedlagte bebyggelser, er nogle stykker, som kunne være interessante i vejlen, vadestedet, Kærby byen ved/med kæret, naturligvis ret forskellig alder. Man kan blandt de samt enkelte nyere navnedannelser. forhold til de tidligere omtalte teser om forekom- Sæby, 1302 Sæby, byen ved søen (Tissø). Nogle middelalderligt overleverede navne i nogen ud- sten af bestemte mønstre i navngivning omkring sigter til landskabsformationer: Halleby, 1316 Ha- strækning skelne mellem ældre og yngre forleds- Stednavne på -thorp er, som navne på -by, frekvent oldtidens vigtigste bebyggelser. Navnet Jerslev har, læby, er sammensat med forleddet hale sigtende til typer og dermed ældre og yngre -by-navne. Forled, forekommende i Danelagen, og et vist sammenfald som anført ovenfor, mandsnavnet Erik som forled. Halleby Hale, og navnet betyder byen ved land- som betegner alder eller relationel beliggenhed mellem personnavne i vikingetidens danske rune- Mandsnavnet er identisk med et urnordisk navne- området, der har form som en hale. Dalby er byen (som mæthal-), regnes som hovedregel for at høre indskrifter og personnavneforled i -thorp-navne ord, *aina-rikijar, med betydningen den almæg- i dalen, og Klovby, 1319 (afskrift) Klaby, er byen i til et yngre lag af -by-navne dannet i slutningen understøtter, at efterleddet -thorp også var produk- tige, den enerådende, den mest magtfulde. Nogle kløften (glda. *klā, kløft ). Et par navne har forled, af middelalderen. 43 Det gælder også forled, der tivt i Danmark i vikingetiden. Vikingetidens per

60 sonnavne var dog fortsat i brug et godt stykke ind i med -n- i sammensætningsformen. Hvis dette -n- middelalderen, hvorfor kronologien ikke kan bygge hører til forleddet, kan der muligvis være tale om et på disse navne alene. En mindre andel indeholder frisisk mandsnavn, Bakken. 45 Fremmede navne er kristne personnavne i danske former, f.eks. dog stort set ikke kendt som forled i -thorp-navne. Peder, Mikkel og Morten. Da disse personnavne Ved Bakkendrup er der afdækket en gravplads fra først kom i brug som fornavne i Danmark i løbet vikingetiden. 46 af middelalderen, kan de med sikkerhed dateres til middelalder eller senere. Forled, som er identi- Blandt de forled, som er navneord, ses ingen ske med ord (ikke navne), der er indlånt i dansk i eksempler på låneord. Hvis stednavnet Smakke- middelalderen, udgør mindre end 5 % af forleddene rup, som formodet, indeholder det nedertyske ord i alle landets -thorp-navne, altså samlet set en smacke, skib, der først sent i middelalderen er ganske lille andel. 44 Navnetypens tyngdepunkt har indlånt i dansk, må netop det stednavn være dannet derfor rimeligvis ligget i vikingetiden og begyndel- tilsvarende sent. Den ældste overleverede form sen af middelalderen. er da også eftermiddelalderlig (1541 Smackerup). I modsætning til -by-navnene har -thorp-navne Smakkerups ringe størrelse og beliggenhed ud til Saltbæk Vig understøtter den tolkning: den lille Fig. 6. Kalundborg og omegns -thorp-navne inddelt efter forledskategori eller type. ofte personnavne som forled, men hvor man tidli- (udflytter)bebyggelse med smakker. De øvrige nav- gere var tilbøjelig til at anslå en meget høj andel, neord kan inddeles i forskellige overordnede betyd- indledningen blev spurgt til: Hvad betyder Kaldred, navne i området øst for Tissø, nemlig Ruds Vedby, regner man i dag med, at det drejer sig om ca. halv- ningskategorier: I Løve Herred findes tre eksempler Andaks og Rye? Ougtved, Frendved, Løgtved og Gunnetved(gård), delen. Det passer ret præcist med andelen i fokus- på dyrebetegnelser, henholdsvis kat i Kattrup og der fra 1799 skiftede navn til Selchausdal efter Chr. området Skippinge, Ars og Løve Herred, se fig. 6, ugle i Uglerup, begge i Buerup Sogn, og ordet krage Den forsvundne og genfundne landsby Kaldreds Andreas Selchau. Navnet (Store og Lille) Fuglede hvor der endvidere helt gennemgående er tale om indgår i Kragerup(gård) beliggende i Ørslev Sogn. skæbne er beskrevet i Fra Nordvestsjælland (2002), ved Tissøs nordvestbred er også skovbetegnende. ældre typer af mandsnavne. Således eksempelvis Andre forled sigter til jordbund, f.eks. muld i Mulle- og her er navnets tolkning den kolde rydning også (Udbredelsen af rydningsnavne fremgår af fig. 2). Asmund i Asmindrup (Værslev Sogn, Skippinge), rup, som ligger i Drøsselbjerg Sogn, Løve Herred, og at finde. 47 Navnets ældste form, Kaldruthæ, findes Stednavnet Andaks optræder tidligst 1424 i formen Bjørn i Bjørnstrup (Røsnæs Sogn, Ars Herred) og dynd i Dønnerup (Holmstrup Sogn, Skippinge Her- i Roskildebispens jordebog fra 1300-tallet. Af den Andas. Forleddet er fuglebetegnelsen and. Efterled- Hærik i Herrestrup (Skellebjerg Sogn, Løve Her- red). I forlængelse heraf kan nævnes den forsvund- kan man se, at der er tale om en sammensætning det er formentlig navneordet ās (glda., ås, lang- red). En del af disse mandsnavne er egentlig tilnav- ne bebyggelse Dristrup, der må indeholde ordet drīt af tillægsordet kold og navneordet ruthæ (glda., strakt bakke ), muligvis sigtende til morænebakker- ne, som Rumpe i Rumperup og formentlig Snude eller drit (glda.), som betyder henholdsvis skidt og rydning, sted (i skov), hvor træer er fældet ). Ordet ne Keldbjerg og Tømmerup Banke. Skrivemåden i Snuderup. Personbetegnelser ses i Kongstrup skarn. Det er ikke helt sjældent, at -thorp-navne er afledt af ruth (glda., med samme betydning), med -k- kræver en forklaring. Allerede i 1500-tallet (Røsnæs Sogn, Ars Herred) og muligvis i Franke- har forled med nedsættende karakter. der som efterled i stednavne er særlig hyppigt i optræder formen Andagh(s), og dette g(h)-indskud rup (Ubby Sogn, Ars Herred). Forleddet kan være Nordsjælland, hvor efterleddet er udviklet til -rød. føres videre i former som Andaus, Andax og altså folkenavnet frankere, men er nok snarest iden- Kaldred, Anda(k)s og Rye Eksemplet Ubberød er allerede nævnt, men navnet Andaks. At konsonantlyde på den måde indføjes, tisk med et mandsnavn, Franke, dannet til samme Efter denne gennemgang af et større udvalg af Sønderød (Reerslev Sogn, Løve Herred) er også et tilsyneladende helt umotiveret, er ikke ukendt. ord. Bakkendrup er vanskeligt at forklare. Skulle bebyggelsesnavnene i Kalundborg Museums dæk- sådant rydningsnavn. Sønderød er i øvrigt blot et Udviklingen kan sammenholdes med eksempel- forleddet være navneordet bakke, passer det dårligt ningsområde kan blikket rettes mod de navne, der i af adskillige rydnings- og skovbetegnende sted- vis Ammitzbøl, 1459 Ammysbøl, som egentlig ikke

61 skulle have former med -t-. Da den lokale udtale af Andaks helt modsvarer den oprindelige form, komplekset og middelalderborgen Hallenslevlund), sognestrukturer, viden om historiske personer og Noter 1. Nærværende forfatter arbejder på en udgivelse 18. Afbilledet i Grandjean 1946 (tavle 12 g). 19. Trap 1954, 479 er der ikke grundlag for at søge en anden tolkning områdets bebyggelsesnavne blev inddraget. Kon- af Ods Herreds stednavne og har trådt sine bar- 20. Hald 1986, 999 end åsen med ænderne. Det sidste stednavn, Rye, klusionen var, at Tissøpladsen meget vel kan have nesko i Fårevejle Kirkeby, Føllenslev og Rørvig 21. Særheim 1992, 16 ff. kendes tidligst i formen 1405 Ryghæ. Der er mulig- genereret ny bosættelse på søens østlige side, men 2. Se f.eks. Dam & Jakobsen Kousgård Sørensen 1960, 222 vis tale om en afledning af navneordet rug. I så fald også at der kan være mere viden at hente gennem 3. Pedersen 2004, Danmarks Kortlægning, planche 59 betyder navnet området med rug. Betegnelser for grundigere tværfaglige analyser. 47 Især marknavne- 4. Dalberg 1991, 183 f. 24. Lindroth 1918; Knudsen 1931 afgrøder er relativt hyppigt forekommende i sted- studier inden for et eller flere sogne kunne tænkes 5. Danmarks gamle Personnavne, Knudsen, 25. Eggert 2011 navne, jf. f.eks. Havrebjerg syd for Løve. at ville belyse forholdene yderligere. Det er i hvert Kristensen & Hornby , bind 2, Formen er optegnet i 1916 af Henrik Ussing for Stednavne i tværfagligt samspil Stednavne bærer, som det er fremgået, en lang fald en vej at gå. Det er også værd at nævne, at et arkæologisk magisterkonferensspeciale om Boeslundeegnen, hvori stednavne indgår som kildema- 6. Kousgård Sørensen 1958, Jørgensen et al Eilersgaard Christensen 2010 Stednavneudvalget. 27. Brøndum-Nielsen 1950, Lindroth 1918, 53 række meget forskellige informationer om først teriale, udkommer i bogform i Kalundborg 9. Marknavne er navne på jordlodder. Agerjorden 29. Om muligheden for at Kalund er et ældre navn og fremmest fortidens sprog, men også natur- og og Tissø har naturligvis tiltrukket sig en meget stor knyttet til den enkelte landsby var før udskift- på Munkesø, se Olesen 2012, 76 kulturlandskab, dets befolkning, religion og sam- del af opmærksomheden omkring fortidens kultur- ningen omkring 1800 opdelt i et stort antal 30. Knudsen 1931, 113 fund. Som stednavneforsker har man den primære landskab, men området omkring Ubby Sogn kunne jordlodder, som hver især havde navne. I dag 31. Bjerrum & Lisse 1954, 77 opgave at redegøre for den sproglige side af sagen, være et oplagt fremtidigt undersøgelsesområde. er disse navne stort set forsvundet, men det 32. Jørgensen 1977, 89 (i note) men der vil helt sikkert være mange ikkesproglige Man sidder i hvert fald tilbage med en fornemmel- enorme materiale er overleveret i markbøger og 33. Elmevik 1972 forhold af historisk, arkæologisk og topografisk se af, at der her kan være noget at komme efter på kort. 34. Kousgård Sørensen 1968, 189 f.; Jørgensen 1981, art, som kan bringes sammen med de sproglige rent navnemæssigt, og måske gemmer der sig også 10. Kousgård Sørensen tolkninger og udvide vores viden om fortiden i det spændende forhistorie under mulden. Det vil frem- 11. Hald 1965, 29 ff. 35. Søndergaard 1972, 64 vestsjællandske landskab. tiden forhåbentlig kaste lys over. 12. Se f.eks. i Jørgensen 2009, Se evt. Jørgensen 2001, 85 f. 13. Jørgensen 2008, Formodet hos Dam & Jakobsen 2009 Det overordnede billede af bebyggelsesudviklingen 14. Termen gammeldansk, forkortet glda., bruges 38. Forfatterens eget forslag er afdækket af bebyggelsesnavnene, som også har om dansk sprog i middelalderen (ca til 39. Hald 1965, 104 været i fokus her. Der er imidlertid mange navne, 1515). Man arbejder typisk med normaliserede 40. Hjort Pedersen 1960, 41 som ikke har fået opmærksomhed, herunder mark- former på dette sprogtrin, også selvom stednav- 41. Jørgensen & Johannsen 1986, 1538 navne, der på et mere lokalt og snævert niveau net er betydeligt ældre. 42. Jørgensen 2008, 355; Hald 1986, 1104 potentielt kan oplyse om fortidens samfundsstruk- 15. * foran en form markerer, at ordet ikke er over- 43. Hald 1965, 103 turer. Der kan være god grund til at tage udgangs- leveret som selvstændigt ord/navn. 44. Lerche Nielsen 2003, 177 punkt i områder, man allerede ved har haft særlig 16. Termen urnordisk bruges om sproget i den 45. Lerche Nielsen 1997 betydning i oldtiden, og der bliver heldigvis taget ældste runeskriftperiode, ca efter vores 46. Albrethsen 2004 initiativer hertil. En studenteropgave fra 2008 tog tidsregning. 47. Hartmann 2002, 55 eksempelvis udgangspunkt i området omkring Tis- 17. Jørgensen 2008, 25. Der henvises i følgende 48. Penter Petersen 2008/9 sø med tværfaglig tilgang. Både arkæologi (Tissø- navnetolkninger til Jørgensen 2008, medmindre andet er anført

62 49. Specialet af Laurine Albris publiceres som et nummer i Afdeling for Navneforsknings serie Litteratur Albrethsen, S.V. 2004: Vikingetidsgravpladsen ved Danmarks Stednavne og Danske sø- og ånavne. Eggert, B. 2011: Danske stednavne på -lund. I: Jakobsen, J. Grandjean Gøgsig & Dam, P. 2010: Nordvestsjællands kystbebyggelse fra vikingetid Navnestudier. Et præliminært arbejde med basis Bakkendrup. I: Pedersen, L. (red.). Tissø og Åmoser- Eilersgaard Christensen, L. & Jørgensen, B. (red.). til ca I: Wickman, N. (red.). Kystkultur. Fra i samme materiale er publiceret af Albris ne kulturhistorie og natur. Fra Holbæk Amt. Årbog Navnemiljøer og samfund i jernalder og vikingetid. Nordvestsjælland. Årbog for kulturhistorien i Nord- Forfatteren er i 2012 påbegyndt ph.d.-projektet for kulturhistorien i Holbæk Amt 2003, s Rapport fra NORNAs 38. symposium i Ryslinge vestsjælland 2009, s Førkristen kult i stednavne, arkæologi og land- Albris, L. 2011: When a place is not called home of maj NORNA-förlaget, Uppsala. (NOR- Jørgensen, B. 1981: Dansk Stednavneleksikon. skab i Sydskandinavien i 1. årtusind e.kr., der the Gods. A preliminary examination of archaeo- NA-rapporter 86), 1-26 ff. Øerne øst for Storebælt. Gyldendal, København. også vil inkludere stednavneanalyser. logy and place names in Boeslunde, Zealand, in the Eilersgaard Christensen, L. 2010: Stednavne som Jørgensen, B. 1977: Reciprokering. Studier i ind- light of the Gudme/Gudhem workshop. I: Grimm, kilde til yngre jernalders centralpladser. Ph.d.-af- byrdes afhængighed mellem ældre danske bebyggel- O. & Pesch, A. (red.) The Gudme/Gudhem Pheno- handling. Det Humanistiske Fakultet, Københavns sesnavne. Akademisk Forlag, København. menon, papers presented at a workshop organized Universitet. Utrykt. Tilgængelig på Nordisk Forsk- Jørgensen, B. 2001: Danmarks Stednavne, nr. 24. by the Centre for Baltic and Scandinavian Archae- ningsinstituts hjemmeside. Stednavne i Vestsjællands Amt. C.A. Reitzels Forlag, ology (ZBSA) Schleswig, April 26th and 27th, 2010, Elmevik, L. 1972: Nyare undersökningar av de København. s Wachholzt, Neumünster. (Schriften des svenska ortnamnen på -lösa. Namn och bygd, tids- Jørgensen, B. 2008: Danske Stednavne. 3. udgave, Archäologischen Landesmuseums, Ergänzungsrei- krift för nordisk ortnamnsforskning 1971, s oplag. Gyldendals Røde Ordbøger, København. he, Band 6). Kungl. Gustav Adolfs Akademien, Uppsala. Namn Jørgensen, B. 2009: Køge-Roskilde-områdets sted- Bjerrum, A. & Lisse, Chr. 1954: Danmarks Sted- och Bygds Förlag, Lund. navne. I: Eisen, H.-C. (red.). Mellem fjord og bugt, navne, nr. 11. Maribo Amts Stednavne. København. Grandjean, P. B. 1946: Danske Herreders Segl indtil s Historisk Samfund for Roskilde Amt. Brøndum-Nielsen, Johs. 1950: Gammeldansk 1660, herunder Lands- og Birkesegl med Supplement Jørgensen, L., Frank Bican, J., Gebauer Thomsen, Grammatik i sproghistorisk Fremstilling. Indledning. til danske Købstæders Segl. København. L. & Pauli Jensen, X. 2004: Stormænd, købmænd og Tekstkildernes Lydbetegnelse. Vokalisme. 2. ændrede Hald, K. 1965: Vore Stednavne. 2. reviderede og håndværkere ved Tissø i det årh. I: Peder- Udgave. J.H. Schultz Forlag, København. forøgede udgave. G.E.C. Gads Forlag, København. sen, L. (red.). Tissø og Åmoserne kulturhistorie og Dalberg, V. 1991: Stednavneændringer og Hald, K. 1986: Nudansk ordbog, 13. udgave. Politi- natur. Fra Holbæk Amt. Årbog for kulturhistorien i funktionalitet, analogisk stednavneomdannelse, kens Forlag, København. [Navneartikler]. Holbæk Amt 2003, s epexegetisk stednavnedannelse og stednavneskifte Hartmann, N. 2002: Kaldred en landsby lagt i Jørgensen, M.-L. & Johannsen, H. 1986: Danmarks belyst ved danske toponymer. C.A. Reitzel. (Navne- grus. I: Findal Andreasen, M. (red.). Fra Holbæk Amt. Kirker IV. Holbæk Amt. 3. bind. Ved Nationalmuse- studier udgivet af Institut for Navneforskning, Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt 2002, ets Forlag, København. nr. 33). s Knudsen, G. 1931: Lidt om stednavne i Vestsjæl- Dam, P. & Jakobsen, J.G.G. 2009: Nordvestsjæl- Hjort Pedersen, B. 1960: Bebyggelsesnavne på -by land. I: Nordahl-Petersen, A. (red.). Turistforeningen lands kystbebyggelse fra vikingetiden til ca I: sammensat med personnavn. I: Ti Afhandlinger. for Danmark, Aarbog 1931, s København. Wickman, N. (red.). Kystkultur. Fra Nordvestsjælland Udgivet i anledning af Stednavneudvalgets 50 års Knudsen, G., Kristensen, M. & Hornby, R : 2009, s Historisk Samfund for Nordvestsjæl- jubilæum, s G.E.C. Gads Forlag, Danmarks gamle Personnavne. Bind 1. Fornavne. land. [Artiklens afslutning mangler i publikationen, København. (Navnestudier udgivet af Stednavne- Bind 2. Tilnavne. København. men kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne]. udvalget, nr. 2)

63 Kousgård Sørensen, J. 1958: Danske bebyggelsesnavne på -sted. København. (Navnestudier udgivet af Stednavneudvalget nr. 1). Kousgård Sørensen, J. 1960: Roskildebispens jordebog. I: Ti Afhandlinger. Udgivet i anledning af Stednavneudvalgets 50 års jubilæum, s f. G.E.C. Gads Forlag, København. (Navnestudier udgivet af Stednavneudvalget, nr. 2). Kousgård Sørensen, J. 1964: Marknavne og arkæologi. I: Marknavnestudier. G.E.C. Gads Forlag, København. (Navnestudier udgivet af Stednavneudvalget, nr. 3). Kousgård Sørensen, J : Danske sø- og ånavne. Bind 1-8. København (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning, nr. 6, 12, 15, 21, 24, 28, 29, 35). Kousgård Sørensen, J. 1989: Danske sø- og ånavne. Bind 7. (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning, nr. 29). Lerche Nielsen, M. 1997: Vikingetidens personnavne i Danmark belyst gennem runeindskrifternes personnavne og stednavne på -torp sammensat med personnavneforled. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Upubliceret. Tilgængelig på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Lerche Nielsen, M. 2003: Sognekriteriets betydning for vurderingen af torp-navnes alder. I: Gammeltoft, P. & Jørgensen, B. (red.). Nordiske torp-navne. Rapport fra Nornas 31. symposium i Jaruplund , s NORNA-förlaget, Uppsala. (NORNA-rapporter 76). Lindroth, H. 1918: Värend och Virdar. Namn och bygd, tidskrift för nordisk ortnamnsforskning, s Kungl. Gustav Adolfs Akademien, Uppsala. Namn och Bygds Förlag, Lund. Mathiassen, Th. 1959: Nordvestsjællands oldtidsbebyggelse. Nationalmuseet, København. Med bidrag om stednavne ved J. Kousgård Sørensen, s Olesen, R. Steenholt 2012: Købstadens navn navne i Købstaden. Nykøbing Sjælland, Holbæk og Kalundborg. I: Wickman, N. (red.). Middelalderens Nordvestsjællandske købstæder. Fra Nordvestsjælland. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2011, s Pedersen, L. med bidrag fra Dreyer, N. P. 2004: Tissø offersø, vandreservoir og rekreativ ressource. I: Pedersen, L. (red.). Tissø og Åmoserne kulturhistorie og natur. Fra Holbæk Amt. Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt 2003, s Penter Pedersen, M. 2008/9: Bebyggelsens udvikling omkring Tissø i vikingetid og tidlig middelalder. Upubliceret studenteropgave (kandidatniveau). Kan rekvireres hos forfatteren. Stoklund, M. 2004: Runestenene i Gørlev Kirke. I: Pedersen, L. (red.). Tissø og Åmoserne kulturhistorie og natur. Fra Holbæk Amt. Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt 2003, s Særheim, I. 1992: Sirdal, namn og stader. 1. namnetolkningar. Sirdal kommune, Stavanger. Søndergaard, B. 1972: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv). København. (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning, nr. 10). Trap, J.P. 1954: Danmark. 5. udgave, bind III.2, Holbæk Amt. G.E.C. Gads Forlag, København. Ikketrykte kilder Topografisk samling. Nordisk Forskningsinstitut. Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet

64 Folkelig tilslutning. Opdagelsen og udgravningen af Mullerupbopladsen i 1900 skabte lokalt et stærkt engagement for Kalundborgegnens historie og fortidsminder og vakte videnskabelig opsigt langt ud over landets grænser. Kalundborg og Omegns Museum finansierede i 1915 udgravning af endnu en boplads i mosen. To mindesten markerer de sensationelle fund. Kalundborg Museum, u.nr. (Foto: M.J. Mathiassen)

65 Vikingetidens kongsgård ved Tissø Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år Lars Jørgensen Fig. 1. Topografisk kort over området omkring Reersø og Tissø. Den nye landingsplads ved Hals er angivet med blå prik, Tissøpladsen med blå stjerne. (Kort efter Schülke 2007) I årene og gennemførte Nationalmuseet og Kalundborg Museum omfattende arkæologiske udgravninger i området ved Tissøs vestlige bred umiddelbart nord for Halleby Å. Resultatet af de arkæologiske undersøgelser er blevet det hidtil største bebyggelseskompleks fra yngre jernalder og vikingetid i Skandinavien. På et 50 hektar stort område lå her gennem 500 år, fra ca e.kr., en af Nordens rigeste bebyggelser en residens tilhørende en af periodens småkonger. To kongelige residenser, flere hundrede nedgravede grubehuse, guld- og sølvskatte samt over metalfund vidner om en helt enestående bebyggelse. Den store bebyggelse ved Tissø er et af de vigtigste arkæologiske fund fra de seneste 30 år i Skandinavien. En række ældre fund fra selve Tissø i form af sværd, økser og lanser samt flere smykker fra især vikingetiden fremkom i og 1900-tallet. Her viser søens navn Tissø, som egentlig betyder guden Tyrs sø, at der blandt andet kan være tale om ofringer til vikingernes krigsgud Tyr. Vi må heller ikke glemme, at bopladsen også har leveret Danmarks største guldfund fra vikingetiden, den store halsring på 2 kg, som blev fundet i 1977 på Kalmergårdens jord. logiske kilder vokser hele tiden enten ved nye fund eller nye analyser af eksisterende fund. Kort efter at vi i 2003 havde afsluttet de sidste udgravninger ved Tissø, lokaliserede nogle af områdets trofaste metaldetektorfolk, René Larsen, Ib Larsen og Flemming Nielsen fra Reersø, en ny, spændende boplads ved Hals lige syd for mundingen af Halleby Å (fig. 1). Pladsen er omhyggeligt placeret i læ for vestenvinden inde bag Reersø. Bebyggelsen var mål for en mindre arkæologisk udgravning i Flere grubehuse og en formodet rituel offergrube blev konstateret. De foreløbige kulstof 14-dateringer er fra det årh., og de fine metaldetektorfund vidner om aktiviteter i det årh. Der er her sandsynligvis tale om en større havneplads, hvor større skibe kunne lægge ind og eventuelt omlade deres last, som i mindre både herefter kunne sejles videre op ad Halleby Å og ind til Tissø. Den nyfundne plads på kysten viser, at den vigtige bebyggelse ved Tissø rådede over en samtidig havn ved udløbet af Hallebyåen. Her kunne også flådestyrker samles og vedligeholdes, og handelsmænd kunne anløbe med henblik på markederne ved Tissø. Havnen ved Hals er med til at understrege Tissøbebyggelsens position i det vestsjællandske område. Et forhold, som gør arkæologien ekstra spændende, er, at der hele tiden dukker nye fund op. De arkæo- Tager vi nu sejlturen op ad Halleby Å og ind til Tissø, så krydser vi flere vadesteder i åen på den ca

66 km lange strækning. Ved et par af vadestederne er der fundet våben og genstande fra den tidlige middelalder, som vidner om sammenstød i urolige perioder. Det sidste vadested findes lige inden selve Tissø, hvor landevejen mellem Store Fuglede og Bakkendrup krydser Halleby Å. På et tidspunkt i 900-tallet afløste en solid træbro de ældre vad, men den stod kun til vikingernes bebyggelse forsvandt engang i 1000-tallet. I middelalderen afløstes broen igen af simple vadesteder (Pedersen 2001). Storgårdene og samlingspladsen Ved broen over Halleby Å lå den store markedsplads, hvor talrige håndværkere og handelsfolk falbød deres Fig. 2. Højdekurvekort med de arkæologiske udgravninger og fundpladser ved vestbredden af Tissø. De blå arealer var i vikingetiden dækket af vand, og bebyggelsen lå på en ø, hvortil adgangsvejene over land var overgangen over Halleby Å i syd og ved Bulbrogård i nord. På det højeste punkt i området er der påvist en mulig offerplads. Ækvidistance: 0,5 m. Fig. 3. Den ældste residens fra det årh. ved Bulbrogård. Udgravninger i påviste, at en yngre fase af anlægget fra sandsynligvis det 7. årh. var opført lidt forskudt mod nordøst. En stor hal og en mindre bygning blev fundet ved denne udgravning. varer i markedsperioderne. Markedspladsen udgjorde kun den sydligste del af det 50 hektar store bebyggelsesområde, som strakte sig mere end 1,5 km langs søbredden mod nord (fig. 2). Det er på dette område, at arkæologerne foretog udgravningerne i årene og nu igen i Her blev der afdækket og undersøgt ca m 2 af det rige bebyggelsesområde ved Tissø. Udgravningerne resulterede i påvisningen af de to formodede kongsgårde med tilhørende samlings- og markedspladsområder. Den ældste af residenserne lå i bebyggelsens nordligste del ved Bulbrogård (fig. 3) (jf. Bican 2010). Gården er opført i midten af 500-tallet, og den omfatter et indhegnet areal på ca m 2, hvilket er tre gange større end almin- Fig. 4. Kongsgården på Fugledegård i fase 2 fra det 8. og 9. årh. Gårdarealet omfatter ca m 2, hvoraf dele mod øst desværre er bortgravet ved moderne grustagning. I sydhegnet ses en ca. 4 meter bred port. En række grubehuse og en smedje er de eneste øvrige bygninger ud over hallen og den lille indhegnede kultbygning. Storgården domineres helt af bygninger og anlæg med relation til førkristen kultaktivitet, og fraværet af økonomibygninger er bemærkelsesværdigt. Tre af grubehusene rummer fund, som tyder på, at de også har haft mere rituelle funktioner. Rækken af gruber, der løber mod syd, tilhører en meget ældre kultplads fra den yngre bronzealder

67 delige landbrugsgårde fra denne periode i Dan- Fugledegård-storgården ligger omkring år 700, og mark. Hovedbygningen er næsten 40 meter lang den nedlægges først i første halvdel af det 11. årh. og usædvanlig kraftigt bygget, og flere af husets Et enkelt såkaldt grubehus i bebyggelsens sydlige tagbærende egestolper havde en diameter på over værkstedsområde på Kalmergården har endda en 1 meter. Der har været brugt egetræer med en alder datering til slutningen af 1000-tallet, og vi kan kon- på omkring 200 år eller mere. Et ca. 23 meter langt statere, at markedspladsen ved Halleby Å stadig hus af samme type som hovedbygningen og et min- var i brug, efter at residensen på Fugledegård var dre hus er opført omkring en mindre indhegning på fraflyttet kort før gårdspladsen. De to store huse var nedbrændte, og det betyder, at store mængder af væggenes brændte Flere tusinde metalgenstande fra gården på Fug- lerklining var bevaret. Lerkliningen viste tydelige ledegård vidner om ejernes høje position (fig. 5). spor af hvidtekalk, og de imponerende bygninger Der er en høj andel af fortinnede og forgyldte har uden tvivl lyst op i landskabet. Stormandens smykker og beslag af bronze og sølv i forhold til gård kunne ses fra den modsatte side af søen. De andre bebyggelser fra samme periode i Danmark. få, men fine fund omfatter bl.a. to guldhænge- Prestigebetonede genstande optræder generelt smykker med indlagte granater, en guldperle og hyppigere på den kongelige residens. Skår af fæstebeslag fra tveæggede sværd. De to store huse frankiske drikkeglas findes således koncentreret viser tydelige spor efter brand, og alt tyder på, at her. Der er også fundet flere sværdfæsteknapper gården nedbrændte totalt engang i det 7. årh. En og andre beslag fra sværd. De fleste af de ca. 100 ny gård med to velproportionerede bygninger blev våben og våbendele fra bebyggelsesområdet ved opført på stedet, men nu forskudt lidt mod nordøst. Tissø er fundet på kongsgården, hvis velhavermil- Den nye gård blev udgravet i , og det kunne jø yderligere understreges af fund af rytterudstyr konstateres, at den også var nedbrændt. Der kan som bidsler og sporer samt jagtudstyr i form af tænkes flere scenarier i forbindelse med nedbræn- pilespidser og knogler fra typiske jagthunde. Flere dingerne af bygningerne. Måske lå der stridigheder genstande fra det nuværende Tyskland og England/ bag et ejerskifte, som medførte en nedbrænding. Irland i form af fine sværdbæltebeslag af forgyldt Eller måske foregik der blot en form for rituel øde- sølv, smykker og mønter peger endvidere på, at læggelse af den gamle storgård i forbindelse med dens nedlæggelse. ejerne havde kontakter til fjerntliggende områder som Tyskland og England. Fig. 5. Et lille udvalg af de fine smykker fra det årh. fra bebyggelsesområdet. (Foto: John Lee/Nationalmuseet) meskrue til en lyre, en nyslået frisisk mønt (sceatta) fra det sene 7. årh. og enkelte andre metalgenstan- Årsagen til nedbrændingen og fraflytningen af I sin mere end 300-årige levetid har den yngre ker det årh., viser et anlæg, som gradvist vok- de. Blandt en hel del dyreknogler optræder blandt gården ved Bulbrogård er endnu uafklaret, men vi kongsgård naturligvis gennemgået talrige ændrin- ser i omfang, både med hensyn til areal og antallet andet aristokratiske fugle som havørn og skestork. kan konstatere, at en ny residens opførtes umid- ger, og vi kan følge udviklingen med hensyn til af bygninger. En monumental hal på ca. 350 m 2 Den vestlige halvdel af hallen er derimod stort set delbart efter på Fugledegård ca. 600 meter sydli- størrelse, struktur og bygninger i fire hovedfaser danner centrum i anlægget (jf. fig. 4). I hallens øst- blottet for fund på nær bl.a. fragmenter af et fad gere (fig. 4). De tidligste kulstof 14-dateringer af (fig. 6.A-D). De to første hovedfaser, 1-2, som dæk- lige del er der fundet skår fra drikkeglas, en stem- af kobberlegering. Denne meget karakteristiske

68 A B fundfordeling viser, at de repræsentative aktiviteter af anlæg og bygninger, der stort set alle synes at af- som gæstebud og rituelle måltider fandt sted i den spejle førkristne kultritualer (jf. fig. 4). Der er ingen østlige del, mens den vestlige del sandsynligvis var økonomibygninger, medmindre de da lå i gårdens et privat område. I tilknytning til hallen findes et desværre bortgravede østlige del. Selv de tre gru- mindre indhegnet område, der efter anlæggelsen behuse synes at have fungeret som rituelle anlæg gennemgår en større ombygning (fig. 7). Igennem vurderet på baggrund af de specielle fund her hele forløbet ligger et mindre hus i indhegningen. (Thomsen 2009). Meget peger på, at gården ikke Kombinationen af hal og indhegning ses op gen- fungerede som en egentlig gård med landbrugspro- nem fase 1-3, mens der til gengæld ses et varieren- duktion, men at fødevarer og andre fornødenheder de antal bygninger på det øvrige gårdområde. blev bragt til anlægget. Tissø et førkristent kultsted I tilknytning til halområdet findes der en række I de yngre faser 3-4 fra det årh. når komplekset sit højdepunkt med et indhegnet areal på anlæg, hvis funktion sandsynligvis skal ses i for- mindst m 2. En ny og betydeligt større hal bindelse med rituelle funktioner tilknyttet hal og afløser den ældre. Gulvarealet har sandsynligvis særindhegningen. Umiddelbart nordvest for hallen været ca. 500 m 2 (jf. fig. 6.C-D). I dens forgænger lå en stor stendynge med adskillige kubikmeter dannede fem par kraftige stolper husets tagbæren- C D sten (jf. fig. 4). Der var ingen fund mellem stenene og ingen spor af trækul eller sod, som umiddelbart de konstruktion, men denne nedgravede bærende konstruktion ses ikke i den nye bygning. Der kunne tyde på almindelige kogesten fra tilbe- er ikke påvist spor efter tagbærende stolper, og redning af mad. Tilsvarende stort set fundtomme de bevarede stolpehuller synes at repræsentere dynger af sten er også konstateret på storgårde ved nedgravningerne til husets skråtstillede støttestol- Lejre og Järrestad i Sydsverige (Christensen 2008; per. Spor efter vægge og døre mangler imidlertid Söderberg 2005). på nær et par gavlstolper. Dette kunne tyde på, at både væggene og de tagbærende stolper ikke var Endnu et interessant område blev opdaget i går- dybt funderede og desværre er bortpløjede i dag. dens nordligste del, hvor der lå et grubehus. Øst for Mængder af store sten blev fundet i grusgraven dette lå gårdens smedje og ved siden af denne blev umiddelbart øst for hallen, og de var fjernet fra det- der fundet tykke aflejringer med kulturlag inde- te område i forbindelse med pløjningen. Der kan holdende dyreknogler, trækul og genstande i form meget vel være tale om fundamentsten/syldsten fra af bl.a. nye ildstål, segl og andet værktøj. Der er hallens vægge. tydeligvis ikke tale om almindeligt kulturaffald, og aflejringerne synes at være et resultat af en bevidst Den monumentale hal var naturligvis kongsgår- deponering. Ses der på billedet af kongsgården i dens repræsentative bygning, men det tilhørende Fig. 6. Udviklingen gennem fire faser i Fugledegårds halområde fra ca. 700 til 1000 e.kr. Sandsynligvis sent i slutningen af det 10. årh. (D) forsvinder det indhegnede særområde. Fase 1: 8. årh. (A). Fase 2: årh. (B). Fase 3: årh. (C). Fase 4: årh. (D). fase 2, så er det slående, at hele dens areal optages særområde med den enlige bygning har uden tvivl

69 Ud over offerfundene i søen og ikke mindst søens navn så er der endnu et element, som er med til at underbygge det kultiske aspekt i forbindelse med Tissøkomplekset. På områdets højeste punkt tæt ved det nuværende besøgscenter på Fugledegård er der undersøgt sænkninger med tykke lag af knogleaffald og brændte sten (fig. 11). En nordisk Hedebymønt fra ca. 825 og skålformede dragtspænder fra lagene peger på en datering til årh. I samme område er der fundet en del brudsølv, tyske (karolingiske) mønter og smykker, enkelte pilespidser og brændte sten. Der findes spredte stolpehuller i området, men ingen spor af en fast bebyggelse. Området blev undersøgt i 2011, og der fremkom et system af lertagningsgruber, hvor man hentede leret til brug ved opførelsen af storgårdens monu- Fig. 8. Sølvhængesmykke med fremstilling af gudinden Freja til venstre og to med Odins kvindelige hjælpere. Freja er vist i færd med at vride sine fletninger. Den romerske gudinde Venus findes afbildet på tilsvarende vis, hvor hun vrider sit våde hår efter fødslen fra havet. Dele af den nordiske førkristne gudeverden har tydeligvis sin oprindelse i Middelhavslandenes klassiske gudeverdener. (Foto: Nationalmuseet) mentale bygninger (Bican 2012). I samme område indikerer de tydelige levn fra rituelle måltider blandet med de ovennævnte ofrede sølvgenstande, og lemmeknogler fra adskillige dyr i form af heste, smykker, glasperler og endda enkelte knogler fra tyre, køer, svin, hunde, geder m.v. kunne tyde på en Fig. 7. Det centrale område på storgården på Fugledegård. Hallernes buede væggrøfter ses til venstre. Under afdækning til højre er hegnsgrøfterne omkring det lille kultområde, som er bygget sammen med hallens vægge. (Foto: Lars Jørgensen/Nationalmuseet) med valkyrier og dragtnåle med mulige Odin-fremstillinger (fig. 8-10). Der er forholdsmæssigt få fund fra området, hvilket tyder på en lav aktivitet med mennesker, at de store byggearbejder blev ledsaget af en række ritualer. Helt nye aspekter af vikingetidens religion begynder arkæologisk at tone frem. Bakken rummede sandsynligvis en åben offerplads, funktion som offeranlæg i forbindelse med rituelle måltider i det årh. Brøndens langstrakte lagsekvens og de seneste kulstof 14-dateringer viser, at ofringerne er foregået over en lang peri- hensyn til genstandshåndtering. Det samme for- som findes beskrevet i flere af de historiske kilder ode, og den har aldrig fungeret som en traditionel haft en speciel funktion. En fosfatanalyse foretaget hold gælder i øvrigt også hallerne. Bygningerne er (jf. Olsen 1966, 111). brønd. De talrige rester af dyr har naturligvis for- inden udgravningen viste en forhøjet koncentration endvidere velbyggede og af en kraftigere konstruk- hindret dette. netop i dette område, hvilket indikerer et oppløjet tion end gårdens øvrige bygninger. I de to ældste Arkæologiens evne til at producere nye fund un- knoglemateriale. Inden for gårdområdet er der fundet faser var der endvidere direkte adgang fra vesten- derstreges også af, at der på det tilhørende mar- mange amuletter og smykker med motiver fra den den af hallerne og ud til særområdet (jf. fig. 6.A-B). kedspladsområde nord for Halleby Å i 2012 blev nordiske mytologi: torshammere, hængesmykker Først i fase 3 frigøres indhegningen fra hallen. undersøgt en brønd, hvis indhold af især kranier

70 Jagten på vikingernes kult Både arkæologer og historikere har længe været på jagt efter specielt vikingetidens hedenske kultsteder og kultbygninger, som findes omtalt i sagaer, eddadigte og tidlige historiske kilder fra middelalderen. De rummer ofte en broget samling af beskrivelser med referencer til den førkristne religions offersteder, offerskikke og øvrige elementer. Ofte har disse beskrivelser været udgangspunktet, når man forsøgte at tolke mere eller mindre fantasifulde arkæologiske bygningsrester og anlæg. Den svenske arkæolog Sune Lindqvists udgravninger i og under Uppsala Kirke i 1926 resulterede således Fig. 9. Små amuletter i form af torshammere af jern, bronze og forgyldt sølv. Desuden ses et miniaturesværd, som repræsenterer krigsguden Tir eller Tyr, der i øvrigt også har givet navn til søen (Tissø = Tirs sø). Der ses også en lille lanse, som repræsenterer Odins hellige lanse, Gungner. (Foto: John Lee/Nationalmuseet) Ofringer af våben og værktøjskiste i Halleby Å. Mulige hesteofringer i moseområdet Maderne. De mange års arkæologiske undersøgelser i om- i fremlæggelsen af rekonstruktionsforslag af det hedenske tempel i Uppsala, som Adam af Bremen beskrev ca i Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum (Lindqvist 1929; Nordahl 1996). I dag ved vi, at Lindqvists udgravning måske nok rådet ved Tissø giver os således i dag et billede af nærmere viste sporene efter stilladskonstruktioner Lægger vi de ovennævnte elementer sammen, så vikingetidens samfund, som specielt på det reli- i forbindelse med byggearbejder under kirkens tegner der sig efterhånden et spændende billede af giøse område rummer meget nyt. Vigtige religiøse opførelse. et storgårdskompleks, hvortil der var tilknyttet en handlinger fandt sted i forbindelse med den konge- række hedenske kultsteder og religiøse aktiviteter (fig. 12): Stormandsresidens med indhegnet kultbygning. Et muligt offerområde ved smedjen og grubehu- lige residens, og i perioder samledes en stor del af områdets befolkning på pladsen ved afholdelsen af disse ritualer. Områdets småkonge forestod tydeligvis disse vigtige handlinger, som ikke kun fandt Arkæologien havde imidlertid meget svært ved at fremlægge overbevisende dokumentation i form af fund og især anlægsstrukturer, som kunne underbygge og bekræfte de informationer, som de Fig. 10. To dragtnåle med hjelmklædte mandshoveder. På den ene ses små fuglehoveder afslutte hjelmens horn. Der kan meget vel være tale om fremstillinger af guden Odin, og fuglehovederne kunne være hans hjælpeånder, ravnene Hugin og Munin. (Foto: Nationalmuseet) se med mulige offerfund. Den store stendynge sted på en enkelt plads eller bygning. Et større tidlige skriftlige kilder nævnte. I sin banebrydende afspejler muligvis ølbrygning og/eller madlavning system af offerpladser og kultbygninger indgik i afhandling fra 1966, Hørg, Hov og Kirke, tog Olaf i forbindelse med de rituelle måltider (blot). den førkristne religion. Ved Tissø kan der meget vel Olsen hele det brogede problemkompleks op til en kristne kirke. Olaf Olsen tog i sit arbejde dog hele Kultområde på bakketop med spor efter rituelle ligge flere pladser, som endnu ikke er fundet. En kritisk revurdering. Kildernes udsagn blev samlet komplekset op til revurdering og eftergik kildekri- måltider og ofring af genstande i forbindelse med plads som Tissø viser spændvidden med hensyn til og systematiseret med henblik på en vurdering i tisk de hidtil postulerede førkristne kultpladser. byggeaktiviteter. kultpladsernes rumlige placering og deres karak- sammenhæng med det kendte arkæologiske mate- Olsens gennemgang og analyse står endnu som den Ofringer af våben, smykker og redskaber i Tissø. ter. Dette skyldes primært pladsens umiddelbare riale. Olaf Olsens primære intention var at belyse bedste indgang til de skriftlige kilder omhandlen- Rituel brønd på markedspladsen med ofring af tilgængelighed rent arkæologisk i kombination med muligheden for kultkontinuitet fra førkristen til de dette problemkompleks i Skandinavien. Hans dele af dyr. omfanget af de arkæologiske udgravninger. kristen tid fra den hedenske kultplads til den sammenligning af de skriftlige kilders vidnesbyrd

71 Fig. 11. Medlemmer af Kalundborg Arkæologiforening er i færd med at udgrave dele af en hedensk offerplads på bakketoppen ved Fugledegård i (Foto: Lars Jørgensen/Nationalmuseet) i deres beskrivelser af de førkristne horgr, hov og arkæologien og nye udgravninger (Olsen 1966). De seneste 20 år har arkæologiske udgravninger flere steder i Skandinavien bekræftet Olaf Olsen i hans antagelse, at det er arkæologien, som skal tømret bygning, mens den i en anden kilde fremstod som en offerplads beliggende i naturen. Dette medførte naturligvis, at kildernes udsagnsværdi og troværdighed blev draget i tvivl af mange forskere. Fig. 12. Tissø. Luftfoto med bebyggelsesområdet ved Tissø. Placeringen af storgården og de forskellige kultpladser i landskabet er angivet (på fotoet). Flere af pladserne var i funktion samtidig, men blev måske anvendt på forskellige tidspunkter eller ved forskellige rituelle handlinger. (Foto: Per Poulsen/Nationalmuseet) blot med de arkæologiske fund var banebrydende. levere beviserne. Nye, omfattende udgravninger og I dag viser de arkæologiske udgravninger imidler- Olsens konklusion var, at med få undtagelser som fund betyder, at vi i dag kan begynde at få form og tid, at variationen inden for den førkristne religi- Ved en tolkning af disse residenser omfattende et bl.a. anlæggene på Trelleborg så fandtes der ingen indhold på kildernes horgr, hov og blot. Olsen kon- on virkelig var reel og meget stor. Kultpladserne centralt kompleks bestående af en stor hovedbyg- anlæg eller strukturer, som kunne identificeres staterede i sin undersøgelse, at de skriftlige kilders fremtræder uhyre heterogene, og store, centrale ning og et mindre hus, evt. beliggende i en mindre med kildernes betegnelser. Arkæologien var sim- udsagn og beskrivelse af disse hovedelementer i pladser synes ikke kun at have tilknyttet en enkelt indhegning, er det værd at vende tilbage til Olaf Ol- pelthen ikke klar til at levere strukturer af denne den førkristne religion, kaldet forn sidr, var uhyre kult- eller offerplads, men et system af samtidige sens afhandling fra 1966, Hørg, Hov og Kirke. Her type. Olsen var imidlertid helt bevidst om, at skulle heterogen og mangeartet. I en kilde blev en horgr pladser både i form af bygninger og åbne pladser gennemgås specielt sagaernes og eddadigtningens kildernes udsagn af- eller bekræftes, så var det via (offer- og kultsted) beskrevet som værende en beliggende i det omgivende landskab. beskrivelser af hovet og hørgen to centrale ele

72 menter med relation til den førkristne kult (Olsen 1966, 83 ff.). Sammenfatter vi i dag de mangeartede ders begreber som hov og hørg. Dels beskriver de som nævnt kun et udsnit af de religiøse aspekter og Fra hedenskab til kristendom Men hvad skete der egentlig med residensen ved beskrivelser af vikingetidens førkristne kultele- institutioner i den sene jernalders og vikingetidens Tissø i tiden omkring år 1000? Vor gård på Fugle- menter i lyset af resultaterne fra de ovennævnte samfund, dels vil en fortsat brug have en tendens degård viser, at der ses visse mønstre vedr. organi- arkæologiske udgravninger af bygningsanlæg med til at fastlåse og begrænse os i vore tolkninger af sationen af kulten og dens fysiske udtryk i form af formodede overregionale kultfunktioner, så er det de arkæologiske fundbilleder. Alene en plads som bygninger, anlæg og aktiviteter. Tilsvarende ele- nærliggende at tolke billedet fra de undersøgte Tissø illustrerer, hvor komplekst et system af ritu- menter optræder således på flere andre storgårde stormandssæder med den store hovedbygning og elle pladser der var tilknyttet vikingetidens store i Skandinavien, og de kan sammenfattes i denne den tilhørende mindre bygning som den højttøm- eliteresidenser. Den oldnordiske eddadigtning og model for udøvelsen af vikingetidens hedenske rede hov og hørg, som omtales i eddadigtene. I sagaerne viser kun helt tilfældige glimt af dette bil- religion: Völuspá, vers 7 i Codex regius-udgaven, berettes lede. Disse glimt har dog været helt centrale for at der om aserne, der mødtes på Idasletten, at de hörg bringe os på sporet af de arkæologiske udtryk, som Vigtige ritualer i den førkristne kult blev organi- ok hof hátimbruðu de højt optømrede hørg og repræsenterer den førkristne kult, og de vil stadig seret og varetaget af stormændene, som forestod hov (Olsen 1966, 92). Også i Grímnismál, strofe 16, udgøre et vigtigt komparativt referencemateriale til afholdelsen af ritualer og offerhandlinger ved nævnes det at Njord på Nóatún råder over hátim- vurdering af de arkæologiske data. residenserne. bruðum hörgi højttømrede hørge (Olsen 1966, 92). De tidlige nordiske kilder omtaler således tydeligt Det arkæologiske billede viser os, at den rumlige Ritualerne var ikke begrænset til én bygning eller sakrale bygninger, som åbenbart faldt uden for organisering af den førkristne religion og dens plads, men kunne foregå flere steder i landskabet. datidens øvrige huskonstruktioner. Til gengæld bli- skikke, forn siðr, må have ligget dybt i befolknin- Måske alt efter handlingernes karakter og tids- ver forvirringen forstærket ved, at de tidlige kilder gens mentalitet og verdensopfattelse med tanke punktet. også bruger begrebet hörg eller horgr om kult- på den tidsmæssige kontinuitet, som mange af steder liggende i det fri. Det er her kun naturligt, at kildernes tilsyneladende begrebsforvirring har rejst spørgsmål om deres troværdighed. Det arkæologiske billede af de førkristne kultelementer på og omkring eksempelvis kongsgården ved Tissø viser Fig. 13. Hængekors af bly fra tiden omkring år 1000 fra værkstedsområdet på Kalmergården. Muligvis er der tale om en model til fremstilling af støbeforme. På pladsen er der fundet tilsvarende kors af sølv og bronze. De viser, at kristendommen havde slået igennem hos dele af befolkningen. (Foto: John Lee/Nationalmuseet) disse pladser fremviser. I forbindelse med introduktionen af kristendommen har det derfor været nødvendigt at demonstrere en kultkontinuitet på de helt centrale pladser med henblik på at opnå befolkningens accept. Den kultkontinuitet, som Dette skal ikke ses som udtryk for den opfattelse, at den førkristne kult var begrænset til eliten, og at den ikke fandtes blandt den øvrige befolkning. De arkæologiske fund viser imidlertid, at det primært er elitens bebyggelser, som rummer identificerbare imidlertid, at den store variation, som de tidlige Olsen eftersøgte i 1966, kan arkæologien nu endelig kultindikatorer i form af bygninger, offeranlæg og skriftlige kilder angiver, at der fandtes inden for begynde at kunne påvise. I denne forskning indta- rituelle genstande. De almindelige landbebyggelser kultpladserne og kultanlæg, faktisk udtrykker et menter omtalt i de tidlige skriftlige kilder. Kilder- ger Tissø pladsen som et af de helt centrale emner indeholder tilsyneladende ikke tilsvarende fund, reelt billede. nes udsagn er uens, og det kan være vanskeligt at i Skandinavien. hvilket kan skyldes, at ritualerne måske havde afdække de oprindelige begrebslag i teksterne. Det en anden karakter på de almindelige gårde. Den I dag kan arkæologien dokumentere et meget arkæologiske materiale er i dag så omfattende, at førkristne kult havde en mere privat karakter varieret billede af den førkristne kult, som det kan det må siges at have overhalet de skriftlige kilders på de jævnere gårde og gav derfor ikke markante være vanskeligt at koble eller identificere med meget brogede oplysninger. Det er måske derfor på arkæologiske spor. Storgårdene fungerede derimod eksakte ritualer, begreber og ikke mindst disse ele- tide, at vi går bort fra at anvende de historiske kil- som regionale eller overregionale kultcentre, og

73 deltagerantallet og handlingerne havde måske et så traditionel kirke men vil den nu også gøre det i en stort omfang, at de her efterlod erkendelige arkæo- tidlige overgangsperiode til kristendommen? logiske spor. De mange kultpladser ved Tissø viser os, at den førkristne religion efter al sandsynlighed I dag peger meget på, at det var stormandsfamilier- indtog en vigtig plads i befolkningens bevidsthed. ne, som var blandt de første til at overtage den nye religion. De havde tidligere forestået den hedenske Det centrale spørgsmål er, hvordan overgangen kult, og nu skulle de forestå et skifte til en helt ny forløb fra den førkristne religion til kristendom- religion. Det 10. og tidlige 11. årh. var en overgangs- men. Pladsen ved Tissø danner her bro mellem de tid, hvor den aristokratiske førkristne kult bevæge- to trosretninger. De mange hedenske amuletter og de sig over i den aristokratisk styrede kristendom, flere kristne hængekors fra tiden omkring år 1000 og hvor de førkristne kultbygninger i første om- illustrerer på fin vis dette (fig. 13). Det er måske gang måske blot afløstes af private kapeller med netop denne overgang, som vi kan iagttage i form af arkitektoniske rødder i vikingetidens traditionelle en markant ændring i bebyggelsesstrukturen i de bygningskultur som foreslået på baggrund af vort to sidste faser i halområdet. I den sidste formodede billede fra den sidste fase 4 i storgården på Fuglede- hedenske fase 3 af vort indhegnede særområde gård. Netop denne demonstration af kultkonti- ses en lille, speciel stavbygning på planen, som vi nuitet var måske nødvendig, for at stormændene må tolke som en kultbygning (jf. fig. 6.C). Vi er her dels kunne bevare kontrollen med religionen, dels i det 10. årh. uden dog at kunne datere det med legitimere den kristne tros position over for befolk- større sikkerhed. Bemærk også de to stolper inde i bygningen, som ikke er en del af den tagbærende konstruktion, men som måske har båret gudefigurer, hvis man tør slippe fantasien løs (fig. 14). ningen. Arkæologien kan i dag vise, at den førkristne trosverden var godt funderet i befolkningen, og introduktionen af den nye tro har været en kompliceret proces, som stillede store pædagogiske krav ninger og forskning omkring monumenterne. Den første kirke i Jelling skal efter al sandsynlighed også flyttes op i det 11. årh. Fig. 14. Rekonstruktion af kongsgården på Fugledegård omkring år 900 (fase 3). Ved den store hal ligger det indhegnede område med en stavbygget kultbygning. (Grafik: Arkikon for Formidlingscenter Fugledegård) til magthaverne. I gårdens afsluttende fase 4 bliver det indhegnede I dag har vi fået et billede af residensen ved Tissø, særområde imidlertid sløjfet, og en bygning opføres Selvom der naturligvis fandtes undtagelser, så var hvor arkæologien kan vise, hvordan selve overgan- oven på de ældre hegnsforløb (jf. fig. 6.D). Noget den almindelige befolkning længere om at optage gen fra hedenskab til kristendom måske kommer nyt er tydeligvis sket, og den sidste fase 4 slutter den kristne tro end de ledende familier. Desuden til udtryk i en ændring i gårdens bygninger og i først et stykke inde i det 11. årh. Den lille, men me- var den klassiske kirkearkitektur i form af de ka- tilsynekomsten af de nye religiøse symboler i form get veldimensionerede bygning måler blot 15 meter rakteristiske stavkirker slet ikke dukket op i Dan- af kristendommens kors. Storgården eksisterer ikke i længden. Kunne denne bygning ikke repræsente- mark i det sene 10. og tidlige 11. årh. De hidtidige længe nok til, at vi også ser den første stavkirke bli- re et tidligt kristent privatkapel i det, som McGuire dateringer af stavkirker peger på en datering af ve opført. Gården nedlægges sandsynligvis kort før betegner som perioden med aristokratisk kristen- denne bygningstype til efter Selv dateringen 1050, og dens efterfølger kan vi kun gætte på hvor dom og privatkapeller (McGuire 2008)? Bygningens af kirkerne i Jelling, som hidtil har været sat til ca. ligger måske Sæbygård eller Ubby eller? orientering og arkitektur ligner imidlertid ikke en år 965, vakler i disse år på grund af nye udgrav

74 Tak! De arkæologiske udgravninger og forskningsar- Litteratur Bican, Josefine Franck 2010: Bulbrogård, der Jørgensen, Lars 1999: Der Herrenhof am Tissø. In: Archäologie in Deutschland 1999: 2, s Jørgensen, Lars 2009: Pre-Christian cult at aristocratic residences and settlement complexes in bejdet omkring bearbejdningen af det store fund- erste Befund von Herrschaftsarchitektur in Tissø. Jørgensen, Lars 2000: Storgården ved Tissø. Tolk- southern Scandinavia in the 3rd-10th centuries materiale fra storgårdene ved Tissø har gennem Und ein neuer Zugang zu Herrschaftsplätzen. I: ning af aktivitetsområder og anlæg på grundlag af AD. I: Glaube, Kult und Herrschaft. Phänomene des årene modtaget støtte fra en række private fonde Gedächtnis-Kolloquium Werner Haarnagel [1907- detektorfundene fra pløjelaget. I:Skrifter fra Odense Religiösen im 1. Jahrtausend n. Chr. in Mittel- und og offentlige institutioner. Uden deres velvillige 1984]. Herrenhöfe und die Hierarchie der Macht im Bys Museer, nr. 5, s Odense. Nordeuropa. Hrsg.: Uta von Freeden, Herwig Frie- hjælp havde vi ikke fået kendskab til denne ene- Raum südlich und östlich der Nordsee von der vorrö- Jørgensen, Lars 2002: Kongsgård kultsted singer & Egon Wamers. Kolloquien zur Vor- und stående plads. Der skal derfor rettes en varm tak til mischen Eisenzeit bis zum frühen Mittelalter und zur marked. Overvejelser omkring Tissøkompleksets Frühgeschichte, Band 12, s Frankfurt. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Wikingerzeit Oktober 2007, Burg Bederkesa struktur og funktion. I: K. Jennbert, A. Andrén & C. Jørgensen, Lars 2010: Førkristen kult og kultan- Fonden, Lodbergs Legat, Kulturarvsstyrelsen, Det in Bad Bederkesa. Niedersächsisches Institut für Raudvere (red.), Plats och praxis. Studier av nordisk læg. I: Fund & Fortid, 3, 2010, s Arkæologiske Råd, Forskningsrådet for Kultur og historische Küstenforschung (Hrsg.). Siedlungs- förkristen ritual. Vägar till Midgård 2, s Jørgensen, Lars 2010: Gudme and Tissø. Two mag- Kommunikation, daværende Hvidebæk Kommune, und Küstenforschung im südlichen Nordseegebiet, Nordic Academic Press/Lund. nate s complexes in Denmark from the 3rd to 11th Kalundborg Museum, Nationalmuseet, familien 33, s Rahden. Jørgensen, Lars 2003: Her mødtes jernalderens og Cent. AD. I: Babette Ludowici, Hauke Jöns, Sunhild Dedenroth-Lindenskovs donation til Kalundborg Bican, Josefine Franck 2013: Haller og bygnings- vikingetidens aristokrater. I: Nyt fra Nationalmuseet, Kleingärtner, Jonathan Scheschkewitz & Matthias Museums Fond, grosserer P.L. Jørgensens Minde- ritualer den åbne rituelle plads ved Fugledegård. 101, s København. Hardt, Trade and Communication Networks of the fond og Danisco. I: H. Lyngstrøm & L.G. Thomsen (red.), Vikingetid i Jørgensen, Lars 2005: Tissø. I: Reallexikon der First Millennium AD in the northern part of Central Danmark, s Germanischen Altertumskunde, Band 30, s Europe: Central Places, Beach Markets, Landing De spændende førkristne kultaspekter, som Tissø- Christensen, Tom 1991: Lejre syn og sagn. Berlin. Places and Trading Centres. Neue Studien zur komplekset er udtryk for, vil blive genstand for Roskilde Museums Forlag, Roskilde. Jørgensen, Lars 2005: Hov og hørg ved Tissø. I: T. Sachsenforschung, Band 1, s Hannover. nærmere analyser i et bredere 5-årigt forsknings- Christensen, Tom 1997: Hallen i Lejre. I:...Gick Capelle & C. Fischer (red.), Ragnarok. Odins verden, Jørgensen, Lars 2013: Ritual Sites at Lake Tissø. projekt støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Grendel att söka det höga huset... Arkeologiska s Silkeborg. I: G. Williams, P. Pentz & M. Wemhoff (red.), Viking, Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. källor till aristokratiska miljöer i Skandinavien Jørgensen, Lars 2006: På sporet af førkristne s British Museum Press/London. under yngre järnålder, J. Callmer & E. Rosengren, offerritualer. I: En hilsen til Olfert Voss, T. Smekalo- Jørgensen, Lars, Bican, Josefine F., Thomsen, Lone Endvidere skal der rettes en stor tak til de lods- Halmstad (red.), s va & J.S. Jensen (red.), s Skt. Petersborg. G. & Jensen, Xenia P. 2004: Stormænd, købmænd ejere, som gav os adgang til deres marker, samt til Christensen, Tom 2008: Ældste Lejre? I: Skalk, Jørgensen, Lars 2006: Tracking down the ari- og håndværkere ved Tissø i det årh. I: Tissø dem, som har deltaget i udgravningerne. En særlig 2008: 6, s Højbjerg. stocracy. Distribution patterns and coin use at the og Åmoserne kulturhistorie og natur. Pedersen, L. tak til Per Poulsen fra Nationalmuseet, Jens Nielsen Gotfredsen, Anne B. 2005: Jagt og husdyrbrug i Viking manor and market at Lake Tissø, Denmark. (red.). Fra Holbæk Amt, 2003, s Holbæk. fra Kalundborg Museum, samt metaldetektor- sen jernalder og vikingetid på stormandssædet I: H.W. Horsnæs & J.C. Moesgaard (red.), 6th Nordic Jørgensen, Lars & Pedersen, Lisbeth 1996: Vikin- folkene René Larsen, Ib Larsen og Flemming ved Tissø. I: Årets gang, 2005, s Kalundborg Numismatic Symposium. Single Finds: the Nordic ger ved Tissø. Gamle og nye fund fra et handels- og Nielsen fra Reersø for deres medvirken gennem Museum, Pedersen, L. (red.). Kalundborg. Perspective. Nordic Numismatic Journal, , håndværkscenter. I: Nationalmuseets Arbejdsmark, hele udgravningsprojektet. Jørgensen, Lars 1998: En storgård fra vikingetid s Copenhagen. 1996, s København. ved Tissø, Sjælland en foreløbig præsentation. I: Jørgensen, Lars 2008: Manor, cult and market at Jørgensen, Lars & Pedersen, Lisbeth 1999: Vikin- Lars Larsson & Birgitta Hårdh (red.), Centrala Plat- Lake Tissø. I: Stefan Brink & Niel Price (red.), gerne ved søen. I: Skalk, 1999: 1, s Højbjerg. ser Centrala Frågor, Acta Archaeologica Lunden- The Viking World, s Routledge/Oxon. sia Ser. In 8, nr. 28, s Lund

75 Lindqvist, Sune 1929: Gamla Uppsala fornminnen. (Svenska fornminnesplatser, 13). KVHAA. Stockholm. McGuire, Brian Patrick 2008: Da Himlen kom nærmere... Gyldendal, København. Nordahl, Else 1996: templum quod Udsola dicitur i arkeologisk belysning. AUN, 22. Uppsala. Olsen, Olaf 1966: Hørg, Hov og Kirke. Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier. København. Pedersen, Lisbeth 2001: Som perler på en snor. Kulturmiljøer fra Store Åmose til Storebælt. I: Fra Holbæk Amt. Blumensaadt, P. (red.). Historisk samfund for Holbæk Amt. De Kulturhistoriske museer i Holbæk Amt. Holbæk. Pedersen, Lisbeth, Fischer, Anders, Olsen, Jesper & Bennike, Pia 2006: Vikinger på foryngelseskur. I: Årets gang Kalundborg Museum, Pedersen, L. (red.). Kalundborg. Pedersen, Lisbeth & Staal, Benny 2006: Tor og Loke fra Tystrup en ny brik til den nordiske mytologi? I: Årets gang, 2007, s Kalundborg Museum. Pedersen, L. (red.). Kalundborg. Schülke, Almut 2007: Kommunikationslandschaft Wasserwege versus Landwege im Umfeld des wikingerzeitlichen Zentralplatzes Tissøs, Westseeland. I: Biermann, F. & Kersting, T. (red.), Siedlung, Kommunikation und Wirtschaft im westslawischen Raum. Beiträge der Sektion zur slawischen Frühgeschichte des 5. Deutschen Archäologenkongresses in Frankfurt an der Oder, April 2005, s Weissbach: Beier & Beran. Söderberg, Bengt 2003: Järnålderens Järrestad. Bebyggelse, kronologi, tolkningsperspektiv. I: Järrestad. Huvudgård i centralbygd, Bengt Söderberg (red.). Riksantikvarieämbetet Arkeologiska undersökningar Skrifter, nr. 51, s Lund. Söderberg, Bengt 2005: Aristokratisk rum och gränsöverskridande. Järrestad och sydöstra Skåme mellan region och rike Riksantikvarieämbetet Arkeologiska undersökningar Skrifter, nr. 62. Lund. Thomsen, Lone Gebauer 2009: Pit Houses on Zealand in the Late Iron Age and the Viking period a survey based on the material from the excavation at Tissø. I: Glaube, Kult und Herrschaft. Phänomene des Religiösen im 1. Jahrtausend n. Chr. in Mittelund Nordeuropa. Hrsg.: Uta von Freeden, Herwig Friesinger & Egon Wamers. Kolloquien zur Vor- und Frühgeschichte, Band 12, s Frankfurt. Thomsen, Lone Gebauer 2010: Grubehusene som væverum. Overvejelser om funktionsbestemmelse af grubehuse. I: H. Lyngstrøm m.fl. (red.), Værkstedet. Smedens rum. Arkæologiske Skrifter, 9, s København

76 Udgravninger. Medlemmer af Kalundborg Arkæologiforening medvirker ofte ved museets arkæologiske virksomhed. Tre medlemmer ligger her på knæ for oldtiden på Sprogø, da Kalundborg og Omegns Museum i 1988 foretog omfattende arkæologiske udgravninger, inden entreprenørmaskiner indrettede den afsondrede ø til trafikknudepunkt. I 1100-tallet havde Sprogø også en central placering. Der blev opført en udkigsborg på øen, som sammen med flere andre borge, bl.a. Esbern Snares i Kalundborg, beskyttede de østlige dele af det nuværende Danmark. (Foto: L. Pedersen)

77 Esbern Snare og hans borg i Kalundborg Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl 1 Fig. 1. Kalundborg. Skitse med borgen i byens vestre ende og kirken omtrent midt i byen. Alt var vistnok omgivet af sumpede områder. Fra oplandet var der adgang til byen fra øst, mens der fra borgens sydvestre hjørne var let adgang til havnen. Den stenbyggede borg er sandsynligvis påbegyndt af Esbern Snare, mens kirken vistnok er opført af hans datter og svigersøn Ingeborg og Peder Strangesen. (Efter Hertz 1990, let beskåret) Kalundborgs begyndelse er tæt knyttet til Esbern Snare en af de navnkundige helte fra anden halvdel af 1100-årene, som sammen med familie og venner (og mange andre) bistod kong Valdemar den Store (konge ) med genopbygningen af Danmark efter mange års borgerkrig og mange års overfald fra venderne syd for Østersøen. Det er disse vendiske sørøvere, der sigtes til i citatet til højre, som er den ældste omtale af Kalundborg. Den findes i historieskriveren Saxos store værk på latin, Danernes Bedrifter (Gesta Danorum), der blev færdigt kort efter år Men værket slutter allerede i 1185 med den definitive sejr over venderne, hvor både Esbern Snare, hans endnu mere berømte bror, ærkebiskop Absalon, og Valdemars søn Knud den Sjette (konge ) var med. Det skete nær byen Cammin/Kamień i det nuværende Polen, hvor fyrst Bugislav af Pommern under et vældigt tordenvejr underkastede sig den danske konge. 2 Vi kender ikke det præcise årstal for opførelsen af borgen i Kalundborg, men Saxo skriver, at der på den tid altså da borgen blev bygget var alvorlige trusler mod det danske rige fra både venderne, nordmændene og sakserne (dvs. tyskerne), og ud fra den sammenhæng, citatet indgår i, kan vi formode, at borgen blev bygget i 1160 erne, sandsynligvis i anden halvdel af dette årti, og måske kun kort tid før Da man ved udgravninger vest for Lindegården i 1907 fandt rester af en borg fra ældre middelalder, blev den da også straks kendt som Esbern Snares borg (fig. 1). Saxo fortæller Det var også i den periode, andetsteds i sit at Esbern byggede Kalundborg værk lidt mere og med denne nye befæstning om Kalundborg rensede havnen for fjendtlige og Esbern, nemlig at en vis Hake sørøvere. (en person fra sagntiden) samlede sin flåde i den havn, der på dansk hedder Hærvig, landsatte sine krigere og opstillede hæren på det sted hvor nu Esbern har bygget en borg der med sine fæstningsværker kan beskytte omegnens befolkning og holde de vilde barbarer borte. Og i året 1199 er Esbern Snare omtalt i et retsdokument som herr Esbern af Kalundborg. 3 Selve navnet Kalundborg (Kalendeburc i 1199) menes at betyde borgen ved lunden med alliker (Kalund = lunden med alliker) 4 læs mere i Rikke Steenholt Olesens artikel. Man kunne tro, at navnet ville blive Esbernsborg, men det var ikke almindeligt på den tid at prale med sit navn på den måde. Kalundborg Fjord, eller i alt fald den inderste del, hed som nævnt Hærvig (Herwig), altså hærens vig eller fjord, utvivlsomt fordi den på den tid spillede en vigtig militær rolle

78 Esbern Snare Hvem var Esbern? 5 En forståelse af manden og hans tid er en forudsætning for at forstå både Kalundborgs og Vestborgens begyndelse, for derom er der ikke mange konkrete oplysninger. De allerfleste oplysninger om Esbern findes i Saxos Danmarkshistorie, hvor den såkaldte Hvideslægt (efterkommere af den sjællandske stormand Skjalm Hvide) spiller en central rolle i 1100-årene, især i forbindelse med genoprettelsen af et samlet rige efter de mange indenrigs- og udenrigspolitiske problemer op til og i årene efter 1157, da Valdemar den Store blev enekonge i Danmark, efter at to andre danske konger, Svend Grathe og Knud, var blevet dræbt. Hvideslægten, der foruden Esbern omfattede hans bror Absalon og bl.a. fætteren Sune Ebbesen og hans mange børn, var og forblev Valdemars trofaste støtter og fik både meget store gaver af kongen og meget store og attraktive embeder. Absalon fik således København, og det siges tit, at Esbern fik Kalundborg, men der er ingen konkrete oplysninger om dette. Absalon blev biskop af Roskilde allerede i 1157 og 20 år senere ærkebiskop i Lund, og begge steder blev han efterfulgt af en af Sunes sønner i Roskilde af Peder Sunesen og i Lund af Andreas Sunesen. Det var også Absalon, som foranledigede, at Saxo skrev sit store historieværk, hvilket naturligvis betød, at slægten og især Absalon kom til at brillere her, og at Sjælland kom til at spille en overordentlig stor rolle for det var her, slægten hørte hjemme og havde langt hovedparten af sine efterhånden meget omfattende jordejendomme. Men om slægtens ekstreme rigdom, politiske magt og status gik langt tilbage i historien, som man læser hos Saxo, og som det tit fremføres, er nok tvivlsomt. Meget skyldtes sandsynligvis dens nære tilknytning til borgerkrigenes sejrende parti og Valdemar den Store. 6 Esbern Snare blev født omkring 1127 og døde i 1204, knap 80 år gammel. Han var søn af Asser Rig og fru Inge, der må have haft en vis status, for Valdemar, som var af kongeslægt, blev opfostret hos dem i Fjenneslev, mellem Ringsted og Sorø, sammen med Esbern, Absalon og søsteren Ingefred. Gennem hele livet stod brødrene ubrydeligt ved Valdemars og hans sønners side og tog del i alle tidens store begivenheder. De hørte til inderkredsen omkring kongen, og begge brødre udmærkede sig i både krig og fred som rådgivere, strateger, ledere i mange konkrete situationer og snarrådige initiativtagere. Begge var også store sømænd, der var overordentlig aktive i arbejdet med at rense de danske farvande for sørøvere og venderoverfald. Men der var den forskel, at Esbern deltog aktivt i selve krigshandlingerne og derfor også fik masser af fysiske skader, 7 mens Absalon som kirkens mand ikke måtte bære våben. Så vidt vides handlede brødrene altid i stor enighed der er i alt fald ingen oplysninger om søskendestrid eller konkurrence, og med Esberns militære karriere modsat Absalons kirkelige var der også en god arbejdsdeling. Nogle bestemmelser i Absalons testamente han døde i 1201, tre år før Esbern tyder også på, at de stod hinanden nær. Esbern fik her testamentariske gaver med særlig familietilknytning, nemlig barndomshjemmet i Fjenneslev og det sølvbæger, som Hildebrand havde lavet, og det lille bæger, som hans fader plejede at skåle med (monstro de kom Fig. 2. Danmark med lokaliteter omtalt i teksten. (Tegnestuen, Moesgård, 2011)

79 til Kalundborg?), og hans sønner blev betænkt med af slagne vendere på stager foran borgen i Køben- fra Esbern Snare og Absalon og deres familie. Den med statuen af guden Svantevit, der blev hugget i hver et af de større sølvbægre. 8 havn, hvilket skal have bidraget til at stoppe sørø- ansvarlige for dramaet i Roskilde var ifølge samti- stykker og brugt til brænde under kødgryderne til vertogterne. 10 Om tilsvarende er sket i Kalundborg, dens oplysninger Svend Grathe, der søgte at blive hærens aftensmad. 12 Kong Valdemars succes blev Slægtens magt, rigdom og status i anden halvdel ved vi ikke. enekonge. Det var Esbern, som skaffede skib til fejret den 25. juni 1170 ved en storslået kirkefest af 1100-årene markeres af det fornemme kloster Valdemar og hans følge og bragte dem over havet i i Ringsted, hvor hans lille søn, Knud, blev kronet i Sorø, som de grundlagde som gravkirke og min- Det hører med til Esberns baggrund, at mange en vældig storm. I oktober samme år spillede han som medkonge og arvefølgen dermed sikret, og desmærke svarende til kongeslægtens gravkirke i medlemmer af den tæt sammenknyttede slægt var en afgørende rolle i det definitive slag på Grathe hvor hans far, Knud Lavard, blev ophøjet som hel- klosteret i Ringsted. Begge var opført i det dengang bredt internationalt orienterede og kultiverede. Hede syd for Viborg, hvor Valdemar sejrede, og gen; her var Esbern utvivlsomt med, selv om han helt moderne byggemateriale tegl, ligesom Absalon Både Absalon og fætteren Sunes sønner, Andreas Svend blev dræbt. og de andre tilstedeværende verdslige stormænd og Peder Sunesens nye Roskilde Domkirke. Også og Peder, havde studeret i Paris Anders også i ikke nævnes ved navn. 13 Og da fyrst Bugislav af en række landsbykirker på Sjælland er opført af Oxford og Bologna og de fastholdt livslange ven- I tiden derefter gjorde Valdemar og hans venner en Pommern blev besejret i 1185, og hele venderlan- Hvideslægtens medlemmer, bl.a. rundkirkerne i skaber med ungdomsvenner i udlandet, samtidig stor indsats for at rense havet for vendiske og an- det dermed var erobret og indsatsen mod vender- Bjernede og Pedersborg (den sidste er nedrevet, med at der kom adskillige udenlandske munke til dre sørøvere, der havde haft omtrent frit spil i man- ne fuldbragt, deltog Esbern selvsagt, som nævnt men rester kan ses på kirkegården til den nu- de danske klostre, som blev grundlagt i disse aktive ge år. Der blev organiseret permanente søbårne indledningsvis. Men det hører også med i billedet, værende Pedersborg Kirke) samt Fjenneslev, der år. Størst betydning af dem fik broder Vilhelm fra vagtstyrker, og både Esbern og Absalon var tit ude at han var medvirkende årsag til et indædt oprør i ligesom andre kirker blev smykket med fornemme Paris, der blev indkaldt af Absalon for at refor- blandt dem. Desuden begyndte man på regelmæs- Skåne ( ) mod kongen og især Absalon, der kalkmalerier. Og måske opførte Esbern Ubby og mere et kloster på Eskilsø i Roskilde Fjord; det sige togter mod de vendiske lande, hvor Esbern, var blevet ærkebisp i Hans sæde var i Lund, Sæby Kirker ved Tissø; sene traditioner knytter flyttede siden til Æbelholt i Nordsjælland. Så vidt Absalon og deres slægt også spillede afgørende og det var et af stridspunkterne, at han gav store ham til de to lokaliteter. Om disse kirker, se Hugo vides rejste Esbern selv ikke meget i udlandet, når roller. Saxo har mange og detaljerede beskrivelser lukrative embeder i Skåne til sine slægtninge og Johannsens artikel i denne bog. der ses bort fra hans militære eller diplomatiske af disse togter også af mange konkrete kampe til venner fra Sjælland, heriblandt Esbern. Han og den aktiviteter hos venderne syd for Østersøen eller i lands og til vands. Bl.a. beretter han, at Esbern og øvrige slægt gjorde en overordentlig stor indsats Tiden var præget af stor religiøsitet, og et voldsomt Nordtyskland og Norge. Men Saxo beretter om én fætteren Sune Ebbesen brugte armbrøster, tidens for kongemagten og fædrelandet, men de var også kirkebyggeri og fornemt kirkeudstyr var blandt større udlandsrejse i 1162, hvor Esbern som del af moderne mekaniske skydevåben dog uden større godsejere med megen sans for jord og indtægter. de synlige udtryk herfor. Hertil hørte også gaver Valdemars inderkreds fulgte ham til et møde med held i den konkrete situation; det er første gang til klostre, og Sorø Klosters Gavebog rummer den tyske kejser i Saint-Jean-de-Losne ved floden armbrøster er omtalt i Danmark. 11 Der fortælles En historie, som ikke skyldes Saxo, kaster et inter- oplysninger om også Esberns gavmildhed mod Saône, nær grænsen til Frankrig. også om Esberns store mod, og hvordan han fort- essant skrålys over både personen Esbern og hans familieklosteret i form af jordegods som det dog satte kampen, selv om han var omtrent halvdød, og tid og skal kort refereres. I 1187 var Esbern og an- længe lykkedes hans arvinger at holde tilbage. Han Esbern var en meget stor godsejer og samtidig hvordan han i kritiske situationer anvendte list for dre af rigets stormænd til julegilde hos kong Knud. accepterede også, at Absalons gods (bortset fra rådgiver for kongen og en fremragende og dristig at afskrække fjender og komme i sikkerhed. Det fandt sted i Odense, hvor en pavelig udsending Fjenneslev) blev skænket til klosteret. 9 Men dyb kriger og sømand. Han fremstilles af Saxo som mødte frem med budskab om, at Jerusalem var fal- religiøsitet hindrede ikke grusomhed mod fjender: meget stærk, snarrådig, iderig, hårdfør og vedhol- I 1168 nåede indsatsen mod venderne et højde- det til de vantro, og med opfordring til korstog for Plyndringer og afbrændinger af civile landsbyer dende, og som en realistisk, fremsynet og ærlig punkt med erobringen af tempelborgen Arkona på igen at få kristent herredømme over den hellige by. hørte til dagens orden i fjendeland, og godt byt- rådgiver. Efter det famøse Blodgilde i Roskilde i Rügen. Her var brødrene naturligvis blandt hoved- Stor sorg greb festdeltagerne, og den ca. 60-årige te var et vigtigt incitament for at deltage i et togt. 1157, hvor kong Knud blev dræbt, og kong Valde- personerne, og Esbern og fætter Sune forestod Esbern holdt en lang brandtale med opfordring til Saxo skriver også, at Absalon lod opsætte hoveder mar blev såret, undslap han til Jylland med bistand den totale ødelæggelse af den hedenske helligdom at drage ud, idet han dog selv følte sig for gammel

80 dertil. Han må have haft store talegaver, for 15 stor- men der er på den anden side en vis mulighed for, velegnet som udfaldsport i kampen mod sørøvere mænd blev så opildnede, at de meldte sig det var at han faktisk var den første, som blev begravet i og for kontrol over havet, der som nævnt fik høj til det såkaldte 3. korstog ( ). Efter moden blykisten, og at skelettet blev fejet til side, da endnu politisk prioritet, da Valdemar blev konge over hele overvejelse faldt 10 af dem dog fra før afrejsen og en person skulle ligge her. Det har været en stor og Danmark i For at sikre herredømmet over de flere undervejs, og da de sidste nåede frem til Det kraftig mand, ca. 179 cm høj, der formentlig hav- danske farvande blev der opført en række borge i Hellige Land, var der våbenstilstand. De tog så de nået en høj alder, da han døde, sikkert over 60 hovedsagelig den sydøstre del af landet, hvor faren hjem over Byzans (nu Istanbul). 14 år. Han har været svært plaget af gigt i ryggen, og var størst. På Sjælland kom borgene til at ligge un- overalt på skelettet, og i særlig grad i fødderne, var der Valdemar og hans betroede venner Esbern og Esbern har sikkert boet på skift på flere af sine der tegn på meget svær belastning af knogler, led Absalon (jf. fig. 2). mange ejendomme, ligesom tidens andre stor- og muskler. Men der var ikke sikre spor af læsioner. mænd. De omfattede som nævnt måske Ubby og Tænderne var hårdt angrebet af karies, og tygge- Absalons borg i København bidrog således afgøren- Sæby i Nordvestsjælland, og han skal være død fladerne præget af hårdt slid. Var dette Esbern? 15 de til sikringen af Øresund og overfarten til Skåne. efter at være faldet ned ad en trappe på Sæbygård. Valdemar selv lod opføre en borg på Sprogø, som Dette er uvist, men både Saxos omtale af hans Hvorfor byggede Esbern en borg var central i forhold til passagen gennem Storebælt borgbyggeri i Kalundborg, og at han i 1199 omtales i Kalundborg? og overfarten mellem Sjælland og Fyn, sandsyn- som Esbern af Kalundborg, viser en særlig tilknyt- Keramik og andre arkæologiske fund under Linde- ligvis i forbindelse med en borg i Tårnborg ved ning til byen, som blev videreført af en datter og gården, der nu huser Kalundborg Museum, og også Korsør og en anden i eller nær Nyborg. Han byg- svigersøn. fund andetsteds rundtom i byen viser, at der boede gede eller udbyggede desuden Vordingborg, som lå mennesker her, allerede før Esbern anlagde sin godt i forhold til vendertogterne og blev et af hans Esbern blev i 1204 begravet i familieklostret i Sorø. borg. 16 Det kan have været et fiskerleje (måske med foretrukne opholdssteder. Det var også her, han Den grav, som ifølge et gammelt katalog skulle tilknyttet befæstning?), og her var formentlig også døde. Adskilligt flere borge i det østlige og sydøstli- være hans, blev undersøgt i 1970 (fig. 3). Det var færgested til Jylland fra gammel tid, for den be- ge Danmark er tilskrevet Valdemar, selv om grund- en muret grav med hovedrum, hvori der lå en skyttede beliggenhed i bunden af den 12 km lange laget er usikkert. Esberns Kalundborg er en del af blykiste, som viste sig at rumme to mandlige skeletter, dels et, som lå anatomisk korrekt, og dels et andet, hvor knoglerne undtagen kraniet var samlet i gravens fodende. Hvem disse skeletter er fra, er ikke helt klart. Straks efter udgravningen anså man det første skelet, som også viste spor af en hel del læsioner, for at være Esbern Snares. Men ifølge antropologiske undersøgelser var den ca. 181 cm høje og ret kraftige mand omkring år, da han Fig. 3. Grav i Sorø Klosterkirke. Esbern Snare blev i 1204 begravet i klosterkirken i Sorø, og i 1970 blev der undersøgt en grav, som efter placeringen i kirken mentes at være hans. I den murede grav var der nedsat en blykiste med hovedrum, som rummede skeletter af to mænd nedlagt på forskellig tid. Skeletdelene af den ene mand, som muligvis er Esbern, var samlet i en dynge i gravens fodende, bortset fra kraniet, som lå i hovedrummet. Det uforstyrrede skelet var af en årig mand og kan ikke være Esberns. Han var næsten 80 år gammel, da han døde. (Foto: Nationalmuseet, 1970) fjord mellem Røsnæs og Asnæs var og er ideel som havn. Måske gik der en rute til Aarhus allerede på den tid; Adam af Bremen beretter i alt fald omkring 1070, at man fra Aarhus bl.a. sejlede til Sjælland. 17 Samtidig kunne fjorden give ly for krigsflåder, hvilket må være baggrunden for dens navn på Esberns tid, Hærvig. En borg i Kalundborg ville derfor ligge strategisk dette mønster. Med den strategiske beliggenhed kan det i øvrigt tænkes, at der også før Esberns tid har været en borg her. Det er ikke nævnt i skriftlige kilder, og arkæologiske spor heraf er usikre (se nedenfor), men Saxo oplyser f.eks., at Svend Grathe lod opføre forsvarsanlæg for landbefolkningen adskillige steder langs kysterne [...], 18 og med den tids meget få skriftlige kilder er det højst tvivlsomt, om en borg overhovedet vil være omtalt. Mange års døde, hvilket udelukker Esbern. Det andet skelet, godt både for at sikre den almindelige overfart borgerkrige og venderoverfald har givetvis skabt et hvor mange små knogler og nogle tænder mang- mellem landsdelene og for at sikre egnens befolk- behov. 19 lede, har muligvis først været begravet andetsteds, ning mod angreb fra søsiden. Desuden var fjorden

81 Fig. 4. Fugleformet fløjte af hvidlig keramik med rødorange bemaling, fundet på Vestborgen. Højde: 5,2 cm. Fotos og rekonstruktionstegninger. Fuglens næb, top, fødder og halespidser samt blæserøret er afbrækket. Den stammer fra Vesteuropa, muligvis Nordfrankrig, og er fra eller første halvdel af 1200-årene. Typen er meget sjælden; det er ikke lykkedes at finde paralleller til den. Den lille fløjte er således med til at vise, at Vestborgens beboere havde internationale forbindelser. (Foto: Jens Olsen; tegninger efter Dunning 1968) Esberns efterfølgere i Kalundborg I sit lange liv var Esbern gift tre gange, med henholdsvis Holmfred, Ingeborg og Helene. Han fik tre sønner (Absalon, Jens og Niels) og to døtre (Cecilie og Ingeborg). Det blev Ingeborg, gift med den rige og mægtige Peder Strangesen, som overtog Kalundborg. Ligesom Esbern hørte han til kongens inderkreds. Peder døde i 1241, og Ingeborg i 1267, 20 og som det fremgår af Hugo Johannsens artikel i denne bog, var det formentlig dem, som lod den enestående femtårnede kirke opføre. Skår af fin importeret keramik (fig. 4-5) er med til at vise, at der var velstand i byen. 21 Som omtalt nedenfor er det sandsynligt, at nogle af de bygninger i Vestborgen, Fig. 5. Skår af importeret keramik fra eller 1300-årene; de gullige skår er muligvis fra 1100-årene. Skårene, som er af hvidt ler med glasur, stammer fra Nordfrankrig, Nederlandene og måske Rhinområdet. De er fundet i fyldlag på Kalundborghallens grund, og det er uvist, hvor de oprindelig kom fra. Ligesom fuglefiguren i fig. 4 viser de, at der var stor velstand i byen på denne tid. (Foto: Jens Olsen)

82 Vestborgen Fundet af Vestborgen og de arkæologiske undersøgelser Det var ganske uventet, da man i april 1907 stødte på murværk i Kalundborgs vestlige udkant. Lindegården var blevet solgt, og man havde påbegyndt udstykningen af den tilhørende jord, Lindevænget, og igangsat gravearbejder på grunden. Nationalmuseet blev tilkaldt, og under ledelse af arkitekt C.M. Smidt blev der foretaget udgravninger, som hurtigt viste, at murværket var af middelalderlig karakter (fig. 6). Man mente derfor straks at have fundet rester af den borg, som Esbern Snare ifølge Saxo havde ladet opføre i Kalundborg. Hidtil havde man ment, at det var borgen i byens østlige udkant. Denne opfattelse måtte nu ændres, og der Fig. 7. Detalje fra det sydvestre porttårns nordside med kvadrering af murværkets lyse puds, jf. fig En sådan kvadrering er også iagttaget på vestre ringmur og dele af vestfløjen. (Foto: Nationalmuseet, 1907) er i dag almindelig enighed om, at Vestborgen er måde, at det kom til at ligne en kvadermur (fig. 7). 24 den oprindelige fæstning, og at Østborgen først Murværk med sådanne kunstige kvadre var iagt- kom til senere; 22 om denne borg se Vivian Ettings taget flere andre steder og må af Smidt være anset artikel. Fundet af Vestborgen og de efterfølgende for karakteristisk for det ældste byggeri på stedet: udgravninger rejste i den grad historiens vinge- Esbern Snares borg. Denne tolkning var sikkert sus over Kalundborg, at planer om at realisere et inspireret af de samtidige udgravninger af middel- kulturhistorisk museum i byen blev aktualiseret og alderborgen under Christiansborg Slot; de viste, at Lindegården købt for at indrette den til museum. den ringmur af kampesten, der tilskrives Absalon, Ildsjælen i denne proces var praktiserende læge var beklædt på ydersiden med kridtstenskvadre, J.S. Møller, som havde mange og nære kontakter til som må have fået ringmuren til at fremstå ensartet Nationalmuseets medarbejdere. 23 og skinnende hvid. 25 Smidt så straks et slægtskab Fig. 6. Plan over Vestborgen og vestre del af byen, efter Smidt 1936 og med hans tolkning, som på nogle punkter nu er revideret (jf. fig. 9). 1: Sydvestre porttårn. 2: Den lange kælder i søndre fløj. 3: Fundamenter fra det af piller bårne flanketårn. 4: Østre porttårn. 5: Vestfløjen. 6: Kompleks af mindre bygninger. 7-8: Rundbygning for tilridning af heste samt den lange hestestald, begge fra senere tid i middelalderen. 9: Byens ældre, halvrunde nordvestre hjørnetårn. 10: Det yngre, kvadratiske nordvestre hjørnetårn. 11: Vestsiden af byens sydvestre hjørnetårn. der er anset for at være Esberns, i stedet er opført efter hans død og i så fald sikkert af Ingeborg og Peder at de moderniserede Esberns borg, der ifølge Saxo jo var anlagt med vægt på militære funktioner, så den blev en passende bolig for nogle af rigets mægtigste personer. C.M. Smidt kendte naturligvis Saxos omtale af Esbern Snares borgbyggeri. Det var formentlig derfor, han i 1907 begav sig til Kalundborg for at undersøge de fundne murrester. I en indberetning til Nationalmuseet beskrev Smidt den karakteristiske kalkpudsede kampestensmur, hvor murerne i pudsen, med murskeens bagkant, havde ridset riller på en sådan mellem Kalundborgs og Københavns borg, svarende til slægtskabet mellem Esbern Snare og Absalon. I øvrigt var datidens udgravningsmetode baseret på frilægning af bygningsrester (fig. 8) uden hensyntagen til de omliggende kulturlag, hvilket medførte, at man afskar lagfølger, som (i alt fald siden hen) kunne have givet mere præcise dateringer af bygningernes faser og hjulpet med at identificere deres funktioner

83 udvikling. Hertil bidrager også en række under- Den videre udvikling er formentlig som følger: På søgelser fra 1980 erne foretaget i et område mod et tidspunkt ændredes det ældste voldgravsforløb nordøst, mellem borgen og Højbyen, under ledelse radikalt. Man forhøjede borgbanken med ca. 1 m af arkitekt Johannes Hertz fra Nationalmuseet. fyld, og i den forbindelse sløjfedes alle de mindre På grund af en dengang eksisterende bebyggelse, grave på nær den yderste; til at holde på fyldmas- Kollemorten, blev dette område ikke undersøgt af serne blev der formentlig rejst en pælerække ved Smidt. 27 Nedenstående redegørelse for Vestborgens voldfoden. 30 På den modstående side forhøjedes tidlige udvikling og datering er således baseret på selve bybanken omkring 1356 med mindst 1,5 m Smidts artikel fra 1936, og hans iagttagelser ned- fyld i forbindelse med opførelsen af bymuren, 31 fældet i originaldokumentationen, suppleret med men om opfyldningen på borgsiden er sket på undersøgelserne i 1980 erne. samme tid, er uvist, da de stratigrafiske forhold mellem borgbanke og bybanke er uafklarede. Se- Borgbanke, vold og grav (fig. 9) nere er borgbanken endnu en gang forhøjet med De bedste iagttagelser vedrørende selve borg- ca. 1 m fyld uden for ringmuren, og den sidste af bankens tilblivelse, udseende og udvikling er de oprindelige grave blev fyldt op. Borgbanken fik fra undersøgelserne i 1980 erne. Det kunne her dermed et stejlt fald mod byen. 32 På et tidspunkt konstateres, at borgøen i vest var skabt ved en efter 1356, måske i begyndelsen af 1500-tallet, blev nord-syd-gående gennemgravning af bybankens bybanken igen forhøjet. Foreløbig er det uvist, om lavere vestlige del, hvorved der dannedes en disse to yngste opfyldninger har forbindelse med voldgrav; borgbanken blev derved afskåret til en hinanden. Efterhånden gik borgen i vest af brug og nærmest ligebenet terrænformation (jf. fig. 1). Ar- blev nedbrudt og glemt. Fig. 8. Sydfløjens kældertrappe og bag den spor af et varmluftsanlæg, en hypokaust, under udgravning, jf. fig I baggrunden ses arbejdsmændene i gang med at frilægge ruinerne. Set mod vest. (Foto: Nationalmuseet, 1907) i breve, notesbøger, tegninger og fotografier. Hans hovedinteresse var bygningsresterne, og det er sparsomt med andre typer af oplysninger, f.eks. bejdet var tydeligvis sket i flere omgange. I nordenden af denne gennemgravning blev der både på borg- og bysiden konstateret et system af mindre grave. I borgbankens nordøstre del var der tre på Der kunne altså iagttages tre overordnede faser: etableringen af volde og grave samt efterfølgende forhøjelsen af borgbanken og bybanken i to om- Selv om det i samtiden blev betragtet som et om stratigrafiske forhold, der kun indirekte anes i hinanden følgende volde med grav, hvoraf den ene gange, som ikke direkte kan knyttes sammen. En epokegørende fund, kom de arkæologiske udgrav- beskrivelserne, og om det fremdragne genstands- kunne følges i hele voldgravens længde mod syd; forhøjning af borgbanken uden for borgens ring- ninger af Vestborgen til at løbe indtil 1935, og der materiale på den tid ville genstandene dog heller på indersiden var den beklædt med tørv. På byens mur kan have betydet store forandringer også inde foregik restaureringer og supplerende undersøgel- ikke have kunnet bidrage til datering af borgen side tillod forholdene ikke en nærmere undersø- i selve borgen. Såfremt borgbanken og bybanken ser helt til 1953 med flere afbrydelser på grund eller forståelsen af dens funktion. Det viser sig gelse af disse fænomener. Disse grave og volde, blev forhøjet samtidig, gennemgik borgbanken og af pengemangel. Allerede i 1936 publicerede Smidt også, at iagttagelser og konklusioner i bl.a. notesbø- måske med palisader, er forsøgsvis tolket som det borgen selv deres største forandringer ved midten imidlertid sine indtil da opnåede resultater (jf. fig. gerne afviger noget fra, hvad han skrev i Der første forsvarsværk, og gravene kan have været af 1300-tallet. 6); det blev den eneste artikel fra hans side om tegner sig et mere nuanceret billede af Vestborgen, delvist vandfyldte. 28 En præcis datering findes ikke, udgravningerne af Vestborgen. 26 Men gennem alle der kan give anledning til en delvis anden tolkning men i tilknytning til to af gravene og en af voldene Ifølge Smidts notesbøger er der også konstateret årene nedfældede han sine iagttagelser og tanker af de enkelte elementers datering og anlæggets fremkom der keramik fra tiden ca mindst to større opfyldninger inde på selve borg

84 pladsen. Men Smidt lagde ikke synderlig vægt på Smidt, at intet tyder på, at dette parti oprindelig dem; de er kun indirekte omtalt, når murværket skulle være opført, derefter nedrevet og så gen- er beskrevet. 33 Om opfyldningerne skal kædes opført. Hvad angår åbningens funktion, mente sammen med de generelle forandringer uden for Smidt, at man derigennem med fordel kunne fragte ringmuren, kan ikke umiddelbart afgøres. sten og andre byggematerialer ind på borgpladsen i forbindelse med byggeriet. 35 Om forklaringen er Sydvestre porttårn (fig. 9.1) rigtig, kan ikke afgøres, men i givet fald må en så- Smidt mente, at Vestborgens ældste bygningsdel dan åbning hurtigt være lukket, så hele ringmurs- var det sydvestre porttårn, og at den søndre og forløbet blev færdigt. Alternativt kan åbningen vestre ringmur (fig ) blev tilføjet kort efter have været udfyldt med en træpalisade i perioder, tårnets opførelse. Porttårnet danner en uregelmæs- hvor den ikke skulle benyttes. sig femkant med et størstemål på ca. 8,5 x 9,5 m, og gennem en 3 m bred portåbning var der adgang Den søndre ringmur (fig. 9.2) er ca. 72 m lang og til borgen fra havneområdet og omvendt. Tårnet af samme karakter som den vestre, og der er ingen var opført af rå og kløvede kampesten, og mur- tvivl om, at de er opført samtidig. 36 Den søndre værket var pudset med kalkmørtel, hvori der var ringmurs eksakte forløb lige syd for sydfløjen ridset kvaderfuger (jf. fig. 7). Der skabtes således en (fig. 9.9) er usikker, ligesom sammenstødet mellem regelmæssig og jævn facade, selv om de rå kampe- den søndre og østre ringmur er meget ødelagt. sten enkelte steder stak gennem pudsen. 34 Den østre ringmur (fig. 9.5) er ca. 80 m lang, og kun Ringmuren (fig ) fundamentet er bevaret. Det samme gælder det Ringmuren synes at være udlagt og blev vel også rektangulære tårn midt på dette murparti (fig. 9.6). opført på en gang, idet der dog en tid formentlig Dybden på fundamenterne svarer til den vestre var en bred åbning i vestmuren. Den vestre ring- og søndre ringmurs, og den østre ringmur og disse mur (fig. 9.3) er ca. 80 meter lang og opført af rå og antages derfor at være opført samtidig. 37 Den ca. kløvede kampesten pudset med mørtel og deref- 26 m lange nordre ringmur er næsten helt forsvun- ter kvadreret. Den søndre ende af vestre ringmur det. I den vestre ringmurs nordende ses enkelte sluttede oprindelig 9,6 m fra porttårnet med en ret fundamentrester fra overgangen mellem denne og kant, hvori der indgår en stor kampesten. Denne den nordre ringmur. 38 åbning (fig. 9.4) er senere muret til, og udfyldningen afviger fra murens øvrige del. Udfyldningen Østre porttårn og overgangen til Højbyen er både opført på opfyldt grund, funderet mindre dybt, dårligt funderet og mindre solidt muret. I murværket indgår også tegl, som er fraværende i den øvrige del af vestre ringmur. Derudover fastslår (fig. 9.6) Det rektangulære østre porttårn var 10 m langt og 13 m bredt og ses som et fremspringende parti mod øst og vest omtrent midt på ringmuren. Kun Fig. 9. Plan over Vestborgen. 1: Sydvestre porttårn. 2: Søndre ringmur. 3: Vestre ringmur. 4: Udfyldning i vestre ringmur. 5: Østre ringmur. 6: Østre porttårn og tilhørende bygninger. 7: Vestfløj. 8: Den lille vestfløj. 9: Sydfløj. 10: Flanketårn. 11: Spor af ældre bebyggelse. 12: Den gotiske bygning. 13: Middelalderkælder. Vestborgens formodede udviklings- forløb. Grå: bebyggelse ældre end borgen? Sort: Esbern Snares borg med ringmur, tårne og residensfløj fra slutningen af 1100-tallet. Gul: udbygning af borgen med bl.a. ny residensfløj, begyndelsen af 1200-tallet. Grøn: nye bygninger inden for ringmuren, 1300-tallet? (Tegning: LMSJ, 2011, revideret efter Smidt 1936 og Andersen 1992)

85 fundamenter er bevaret. De er lagt i samme dybde på ydersiden er dette murværk pudset med kalk- som østre ringmurs fundamenter, og porttårn og mørtel og dekoreret med kvadrering. mur er derfor formentlig samtidige. Der har sandsynligvis været en bro over til Højbyen, men heraf Smidt konkluderer i en notesbog, at den vestlige af findes ingen spor. 39 Tårnets vestmur fortsætter godt de to østmure må være ældst, men han nævner også 4 m længere mod syd og 1 m mod nord, hvilket forhold, der kunne tale for det modsatte, altså at den tyder på, at der var en eller to bygninger på østre østre mur var ældst. For det første fraværet af tegl- ringmurs inderside. Om disse er oprindelige eller brokker i den østligste østmur. For det andet, at det tilføjet senere, kan ikke afgøres. Alle spor af selve bevarede kampestensmurværk i den vestre østmur portåbningen er forsvundet. ligger så højt, at det synes nødvendigt at fjerne det helt, hvis denne mur var brudt ned, og bygningen Vestfløjen (fig. 9.7) derefter gjort bredere, dvs. hvis den vestre østmur Ca. 1½ m fra vestre ringmurs inderside lå en 40 m blev erstattet af den østre. For det tredje, at der 4,25 lang og 8 m bred bygning. Smidt mente, at den og m syd for nordøsthjørnet af bygningen var en bro- den sydvestre port (fig 9.1) og ringmuren blev op- lægning, der løb vinkelret på bygningens længde- ført samtidig, men at der var flere faser. Bygningens retning og da denne brolægning eller vej gik tværs nordre del er ældst, mens de sydligste 8 m, ud for over det østre fundament og nåede tæt hen til det hullet i den vestre ringmur, er yngre og af ringere vestre, kan den ifølge Smidt have været i brug, da kvalitet; af denne del er der kun bevaret et skifte bygningen stod med den vestre østmur. 40 I artiklen med større kampesten. Bygningen er hovedsagelig fra 1936 konkluderede Smidt imidlertid, at vestflø- opført af kampesten, men i vestmurens vestside er jen er gjort smallere, altså at den østligste østmur der hist og her teglbrokker i fugerne mellem dem. er ældst. Hans argument er, at der i den renovere- Der er tydelige rester af kvaderfuger i pudsen på de (nu smallere) bygning var teglbrokker mellem vestmurens yderside. I bygningen er der spor af to sæt østmure. Af den kampestenene; de to andre af hans ovenfor nævnte argumenter fremføres ikke. 41 tidspunkt er gjort bredere. Hvorfor det skete, er uvist måske var det i forbindelse med, at banken Fig. 10. Sydfløjen afdækket, set mod vest. I baggrunden kældertrappen og hypokausten. Til højre to døre mod borggården, jf. fig (Foto: Nationalmuseet, 1927) østligste mur (angivet med grøn) er kun fundamen- På baggrund af Smidts oplysninger er det kun blev forhøjet og voldgravene omstruktureret. tet bevaret; det er 45 cm dybt og består af et skifte muligt at fastslå, at brolægningen er yngre end den af store kampesten på et lag små sten, og her er der østligste østmur. Den og vestfløjens smalle fase kan Hvad angår opførelsestiden for den første vestfløj tid. Tilstedeværelsen af tegl i murværk og funda- ingen teglbrokker. Af den vestligste af de to østmu- være samtidige, eller den kan være anlagt, længe er der ikke meget at holde sig til. Den udbredte menter udelukker ikke dette. Ingen genstandsfund re (angivet med sort) er mere bevaret. Dens efter at hele vestfløjen var nedbrudt. Det forhold, kvadrering, der findes både her, på det vestre port- giver en snæver datering af borgen eller belyser cm dybe fundament består af to skifter af store at der på bygningens vestmur og på dens vestre tårn og på dele af ringmuren, kendes også fra sjæl- bygningens funktion. Men det forekommer rime- kampesten med små kampesten imellem, og langt østmur er kvaderfuger i pudsen, mens dette savnes landske landsbykirker, hvor det dateres til anden ligt at tolke den som borgens første residensfløj. nede i fundamentet er der konstateret teglbrokker. på den østre østmur, tyder dog på, at den vestre halvdel af 1100-tallet. 42 I så fald kan både porttårn, Sydfløjen, der traditionelt opfattes som den ældste, Herover findes to skifter af kampesten lagt i mørtel; østmur er den oprindelige, og at bygningen på et ringmur og vestfløj fint placeres i Esbern Snares er uden tvivl yngre

86 Den lille vestfløj (fig. 9.8) I kælderens nordmur fandtes to døråbninger mod En ældre bebyggelse? (fig. 9.11) Umiddelbart nord for vestfløjen lå en mindre, selv- borggården. De var bygget af til dels riflede tegl, og Der blev også fundet forskellige mindre funda- stændig bygning. 43 Den var 14 m lang og 5 m bred, den østligste kunne lukkes og stænges indefra, den menter eller syldstensrækker, som Smidt ikke gør og der er bevaret et kampestensfundament, som vestre udefra. Smidt mente, at kælderrummet havde nærmere rede for i sin artikel. 49 Nogle af dem er mod syd er stærkt nedbrudt. Bygningen lå ligesom haft to rækker krydsribbehvælv, støttet af midter- beskrevet i notesbøger, mens andre ikke er. De afvi- vestfløjen ca. 1 m fra vestre ringmur og respekterer søjler. I rummets midterakse blev der fundet en ger i orientering fra mange af de andre bygninger fløjens første fase; den kan have fungeret samtidig række småfundamenter, der kan have båret søjler i borgområdet og er derfor vanskelige at indordne i med denne, men dens funktion er uvis. I det syd- eller piller, og et brudstykke af et ottekantet søjle- forhold til dem. Det kan dog fastslås, at de tilhører østre hjørne var der en art udbygning, der knytter skaft og et trapezkapitæl af granit støtter vel dette; bygninger fra vidt forskellig tid, og at de forholder sig an til vestfløjens udvidelse. men disse fund kan også have tilhørt overliggende til (mindst) to opfyldshorisonter på borgpladsen. 50 rum eller eventuelt en anden bygning i området. Sydfløjen (fig. 9.9, jf. fig. 8 og fig. 10) Desuden fandt man i fylden i kælderen en del form- Måske mest interessant er nogle dybtliggende spor Langs den søndre ringmur lå en ca. 52 m lang og sten og brudstykker af uornamenterede, glaserede af bygninger, hvis orientering afviger fra vestflø- 6 m bred bygning. I øst havde den et 22 m langt gulvfliser. 45 Hvad angår bygningens opførelsestid er jens. Smidt anfører, at de er af betydelig alder og og 6 m bredt kælderrum opført af kampesten og der kun få holdepunkter. Store dele af den er opført tilhører Vestborgens ældste fase, der for ham jo munkesten. En kampestenstrappe gav adgang til i tegl, og såfremt trapezkapitælet hører til her, blev var Esbern Snares borg. Han omtaler et øst-vest- den resterende 30 m lange del af bygningen, som lå den formentlig opført i begyndelsen af 1200-tallet 46 gående fundament af en enkelt række ret små noget højere. Men af denne var der kun dårligt be- altså godt en generation efter vestfløjen og ring- kampesten. Vinkelret på dette går mod nord et par varede fundamenter tilbage. Vest for trappen blev muren med porttårne, og formentlig nogenlunde tværmure, som er ældre end den ovenfor nævnte der fundet rester af et anlæg, som Smidt tolkede samtidig med Kalundborgs femtårnede kirke. 47 Om brolægning ved vestfløjen, og hvis fundamenter som en bageovn, men som må være en hypokaust denne kirke, se Hugo Johannsens artikel. løber ind under nordre sideskib i en senere opført et anlæg, hvor varm luft gennem åbninger i gulvet treskibet bygning (fig. 6.8, omtalt nedenfor) og er blev ledt op til et opholdsrum fra et underliggende Et flanketårn? (fig. 9.10) adskilt fra denne af godt 1 m opfyld. 51 Om der er fyrkammer, så man fik varme uden at blive plaget Sydfløjens kælder har i det sydøstre hjørne et tale om regulære fundamenter og murværk eller af røg (fig. 11). Denne hypokaust er blevet anset for fremspring på godt 1 m ud mod graven. Her blev blot syldsten, kan ikke afgøres ud fra notesbogens at være den ældste i Danmark, fra anden halvdel af der i sydmuren fundet tre lodrette aftryk af bortråd- oplysninger tallet, 44 men det må nok revideres, da sydflø- nede tømmerstolper, der er tolket som afstivning jen formentlig er yngre end før antaget. Hypokau- af muren. Smidt foreslog, at der her kan have stået Godt 15 m nordøst for denne bygning findes et ster optræder i borge og klostre, og i senmiddel- et tårn båret af kraftige murpiller, som var bygget øst-vest-gående fundament eller en syldstensrække Fig. 11. Rekonstruktion af hypokaust. Der tændes op i fyrrummet, så kampestenene i kammeret ovenover bliver ophedet. Varmekanalerne, der ender i huller i gulvet i det overliggende rum, er lukket med låg, og røgen ledes ud gennem en særskilt kanal. Når fyringen er afsluttet, lukkes røgkanalen, lågene over varmekanalerne fjernes, og varmen fra kampestenene stiger op i det overliggende opholdsrum. (Efter Hertz 1990) alderen også i borgerhuse; de komplicerede anlæg findes naturligt nok i bygninger tilhørende den velstillede del af befolkningen, og ikke mindst de første i landet må have været solide statussymboler. ud på skrænten mod graven. Fundamenterne var dårligt bevaret, og der er ikke nærmere oplysninger om dem. 48 Tårnets form og udseende kan på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke nærmere bestemmes. Det kan heller ikke afgøres, om tårnet hørte til det oprindelige ringmursanlæg. af yderligere en bygning, der på grund af placering og orientering kan være opført samtidig med den lige nævnte bygning. Fundamentet/sylden består af mindre kampesten med munkestensbrokker hist og her og ligger under godt 75 cm fyld og yngre bygninger. 52 I den vestre ende løber flere funda

87 En gotisk bygning? (fig. 9.12) Vestborgens udvikling sammenfatning (fig. 9) Omtrent midt i borgområdet har der ligget en 45 m Nærstudier af oplysningerne i C.M. Smidts no- lang og 14 m bred treskibet bygning og syd for tesbøger og plantegninger viser, at Kalundborgs den en cirkulær bygning med en diameter på ca. Vestborg har en betydeligt mere kompleks historie, 18 m (fig. 6.8 og 6.7). De blev af Smidt (1936) tolket end man får indtryk af i de foreliggende publikatio- som en stald med tilhørende ridebane fra mid- ner. Formentlig var der en bebyggelse på stedet, før delalderens sidste del. 53 Men ifølge notesbøgerne ringmuren med sydvesttårnet, østtårnet og vestflø- har de en langt mere kompleks bygningshistorie: jen blev opført. Om denne bebyggelse var befæstet, Midterskibets østlige del er antagelig den æld- er uvist, men det første voldgravssystem som har ste del af bygningen, som senere er udvidet. Den en meget bred dateringsramme kunne eventuelt oprindelige bygning har været 20 m lang og 7,5 m høre hertil, og som nævnt ovenfor fortæller Saxo, at bred og er senere forlænget med 25,5 meter mod Svend Grathe lod opføre forsvarsanlæg mod ven- vest. Denne forlængelse går med sin nordvestlige derne ved kysterne. Kan det være et af dem, vi her del hen over den yngste østmur i vestfløjen, 54 og ser titte frem i Kalundborg? Eller kan det eventuelt det nordvestligste hjørne støder op til vestfløjens være sådan, at Esbern først lod opføre en foreløbig ældste østmur. 55 Senere er den cirkulære bygning borg, der hurtigt blev erstattet med en solid borg og sideskibene kommet til; de er opført på ca. ½ af sten? At man anlagde borge på steder, hvor der m fyld. 56 Bygningen må altså være forlænget, efter allerede var en bebyggelse, kendes f.eks. også fra at vestfløjen er nedrevet, mens den østlige del og Vordingborg, hvor der under den første borg er vestfløjen i princippet kan have været samtidige. I fundet rester af en nedbrændt bebyggelse og en notesbogen omtaler Smidt bygningens ældste del sløjfet gravplads, der sandsynligvis har rødder til- som den gotiske bygning, men han giver ingen bage i 1000-tallet. 58 begrundelse herfor. Borgen med kampestensringmuren, to porttårne Fig. 12. Hjørne af kælderrum med velbevaret teglstensgulv, set fra øst, jf. fig Kælderen var formentlig en af de sidste bygninger, der blev frilagt ved C.M. Smidts udgravninger, og den findes ikke på hans oversigtsplan fra 1935 (fig. 6). (Foto: Nationalmuseet, 1935) Smidts oplysninger er for få til at drage egentlige En middelalderkælder (fig. 9.13, jf. fig. 12) Under den cirkulære bygning fandtes en velbevaret, 6x6 m stor kvadratisk kælder med trappenedgang i vest. Kælderen er opført af kampesten og vestfløjen er formentlig opført af Esbern Snare i tredje fjerdedel af 1100-tallet, alt med pudsede murflader dekoreret med kvaderfuger. Måske hører den lille vestfløj også til dette byggeri sammen med konklusioner om disse bygningers alder og til- og tegl og havde munkestensgulv. 57 Den er ikke nogle af de andre lettere fundamenter, der kort er menter/syldrækker vinkelret mod syd og danner to hørsforhold. Alligevel skal det nævnes, at især den nærmere omtalt af Smidt og optræder heller ikke omtalt. Det skal understreges, at der ikke foreligger små rektangulære rum. Da det ud fra de foreliggen- først omtalte bygning ligger så tæt ved og afviger så på hans oversigtsplan fra 1936, formentlig fordi den præcise dateringer af dette anlæg. Men med Es- de oplysninger ikke kan afgøres, om der er tale om meget fra vestfløjen, at de næppe kan være samti- var under udgravning på dette tidspunkt. Den er berns magt og status og med de opgaver, hans borg fundamenter eller syldsten, er det uvist, om der her dige. Dette fundament kan måske repræsentere en utvivlsomt fra middelalderen, men uvist hvornår. var tiltænkt, må man tro, at den havde en kvalitet har stået bindingsværksbygninger eller regulært bebyggelse, der er ældre end vestfløjen og måske og styrke svarende til borgherrens og til den borg, murede bygninger. også ældre end ringmuren. hans bror byggede i København. Tidens kirker vi

88 ser, at man var fortrolig med byggeri af kampesten, og lignende behandling af murværket med pudsede gotiske bygning (den nordligste del af midterskibet i den treskibede bygning) blev opført. Måske Noter 1. Af denne artikel er delen om Esbern Snare Laboratorium. Skeletterne blev genbegravet i kirken i Tak til Poul Grinder-Hansen, Niels og kvadrerede overflader findes som nævnt på ad- er kælderen, med en ukendt tilhørende bygning, fortrinsvis skrevet af Else Roesdahl og delen om Lynnerup, Marit Zimmermann og Verner Alexan- skillige af tidens sjællandske landsbykirker og også også fra denne mulige fase. Vestborgen af Lars Meldgaard Sass Jensen. dersen for kopi af rapporterne. på kongens vigtigste borg på Sjælland, Vordingborg (jf. fig. 2). På sydsiden af denne borgs søndre ringmur findes to forholdsvis kraftige stræbepiller, der Perspektiver C.M. Smidts originaldokumentation viser, at Vest- 2. Saxo, Bog 14: 36.5; Bog 16: Saxo, Bog 7: 8,2; Danmarks Riges Breve, 1. rk, 3. bind, nr Nogle er afbildet i Kalundborg Historie, bd. 1. Nærmere dateringer mangler, men der er ingen tvivl om, at en del er fra før ca Se også formentlig er yngre end ringmuren selv. De blev borgen og dens udvikling er betydeligt mere kom- 4. Den Store Danske Encyklopædi: Kalundborg Holleufer 1990, passim. Der savnes en systema- fremdraget i , hvor Smidt arbejdede på pleks, end han fremstillede det i Da borgen 5. Dansk Biografisk Leksikon: Esbern Snare tisk dateringsmæssig gennemgang af de mange Vordingborg, og der sås tydelig kvaderindridsning imidlertid er central for forståelsen af og 6. Om Hvideslægten og dens baggrund, se Kræm- fund, bl.a. keramik, der gennem tiden er gjort i i mørtelpudsen meget lig den, han siden fandt i 1200-årenes magtspil og politiske udvikling, samt mer 2006; han er dog mere forsigtig i sin skepsis byen. Kalundborg. 59 En lignende kvadrering findes også for opfattelsen af vore tidlige borge, bør de mange over for slægtens meget høje status i ældre tid. 17. Adam af Bremen, Bog 4, 1 i en kampestenssat kælder tæt ved Fjenneslev udgravningsresultater afgjort samles, nybearbejdes 7. Se f.eks. Saxo, bog 14: Saxo, bog 14: 6.1 Kirke. 60 Fænomenet var udbredt i tiden. og publiceres. Det gælder også genstandsfundene, 8. Andersen 1996, Se f.eks. Skaarup 2005 både fra borgen og fra byen, som bl.a. kan bidrage 9. Ulsig 2000, 94-95; Esmark Dansk Biografisk Leksikon: Ingeborg, Peder Fra første færd var der adgang til borgen gennem med dateringer og med oplysninger om økono- 10. Saxo, Bog 14: Strangesen. Højbyen (jf. fig. 1), hvis udseende ikke er berørt her. miske og sociale forhold. For at afklare en række 11. Saxo, Bog 14: 40.6, Om fuglefløjten, fig. 4, se Dunning 1968, Det østlige porttårn gav fra byen adgang til bor- spørgsmål om borgens udvikling bør en sådan ny 12. Saxo, Bog 14: Tak til Per Kristian Madsen og Frans Verhaeghe gen, og gennem det sydvestre porttårn havde man bearbejdning af de gamle udgravningsresultater 13. Saxo, Bog 14: og 41.1 for besvarelse af forespørgsler om den. Syns- adgang til havnen. kombineres med moderne genudgravninger af 14. Krøniker fra Valdemarstiden (Beretning om punkt på datering af genstandsfund fra Vestbor- udvalgte udgravningsfelter; bl.a. vil stratigrafiske Danernes færd til det hellige land), gen generelt, se Holleufer 1990, Omkring år 1200 eller kort derefter er forholdene i iagttagelser af lagfølgerne uden tvivl give vigtige 15. Der er en kort redegørelse for udgravningen og 22. Hertz 1990, s. 89 vestfløjen måske blevet for trange eller umoderne, konkrete oplysninger. Denne metode er anvendt tolkningen af graven i Stiesdal En an- 23. Pedersen 2007 og man opførte sydfløjen af de moderne teglsten med gode resultater på f.eks. Vordingborg og inde- tropologisk rapport, som må være udarbejdet 24. C.M. Smidt 1907, Indberetning til Nationalmu- og med et moderne opvarmningssystem, en hypo- bærer skånsomme indgreb i fortidsmindet. Dette senere, findes på Antikvarisk-Topografisk Arkiv, seet. kaust. Det kan være sket nogenlunde samtidig med fremsættes som et fromt ønske ved 100-årsjubilæet Nationalmuseet. Den er anonym og udateret, 25. la Cour 1972, s. 280 opførelsen af den fornemme femtårnede kirke og for Kalundborg Museum, der blev en realitet netop men må være udarbejdet af Balslev Jørgensen. 26. Smidt 1936 på initiativ af samme personer, formentlig Esberns som følge af opdagelsen af Vestborgen i Der Muligvis mangler der nogle sider, da der hver- 27. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af datter Ingeborg og hendes mand, Peder Strangesen. er meget mere at sige om Kalundborgs Vestborg ken er indledning eller afslutning. På Antro- denne artikel ikke været muligt at gennemgå al og om byens historie, men der må graves først, og pologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, udgravningsdokumentationen fra Smidts under- Omkring 1356 ændredes bybanken radikalt med fundene må bearbejdes! Københavns Universitet, findes en ligeledes søgelser minutiøst. Mange optegnelser i notes- store opfyldninger, og måske blev borgbanken usigneret rapport i en lidt anden version. Tæn- bøgerne omfatter bl.a. nivellementer, som det forhøjet på samme tid. Dette kan også have med- derne er undersøgt af Verner Alexandersen; ville være meget tidskrævende at gøre brugbare. ført ændringer inde på borgpladsen. Måske var det rapporten fra 1970 med hans kommentar (2011) Der findes endvidere et omfattende fotomateriale, på den tid, at vestfløjen blev gjort bredere, og den findes nu på Nationalmuseet og Antropologisk der kan danne baggrund for et mere indgående

89 studium af bygningerne. Udgravningsdokumentationen fra undersøgelserne i 1980 erne er ikke 43. Bygningen kendes fra originaltegningerne og fra Smidt 1936, fig. 9. Den er ikke omtalt i Smidt 54. I omtalen af denne bygning i Notesbogen anser C.M. Smidt den østligste østmur i vestfløjen for Litteratur Adam af Bremen: Beskrivelse af øerne i Norden. opsøgt; informationerne herfra er baseret på 1936 eller i den udgravningsdokumentation, der at være ældst, selv om han på s. 33 konkluderer, Oversat og kommenteret af A.A. Lund. Højbjerg Hertz Alt materialet findes i Nationalmu- er fundet forud for denne artikel, formentlig at den vestligste østmur er den ældste seets Antikvarisk-Topografiske Arkiv. fordi den af Smidt medregnes under komplekset 55. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- Andersen, L.S. 1992: Kalundborg by- og borgruiner. 28. Hertz 1990, s af mindre bygninger. vænget, s Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Bevaringsarbejdet Hørsholm. 29. Ganshorn 1992, s Hertz 1975 Nationalmuseet Andersen, M. 1996: Ærkebiskop Absalons testa- 30. Ganshorn 1992, s C.M. Smidt 1907, Indberetning til Nationalmuse- 56. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- mente historie og kulturhistorie. I: Birkebæk, F., 31. Hertz 1990, s. 84 et; C.M. Smidt 1933, Rapport for udgravningerne vænget, s. 30, 38. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Christensen, T., Skovgaard-Petersen, I. (red.): 32. Ganshorn 1992, s på Lindevænget; Smidt 1936, s Nationalmuseet Absalon. Fædrelandets fader, s Roskilde. 33. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- 46. Lignende trapezkapitæler kendes fra Fjenneslev 57. Smidt 1936, s. 32 la Cour, V. 1972: Danske borganlæg til midten af det vænget. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Kirke; de er næppe ældre end 1200 og hører til 58. Wille-Jørgensen 1998, s trettende århundrede. København. Nationalmuseet en ombygning, der henføres til tiden lige 59. Wille-Jørgensen 1998, s Der er endnu Danmarks Kirker, Præstø Amt , Sorø Amt 34. Smidt 1936, s , 30 efter Samme type kendes også fra Vor ingen datering på dette murparti , Holbæk Amt København. 35. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- Frue Kirke i Kalundborg (og fra Kalundborg 60. la Cour 1972, bd. I, s At kvadreringen ikke i Danmarks Riges Breve, 1. række, 3. bind. Breve vænget, s Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Museums samling), som dateres til tiden o sig selv er et daterende element ses dog af dens og Abbed Vilhelms Brevsamling, udg. Nationalmuseet Se Danmarks Kirker, Holbæk Amt , brug i forbindelse med senere byggerier som af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Køben- 36. C.M. Smidt 1933, Rapport for udgravningerne på s f.eks. i 1400-tallet på borgen Lillöhus i Skåne. havn Lindevænget 47. Danmarks Kirker, Holbæk Amt , s. Dansk Biografisk Leksikon. 3. udgave 37. C.M. Smidt 1933, Rapport for udgravningerne på (S. Cedergreen Bech (red.)). København Lindevænget 48. Smidt 1936, s. 31 Den Store Danske Encyklopædi. København Smidt 1936, s Smidt 1936, s C.M. Smidt 1933, Rapport for udgravningerne på 50. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- Dunning, C.G. 1968: The trade in medieval pottery Lindevænget; Smidt 1936, s. 32 vænget, s Antikvarisk-Topografisk Arkiv, around the North Sea. I: Renaud, J.G.N. (red.): Rot- 40. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- Nationalmuseet terdam Papers. A contribution to medieval archaeo- vænget, s Antikvarisk-Topografisk Arkiv, 51. C.M. Smidt , Notesbog XXXVIII, Linde- logy, s Rotterdam. Nationalmuseet vænget, s Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Esmark, K. 2003: Fromhed og ære Hvideklanens 41. Smidt 1936, s. 32 Nationalmuseet gaver til Sorø kloster i tallet. I: Fra Holbæk 42. Danmarks Kirker, Præstø Amt , s. 1043; 52. Smidt anfører, at denne og den ovenfor beskrev- Amt, Tissø og Åmosernes kulturhistorie og Sorø Amt , s Dateringen af dis- ne bygning muligvis er samtidige, pga. funda- natur, s se kvadreringer angives i Danmarks Kirker til menternes dybde. C.M. Smidt , Notesbog Ganshorn, J. 1991: Kalundborgs slotte og be- første halvdel af 1100-tallet, men fænomenet XXXVIII, Lindevænget, s. 42. Antikvarisk-Topo- fæstning. I: T. Nyberg & T. Riis (red.): Kalundborgs henføres i dag til sidste halvdel af århundredet. grafisk Arkiv, Nationalmuseet. Historie, 4, s Kalundborg. Venligst oplyst af Hans Krongaard Kristensen. 53. Smidt 1936, s

90 Hertz, J. 1975: Some Examples of Medieval Hypocausts in Denmark. I: Chateau Gaillard, VII, 1975, s Hertz, J. 1990: Kalundborg, Danmarks Carcassonne. I: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1990, s Holleufer, L. 1990: Kalundborg i Middelalderen. En undersøgelse af byens topografiske udvikling indtil Kalundborg og Højbjerg [Hovedfagsspeciale i middelalderarkæologi, Aarhus Universitet, 1985]. Kalundborgs Historie, bd. 1 (T. Nyberg & T. Riis (red.)). Kalundborg Kræmmer, M. 2006: Den Hvide klan. Absalon, hans slægt og hans tid. 2. udg. Skippershoved Elektronisk udgave Krøniker fra Valdemarstiden, oversat af J. Olrik. København Pedersen, L. 2007: Vestborgen og Lindegården i Kalundborg 100 år med ildsjæle, mæcener og bevaring hvad vil vi i fremtiden? I: Fra Nordvestsjælland. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland, 2007, s Saxo = Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien. Bind I-II. Latinsk tekst udgivet af K. Friis-Jensen. Dansk oversættelse ved P. Zeeberg. København Skaarup, J. 2005: Øhavets middelalderlige borge og voldsteder. Rudkøbing. Smidt, C.M. 1936: Kalundborg. I: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1936, s Stiesdal, H. 1970: Ligger neden for sin broders grav. I: Skalk, 1970, nr. 6, s Ulsig, E. 2000: The Estates of Absalon. I: Friis- Johansen, K. & Skovgaard-Petersen, I. (red.): Archbishop Absalon of Lund and his World, s Roskilde. Wille-Jørgensen, D. 1998: Vordingborg Slotsruin. De arkæologiske undersøgelser i I: Kulturhistoriske Studier, 1998, s Ikketrykte kilder Indberetning til Nationalmuseet. C.M. Smidt Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet. Udkast til brev vedr. køb, undersøgelse og restaurering af ruinerne i Lindevænget. C.M. Smidt juli Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet. Notesbog C.M.S. XXXVIII, s (Lindevænget). C.M. Smidt Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet. 15 måleblade (1:100) af Vestre forborg. C.M. Smidt (en del udaterede). Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet. Rapport for udgravningerne på Lindevænget. C.M. Smidt Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet

91 Lindegårdens Riddersal med stuk fra ca på vægge og i loft. Det repræsentative rum danner ofte en stemningsfuld ramme om museets kulturelle arrangementer. Planer om at rive Lindegården ned og udstykke grunden blev skrinlagt i 1907, da en kreds af kulturhistorisk interesserede borgere landet over argumenterede for at bevare den særprægede sekslængede bygård med dens herskabeligt stukdekorerede beboelse og markante magasinlænger. (Foto: Mads Findal Andreasen, 2008)

92 Vor Frue Kirke bygherre og betydning Hugo Johannsen Fig. 1. Kalundborg, Vor Frue Kirke, set fra øst. (Foto: Jørn Brændgård, 1995) Danmarks Carcassonne har senest Johannes Hertz rammende kaldt Kalundborg i sin redegørelse for byens middelalderlige udviklingshistorie. 1 Og selvom byen for længst har mistet det meste af den arkitektur (Østborgen samt bymuren med den omgivende voldgrav og Munkesøen), som berettigede sammenligningen med den befæstede middelalderby i Sydfrankrig, jf. Vivian Ettings artikel i denne bog, besidder navnlig Højbyen omkring Vor Frue Kirke (fig. 1) stadig kvaliteter, der gør den til en af de mest tiltrækkende blandt vore gamle købstæder. Byens forfald indledtes med den svenske besættelsesmagts sprængning af Østborgen 1659 og fortsatte herefter støt og roligt, sideløbende med at det handelsmæssige tyngdepunkt var forlagt til Nederbyen, Kordel, ved foden af Møllebakken. På bakken lå i øvrigt resterne af Sct. Olai, en middelalderkirke, som var ældre end Vor Frue og oprindelig havde betjent et fiskerleje ved bunden af fjorden, som antagelig gik forud for Højbyens etablering. Vor Frue Kirke (fig. 2) var herefter det eneste monumentale vidnesbyrd om fordums storhed og fremhæves da også gang på gang i litteraturen. 2 Således skrev den engelske forfatter Horace Marryat (1860), at byen som så mange andre steder i Danmark kun havde lidt at bryste sig af ud over sin beliggenhed, historie og så Vor Frue Kirke one of the most remarkable ecclesiastical buildings in any country. 3 Heller ikke i faglitteraturen er der sparet på superlativerne, når det gælder Vor Frue Kirke, og ingen fremstilling af kulturhistorien i Kalundborg og omegn kan derfor undvære et afsnit om den femtårnede kirke, der trods ublu konkurrence fra siloer, kraftværker og olieraffinaderier fortsat hævder sig som byens vartegn på toppen af Højbyen. Kirken er bygget af store, røde teglsten, suppleret med granit i sokler, portaler og ikke mindst fire mægtige og 6,15 m høje søjler. Den raffinerede grundplan (fig. 3) er symmetrisk med en kvadratisk kerne skibet som udvides med fire korsarme, orienteret mod verdenshjørnerne. En analyse af planen godtgør, at bygmesteren har benyttet en måleenhed på 30,75 cm (en fod), og at hoveddimensionerne er bestemt af enkle, aritmetiske proportioner 1:1, 1:2, 2:3 og 3:4 såvel som geometriske figurer (fig. 4.ab). 4 Korsarmene, der i planen tilsammen danner et ligearmet græsk kors, har polygonale afslutninger og bærer fire ottekantede tårne, der indrammer et højere, firesidet tårn over skibets midte. Det markante tårnprydede ydre giver indtryk af noget større end det relativt beskedne indre (fig. 5), hvis altdominerende træk er de fire granitsøjler, som understøtter midtertårnet. Skibets ni fag dækkes af grathvælv, mens korsarmene er tøndehvælvede

93 halvsøjlerne omkring korsarmene blev ligeledes kirkens exceptionelle form, dernæst spørgsmålet restaureret, så de fremstod på samme måde som om kirkens datering og hermed om identifikation af ved kirkens opførelse, og i skibets sydøstre hjørne bygherren. Som afslutning fremlægges en ønske- blev en vindeltrappe til lofterne genopført. Endelig seddel for fremtidig udforskning af Vor Frue Kirke nymurede man hvælvene i skibet, der allerede var og dens omgivelser. blevet fornyet i , men i ukorrekt højde. Litteraturen om Vor Frue Kirke er omfattende. De ældste monografier fremkom i forbindelse med de to nævnte hovedrestaureringer. Således udgav arkæologen J.J.A. Worsaae i 1860 sammen med arkitekturmaleren Heinrich Hansen en beskrivelse af kirken, der dannede første bind i serien Danske Mindesmærker og samtidig skulle virke som inspirator for en kommende genrejsning. 5 Og i 1922 udsendte Mogens Clemmensen sammen med arkitekturhistorikeren Vilh. Lorenzen en omfattende monografi med dansk-engelsk paralleltekst. 6 I 1996 udgav Nationalmuseet som led i museets store inventarværk Danmarks Kirkers beskrivelse af Fig. 2. Kalundborg, Vor Frue Kirke, set fra sydøst fra fjorden. (Foto: Chr. Reinau, o. 1900) søn, Mogens. Formålet var nu mere arkæo- kirkerne i det gamle Holbæk Amt en særdeles omfattende registrering og analyse af kirken, af såvel logisk, nemlig at korrigere en række detaljer fra dens omgivelser og bygningshistorie som inventar Som kirken fremtræder i dag præges den af to Tvedes restaurering, som med tidens større kend- og gravminder. 7 Som optakt til denne præsentation omfattende restaureringer. Den første blev gen- skab til vor ældste teglstensarkitektur måtte virke var der i årene forinden desuden fremkommet en nemført i under ledelse af arkitekten Vilh. stødende ukorrekte. Det gjaldt først og fremmest række artikler, primært omhandlende bygningen. 8 Tvede og havde som sit vigtigste mål fornyelsen vinduerne, der blev fornyet i pagt med et oprinde- Efter Kirkeværkets store beskrivelse udgav Vor af midtertårnet, der var styrtet sammen i Her- ligt, som var bevaret bag det senmiddelalderlige Frue Sogns menighedsråd en vejledning, som med havde man genrejst et magtfuldt vidnesbyrd sakristi (fig. 6). Også indgangsdørene blev restau- sammenfatter hovedresultaterne. 9 Senest har Paul om den heroiske Valdemarstid, et nationalt symbol, reret og genskabt med kamtakkede portalfrem- Nawrocki behandlet kirken i forbindelse med sit der nu kunne være et pejlemærke efter nederlaget spring ud fra spor i murværket. I det indre fjernede oversigtsværk over den tidlige danske teglstensar- i 1864 og reduktionen af Danmark til en andenrangsnation i Europas udkant. Den anden restaurering blev foretaget 50 år senere, , under ledelse af arkitekten Andreas Clemmensen og hans man Jakob Kornerups historiserende vægbemaling (inspireret af Sorø Klosterkirke) og lod de røde teglstensvægge træde frem i overensstemmelse med de oprindelige forhold. Baser og kapitæler på kitektur. 10 Nærværende artikel vil fokusere på to udvalgte temaer: først en redegørelse for meningen med Fig. 3. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Grundplan med signaturer, som angiver murværkets alder (krydsskravering: oprindeligt middelalderligt murværk; skråskravering: senere middelalderligt murværk; prikning: nyere murværk fra ). (Efter Danmarks Kirker, Holbæk Amt, 5)

94 Den symbolske betydning det himmelske og jordiske Jerusalem Vor Frue Kirke skiller sig ud fra alle andre kirker, tiske formål. Det kan derfor ikke undre, at mange har været optaget af at give en forklaring herpå og på at finde dens forudsætninger. En gennemgang af tidens optagethed af det defensive efter nederlaget i 1864, således som det ikke mindst kom til udtryk i de store befæstningsanlæg omkring København som blev rejst i Valdemarstidens storslåede kirke- litteraturen herom er som et spejl af arkitekturhisto- ( ). I det konkrete tilfælde blev teorien alle- byggeri. Man har derfor med rette spurgt sig selv, riens udvikling siden midten af 1800-tallet og skal rede afvist ved fremsættelsen med særdeles gode hvorfor bygherren og hans bygmester valgte at ikke gentages i denne sammenhæng. 11 Ideen om, at argumenter, men har alligevel haft et langt efterliv skabe en så relativt upraktisk bygning i forhold til tårnrigdommen kunne have en forsvarsmæssig be- i kraft af den tankes romantiske tiltrækningskraft. de gudstjenestelige handlinger og i stedet satsede på grundelse blev fremsat af flere forfattere fra slutnin- Flertallet af arkitekturhistorikerne har dog koncen- kostbare tårnprydelser uden iøjnefaldende prak- gen af 1800-tallet og var næppe upåvirket af sam- treret sig om at finde konkrete forbilleder og har her bredt nettet særdeles vidt ud, så det omfatter alt A B lige fra fjerne eksempler i Armenien og Rusland til mere nærliggende i Europa fra Lombardiet (Milano) over Frankrig (St. Germigny-des-Prés) og Belgien (Tournai) til Nordtyskland (Brandenburg) og Norge (Nore). Denne jagt er dog i nyere tid forladt, og i stedet har man erkendt formens symbolske begrundelse som den væsentligste skabende kraft. 12 Ifølge en senmiddelalderlig tradition var midtertårnet viet til Maria, kirkens patron, mens de fire ottekantede tårne, som slår kreds herom, havde navne efter de fire vigtigste helgeninder, Skt. Gertrud, Skt. Maria Magdalene, Skt. Anna og Skt. Katharine. Selvom denne tradition, der til dels afspejler korsarmenes sidealtre, næppe er oprindelig, kan der være grund til at overveje, hvorvidt dedikationen til Den Hellige Jomfru, Guds moder, kan have haft indfly- Fig. 5. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Indre mod nord, set fra søndre korsarm. (Foto: Nationalmuseet) delse på formen. En sammenhæng kan ikke afvises. I hvert fald kender middelalderen en række Maria- i Vor Frue oprindelig var kuppelformet omkring en kirker, som med erklæret forbillede i det romerske cirkulær åbning (fig. 7) en form, som i Valdemars- Pantheon, der i 610 blev indrettet til kristen kirke tiden ellers kun kendes fra korsskæringen i Ribe (St. Maria Rotonda), og alle er centralbygninger Domkirke (o. 1200), også viet til Skt. Maria. 14 Fig. 4.A-B. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Grundplaner med studier af mål, proportioner og geometrisk konstruktion med udgangspunkt i en fod på 30,75 cm. (Efter Johannsen, Mål og Mening) med kuppelhvælv. 13 Det gælder bl.a. kejser Karl den Stores berømte ottekantede paladskirke i Aachen (o. Et andet symbolmættet forbillede, som også skal 800). Her er det værd at bemærke, at midterhvælvet nævnes, er templet i Jerusalem alle kristne kir

95 kebygningers prototype. Selvom Biblen utvetydigt beskriver Salomons Tempel som en langstrakt bygning, var der i middelalderen en alternativ opfattelse, som med udgangspunkt i Klippemoskeen (al-aqsa) på Tempelpladsen opfattede templet som en tårnprydet centralbygning. 15 Som sådan er Visdommens tempel på det gyldne alter i Sahl Kirke netop fremstillet (fig. 8). Fig. 6. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Blad med opmålinger af detaljer ( kongestolpe fra midtertårnet, oprindeligt vindue, skibets sokkel og gesims samt base og kapitæl fra skibets granitsøjler) ved Vilh. Ahlmann, (Efter H. Storck, Kalundborg Kirke, Tegninger af Ældre Nordisk Architektur, IV, 3. rk., Kbh ) En tredje centralbygning, som kan have været i bygherren og hans arkitekts tanker, er Gravkirken i Jerusalem, der endnu på korsfarernes tid fremstod som en kuppeldækket centralbygning omkring selve graven. En række kopier i vesteuropæisk kirkebyggeri er således netop udformet som centralbygninger med korsarme mod verdenshjørnerne. 16 Idemæssigt må det vigtigste forbillede imidlertid have været forestillingen om det himmelske Jerusalem (Åbenbaringen, 21, 10 ff.), den salighedens bolig, som ifølge Johannes Åbenbaring sænkes ned til menneskene ved tidernes ende. 17 Den jordiske kirkebygning blev ifølge kirkeindvielsesritualet sammenlignet med Himmelstaden og skulle som sådan være et forvarsel om den kommende herlighed i det hinsides. Himmelstaden blev under korstogstiden opfattet som en firesidet befæstet by med krenelerede mure og byporte flankeret af tårne. For de konkrete kirkebygningers vedkommende nøjedes man som regel med at citere enkelte markante elementer i denne arkitektur, f.eks. byporten i de tårnprydede vestfacader. Også i tidens kalkmalerier og kirkelige inventar (altre, monstranser, røgelseskar, lysekroner, fontehimle etc.) møder man gang Fig. 7. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Epitafium for Laurids Nielsen Gram og familie, udført 1661 af maleren Johan Eignis. Baggrunden viser kirkens indre, set mod alteret. Man bemærker den cirkelformede åbning i midterhvælvet og fremhævelsen af søjlernes skaftringe med rød farve. (Foto: Nationalmuseet) på gang citater fra Himmelstadens arkitektur (fig. 9), og her, hvor mulighederne ikke i så høj grad var hæmmet af praktiske hensyn, ser vi endda eksempler på korsformede centralbygninger prydet af tårne (fig. 10). Kalundborg Kirkes bygmester har sammensmeltet disse forestillinger i en unik komposition, der i sin konkrete udformning både henter ideer fra paladskirker (skibets firesøjlestruktur) og fra beskrivelsen af Himmelstaden. Særlig signifikant i så henseende er det, at den indre omkreds af det firesidede skib

96 måler 144 enheder ganske som Himmelstaden et forhold, som Karl den Stores bygmester også udnyttede i Aachen. Grundplanens enkle talforhold svarer ydermere til de aritmetiske proportioner, som åbenbares i musikalske harmonier og ifølge middelalderens tænkning var de samme principper, som universets guddommelige bygmester havde benyttet. Først og sidst er det således en bygning, som i ekstrem grad både i form, proportioner og billedideer er mættet med religiøs symbolik og som sådan et værdigt minde om kirkens bygherre og mester. Fig. 8. Visdommens tempel, dvs. Salomons Tempel i Jerusalem, vist som en kuppeldækket centralbygning flankeret af tårne. Detalje fra det gyldne alter, o. 1200, i Sahl Kirke (Ginding Herred, Ringkøbing Amt). Man bemærker de rudeformede åbninger på tårnene, som kan sammenlignes med tårnene i Kalundborg, Vor Frue Kirke. (Foto: Nationalmuseet) Bygherre og datering I betragtning af Esbern Snares magtfulde, karismatiske personlighed og hans dokumenterede tilknytning til Kalundborg (se Sass Jensen og Roesdahls artikel i denne bog) kan det ikke undre, at han tidligt er blevet tillagt rollen som bygherre ikke blot for stedets befæstning, men også den exceptionelle kirkebygning. Dokumentarisk belæg for, at Esbern også skulle være kirkens bygherre, eksisterer imidlertid ikke. En direkte omtale af kirken i en samtidig kilde kendes først i 1410, da Laurentius, sognepræst ved Den Hellige Jomfrus Kirke i Kalundborg, er omtalt ( Dominus Laurencii presbiteri, rector ecclesiæ B(eatæ) Virginis in Kalundburgh ). 18 Esbern Snare dukker tidligst op som bygherre i Sorø-abbeden Morten Pedersøns bog om Absalon og Esbern Snare (1587), hvori det hedder, at Esbern byggede kirker i Kalundborg og Ubby i Ars Herred. Historikeren Arild Huitfeldt satte ydermere årstal på, idet han i det i året 1600 udkomne bind af sin Danmarkskrønike skrev, at Esbern [...] har bygget Kalundborg slot, by og Kalundborg Kirke år Intet af dette er konkrete beviser, men er alligevel med mindre variationer blevet fastholdt også af den arkæologiske forskning indtil nyere tid. Således satte Mogens Clemmensen og Vilh. Lorenzen opførelsestidspunktet til En undtagelse er arkitekturhistorikeren Vilh. Wanscher, der i sit værk Architekturens Historie (1929) havde henført kirken til Valdemar Sejrs tid ( ). Nyvurderingen af kirkens arkitektur som led i forberedelserne til Kirkeværkets beskrivelse (1996) er gradvis om end af andre veje nået til samme resultat, nemlig at kirken allertidligst kan være planlagt og påbegyndt i Esberns sidste år, men efter al sandsynlighed skyldes hans efterfølgere på borgen i Kalundborg, datteren Ingeborg og hendes mand, Peder Strangesen, og først har stået færdig o I allernyeste tid har Paul Nawrocki anfægtet denne fremdatering og atter henført kirken til tallet. 20 Argumenterne for enhver datering må indtil videre bero på stilistiske vurderinger sammenholdt med Fig. 9. Det himmelske Jerusalem (Civitas Hierusalem). Detalje af det gyldne alter, o. 1135, fra Lisbjerg Kirke ved Århus (nu Nationalmuseet). En af portene til den himmelske stad er her isoleret som signatur for hele byen og indrammer Jomfru Maria med Jesusbarnet som billede på den guddommelige visdom (Sedes Sapientiae). Brugen af byportmotivet med tilsvarende betydning kendes både fra arkitektur og billedkunst i Valdemarstiden. (Foto: Nationalmuseet)

97 de få årstal, som kendes for beslægtet arkitektur. Vor Frue i Kalundborg er ofte blevet set i sammen- De naturvidenskabelige dateringer, først og frem- hæng med de to store klosterkirker i Midtsjælland mest dendrokronologien, som i de senere årtier Valdemarernes gravkirke i Ringsted og Hvideslæg- har bibragt forskningen så mange vigtige oplys- tens i Sorø, som begge er ombygninger af ældre ninger, har desværre ikke givet relevante resul- kirker på stedet, men i deres nuværende skikkelse tater i Vor Frue Kirkes tilfælde. Den kongestolpe, repræsenterer førstegrøden af datidens nye tek- dvs. den midterste stolpe i Mariatårnets tømrede nologi, teglstensbyggeri og -arkitektur. Byggeriet i spirkonstruktion (jf. fig. 6), som blev reddet ved Ringsted anses traditionelt for at være påbegyndt tårnets sammenstyrtning i 1827, lod sig ikke datere o og skulle allerede for østpartiets vedkom- med brugbar præcision, 21 og en række prøver fra mende (kor og tværskib) have stået færdigt ved sidetårnenes loftsbjælker har ganske vist givet en den store kirkefest og skrinlæggelsen af den nye enkelt datering, men ikke en sådan, der kan benyt- kongehelgen Skt. Knud Lavard i Den nye tes til datering af kirkens opførelsestidspunkt. 22 cistercienserstiftelse i Sorø blev grundlagt i 1162, og teglstenskirken menes påbegyndt kort tid heref- Siden bygningsarkæologiens opblomstring efter ter. 25 Teglstensbyggeriets start har imidlertid hver- midten af 1800-tallet har man udpeget formelle ken i Ringsted eller i Sorø dokumentarisk belæg, og tekniske slægtskabsrelationer inden for bl.a. og det er blevet betvivlet, at østpartiet i Ringsted vor tidlige teglstensarkitektur. 23 Allerede Worsaae med dets mange projektændringer virkelig kan (1860) konstaterede således den nøje overensstemmelse mellem ornamentikken på baserne under være færdigbygget i løbet af et tiår. 26 Der er i øvrigt så mange fællestræk mellem de to klosterkirker i Fig. 11. Kalundborg, Vor Frue Kirke. Døbefont, udført af Hvideslægtens stenhugger. (Foto: Nationalmuseet) herskabsgalleriet i Fjenneslev og på døbefonten i såvel i teknik som detaljer, at man med god grund Kalundborg (fig ), ligesom han så ligheden har formodet, at samme byggehytte har virket beg- med flittig brug af dværgsøjler i sokler og gesimser. mellem hvælvsystemet i Kalundborg Kirkes skib ge steder. Fælles er også en påfaldende høj grad af Dette genfindes i to-tre kirker, som alle er bedre Fig. 10. Det himmelske Jerusalem, vist som en korsformet centralbygning med stort midtertårn flankeret af fire småtårne over korsarmene. Omkring kirken en tårnprydet bymur. Fontelåg, o. 1250, fra Endre Kirke på Gotland. Lignende arkitekturmodeller af Himmelstaden, som ifølge Johannes Åbenbaring (21,10 ff.) skulle sænkes ned til menneskene på den yderste dag, kendes fra adskillige liturgiske genstande fra Valdemarstiden (røgelseskar, lysekroner, monstranser). Fontehimlen kunne med et hejseværk hæves og sænkes. Endnu mere dramatisk teatervirkning har der været i de store, forgyldte hjulkroner, hvis ædelstensbesatte bymur og porte reflekterede skæret fra kerterne i det dunkle kirkerum. (Foto: Gotlands Fornsal, Visby) og i rundkirkerne i Bjernede og Thorsager. Senere har man påpeget paralleller til de karakteristiske forsænkede halvsøjler, som markerer den liturgiske hovedakse i en ellers retningsløs centralbygning som Vor Frue. Dette er en særdeles velkendt enkelthed fra flertallet af de store kirker i vor tidlige teglstensarkitektur (Ringsted, Sorø, Århus, Vitskøl, Dalum, Odense, Vor Frue). Endvidere kan fremhæves de kamtakkede portalfremspring (Nykøbing Sj.) og flere andre detaljer såsom baser og kapitæler. Derimod synes vinduernes karnisformede profil vaklen og idelige skift i planlægningen noget, som måske ikke kan overraske i betragtning af opgavernes størrelse og den revolutionerende teknik. 27 Dette er ganske vist ikke stedet for en kritisk nyvurdering af vor tidlige teglstensarkitektur og dens datering en opgave, som er påtrængende og bør have høj prioritet, ikke mindst efter fremkomsten af Paul Nawrockis afhandling. Et forhold, som har betydning i sammenhæng med spørgsmålet om dateringen af Vor Frue Kirke, bør dog nævnes: I daterede end klosterkirkerne på Midtsjælland. Det er Nørre Løgum i Sønderjylland (efter 1188), Gumløse i Skåne (indviet 1192) og Bergen på Rygen (1193). 28 Alt dette er skrællet væk i Kalundborg Kirkes strenge og stramme eksteriør. Kun i det indre ses i baserne omkring korbuen dværgsøjler, som blev fundet under restaureringen i Dette er imidlertid en fri rekonstruktion med anvendelse af en dværgsøjle, som blev fundet i murværket over vinduesbuen vest for nordportalen, og er som sådan ikke et konkret bevis. 29 Det skal også nævnes, at de forsænkede halvsøjler at stå isoleret. begge klosterkirker ses en pyntelighed i detaljerne i vangerne til østre og vestre korsarm mangler de

98 pyntelige småbaser, som ellers kendetegner dette årtier ind i 1200-tallet og fraskriver således både er det blevet besluttet at ombygge og udvide kirken karakteristiske motiv. I en større europæisk sam- Absalon og Esbern Snare initiativet hertil. 32 Dette samt forsyne den med tårn og herskabspulpitur i menhæng er der endelig grund til at fremhæve selve må også gælde kirken i Kalundborg, hvis sammen- tegl. Dette projekt blev imidlertid undervejs ændret tårnrigdommen, som præger en lang række kirker hæng med en yngre generation af det sjællandske med opgivelsen af herskabspulpituret til fordel for fra tiden o og senere i dette århundrede både teglstensbyggeri hermed underbygges. At den en hvælvet forhal, ligesom skibet nu fik to rækker de centraliserede og alterpartier i langhusbygninger. bygmester, som arbejdede på Højbyens kirke, var hvælv (fig. 13), dels grathvælv, dels ribbehvælv, hvi- Også den måde, hvorpå søjlerne er sammenstillet af dybt fortrolig med det hjemlige teglstensbyggeri og lende på kraftige, murede rundpiller med kubefor- to skafter, så der fremkommer en midtdelende ring, med benyttelsen af granitten og dens enestående mede baser og trapezkapitæler som i Fjenneslev og røber formentlig afsmitning fra et samtidigt mode- bærekraft, kan ikke betvivles. 33 Det er her fristende Kalundborg. Det skal også nævnes, at kampestens- fænomen som skaftringen. 30 Alt peger således på, at at tænke på Absalons testamentariske gave i 1201 kirkens halvrunde apsis blev erstattet af en polygo- kirken i Kalundborg tilhører en anden og yngre ge- til Åge murermester (Acho magister laterum) og nal. En udvikling fra traditionelt murstensbyggeri neration end de midtsjællandske nøglemonumenter, Åge stenhugger (Acho magister lapicidæ), 34 der til benyttelsen af det nye teglmateriale kendetegner som selv synes yngre end traditionelt formodet. formentlig var én og samme person, som ifølge således bygninger, som er knyttet til Esbern Snares Francis Beckett kunne være ansvarlig for både navn, og meget tyder på, at denne overgang først Der er også andre forhold, som peger i samme Fjenneslevs tårnanlæg og kirken i Kalundborg. 35 finder sted efter hans død. retning. Det nævnte slægtskab mellem ornamentikken på søjlebaserne under galleriet i Fjenneslev og Endelig skal der nævnes et sidste forhold, som Indtil der måtte fremkomme nye momenter i døbefonten i Kalundborg gælder også selve basens indirekte underbygger en sendatering af kirken. spørgsmålet om Vor Frue Kirkes datering, er der kubeform, som genfindes i de originale baser under Analysen af Esbern Snares befæstning vest for al mulig grund til at fastholde den nye tidsfæstelse søndre korsarms halvsøjler foruden i søjlebaser til Højbyen (jf. Sass Jensen og Roesdahls artikel i det- til o Dette indebærer som allerede nævnt, at den sekundære hvælvslagning i Ubby Kirke (fig. te skrift) viser nemlig tydeligt, at borgen i en første kirken må skyldes det nye herskab på Vestborgen, 13) en anden vestsjællandsk kirke, som traditio- fase efter grundlæggelsen o er bygget af Esberns datter Ingeborg (d. 1267) og hendes mand, nelt og i lighed med barndomskirken i Fjenneslev marksten i en teknik, som er velkendt fra 1100-tal- Peder Strangesen (ca ). 38 Som en del af er knyttet til Esbern Snare. Også dette slægtskab lets sjællandske kirkebyggeri. Teglstenen kommer inderkredsen omkring Valdemar Sejr med nære indebærer, at kirken i Kalundborg dårligt kan være først i brug i en anden fase, selvom ruinerne i Vest- personlige forbindelser til kongen tilhørte ægte- opført så tidligt, som Clemmensen antog. Allerede Poul Nørlund gav i den kunsthistoriske oversigt til udgivelsen af Sorø Amts kirker udtryk for, at vestgalleriet i Fjenneslev næppe var ældre end o. 1200, borgen ikke i sig selv kan dateres mere præcist. Her skal det også nævnes, at kirken ved Sæbygård, hvor Esbern ifølge Arild Huitfeldt skal være død 1204, er bygget af kampesten og i øvrigt havde et parret samfundets absolutte elite. Tanken om, at Ingeborg og Peder af Kalundborg har ønsket at udmærke Esberns by med en exceptionel kirkebygning, er også af den grund attraktiv. Peder, der Fig. 12. Fjenneslev Kirke (Alsted Herred, Sorø Amt). Detalje af tårnpulpitur, o. 1225, med baser og kapitæler, udført af Hvideslægtens stenhugger til polerede, formentlig antikke søjleskafter. (Foto: Nationalmuseet) eftersom de nærmeste sidestykker til kapitælerne tårnanlæg med herskabspulpitur. 36 Endnu mere døde under forberedelserne til en pilgrimsfærd til død blev Ingeborg Sorø Klosters store velgører med på galleriets småsøjler var de glaserede kapitæler interessant i denne sammenhæng er kirken i Ubby, Det Hellige Land, havde ganske vist anfægtet det en testamentarisk gave i 1247 til opførelse af hvælv på en sekundær portal i Sorø Klosterkirkes søndre en anden af Esberns besiddelser i Vestsjælland ved testamente til fordel for Sorø Kloster, som hans i faderens gravkirke, der netop var blevet hærget af sideskib. 31 Otto Norn, der senest har behandlet nordsiden af Tissø. 37 Den meget store kampestens- svoger, Esbern Snares søn Johannes, der havde en voldsom brand. 39 Det fromme donatorpar, som er emnet, henfører endda dateringen af Fjenneslev- kirke vest for den for længst forsvundne Ubbygård været Valdemar Sejrs marsk, havde udfærdiget på malet på korbuens underside i Gørlev Kirke (fig. 14), galleriet og de berømte tvillingetårne til nogle tilskrives traditionelt Esbern Snare. På et tidspunkt sit dødsleje i Lübeck i 1213; men efter husbondens kan meget vel forestille netop Ingeborg og Peder

99 men på grund af sin høje alder afstået fra selv at deltage i et sådant korstog. Peder Strangesen døde under forberedelsen af en pilgrimsfærd til Det Hellige Land. Og skulle fremtidige dateringer af kirken gøre den endnu yngre end her formodet, kunne den tilmed være et sonoffer til ære for tronfølgeren, Valdemar den Unges, tragiske død i 1231 under jagt på Røsnæs lige uden for Kalundborg. Forskningsperspektiver: kirken og byen Vor Frue Kirke må siges at være grundigt undersøgt og beskrevet. Det betyder naturligvis ikke, at det sidste ord er sagt i den sag, hverken med hensyn til datering eller arkitektonisk kontekst. Forhåbentlig vil naturvidenskabelige dateringsmetoder, både dendrokronologi, termoluminescens og C 14-mørteldateringer, i fremtiden kunne bringe nye og sikrere resultater. Men også andre spørgsmål bør kunne tages op. F.eks. hvorvidt teglstenskirken er den første på stedet. En skævhed i grundplanens afstikning kunne således tyde på, at man har skullet tage hensyn til en ældre bygning på stedet, måske en trækirke? 41 Ud over de spørgsmål, som knytter sig til selve kirkebygningen, savner Fig. 13. Ubby Kirke (Ars Herred, Holbæk Amt). Indre mod øst før Vilh. Tvedes hårdhændede restaurering i J.D. Herholdts tegning fra 1856 viser de oprindelige hvælv, som omfattede både grat- og ribbehvælv, side om side og uden tidsforskel. (Foto: Nationalmuseet) man i høj grad viden om Højbyens tidlige historie. Var den langstrakte banke oprindelig samlingsplads for ledingsflådens mandskab, og blev den efter anlæggelsen af Esberns borg en slags forborg med palisader og grave til supplering af dens na- Vor Frue Kirke i Kalundborg er det ultimative arkitektoniske vidnesbyrd om Valdemarstidens besættelse af tanken om Jerusalem det himmelske turlige værn i form af stejle skrænter mod fjorden og sumpede arealer mod nord? Og hvornår vokser byen omkring kirken op, når den allerede o Fig. 14. Gørlev Kirke (Løve Herred, Holbæk Amt). Kalkmalerier, o. 1250, på korbuens underside viser et stifterpar, formentlig Ingeborg af Kalundborg og Peder Strangesen. Man bemærker den tårnprydede kirkebygning, som er det symbolske billede på ægteparrets fromme gaver til kirken. (Foto: Nationalmuseet) såvel som det jordiske. Esbern Snare havde i 1187 var den tredjestørste afgiftsyder blandt sjællandske indtrængende talt for en generobring af Jerusalem, købstæder, kun overgået af Roskilde og Næstved? jf. Sass Jensen og Roesdahls artikel i dette skrift, Her kan alene arkæologien give os ny viden

100 Noter 1. Johannes Hertz, Kalundborg. Danmarks 17. Kalundborgs Historie, 4, 48 f. 18. Kalundborgs Historie, 4, 14 nalmuseet (NNU); Gumløse, se Jacob Kornerup, Gumløse Kirke i Skaane, Årbøger for nordisk (red.), Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller, København 1983, 26. Carcassonne, Nationalmuseets Arbejdsmark 19. Kalundborgs Historie, 4, 32 oldkyndighed og historie, 1866, ; Nawrocki, 34. Diplomatarium Danicum, 1. rk., 4, , 1990, Nawrocki, Backsteinbau, 202 Backsteinbau, ; Bergen, se J.B. Løffler, ved Niels Skyum-Nielsen, København 1958, Hvor intet andet nævnes, bygger fremstillingen 21. Ifølge C 14-datering skønnedes tømmeret at Bergen Klosterkirke paa Rygen. Et dansk Min- 35. Francis Beckett, Danmarks Kunst, 1, København på Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5. være fældet o. 980 eller i tidsrummet , desmærke fra Valdemarernes Tid, Årbøger for 1924, 177 f. 3. Kalundborgs Historie, 4, 1992, 13 jf. Uffe Rahbek, Konventionelle C 14-daterin- nordisk oldkyndighed og historie, 1873, ; 36. Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 2, ved Ma- 4. Johannsen, Mål og Mening ger, 1994, Arkæologiske udgravninger i Danmark Nawrocki, Backsteinbau, rie-louise Jørgensen og Hugo Johannsen, 5. J.J.A. Worsaae og Heinrich Hansen, Kalundborg 1994, Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5, 3093 København 1982, 893 ff. Om Hvideslægtens Kirke før 1827 (Danske Mindesmærker, 1. Hef- 22. Jf. Niels Bonde, Miscellania Dendrochronologia 30. At skaftringen skulle spille en rolle for udform- besiddelser i Vestsjælland, jf. endvidere senest te), København 1860 II, 7 (NNU-rapport, nr. 10, 1994); Orla Hylle- ningen af søjlerne i Kalundborg Kirke afvises Lisbeth Pedersen, Lunden ved Tissø Hvider- 6. Mogens Clemmensen og Vilh. Lorenzen, berg Eriksen, Dendrokronologisk undersøgel- af Paul Nawrocki, jf. Nawrocki, Backsteinbau, nes herresæde?, Fra Holbæk Amt 2003, ; Kalundborg Kirke (udg. af Selskabet til se af tømmer fra Vor Frue Kirke, Kalundborg 202; se dog Kalundborgs Historie, 4, 36 f. Når Kim Esmark, Fromhed og ære Hvideklanens Udgivelse af Danske Mindesmærker), Køben- (NNU-rapport, nr. 13, 1995). Nawrocki fremhæver brugen af grathvælv som gaver til Sorø kloster i 11- og 1200-tallet, smst. havn og London J. B. Løffler, Aldersbestemmelser i vor roman- et gammeldags træk, der henfører kirken til Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5 ske Teglstensarkitektur, Årbøger for nordisk 1100-tallet, kan nærværende forfatter ikke være 37. Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 3, ved Ma- 8. Johannsen, Mål og Mening; samme i Kalund- oldkyndighed og historie, 1898, 1-18 enig, al den stund at ribbe- og grathvælv benyt- rie-louise Jørgensen og Hugo Johannsen, Kø- borgs Historie, 4, Danmarks Kirker. Sorø Amt, 1, ved Victor Her- tes sideløbende i den tidlige teglstensarkitektur, benhavn 1986, 1537 ff. 9. Hugo Johannsen, Vor Frue Kirke, Kalundborg mansen og Poul Nørlund, København 1936, jf. Sorø og Ubby. Et yderligere argument skulle 38. Jf. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. v. Sv. (32 s.), udg. af Vor Frue Sogns menighedsråd, u.å. 108 ff. være den nære sammenhæng med klosterkir- Cedergreen-Bech m.fl., København Nawrocki, Backsteinbau 25. Danmarks Kirker. Sorø Amt, 1, 17 ff.; senest Tho- ken i Sorø, som netop ikke er til stede i Kalund- 39. Diplomatarium Danicum, 2. rk., 1, ved Franz Blatt 11. For en oversigt herover, se Kalundborgs Histo- mas Bertelsen, Træ fortæller. Dendrokronolo- borg. og Gustav Hermansen, København 1938, 25 rie, 4, 39-56; Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5, giske dateringer af Sorø Klosterkirkes tagværk, 31. Danmarks Kirker. Sorø Amt, 2, 1213 (nr. 23) Sorø 2011, Otto Norn, Rhinlandsk stil på Sjælland, Nor- 40. Stig Hornshøj-Møller, Korbuemalerierne i Gør- 12. En oversigt over det middelalderlige kirkebyg- 26. Hugo Johannsen, Om vore tidlige teglstens- disk Medeltid. Studier tillägnade Armin Tuulse, lev, Fra Holbæk Amt, XVIII, 1970, 5-13; samme, geris symbolik foreligger i Hugo Johannsen kirkers oprindelse, Festskrift til Olaf Olsen, Stockholm 1967, 99 f. En frue af ædel byrd, i: Ulla Haastrup og Ro- og Claus M. Smidt, Kirkens huse (Danmarks København 1988, (specielt s. 259) 33. Her tænkes på hvælvsystemet i f.eks. Bjerne- bert Egevang (red.), Senromansk tid Arkitektur, 6), København 1981, ( kirkens 27. Danmarks Kirker. Sorø Amt, 2, ved Victor Her- de og Torsager samt det søjlebårne pulpitur i (Danske kalkmalerier, 2), København 1987, nr. 42 huse som religiøse symboler ). mansen og Poul Nørlund under medvirken af Fjenneslev. Men også en lille, uanseelig detal- 41. Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5, Kalundborgs Historie, 4, 51 Erik Moltke, København 1938, 1212 je som de små rudestillede, bomhulslignende 14. Danmarks Kirker. Ribe Amt, 1, ved Elna Møller 28. Vedr. Nørre Løgum, se Danmarks Kirker. Tøn- åbninger ved tårnenes murkrone viser utvetydig under medvirken af Ebbe Nyborg, København der Amt, ved Erik Moltke og Elna Møller under sammenhæng med andre sjællandske tårnbyg- 1979, 211 medvirken af Vibeke Michelsen, København gerier, jf. Hans Stiesdal, Tidlige sjællandske og 15. Kalundborgs Historie, 4, 50 f. 1957, 1523 ff.; dendrokronologisk analyse i 1973 lolland-falsterske vestttårne, i Hugo Johannsen 16. Kalundborgs Historie, 4, 49 f. af tømmer fra skibets tagværk. Rapport i Natio

101 Litteratur om Vor Frue Kirke (sekundær litteratur, se noterne) Clemmensen, M. & Lorenzen Vilh. 1922: Kalundborg Kirke (udg. af Selskabet til Udgivelse af Danske Mindesmærker), København og London Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5, ved Marie-Louise Jørgensen, Hugo Johannsen & Mogens Vedsø under medvirken af Lars Grambye, Sissel F. Plathe & Peter Kristiansen, Herning 1994 (Danmarks Kirker. Holbæk Amt, 5). Johannsen, H. 1989: Vor Frue i Kalundborg. Mål og Mening. I: Architectura. Arkitekturhistorisk tidsskrift, 11, 1989, (Johannsen, Mål og Mening). Johannsen, H. 1992: Vor Frue Kirke, I: Tore Nyberg & Thomas Riis (red.), Kalundborgs Historie, 4, Kalundborg 1992, (Kalundborgs Historie, 4). Nawrocki, P. 2010: Der frühe dänische Backsteinbau. Ein Beitrag zur Architekturgeschichte der Waldemarzeit (Studien zur Backsteinarchitektur, 9, Hrsg. von Ernst Badstübner u. Dirk Schumann), Berlin 2010 (Nawrocki, Backsteinbau). Worsaae, J.J.A. & Hansen H. 1860: Kalundborg Kirke før 1827 (Danske Mindesmærker, Hefte 1), København

102 Formidling den 16. juli Museets haveport frister med indkig til bymodellen, der viser Kalundborg Slot og den befæstede Højby ca Ved en tesalon fra ca er der panoramaudsigt over fjorden og den lille naturhavn, som Esbern Snares borg beskyttede mod overfald fra havet. I et kulturbotanisk bed i haven vokser der dvaleplanter fra middelalderens havekultur. (Foto: A. Fischer)

103 Kalundborg kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet Vivian Etting Fig. 1. Luftfoto med indtegning af den middelalderlige by med det ældre borganlæg på vestsiden og den nyere borg på østsiden. Den opstemmede Munkesø og voldgraven omkring byen er fremhævet med blåt. Rekonstruktionen er udført ud fra en tegning fra 1600-tallet, jf. fig. 5, kombineret med resultaterne fra arkæologiske udgravninger. (Bendt Nielsens Tegnestue, 2012) Copyright: Geodatastyrelsen og Kalundborg Kommune. Kalundborg var gennem middelalderen en af Danmarks vigtigste købstæder, og det skyldtes ikke mindst den store borg, som lagde navn til byen. I virkeligheden var der tale om to borganlæg, som i en kort periode må have fungeret samtidig (fig. 1). I 1907 dukkede rester af den ældste borg op under anlægsarbejdet i forbindelse med udstykningen af bymarkerne i Lindevænget. Det blev starten på mange års udgravninger under ledelse af C.M. Smidt fra Nationalmuseet og gav i virkeligheden også anledning til stiftelsen af det kulturhistoriske museum for Kalundborg og omegn på Lindegården. 1 I modsætning til det ældste borganlæg fra 1100-tallet kender man paradoksalt nok kun lidt til den borg, som Erik Menved ( ) opførte øst for Højbyen. Den oplevede sin storhedstid i og 1400-tallet, men i dag er der næsten intet tilbage af dette mægtige borganlæg, der blev helt ødelagt under svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Denne artikel vil fokusere på slottets spændende historie baseret på både de skriftlige kilder og de få arkæologiske undersøgelser, som er gennemført her. Et turbulent århundrede 1300-tallet er en dramatisk periode i Danmarks historie, hvor Kalundborg kom til at spille en vigtig rolle. Middelalderlige annaler fortæller, at byen i 1285 var blevet nedbrændt af nordmanden Alf Erlingsøn, og voldsomme indre oprør fulgte i kølvandet af mordet på kong Erik Klipping det følgende år. En af de ansvarlige for kongemordet, adelsmanden Lave Lavesøn Litle af Høng, blev fængslet som landsforræder og indsat i fængslet på Kalundborg. 2 Borgen og byen havde da været i kronens besiddelse omkring 25 år, og det imponerende borganlæg vest for byen, som var blevet opført af Esbern Snare omkring 1170, overgik hermed til kongen. Meget tyder på, at det var Erik Menved, som efter magtovertagelsen startede opførelsen af et nyt borganlæg øst for Højbyen. Måske var Esbern Snares gamle borg blevet så slemt medtaget i 1285, at man valgte at opføre en helt ny, tidssvarende borg på den anden side af byen. Samtidig vedblev man dog at anvende den gamle borg, hvilket tydeligt fremgår af et dokument fra slutningen af 1300-tallet, hvori den norske ærkebiskop forpligtede sig til at aflevere en kvittering enten til lensmanden i Vordingborg eller i Kalundborg på en af de to borge. 3 Med overgangen til kronen blev Kalundborg centrum for et stort len, hvor skiftende lensmænd på slottet havde ansvaret for at forvalte området, opretholde ro og orden og indkræve de kongelige skatter og

104 afgifter. Samtidig skulle de naturligvis forsvare slottet i tilfælde af krig, og det blev aktuelt flere gange gennem 1300-tallet. Allerede i Erik Menveds regeringstid blev byen og slottet et stridsemne mellem kongen og hans broder Christoffer, der stræbte efter tronen. Det endte ligefrem med åbne krigshandlinger, og i Næstvedårbogen noterede man i 1297, at Kongen indtog Kalundborg og besejrede Christoffer. Nærmere oplysninger om belejringen har vi dog ikke. Da Christoffer senere kom til magten som Christoffer 2. efter kong Eriks død i 1319, blev det starten på en krisetid, der kom til at vare et kvart århundrede (fig. 2). Landet nærmede sig i disse år den totale opløsning, og Christoffer måtte pantsætte store dele af landet til de holstenske grever. I 1326 måtte han flygte ud af landet som følge af voldsomme indre uroligheder. Kalundborg var i denne tid forlenet til adelsmanden Knud Porse, som i 1327 blev udnævnt til hertug af Halland og Samsø. Da han døde tre år senere, overtog enken forvaltningen af områderne, herunder formentlig også Kalundborg. Efter nogle års landflygtighed forsøgte Christoffer at vende tilbage til tronen i 1329, men blev en politisk marionet. I en overenskomst fra november 1329 med grev Johan af Holsten overdrog kongen ham områderne Sjælland, Skåne og Lolland som pan- telen, men Kalundborg bliver fremhævet som en interessant undtagelse. 4 I teksten understreges det, at borgen Hindsgavl på Fyn blev pantsat i stedet for borgen Kalundborg, selv om kongen faktisk slet ikke var i besiddelse af Hindsgavl på dette tidspunkt. Det var dog planen, at hvis han ikke kunne få denne borg gennem forhandling, ville han belejre den med al magt. Kongen lagde således særlig vægt på at bevare herredømmet over Kalundborg, og det fortæller ikke så lidt om borgens store betydning (fig. 3). Efter mange års ødelæggelser under fremmed styre oprandt endelig lysere tider, da Valdemar Atterdag kom på tronen i I virkeligheden havde han dog kun herredømmet over en lille del af landet, og det skulle tage næsten 20 år, før landsdelene igen var samlet. Kalundborg Slot var i 1341 besat af tyske tropper under ledelse af greverne Henrik og Claus af Holsten, der var sønner af den kullede greve, men i sensommeren dette år indledte Valdemar Atterdag en belejring af slottet og den befæstede by. Den er omtalt i flere samtidige krøniker, Fig. 3. Traktat, udstedt den 12. november Her måtte Christoffer 2. overlade grev Johan af Holsten store dele af landet som pantelen. Det var Sjælland, Skåne og Lolland med de tilhørende kongelige borge, men Kalundborg blev undtaget. Denne borg valgte kongen at beholde og pantsatte i stedet Hindsgavl på Fyn. Rigsarkivet. (Foto: Det Kgl. Bibliotek) Fig. 2. Erik Menved (regerede ) og dronning Ingeborg. Kongeparret er afbildet på den store gravplade af messing (2,84 x 1,68 m), som dækker deres grav i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Formentlig var det denne konge, der stod for opførelsen af den nye borg i Kalundborgs østre ende. (Foto: Nationalmuseet)

105 og der er også breve, som kongen har udstedt fra ende af udpegede mænd fra de stridende parter. 8 riddere eller væbnere. Resultatet af mødet blev lejren udenfor Kalundborg. 5 Belejringen var led i Dokumentet blev udstedt af greverne Henrik og udstedelsen af den store landefred, som fastlagde et kompliceret politisk magtspil, hvor også de tyske Claus af Holsten, og blandt andre nævnes også retningslinjerne for landets fremtidige styre for hansestæder var indblandet. På dette tidspunkt var de allieret med Valdemar Atterdag. En tredje greve, den tidligere nævnte Johan af Holsten, skrev den 25. juli til hansebyerne Lübeck, Stralsund, Greifswald, Rostock og Wismar om at sende bevæbnede Knud Porses enke, som åbenbart stadig havde en vis indflydelse i Kalundborg. Der kom dog aldrig nogen løsning på striden, og allerede det følgende år vendte kongen tilbage og belejrede atter Kalundborg. I midten af august 1342 udstedte at råde bod på og bortrydde den overmåde store nød og de utallige trængsler, som indtil nu ak, desværre på grund af den opståede splittelse har Fig. 4. Valdemar Atterdag (regerede ) og hans dronning, Helvig. Kongeparret er afbildet på dette kalkmaleri i Sct. Peders Kirke i Næstved, der må være malet kort efter hans død. Denne konge fik også stor betydning for udbygningen af Kalundborg og befæstningen omkring byen. (Foto: Nationalmuseet) skibe til hjælp og støtte til den stormægtige fyrste Valdemar nogle breve foran borgen Kalundborg, hr. Valdemar, de danskes konge, vor kære broder- men først i 1343 kunne kongen endelig overtage søn, for at bekæmpe og tæmme sørøverne og slottet. Det er stadig uklart, hvad der egentlig skete, havets voldsmænd, og for at modstå hans fjender men Den Lybske Krønike noterede, at det var sket i Kalundborg. 6 ved forræderi: Ved den tid fik kongen af Danmark Kalundborg slot, idet en af holstenerne forrådte de Den meget pålidelige Lybske Krønike beskriver andre forsvarere. 9 Hvad der her hentydes til, ved begivenhederne således: vi desværre ikke, men under alle omstændigheder Ikke længe efter belejrede kongen på Sjælland Ka- var Kalundborg herefter i kronens eje. Man må lundborg slot både til lands og til vands, og det ville notere sig, at på trods af gentagne belejringer blev grev Henrik forhindre. Imidlertid havde Østersøstæ- slottet faktisk ikke indtaget ved magt, men ved list, derne sendt deres kogger for at få fred på søen for og det vidner om befæstningens styrke. sørøverne, af hvilke en del havde søgt tilflugt på Kalundborg, og biskop Peder af Lund [...] sendte kongen Valdemar Atterdag opholdt sig siden ofte i Kalund- to kogger med væbnede folk til hjælp. Herudover borg, som det fremgår af diverse breve og krøniker. havde kongen andre skibe og lå nu med denne styrke Mange gange var der tale om vigtige møder, som foran Kalundborg. Da greven kom med sine folk, tog f.eks. kongelige retterting, der viser, at slottet abso- han skibene og gjorde fornemme danske mænd til lut har levet op til højeste standard. I 1357 blev der fanger. Med skibene vandt han desuden en kogge fra afholdt et vigtigt møde mellem kongen og landets Lübeck, som var kommet for at skaffe fred på søen. biskopper, og samme år fejrede kongen julen i Ka- Nu fik de danske mod kongens vilje kampen endt og lundborg. Af største vigtighed var det store danehof, fastsat en forhandling. Altså blev slottet ikke vundet. 7 som blev afholdt på slottet i pinsen 1360, hvor ikke mindre end 74 navngivne personer var til stede. 10 Forhandlingerne om en fredelig løsning på striden Ud over Valdemar Atterdag selv og sønnen Chri- var efter alt at dømme sket uden kongens samtyk- stoffer var det hertugen af Slesvig, landets biskop- ke, og fredsaftalen dateret 1. september bestemte, per, de verdslige medlemmer af Rigsrådet samt en at der skulle nedsættes en voldgiftsdomstol bestå- lang række adelige personer fordelt efter rang som

106 ramt vort rige Danmark. Landefreden opremser bende grøfter, hvoraf den ene tolkes som en ca. 3 m des kongelige retterting. I 1378 fandt en dramatisk pinge og Ods. I begyndelsen af 1400-tallet blev befolkningens rettigheder og pligter, og det blev bred og 2 m dyb voldgrav, der har været yderligere begivenhed sted på slottet, som gav anledning til også Samsø indlemmet i lenet. Til forvaltningen af understreget, at ingen, af hvad stand eller stilling forstærket med en mur og en mindre grav. 12 Måske en retssag. Det var ridderen Hemming Kristiansen, slottet og lenet blev der udpeget en lensmand, der han end er, må undertrykke nogen, der står under har man på denne måde villet sikre klosteret mod som havde overfaldet og såret en anden mand på fungerede som kongens repræsentant. Han skulle ham eller er svagere [...]. For at følge udviklingen angreb, efter at flytningen blev opgivet. Kalundborg Slot. Ifølge slotsloven, der indeholdt opkræve skatter og afgifter, opretholde ro og orden, blev det bestemt, at der hvert år på sankthansdag i særlige straffebestemmelser for forbrydelser begå- sørge for vedligeholdelse af slottet og forsvare det de følgende tre år skulle holdes et rigsmøde, kaldet I årene var landet kastet ud i en krig med et på de kongelige slotte, var han blevet dømt til at i tilfælde af krig. Desuden skulle han naturligvis danehof, på Kalundborg Slot. Herefter skulle mø- Hansestæderne, Mecklenburg, Sverige og Holsten. få sin ene hånd hugget af. Dronning Margrete har sørge for opvartningen af kongen og hans hof, når derne holdes på Nyborg Slot, som det var skik fra Nu havde krigslykken forladt Valdemar Atterdag, dog af en eller anden grund ønsket at skåne ham, disse gæstede Kalundborg. I middelalderen havde gammel tid. Der gives ingen forklaring på, hvorfor og det endte med et knusende nederlag til Dan- for han blev benådet og udtalte herefter i et brev, kronen ingen fast residens, og kongen var konstant mødet skulle holdes i Kalundborg de første tre år, mark. En lang række af landets borge blev indtaget at jeg takker den høje fyrstinde og frue, fru Mar- på rejse rundt mellem de kongelige slotte med sine men måske blev det betragtet som mere sikkert. eller måtte overgive sig, men Kalundborg holdt grete, dronning af Norge og Sverige, for, at hun har rådgivere, hoffolk og tjenere. Det kunne således stand. Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot den givet mig min hånd igen, som jeg med rette havde være en bekostelig affære for lensmanden, når de I disse år gennemførte Valdemar Atterdag en større 24. oktober 1375, og herefter startede kapløbet forbrudt, og hun har dermed benådet mig for mine tog ophold på slottet gennem længere tid, men for ombygning af slottet og bymuren, som det beskri- om, hvem der skulle overtage tronen (fig. 4). Hans venners bøns skyld. 15 De store kongelige borge var byens omsætning havde det naturligvis en positiv ves nedenfor, og i den sammenhæng ansøgte han datter Margrete, der var gift med den norske konge, nemlig underlagt slotsloven, der også fastsatte sær- effekt. pave Innocens 6. om at godkende opførelsen af en handlede hurtigt for at sikre sig, at det blev sønnen lige straffe i mindre sager, som f.eks. hvis borgens række kapeller på nogle af de kongelige slotte, bl.a. Oluf. Allerede den 10. november var hun i Kalund- mandskab faldt i søvn under nattevagt, blev afslø- Besætningen på slottet har bestået af mange i Kalundborg. Samme dag bad han også om tilladel- borg, hvor hun skænkede alt Vort gods i Ubby med ret i at spille terning eller lignende. forskellige folk lige fra de finere hoffolk, damer se til at flytte franciskanerklostret i byen med den agre, græsland, skove og fiskedamme, vådt og tørt og gejstlige til kammersvende, soldater, tjenere, begrundelse, at det lå ganske tæt på borgen, og der til en kannik i Roskilde, Peder Jensen (Lodehat), Slottets fængsel blev også brugt til mere prominen- kokke, bagere, diverse håndværkere og naturligvis af den grund ofte opstår store og alvorlige farer, der senere blev hendes livslange nære rådgiver. 13 te fanger som biskop Rudolf af Skara og grev Otto staldkarle. Der er ikke bevaret lister over de an- når fjender og uvenner erobrer sådanne huse og Som bekendt lykkedes det at få Oluf på tronen un- af Repin, der blev ført til fængslet på Kalundborg satte på Kalundborg Slot i denne periode, men fra stiftelser og befæster dem. 11 En påtegning viser, der dronning Margretes formynderskab. efter det store slag ved Falköping i Her havde Københavns Slot kendes en oversigt fra Her at paven godkendte ansøgningen, under forudsæt- dronning Margretes tropper vundet en stor sejr opregnes omkring 150 personer, der i øvrigt også ning af at flytningen skulle foregå på kongens egen Kalundborg var i den følgende tid i begivenhe- over den svenske kong Albrecht af Mecklenburg, omfattede musikere og en lille hofnar ved navn bekostning. Der kom dog ikke noget ud af planerne dernes centrum. I midten af august 1376 blev der og hermed var vejen banet for den senere union Casper. Han har sikkert også underholdt hoffet, når om at flytte klosteret, som var placeret samme sted afholdt en række forhandlinger på borgen mellem mellem de tre nordiske riger. Efter det store møde de var i Kalundborg. Af de mange breve udstedt på som det nuværende Kaalund Kloster. Rester af det kong Oluf, dronning Margrete, hele det danske i Kalmar i 1397 blev kroningsbrevet og udkastet til Kalundborg Slot fremgår det tydeligt, at kongerne firlængede klosteranlæg er afdækket flere gange. rigsråd og udsendinge fra Hansestæderne. Her unionstraktaten ført til Kalundborg Slot i sikker ofte opholdt sig her. I 1961 foretog Nationalmuseet en udgravning i stadfæstede kongen fredsslutningen fra 1370, forvaring i det store tårn Folen. kirkens kor og klosterets østfløj, og i 1997 gennemførte Kalundborg Museum arkæologiske undersøgelser omkring 100 m nordvest for klosteret. Her og det blev understreget, at der fremover skulle herske et venskabeligt forhold mellem magterne. 14 Kongen og dronning Margrete opholdt sig ofte på Borgens lensmænd Kalundborg Len var meget stort og omfattede efter fandt man overraskende nok en række parallelt lø- slottet, der også blev anvendt, når der skulle afhol- alt at dømme herrederne Ars, Løve, Tuse, Skip

107 Vi kender en del af de lensmænd, som forvaltede Kalundborg i 1300-tallet: Bemærkningen viser med al tydelighed, hvor grundigt nedbrydningen af bygningerne havde A Jens Navnesen Bild, nævnt 1362 været siden ødelæggelsen af slottet i 1660 under Jens Ever, nævnt 1364 svenskekrigene. I dag er området tæt bebygget, og Jacob Olufsen Lunge, nævnt 1376 de eneste synlige bygningsrester er fundamenterne Jens Rud, nævnt 1385 fra det store tårn Folen, en stump af ringmuren og Anders Jensen Lodehat, nævnt 1391 resterne af det runde tårn Fars Hat (fig. 5 + detalje Herman Flemming, nævnt af Østborgen). En lensmand kunne blive udpeget til at forvalte Slottets grundplan kendes imidlertid fra en ene- lenet på forskellige betingelser. Et såkaldt regn- stående tegning, der i dag befinder sig på Natio- skabslen betingede, at lensmanden hvert år skulle nalmuseet. Det drejer sig om en håndtegnet kopi aflægge regnskab for alle indkomster og udgif- af et kort over Kalundborg, der må være udført før ter. Overskuddet gik direkte til kronen, men ofte slottets ødelæggelse i midten af 1600-tallet. Tegnin- tildeltes lensmanden en vis sum penge. Der er gen, der måler 38 x 28 cm, er delt op i et prospekt af desværre ikke bevaret regnskaber fra forvaltnin- byen og borgen øverst og herunder en tilsvarende gen af Kalundborg Slot i 1300-tallet. Det kommer plan. De er begge tegnet fra nord. Slottet er absolut først i 1500-tallet, men registranter viser, at kronen den mest detaljerede del af kortet, og rumfor- naturligvis holdt øje med indtægter og udgifter. Den delingen i hovedetagen af de enkelte bygningsfløje 6. december 1376 aflagde lensmanden på Kalund- og deres anvendelse er også angivet. Hovedborgen borg, ridderen Jacob Olufsen Lunge, regnskab for bestod af fem bygningsfløje anlagt omkring en in- forvaltningen af Kalundborg Len. Dronning Mar- dre gård med en brønd i midten. Den store fløj mod grete udstedte en kvittering for godt regnskab, som nord var indrettet til de fornemme repræsentative han gjorde hende på alle oppebørsler og udgifter, som han eller nogle af hans har oppebåret og udredt af Kalundborg. 16 Kalundborgs bygningshistorie Da præsten Peder Paludan i 1788 udgav bogen Beskrivelse over Staden Kallundborg skrev han følgende: Dette i Dannemarks Historier tidt nævnte og befæstede Slot er nu saa reent borte, at der paa den Plads, hvor det haver staaet, bliver aarlig pløjet og saaet, saa at den gamle Klage passer her, rum, riddersalen og fruerstuen, mens slottets kancelli og kirken var placeret i den tilstødende østfløj. Det fremgår af kortet, at der var hvælv i kirken. De to bygningsfløje mod syd blev derimod brugt til mere praktiske funktioner som køkken, spisekammer, borgestue, og rustkammer. Vestfløjen rummede selve slotsporten. Hovedborgen var beskyttet af en ringmur, og udenfor lå en stor ydre slotsgård omkranset af en meget kraftig ringmur med mange tårne. Det var B 1 2 Fig. 5.A-B. Prospekt og kort over Kalundborg før ødelæggelsen af slottet under svenskekrigene omkring Det er en kopi af en ældre tegning, der må være lavet før nedbrydningen af slottets bygninger. Detailbillede af borgen mod øst: (1) Folen, (2) Fars Hat. (Foto: Nationalmuseet) går klart af deres navne som Malttårnet, Bryggertårnet og Smedetårnet, og et rundt tårn med det spektakulære navn Fars Hat. Af særlig kraftige proportioner var det store tårn Folen, der lå i områdets nordøstlige hjørne. Af kortet fremgår det tydeligt, at der også her var indbygget hvælv, og i tårnets sydog vestmur var der trappeopgang. Det specielle navn Folen skyldes muligvis, at der har været en vindfløj af form som en hest på tårnet eller måske et relief. Det var almindeligt at give borgtårne hic seges, ubi Troja fuit. 17 både store firkantede tårne, hvis funktioner frem- morsomme navne, som jo også kendes fra Gåsetår

108 Fig. 6. Udgravningen af det store tårn Folen i De to arbejdere står oven på de mægtige fundamenter, der er ikke mindre end 3,3 m brede. (Foto: Nationalmuseet) I det kongelige skatkammer blev der opbevaret mange kostbarheder, som nogle regenter betragtede som deres personlige ejendom. Da Erik af Pommern blev afsat og flygtede til Gotland, medtog han fra rigets skatkammer i Kalundborg de skatte De arkæologiske udgravninger Slottet er ikke blevet opført på én gang, men blev udbygget etapevis gennem 1300-tallet. Selve byen var anlagt på en ca. 400 m lang banke, der er 200 m på det bredeste sted, og da det nye borganlæg skulle og klenodier, som konger og dronninger gennem etableres mod øst, måtte der foretages omfattende mange år havde samlet til rigets nytte og ære. 20 reguleringer af vandstanden i området, både for at Det var naturligvis sket uden Rigsrådets vidende, hæve niveauet, hvor slottet skulle opføres, og for som det fremgår af en lang liste med klagepunkter at etablere et effektivt forsvarsanlæg. Vandet blev fra 1439, hvorfra ovenstående citat er taget. I sit opstemmet i Munkesøen, således at der skabtes en svar, som den afsatte konge skrev til Rigsrådet den stor voldgrav omkring det nye borganlæg, og ter- 25. juli, hævdede han, at det drejede sig om hans rænet omkring den indre borg blev fyldt op. Det er og dronning Philippas personlige ejendele, som de ikke muligt at påvise, hvor selve opstemningen har havde samlet gennem mere end 30 år. Disse breve været. Formentlig var det nær den nuværende rør- omtaler ingen konkrete genstande, men historie- lagte Lunderende, der efter borgens ødelæggelse var skriveren Christiern Pedersen skrev i 1534, at der afløb fra Munkesøen. Meget tyder på, at det var Erik heriblandt var det banner, som kaldes Dannebrog Menved, der stod bag anlæggelsen af den nye borg, og forgyldte figurer af de tolv apostle. Sidstnævnte og det harmonerer fint med hans energiske aktivitet er også nævnt i Den Pommerske Krønike, der tillige som borgbygger andre steder i landet. Som tidligere net i Vordingborg. Op til indersiden af ringmuren var der bygget en del huse, hvis funktioner ikke er Folen rigsarkiv og skatkammer Resterne af det mægtige tårn Folen er i dag en nævner en Kristusfigur så stor som et 15-års barn, et enhjørninghorn (narhvalstand), en monstrans af arabisk guld og meget andet. Vi får aldrig vis- nævnt anvendte man dog fortsat Vestborgen i hvert fald til slutningen af 1300-tallet. angivet på kortet, men det drejer sig formentlig om af de få synlige bygningsrester af det store slot hed om, hvad der egentlig kom fra skatkammeret i I Valdemar Atterdags regeringstid ( ) gen- diverse økonomibygninger samt stalde og lader. (fig. 6). Tårnet har spillet en helt speciel rolle gen- Folen, men der er ingen tvivl om, at det har været nemførtes en stor udbygning af borgen og befæst- Ringmurens højde har formentlig været omkring 8 nem historien, for det blev opført med det specielle fornemme samlinger. ningen omkring byen. Det blev bevist med al tyde- m, sådan som det kendes fra Vordingborg. formål at skulle rumme rigets arkiver, regnskaber, lighed i 1982, da man udgravede rester af ringmuren breve og bogsamlinger og samtidig udgøre kronens Biblioteket må også have været kendt for sin fine ved Højbyens nordside. Her fandt man ringmurens Nu kan man måske sætte spørgsmålstegn ved, om skatkammer med smykker og diverse kunstgen- samling af bøger og håndskrifter, for i 1517 sendte fundament, der hvilede på en pilotering af bøge- denne tegning af slottet i 1600-tallet også er dæk- stande. 18 Helt op til 1582 fungerede Folen som pave Leo 10. et brev til Christian 2. for at høre, om pæle, og langs indersiden af muren stod en række kende for dets indretning i middelalderen. Det er rigsarkiv, indtil man valgte at flytte det til han kunne låne et manuskript af den romerske egestolper med en indbyrdes afstand på ca. 2,5 m naturligvis vanskeligt at svare på, men formentlig København. Fra 1476 er der bevaret en fortegnelse forfatter Livius, som efter sigende skulle befin- (fig. 7). Disse kraftige stolper af egetræ har støttet en har man i store træk bibeholdt slottets oprindelige over diverse adkomstbreve til kronens gods, som de sig i Kalundborg. Mere hører vi dog ikke om tømret vægtergang, og en årringsanalyse af stolper- plan. Fra andre kilder som breve og regnskaber blev opbevaret i arkivet på Kalundborg. 19 sagen. 21 ne viste, at træet var fældet i sommeren Der er kendes der heller ikke til større ombygninger gen- således ingen tvivl om, at det er Valdemar Atterdag, nem 1500-tallet. der stod bag opførelsen af befæstningen, og det gæl

109 I 1910 stødte man på fundamenter af det run- dre borg fra Esbern Snares tid mod vest. Her fandt nogle af de største. Anlægget af den nye borg i den de tårn, kaldet Fars Hat, ved den ydre ringmurs man ud af, at bymuren var blevet forstærket med østlige ende af Kalundborg vidner om Erik Men- nordvestlige hjørne. De blev undersøgt af National- en ydre skjoldmur engang i 1500-tallet. På bag- veds store ambitioner for stedet, som også medførte museets arkitekt C.M. Smidt, der kunne fastslå, at grund af sit mangeårige arbejde med udgravninger omfattende jordarbejder med opstemninger i Mun- tårnet har haft en diameter på ca. 8 m, og det indre i Kalundborg har Johs. Hertz givet sit eget bud på kesøen og etablering af en stor voldgrav omkring tværmål var 4,6 m. Nogle år senere i 1926, da man en skitse af Kalundborgs udvikling i middelalderen, borgen. Krigsførelsen var på dette tidspunkt blevet skulle omlægge haven ved den daværende kom- som stadig er særdeles overbevisende (fig. 9). 24 så effektiv, at man opererede med professionelle muneskole (tidligere sygehus), dukkede de vældige fundamenter til Folen op. Det blev museumsinspektør Hugo Matthiessen fra Nationalmuseet, Kalundborg blandt landets andre borge Kalundborg var uden tvivl en af Danmarks vigtig- hære og belejringsmaskiner som blider og balistaer. Det betød, at de ydre forsvarsværker fik stadig større betydning, og Erik Menved havde klart øje for der gennemførte den efterfølgende undersøgelse. ste borge i middelalderen. Efter at den overgik til de nye krav. Han er kendt som en ivrig borgbygger Tårnet viste sig at have målt næsten 17 x 17 m, og kronen i 1260 erne, blev den en af hovedhjørneste- mange steder i landet, både med anlæggelsen af murtykkelsen var ca. 3 m. Hermed er Folen det nene i det net af kongelige borge, som sikrede kon- nye borge som Kalø, Riberhus, Bygholm ved Hor- største tårn, der kendes fra middelalderens Dan- gens herredømme og magtudøvelse i landet. Her fik sens og Borgvold ved Viborg og med ombygning af Fig. 7. Snit og plan fra udgravningen ved byens nordre ringmur i En årringsdatering af pælene fra vægtergangen viste, at ringmuren var opført i 1356 i Valdemar Atterdags regeringstid. (Efter tegning af Johs. Hertz, 1990) mark (fig. 8). I 1975 nedrev man kommuneskolen, og området omkring Folen blev undersøgt endnu en gang. Her- Kalundborg en betydning helt på linje med andre kongelige borge som Helsingborg i Skåne, Vordingborg, Nyborg, Kalø og Sønderborg for blot at nævne ældre borganlæg som Helsingborg i Skåne. Det var store anlæg af meget forskellig karakter, der strakte sig lige fra det firefløjede borganlæg på Kalø til Helsingborgs mægtige kernetårn. De tjente en dob- ved fandt man ud af, at det ikke har været et fritstå- beltfunktion, for i virkeligheden var der i lige så høj der formentlig også bygningen af den ydre ringmur omkring slottet og det store tårn Folen. ende tårn, således som det fremstilles på den gamle tegning fra 1600-tallet, men i stedet udgjorde hjørnetårnet i slottets ydre ringmur med forbindelse til Fig. 8. Plan over udgravningen af Folen og det runde tårn Fars Hat i 1970 ved museumsinspektør Morten Aaman Sørensen, Nationalmuseet. (Bendt Nielsens Tegnestue) grad tale om borge, der skulle kontrollere landets egne indbyggere og sikre kronen mod oprør. I modsætning til det ældre borganlæg vest for byen, Fars Hat. Rundt om Folen blev en fin brolægning Da Valdemar Atterdag kom på tronen i 1340, der blev gennemgribende udgravet af Nationalmu- af piksten frilagt, som viser slotspladsens oprin- forestod der et vældigt arbejde med at samle et seets arkitekt C.M. Smidt gennem flere sæsoner fra delige niveau. Der fremkom også rester af endnu Danmark, der var blevet totalt splittet i den fore op til 1930 erne, har der kun været gennem- en ringmur uden om Folen, og den er formentlig gående periode med borgerkrig og fremmedherre- ført få arkæologiske undersøgelser på det østre blevet tilføjet engang i 1500-tallet. I dag er ruinerne dømme under de holstenske grever. Anvendelsen borganlæg. 22 Da man i 1848 startede på opførelsen af Folen, ringmurene og Fars Hat de eneste synlige af militære midler var et vigtigt redskab til at opnå af det nye rådhus på torvet, fandt man diverse rester af slottet. dette mål, og da kongen havde sikret sig kontrol- murrester og kampestensfundamenter i omkring len med landet, gik han i gang med udbygningen 5 meters dybde samt rester af en brønd. 23 Desværre I 1980 erne gennemførtes en række udgravninger i af de kongelige borge. Ud over Kalundborg blev blev der ikke foretaget nogen egentlig under- Kalundborg under ledelse af Johs. Hertz. Her fandt der blandt andet også gennemført en stor udbyg- søgelse, og ingen fund blev bevaret. Det har dog man som tidligere nævnt rester af ringmuren på ning af Vordingborg, hvor der opførtes en ca. uden tvivl været rester fra slottets vestfløj, der her Højbyens nordside, og der blev lavet en større un- 730 m lang og 8 m høj ringmur med tårne omkring stødte op til bygningsfløjen mod sydvest. dersøgelse af voldgraven mellem byen og den æl- den store forborg. En årringsdatering af tømmer

110 Fig. 9. Faserne i Kalundborgs bygningshistorie, tegnet af Johs. Hertz. (Efter Nationalmuseets Arbejdsmark 1990) hvordan slottet har domineret hele byen, men når man står på Torvet ved grænsen til den tidligere Noter 1. Pedersen, Lisbeth, 2007 voldgrav, fornemmer man alligevel, at selve byen 2. Herfra udstedte han sit testamente den fra vægtergangen viser, at ringmuren blev opført i slutter her. Borgområdet er i dag helt dækket af 14. marts Testamenter fra Danmarks 1364, dvs. i perioden mellem de to store krige mod nyere bygninger, men det kunne være spændende, Middelalder, nr. 33. Hansestæderne, Mecklenburg og Sverige. I dag er hvis man på et tidspunkt fik mulighed for at gen- 3. D.D. 4 rk. bd. 3, nr Brev dateret 8. septem- Gåsetårnet det eneste bevarede tårn i ringmuren. nemføre arkæologiske udgravninger og finde rester ber 1387 fra ærkebiskop Vinald af Trondheim til Slutningen af 1100-tallet Også opførelsen af Vesborg på sydkysten af Samsø kom til i disse år i direkte sammenhæng med den af middelalderens store borg. Kalundborgs enestående levn fra middelalderen stiller store krav til dronning Margrete. 4. D.D. 2 rk. bd. X, nr. 172 sidste Hansekrig. Valdemar Atterdag stod tillige bag nutidens byplanlæggere med hensyn til bevaringen 5. D.D. 3 rk. bd. I, nr. 186, 193 udbygningen af Gurre i Nordsjælland og opførel- af både de synlige fortidsminder og de bygnings- 6. D.D. 3 rk. bd. I, nr. 188 sen af en ny borg ved Korsør, hvor der nu kun er levn, der skjuler sig under jorden. 7. Lybske Krønike. Oversat til dansk i Valdemar tårnet tilbage. Atterdag Udvalg af Kilder, s D.D. 3 rk. bd. I, nr. 195 I 1300-tallet begyndte et helt nyt våben at dukke 9. Lybske Krønike, s. 125 op. Krudt og kanoner vandt i Valdemar Atterdags 10. D.D. 3 rk. bd. V, nr. 325 Ca tid langsomt indpas og kom med tiden til at revolutionere krigsførelsen og dermed også udformnin- 11. D.D. 3 rk. bd. VI, nr Pedersen, Lisbeth og Niels Hartmann, 1998/99 gen af borgenes forsvarsværker. Kalundborgs nye 13. D.D. 3 rk. bd. IX, nr. 532 borganlæg med ringmure og voldgrave var indret- 14. D.D. 4 rk. bd. I, nr. 61, 62, 64, 66 og 69 tet til at modstå 1300-tallets krigshandlinger, og på 15. D.D. 4 rk. bd. I, nr. 456 trods af flere belejringer lykkedes det aldrig at ind- 16. D.D. 4. rk. bd. I, nr. 135 tage borgen. Antallet af egentlige soldater blandt 17. Oversat fra latin: Her er marker, hvor Troja borgens mandskab har til hverdag sikkert været stod. Oprindelig: jam seges est, ubi Troja fuit. temmelig begrænset, men i ufredstider var det Citatet er hentet fra den romerske digter Ovid. lensmandens opgave at samle tropper til forsvaret 18. Herom særligt Hugo Matthiessen, 1927 Ca af borgen. Adelen havde pligt til at stille med 19. Ældste danske Arkivregistranter I, 1-86 væbnede krigere, og herudover indkaldtes våben- 20. Trykt i Aktstykker vedr. Erik af Pommerns duelige mænd fra befolkningen. I sådanne krise- afsættelse, udg. Anna Hude Citaterne er situationer kunne besætningen måske tælle op til taget fra: Aktstykke dat. 6. juli 1439, p. 14, Akt- flere hundrede soldater. stykke dat. 25. juli p A.P.D. Vol. VI, nr Brev af 28. november Resterne af Folen og stumperne af ringmuren er i 1517 dag de eneste synlige levn af det mægtige borg- anlæg i Kalundborg. Det er svært at forestille sig, Ca

111 22. Nationalmuseet var det eneste museum, der i disse år gennemførte større arkæologiske Litteratur I denne oversigt er der kun medtaget litteratur af Hinsch, Connie: En profil gennem Kalundborgs højmiddelalder. I: Fra Holbæk Amt, 1989, s Kilder Acta Pontificum Danica. Vol. VI. Udg. A. Krarup undersøgelser. direkte relevans for Kalundborg Kalundborgs Historie, bd. I, 1985, bd. III, 1983 og m.fl. København Olsen, Palle B., 2004 bd. IV, Tore Nyberg m.fl. (red.). Diplomatarium Danicum. Oversat sideløbende 24. Hertz, 1990 Cour, Vilh. la 1972: Danske Borganlæg til midten Matthiessen, H. 1927: Folen paa Kalundborg Slot. i Danmarks Riges Breve. Udg. C.A. Christensen, af det 13. århundrede. København I: Fra Holbæk Amt, 1927, s ff. Etting, V. 2010: The royal Castles of Denmark Olsen, Palle B.: Råd-, Ting- og Arresthuset i Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil during the 14th Century. Publications of the Kalundborg. I: Fra Holbæk Amt, 2004, s Udg. K. Erslev. Kbh National Museum, nr. 19. Nationalmuseet og Paludan, P. 1788: Beskrivelse over Staden Kalund- Valdemar Atterdag. Udvalg af Kilder. Udg. Ellen Syddansk Universitetsforlag. borg. København. Jørgensen. Kbh Ganshorn, Jørgen 1992: Kalundborgs slotte og Pedersen, Lisbeth & Niels Hartmann: Klosteret i befæstning. I: Kalundborgs Historie, bd. IV, 1992, Kalundborg og kongelig opfindsomhed. I: Fra Hol- s bæk Amt, 1998/1999, s Hermansen, V. 1934: Træk af Kalundborgs Historie Pedersen, Lisbeth: Vestborgen og Lindegården i Middelalderen. I: Aarbøger fra Holbæk Amt, 1934, i Kalundborg 100 år med ildsjæle, mæcener og s bevaring hvad vil vi i fremtiden? I: Fra Nordvest- Hertz, Johs. 1988: Kalundborg, a Danish Medieval sjælland, 2007, s Fortified Town and Castle. I: Chateau Gaillard, 1988, Smidt, C.M. 1936: Kalundborg. I: Nationalmuseets s Arbejdsmark, 1936, s Hertz, Johs. 1990: Kalundborg, Danmarks Car- Werlauff 1807: Efterretninger om det gamle cassonne. I: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1990, Rigs-Archiv paa Kalundborg Slot. I: Maaneds- s skriftet Ny Minerva, 4. Kvartal, 1807, s. 99 f

112 Aktiviteter. Museumsforeningens medlemmer er vigtige aktører ved sommeraktiviteter i Lindegårdens store gårdrum. Medlemmer fungerer også som ekstravagter og medhjælpere ved arrangementer. Andre passer haven, og atter andre assisterer i dagligdagens rutiner med vask af arkæologiske fund, korrekturlæsninger o.l. (Foto: A. Fischer, 2006)

113 Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie Brian Patrick McGuire Fig. 1. Raklev Kirke, Den er en af de få kirker i Danmark, der er opført efter reformationen. Initiativtager var Melchior Jensen gråbrødreklostrets sidste forstander og den første protestantiske præst i Vor Frue Sogn i Kalundborg efter reformationen i Melchior Jensens liv formede sig i en voldsom brydningstid og forener middelalderen med reformationen han blev en effektiv og værdsat lutheransk forkynder som følge af sin franciskanske skoling. (Foto: L. Pedersen) I september 1532 blev franciskanerbrødrene fordrevet fra deres kloster i Kalundborg. 1 Det havde eksisteret siden 1230 erne, og dermed havde byen været hjem for en gruppe tiggerbrødre, hvis hovedopgave det var at prædike evangeliet, både i deres kirke og rundtomkring i samfundet. 2 Franciskanere bliver ofte kaldt for munke, men denne betegnelse er forkert, fordi de ikke aflagde løfte om stabilitet og tilknytning til et bestemt kloster. 3 I princippet var disse brødre (fratres på latin) ordensfolk, der kunne sendes fra kloster til kloster efter behov. Takket være en næsten samtidig beretning, Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse, er vi i besiddelse af et kort resumé af begivenhederne under reformationen i Kalundborg. Kongens repræsentant og lensmand på Kalundborg Slot, Mogens Gøye, havde flere gange truet brødrene med, at han ville fordrive dem, men ønskede tilsyneladende, at byens egne borgere skulle gennemføre udrensningen. 4 Men de nægtede at samarbejde, og derfor befalede Gøye slottets øverste embedsmand til at tage sig af sagen, mens han selv var i Jylland. Klostrets leder eller guardian, Melchior Jensen, siges i Uddrivelseskrøniken at have samarbejdet med kongens repræsentant eftersom han var venlig stemt mod hans kætteri, og derfor gjorde han kun ringe modstand. Melchior Jensen blev tilbage i klostret således som det var blevet aftalt mellem ham og Mogens Gøye, som denne by Kalundborgs fremtidige prædikant og kætter (fig. 1). 5 Selv om krønikens beskrivelse er uhyre negativ, er den formodentlig en korrekt opsummering af begivenhedernes forløb. Der eksisterede en form for forståelse mellem kongens lensmand og klostrets leder, som medførte, at brødrene forlod deres hjem uden de større sværdslag, selv om Kalundborgs borgere nægtede at bakke op om forvisningen. 6 Eftersom klostret lå tæt på slottet, var det indlysende, at slottets øverstbefalende i Mogens Gøyes fravær kunne have truet brødrene med at pudse sine mænd på dem. Krønikens mest interessante oplysning er den, at selveste guardianen var indforstået med uddrivelsesplanerne og hjalp de lutherske reformatorer, som beretningen kalder for kættere. Melchior Jensen blev født på Århusegnen i 1495 og var i en ung alder blevet franciskaner og guardian i Kalundborg. 7 Han repræsenterer overgangen fra

114 middelalderen til den protestantiske reformation i Kalundborgs og Danmarks historie, og samtidig afspejler han nogle varige værdier i Vesteuropas kristne kultur. 8 Min fremstilling gør op med den sædvanlige enøjede jubelbeskrivelse af reformationens ankomst og fremdrager nogle af de faste holdepunkter, som Melchior Jensens og vores verden udgår fra. Melchior Jensens senere livsbane Den tidligere franciskanerbroder blev tilsyneladende belønnet for at slutte sig til den nye tro med et præsteembede i Vor Frue Kirke, men i 1539 blev han flyttet til den nu forsvundne Sct. Olai Kirke. Det er sandsynligt, at Vor Frue på denne tid blev betragtet som en annekskirke til den nu forsvundne Sct. Olai, som var Kalundborgs hovedkirke (fig. 2). 9 Den nye pastor blev hurtigt klar over, at hans sognekirke lå et upraktisk sted for de mange bønder ude på Røsnæs, der måtte gå eller ride den lange vej til Kalundborg by for at overvære gudstjenesten. Sådan havde det været i generationer, men det slog Melchior Jensen sig ikke til tåls med, måske fordi han som tidligere franciskaner var opmærksom på, hvor vigtigt det var for mennesker at høre Guds ord. Derfor fik han den idé at bygge en ny kirke i Raklev for dermed at komme tættere på bønderne. Vi ved ikke, om den nye sognepræst inddrog bønderne i sin beslutning, eller om ønsket Fig. 2. Ruiner af kirke på Sct. Olai kirkegård, set hhv. fra øst og vest. Ruinerne dukkede op ved gravearbejder på kirkegården i Den hvide søjle, der markerer familien Thymes gravsted, kan bruges som pejlemærke til at genfinde placeringen af den middelalderlige kirke og det senere kirkegårdskapel. (Kalundborg Museum, u. nr.) faktisk opstod hos dem, men under alle omstændigheder skulle der blive en ny kirke på Røsnæs. Byggeriet var en dyr omgang og et helt udsædvanligt foretagende i en tid, hvor mange middelalderkirker blev forladt, fordi de var blevet overflødige. Franciskanernes egen kirke i Kalundborg blev formodentlig ikke brugt efter 1532, hvilket for eksempel også gjorde sig gældende for Esrum Klosterkirke i Nordsjælland, der som cisterciensernes hovedkloster i Norden havde en størrelse, som kunne måle sig med domkirkernes (fig. 3). 10 Men Melchior Jensen mente tilsyneladende, at kirken skulle gøres tilgængelig for bønderne, og han fik bygget en kirke, hvis indre afspejler den lutherske tros indhold. Raklev er en halkirke uden sidefløje, fordi sidealtre ikke længere havde en funktion, nu da helgendyrkelsen var afskaffet. I kirkeskibets østende blev der selvfølgelig anbragt en prægtig prædikestol, og herfra kunne pastor Jensen fylde rummet med evangeliets budskab (fig. 4). Halkirken er særligt egnet til det levende ord, fordi ingen sideskibe opsluger lyden. Modellen var allerede kendt fra nogle af tiggerbrødrenes kirker, mens dominikanernes Sankt Catharinæ klosterkirke i Ribe er en treskibet basilika, men uden sidekapeller og med en fremragende akustik. Andre steder, for eksempel Vor Frue dominikanerklosterkirke i Århus, blev der i senmiddelalderen tilføjet sidekapeller, men for tiggerbrødrene var akustikken det vigtigste, fordi prædikenen var et centralt element i deres gudstjeneste. Og sådan forholdt det sig stadig for Melchior Jensen, nu da han var blevet protestant. Franciskanergerning og luthersk pastoralliv lå ikke så langt fra hinanden!

115 2 3 1 Fig. 3. Kalundborg anno 1677, afbildet i Peder Resens Atlas Danicus fra På det tidspunkt var gråbrødreklostret (1) omdannet til avlsgård, slottet (2) var sprængt til ruiner af svenskerne i , og den middelalderlige Sct. Olai Kirke (3) fungerede som kirkegårdskapel bygget i bindingsværk med lerklinede vægge. Mange af den oprindelige kirkes materialer var genanvendt i 1540 erne til Melchior Jensens nye kirke i Raklev. Det lille kapel på Sct. Olai kirkegård blev revet ned i 1797, hvor materialer og inventar blev solgt på en offentlig auktion. (Foto: Det Kgl. Bibliotek) Melchior søgte og fik i 1546 kong Christian 3.s tilladelse til at bygge den nye kirke i Raklev, der var kendt under sit gamle navn, Borre. 11 For at kunne indsamle penge til byggeriet fik han lov til at rejse rundt på egnen, 12 hvilket må have faldet ham helt naturligt, for franciskanerne og dominikanerne havde tidligere fået, hvad de skulle bruge til livets opretholdelse ved at bevæge sig rundt i deres terminer, territorier, som var fordelt mellem de forskellige klostre. 13 fik han nu gavn af begge dele. Som provst for Ars Herred henvendte han sig til Sjællands superintendent, den første lutherske biskop, Peder Palladius, og bad om vejledning i at foretage de kirkevisitatser, som hørte til hans embede. Palladius svarede i 1555 ved at udgive en Form for visitatser i herreder, og heri nævnte han Melchior Jensen i forordet. 14 Den tidligere franciskaner må have følt, at han stadig var medlem af et kirkeligt netværk, der havde til opgave at sprede frelsens ord til så mange som muligt. følge før og efter trosskiftet. I 1547 blev den nybyggede Raklev Kirke taget i brug. Udefra ligner den så mange andre danske kirker fra slutningen af middelalderen med kamtakkede gavle, våbenhus og tårn. 15 Kun kirkens indre afslører overgangen til den nye tro. Melchior Jensen døde i 1555, som der står på gravstenen, der blev lagt af hans søn, Jesper Melchiorsen, så det var ikke mange prædikener, han fik lov til at holde i sit nye gudshus. I dag ligger hans sten på gulvet foran alteret, og den nuværende sognepræst står på den om søndagen. 16 Jesper Melchiorsens tekst lovpriser faderen for hans Fig. 4. Raklev Kirke, indre set mod øst, I sin ydre fremtoning adskiller Raklev sig ikke fra de udbyggede senmiddelalderlige kirker i Danmark. Det indre overrasker til gengæld ved at være et enhedsrum uden skel mellem kor og skib, for der var ikke brug for sideskibe til altre i et protestantisk kirkebyggeri. Kirken blev forsynet med et simpelt bjælkeloft i modsætning til de prangende hvælv i mange kirker på Sjælland. Det kan være udtryk for et spareprogram som følge af de økonomiske vanskeligheder i forbindelse med byggeriet, som omtales på Melchior Jensens gravsten og i menighedens ansøgninger om støtte. (Foto: L. Pedersen) Melchior Jensen havde i sin tidligere tilværelse som franciskaner fået træning både i at rejse penge og i at prædike. Som præst og pastor i den nye kirke Melchior Jensen er en af de få skikkelser i den danske lutherske reformation, som det er muligt at

116 fromhed, dyd og lærdom : Han var den første Digtet har jeg oversat således: Vi ved kun lidt om Melchior Jensens hustru, som i evangeliske provst i Ars herred og denne kirkes år- Når menneskets jordiske liv hurtigt rinder ud digtet blot kaldes klog og kysk (prudensque pudi- vågne hyrde. Og han rejste denne bygning på sine Og som havets bølge ikke kan vende tilbage, ca), men samme kilde antyder, at hun døde af pest, fundamenter i det Herrens År 1547 (fig. 5). 17 Så er det værd med krop og sind at bestræbe sig på, inden Raklev Kirke blev færdig i På gravste- Forud for dette at sætte sig et monument over sit liv nen er de sidste linjer delvis forsvundet, men en Smukke ord, men Melchior Jensens tidligere liv Dette motiv bevæger en mand afprøvet i godhed, del af hustruens navn er til at tyde, og det må være som guardian i Kalundborgs franciskanerkloster Melchior præst og efterkommer af faderen Jens, Katerina erne og 50 erne var en vanskelig nævnes ikke. Som det så ofte sker i forbindelse Til lovprisning på den hellige Treenigheds fundament tid med krig og pestepidemier, men far, søn og med store overgange i historien, bliver den umid- Byggede han fra grunden denne hellige kirke. hustruerne stod genvordighederne igennem til delbare fortid glemt og gemt væk, men betegnelsen Han ville beholde den hellige Olavs navn, en ny verden. den første evangeliske provst (primus provinciae Og ved at udføre denne høje opgave ville han tjene Gud. arnenessensis evangelicus prepositus = provst over Stedet hvor den blev bygget hviler på ufrugtbart sand, I dag er Raklev Kirke et monument over den dan- Ars Herred) fremhæver til gengæld Melchior Jen- Det kaldes Sandager, et passende navn. ske reformation og den pastorale omsorg, som blev sens rolle i den nye kirke. Sønnen Jesper forblev Det blev i 1500 år plus fyrre og syv Røsnæsbønderne til del, da de ikke længere skul- i sit embede som præst i sin fars kirke indtil 1611 Hvor arbejdet blev påbegyndt le helt til Kalundborg, men kun til bakketoppen i og overlevede fire hustruer. Han var præst i Raklev Da kong Kristian styrede riget Raklev for at høre evangeliets ord. Kontinuiteten i 55 år, siden sin præstevielse i Vi har ikke Den navnkundige kong Frederik var hans fader. mellem middelalderkirken og reformationskirken Jespers fødselsår, men hvis han ved sin præste- Ofte den onde Satan greb ind for at standse kommer til udtryk i det faktum, at Raklev Kirkes vielse var midt i 20 erne, må han være blevet født Det arbejde som var begyndt og han forhindrede det første sognepræst navngav sin nye kirke Sankt i første halvdel af 1530 erne. Dette sandsynliggør, at en tid, Olav, opkaldt efter den kirke i Kalundborg, hvor Melchior Jensen fik et barn, nogenlunde samtidig Idet to kirkeværger der tog vare på dette pastorat, han først havde tjent efter at have forladt fran- med at han forlod sit franciskanerkloster. Og som var Melchiors venner, pludselig blev pestens ofre. ciskanerklostret. Helgener var ganske vist blevet Derefter hans hustru, en klog og kysk kvinde, afskaffet, men det afholdt ikke Melchior Jensen fra Ud over at forfatte faderens gravskrift skrev Jesper et hyldestdigt til Melchior Jensen. Det har været kendt i en håndskriftversion, men samme digt blev også fundet i kirken i 1973 under en restaurering, Fig. 5. Melchior Jensens gravsten, Raklev Kirke. Sønnen Jesper lovpriser faderen, som døde i 1547, kun få år efter at kirken var opført. Sønnen efterfulgte faderen som præst og forblev i sit embede indtil (Foto: Nationalmuseet) Hos Herren afsluttede hun sin sidste dag. Læg dertil, at der var mangel på afgrøder og stor fattigdom Da priserne steg og gjorde alting uhyre dyrt. at ære en nordisk helgenfigur, og dette faldt måske i god jord hos sognets bønder. Den danske reformation foregik under alle omstændigheder i forlængelse af den århundredelange kristne middelalder, nedfældet lige under en bjælke på nord- og øst- Men den herre Melchior overvandt disse forhindringer. hvorunder kirkens pastorale omsorg efterhånden siden og en del af sydsiden. 19 Digtet omtaler de Han brugte sine sidste kræfter på det arbejde som var havde slået rod i alle samfundslag. 22 genvordigheder, som Melchior Jensen måtte udstå under kirkebyggeriet i en tid hvor der var stor mangel (penuria magna), men han lovprises for at påbegyndt. Må Gud give, at han nu hvor hans liv er slut kan søge Himlens templer sammen med sin hustru. Middelalderkirkens sidste reformation Melchior Jensen, hans søn Jesper Melchiorsen og have overvundet alle vanskeligheder. 20 Gid, at hans forhåbninger må blive indfriet og snart bønderne på Røsnæs var ikke alene efterkommere kan udtrykke af den lutherske reformation, men også af en tidli- Den lovprisning som det er menneskets lod at give. gere reformation, som fandt sted i begyndelsen af

117 1400-tallet. 23 Den opstod i en krisesituation, hvor koncilet, der skulle mødes regelmæssigt hvert fem- til Konstantinopel. De sagde, at de hellere ville have romerkirken var splittet af et brud eller skisma, te eller tiende år. tyrken end paven. Det fik de så, da Konstantinopel fordi der ikke kunne opnås enighed om, hvem der i 1453 blev erobret af netop tyrkerne. Hverken kon- var den rigtige pave. Fra 1378 var der både en pave 11. november 1417, mortensdag, blev koncilets cilet i Basel ellers dets modpol i Ferrara/Firenze i Rom og en i Avignon, og hver gang en pave døde, fem nationer, den franske, den tyske (hvortil den lykkedes således med deres forehavender. så mødtes de kardinaler, som støttede enten Roms danske kirke hørte), den engelske, den italienske eller Avignons pave, og sørgede straks for at vælge og den spanske, enige om at vælge en ny pave. Koncilet i Basel sluttede i 1449, og det næste fandt en efterfølger. Da dette var sket adskillige gange, I dagens anledning antog han navnet Martin og først sted i Paverne koncentrerede sig om at begyndte mange gode kristne at frygte, at kirken blev Martin 5. ( ). I mellemtiden havde én etablere gode forhold til Europas konger og bekrige aldrig ville genvinde sin enhed, og at det ville gå pave taget sin afsked, mens en anden var blevet deres fjender i Italien. Paven blev en verdslig her- som i 1054, hvor der skete et endeligt brud mellem afskediget af koncilet. En tredje trak sig tilbage til sker uden en sand åndelig funktion, selv om Pius 2. Øst- og Vestkirken på grund af uenighed mellem et isoleret og ubetydeligt hofliv på Den Iberiske tog initiativ til et stort korstog mod tyrkerne. Men Konstantinopel og Rom. Halvø. Martin blev den romerske kirkes virkelige han døde, inden dette kunne gennemføres. I 1460 leder, men det var meningen, at hans efterfølgere udstedte han en erklæring, Execrabilis ( Skrække- For at råde bod på denne ulykke blev der i 1409 skulle vælges af et koncil, hvis kardinalerne frem- lig ), der fordømte den skrækkelige skik, hvormed indkaldt til et kirkemøde eller koncil i Pisa, og her over ikke kunne enes om en kandidat. kirkens medlemmer var begyndt at appellere fra lykkedes det for koncilfædrene, som de kaldtes, at få valgt en ny pave for hele kirken. Desværre nægtede de siddende paver at afgive magten, og derfor måtte der endnu et koncil til. Dette samledes i det sydligste Tyskland, i Konstanz, og det tog mere end fire år, fra 1414 til 1418, at finde en acceptabel Martin 5. efterlevede koncilets beslutning, Frequens, om regelmæssig afholdelse af konciler og tilkaldte således et nyt koncil i Basel i Schweiz, og dette samledes i Takket være en beretning skrevet af en italiensk præst og diplomat, Aene- Fig. 6. Den hellige Frans af Assisi, detalje af fresco i klostret Sacro Speco, Subiaco, nær Assisi i Umbrien, Italien, fra 1228 eller tidligere, anonym kunstner. Afbildningen er uden glorie og bliver tolket som et portræt af Frans, før pave Gregor kanoniserede ham i 1228 og kun to år efter Frans død. Freskoen anses for at være en samtidig afbildning. (Efter Dennis Stock m.fl.: Saint Francis of Assisi) pavelige dekreter til et fremtidigt koncils beslutning. For Pius og hans efterfølgere var paven hævet over koncilet, og derfor var det udelukket, at koncilet kunne bremse pavens magtbeføjelser. Dermed var middelalderens koncilbevægelse afgået ved døden. Kirkens sidste middelalderreformation var løsning på problemet. Når det trak sådan ud, var as Silvius Piccolomini, er det muligt at følge dette blevet sat ud af spillet. det, fordi Konstanzkoncilet ikke alene beskæftigede sig med paveskismaet, men også med at forsøge at reformere kirken in capite et in membris, i dets koncils forhandlinger og beslutninger set indefra. 24 Piccolomini har for eksempel en meget bevægende lovprisning af sognepræster og deres omsorg for Koncilfædrene i Basel var så utilfredse med Martin 5.s efterfølger, Eugenius 4. ( ), at de til sidst valgte deres egen pave, Felix 5. ( ). Han blev Franciskanernes middelalderreformation Koncilbevægelsens undergang betød dog ikke, at hoved og medlemmer. Derfor blev ordet reformatio kirkens fornyelse, men senere mistede han tilliden middelalderens sidste modpave, valgt i oppositi- alle reformbestræbelser i kirken gik i stå. Pave flittigt brugt som bevæggrund for flere af konci- til forsamlingen og sluttede sig til paven, der havde on til den romerske. Eugenius gjorde sit bedste for Eugenius 4. ønskede faktisk reform og støttede lets beslutninger. Det blev for eksempel bestemt, brudt med koncilet. Piccolomini blev selv valgt til at lokke koncilfædrene væk fra Basel og samlede franciskanerne i deres bestræbelser på at genskabe at præsternes uddannelse skulle forbedres, idet pave, som Pius 2. ( ), og hans livsgerning et modkoncil, først i Ferrara og senere i Firenze. den ånd, i hvilken ordenen tog form under Frans mange af dem dårligt nok var i stand til at prædike kan ses, sådan som han fik den afbildet i et kapel Hertil deltog repræsentanter for Konstantinopels af Assisi (d. 1226) (fig. 6). Frans havde forestillet evangeliet. Det blev også vedtaget, at koncilet var i domkirken i Siena. Her vises det bl.a., hvordan kristne, der søgte hjælp mod tyrkerne, der truede sig, at hans små brødre, som han kaldte dem, ikke kirkens øverste bestemmende organ med magt- paven prædikede korstog til Østen noget, som byen. Til gengæld for løfter om assistance lovede skulle eje noget. De skulle tigge deres daglige brød beføjelser, der overgik pavens. Han skulle være han ikke kunne nå at gennemføre. Men freskoerne de at slutte sig til den romerske kirke, hvilket byens og aldrig indsamle mere, end de havde brug for. kirkens daglige leder, men var ansvarlig over for i hans kapel understreger hans drømme. befolkning afviste, da udsendingene vendte tilbage Dette var muligt så længe ordenen kun bestod af

118 Frans og hans nære venner, men ved hans død var til at hedde, bredte sig nordpå og var i opposition Observantbevægelsen opstod i 1300-tallet som borgs kloster hjemsted for stormøder for Nordens der flere tusinde brødre, der skulle organiseres på til de konventuale franciskanere, der udlagde deres et forsøg på at leve i fattigdom uden at diskutere franciskanerprovins noget, som må have været en rationel måde. 25 Når franciskanerne ankom til regel på en måde, som gav dem retten til at tage fattigdomsidealet. Frem til 1517 var der gjort talrige udgiftskrævende. Disse kapitler for provinsen Dacia en ny købstad, overtog de i begyndelsen huse, som imod ejendomme. Pave Eugenius 4. anerkendte forsøg på at forlige observanternes og konventu- samledes første gang i 1279 i Kalundborg og næste de i princippet kun lånte. observanterne som en særlig gruppe inden for alernes levevis, som for eksempel i en Fordrage- gang i Kalundborg var et oplagt mødested, franciskanerordenen, og i 1446 udstedte han en lighedens Bulle (Bulla Concordiae) udstedt i 1456 fordi byen lå i det danske riges geografiske centrum, Det kan have været på denne måde, det foregik i bulle, en officiel skrivelse, hvori han fastslog deres af pave Callistus Heri fik observantbrødrene og landet havde flere franciskanerklostre end Sve- Kalundborg i slutningen af 1230 erne, fordi under ret til at vælge egen generalvikar. 28 Vejen mod en pavens belæring om, at de måtte udvise respekt rige og Norge. Samtidig var Kalundborg takket være franciskanerklostrets fundament blev der i 1961 adskillelse af observanterne fra konventualerne, de for konventualerne og ikke overtage deres klostre. kongeslottet af stor politisk betydning, og på grund fundet rester af en tidligere bygning. 26 konservative franciskanere, var hermed banet, men af klostrets beliggenhed var brødrene, om de ønske- bruddet skete først i Vi kan se en antydning af diskussionen om brød- de det eller ej, tæt på magtens centrum. Da brødrene selv gik i gang med at bygge egne renes ret til at eje noget i forbindelse med Kalund- kirker og klostre, måtte de finde en løsning på Det er vigtigt at forstå denne udvikling som andet borg i en gave, som brødrene i 1409 fik af Hagbard, Igennem hele 1400-tallet modtog Kalundborgs forbuddet mod ejerskab. Der blev skabt en juridisk og mere end en magtkamp. Allerede Frans havde i som var borger (bymand) i byen. Han gav dem en franciskanere jordgaver og fjernede sig dermed fra fiktion, som specielt paven bakkede op om: Brød- sit Testamente forsøgt at fastholde en opfattelse eng ved Ubberup for at gavne de sjæle der havde Frans fattigdomsideal. Ingen kilder beretter om rene ejede ikke deres bygninger, men brugte dem af ordenen som fattig og uafhængig af verdslige mest ret til at opnå den barmhjertighed, som er lovet eventuelle stridigheder i den anledning, men vi ved, (usus). Flertallet hos franciskanerne accepterede interesser. Kort efter hans død satte paven imidler- os kristne. 30 Som Jørgen Nybo Rasmussen i sin at flere andre danske franciskanerklostre valgte denne ordning, men et mindretal mente, at den- tid testamentet ud af kraft, hvilket lagde grunden fremragende artikel om Kalundborgs franciskaner- observantvejen og solgte deres jord fra. 32 Middel- ne udlægning ikke var i overensstemmelse med for de såkaldt spirituelle franciskanere og deres kloster har påpeget, demonstrerede Hagbard (eller alderens sidste århundrede var i det hele taget præ- Frans af Assisis ånd. For dem udelukkede fattigdom ønske om at leve i overensstemmelse med Frans franciskanerne) kendskab til de juridiske faldgru- get af reformønsker og materiel vækst. De landsby- både ejerskab og brugsret over jord og bygninger. og hans omfavnelse af, hvad han kaldte fru Fattig- ber, der omgav jordgaver, idet han skænkede sin kirker, der den dag i dag forskønner det danske Igennem anden halvdel af 1200-tallet blev dette dom. Deres modstandere, der også omfattede en af ejendom til Gud og helgenerne og ikke direkte landskab, er for manges vedkommende et produkt spørgsmål diskuteret med større og større vrede på 1200-tallets største teologer, Bonaventura (d. 1274), til brødrene. Derfor er den anvendte overskrift af denne tid. Det var mellem ca og reforma- begge sider, og til sidst forsøgte pave Johannes 22. mente, at de i lige så høj grad fulgte i Frans spor, i Diplomatarium Danicum misvisende: Hagbard, tionen, at mange blev udstyret med et udvidet skib at skære igennem al tvivl ved at forbyde yderligere men at det var nødvendigt at tillempe brødrenes bymand [...] til franciskanerklostret i Kalundborg. med hvælvinger, våbenhus og tårn. Den oprindelige skrivelser om emnet. 27 De spirituelle franciskane- fysiske forhold med henblik på deres hovedopgave Det er korrekt, at klostret fik gaven, men den første romanske eller tidlige gotiske kirke fik dermed en re, som forlangte absolut fattigdom, blev fordømt, om at prædike og give åndelig vejledning. De måtte modtager var Gud og hans helgener! monumental overbygning og blev til den ideale og paven gik så vidt som til at hævde, at Kristus og prædike sig til det fornødne og skaffe til dagen og danske landsbykirke, som vi alle kender. hans apostle ikke havde levet i fattigdom. Emnet var dog ikke gledet ud af franciskanernes bevidsthed, idet italienske brødre i 1330 erne igen vejen på deres særlige rejser inden for afgrænsede områder, terminer, men skulle i øvrigt opholde sig i de kirkebygninger, som paven stillede til ordensbrødrenes rådighed. Kalundborgs brødre sluttede sig først til observantretningen i Det var helt sikkert en materiel fordel, at de indtil denne dato havde holdt sig uden for den strenge observans. De kunne købe jord Det sidste middelalderkoncil: 5. Laterankoncil ( ) Mens kirken i Danmark oplevede materiel vækst, begyndte at leve i fattigdom, selv om de ikke læn- og havde derved midler til at vedligeholde deres byggeri og fattigdomsdebat, så var romerkirkens gere forbandt deres praksis med apostlenes skik i Det lykkedes ikke for pave Johannes 22. at standse bygninger. Samtidig kunne de deltage i ordenens dagsorden en helt anden. Paverne var således mere evangelierne. Observantbevægelsen, som den kom videre diskussion om ordenens idealer og praksis. fælles handlinger. I flere omgange var Kalund- optaget af krig, kunst og kvinder end af fromhed

119 Det 5. Laterankoncil ( ) var en underlig affæ- næring til den lutherske reformations indførelse i re, fordi det foregik, samtidig med at Martin Luther landet. Reformationen tolkes ofte som et resultat af offentliggjorde sin kritik af romerkirken. De trufne middelalderkirkens sløseri og dekadence, men jeg beslutninger viste stor trang til at forbedre forholde- forstår accepten af den nye tro som befolkningens ne, f.eks. blev der indført et forbud mod køb og salg bevidste ønske om at knytte sig endnu tættere til de af gejstlige embeder (simoni). 34 Samtidig gjorde pave bibeltekster, som udgjorde deres tro. 36 Franciska- Leo 10. ( ) sig megen umage for at løse stri- nernes prædikener havde siden 1200-tallet oplært dighederne i franciskanerordenen ved at indkalde kirkegængerne i religionens indhold og dermed til et generalkapitel i 1517, hvor ordenens forskellige gødet jorden for den lutherske tro. grene, inkl. konventualerne og observanterne, var repræsenteret. Paven gav ved den lejlighed konven- Valget af observantfløjen betød, som før nævnt, at tualerne tilladelse til at eksistere uafhængigt af ob- Kalundborgs franciskanere blev nødt til at afhænde servanterne, 35 og dermed blev der skabt to adskilte deres ejendomme, og derfor fik de sværere kår. I franciskanerordener. Det er i denne forbindelse, at 1518 solgte de for eksempel jord til kong Chris- Kalundborg-franciskanerne samme år sluttede sig tian 2., der ironisk nok senere kom til at tilbringe til observanterne, for det var nu blevet nødvendigt tid som fange på Kalundborg Slot (fig. 7). Salget at vælge side. Brødrene, der levede i skyggen af foregik via en mellemmand for at skjule det fak- Kalundborg Slot, foretrak reformbevægelsen. tum, at klostret havde ejet jordstykket. 37 Johannes Lindbæk, der i begyndelsen af 1900-tallet skrev de Pavens forhandlingsvilje blev en redning for fran- danske franciskaneres historie, pegede på, at brød- ciskanerordenen, men hans evner omfattede ikke rene i forbindelse med hestehandler opførte sig forholdet til Luther, hvor det snart kom til et ende- ret så verdsligt: At gråbrødrenes øverste embeds- gyldigt brud. Takket være lokale fyrsters beskyt- mand ikke tilfældigt, men ganske regelmæssigt telse endte Martin Luther aldrig sådan som Johan drev hestehandel, var unægtelig et stort frafald fra Hus, der i 1415 blev fordømt af koncilet i Konstanz idealerne. 38 Brødrene var sandsynligvis påvirket og brændt på bålet. Romerkirkens reformvilje slog af slottets livsstil, og den fine nabo betød også, Fig. 7. Dokumentet fra handlen i 1518 mellem Christian 2. og gråbrødreklostret i Kalundborg. Kongen købte på det tidspunkt klostrets ejendomme; konventets, prokuratorens og tre adelsmænds segl attesterede handlen. Klostrets segl hænger yderst tv. Kongen selv kom til at tilbringe sine sidste år fra 1549 til 1559 i husarrest på Kalundborg Slot og blev således nærmest nabo til det tidligere kloster i en lang årrække. (Foto: Rigsarkivet) Aleksander 6. (Borgia) ( ) var notorisk kendt for sine elskerinder, mens hans efterfølger Julius 2. ( ) i højere grad var krigsgeneral end sjælesørger. Han fandt dog tid til at nedsætte et koncil, idet der efterhånden var mange gejstlige og lægfolk, der mente, at kirken havde mistet kontak- ikke længere til, og en ny reformation bredte sig, uden håb om at en ny forenet kirke ville opstå. Middelalderens enhedskirke var nu en saga blot. Den danske kirke i begyndelsen af 1500-tallet Både kirkebyggeriet og observantbevægelsen at klostret måtte give husly til fornemme gæster. Franciskanerne var en byorden, og det kunne ikke undgås, at borgernes levemåde smittede af på de ellers beskedne brødre. De havde ikke cisterciensernes fordel med at leve langt ude på landet, fjernt fra byernes fristelser. ten med den reform, som et århundrede tidligere viser, at der i senmiddelalderens Danmark fandtes Franciskanerne har desværre ikke efterladt sig var igangsat. 33 en religiøs begejstring og engagement, som gav kilder fra tiden op til reformationen, der fortæller

120 om brødrenes liv indefra, men en anden orden først præst ved Vor Frue Kirke, Kalundborg, og der- store forskelle, der eksisterede mellem på den ene kan kaste lys over perioden. Karmeliterne etablere- efter ærkedegn i Roskilde. Fra 1497 var han ærke- side privilegerede biskopper og præster ved rige de et akademisk kollegium i København, der siden biskop: [M]en efter hans død vedtog rigsrådet, at kirker og på den anden sognepræster med ringe 1478 havde haft et universitet, og hertil sendte de ingen herefter kunne blive biskop i dette rige, uden indkomster. Sidstnævnte fik som kompensation en broder fra klostret i Helsingør, Poul Helgesen, han var af adelig byrd. 40 tildelt flere sognekirker, men resultatet var ofte en teolog og krønikeskriver, der på skrift levende ringe arbejdsindsats. Franciskanerne i Kalundborg skildrede brødrenes provinsmøder og intellektuelle Poul Helgesen så denne udvikling som en ulykke og andre købstæder, dominikanerne i Holbæk og aktiviteter. 39 Karmeliterne formåede at reformere for kirken, og han havde sikkert ret i sin kritik, karmeliterne i Helsingør var for det meste danne- kirken indefra med en bibelhumanisme, der, hvis for en adelsgejstlig var tilbøjelig til at tænke lige de, dygtige præster, der var i stand til at prædike resten af kirken havde taget tankerne til sig, havde så meget på familiens som på kirkens interesser. på højt niveau. I Sæby Klosterkirke i Nordjylland kunnet forbedre sognepræsternes lærdomsniveau. I stærk kontrast hertil står franciskaneren Mel- blev nogle af senmiddelalderens karmeliter afbil- Men brødrene fik ikke den fornødne gennemslags- chior Jensen, der formodentlig havde en borgerlig det. Her var en rig fiskerby, der gav husly til brødre, kraft, fordi de blev overhalet af de politiske begi- baggrund, og som endegyldigt lagde sin slægt på der beskrives som lærde og kyndige. Så sent som i venheder. Karmeliterne og specielt Poul Helgesen Århusegnen bag sig, da han blev medlem af fran- sommeren 2010 måtte jeg i Sæby Kirke desværre holdt dog fast i idéen om at skabe et sted, hvor ciskanernes familie. Verdslige præster, som ikke lægge øre til en kirkeomviser, der fremførte den fremtidige præster kunne blive undervist. Hidtil tilhørte nogen orden, havde selvfølgelig ikke det hårdnakkede danske myte om, at præsten tal- havde der ikke eksisteret præsteseminarier, og den samme åndelige rygstød, men det forventedes, at de te latin, og at ingen forstod, hvad han sagde. Det ringe uddannelse af præstekandidater var overladt gradvis kom til at føle sig nærmere beslægtet med er sandt, at præsten læste messen på latin, men til sognepræsterne selv i en slags mesterlære. Kar- kirken end med deres biologiske ophav. prædikenen foregik altid på folkesproget, i dette meliterne så Københavns Universitet som vejen tilfælde dansk! 42 frem, og det blev lutheranerne, der kom til at høste Selv Birger Gunnersen, der fra en beskeden bag- frugterne af deres indsats, som resulterede i et teo- grund nåede til landets højeste kirkelige embede, Selv om vores viden om Kalundborgs franciska- logisk fakultet, hvis primære opgave var at uddanne præster i at undervise og prædike den nye tro. Samtidig med at kirken skabte fornyelse ved hjælp var ikke nødvendigvis til gavn for den lokale kirke i Kalundborg. Mens han var præst ved Vor Frue Kirke, blev han i 1485 fritaget for forpligtelsen til at bo i byen, fordi han var blevet kansler for en- Fig. 8. Konventets segl i aftryk. Motivet er en gejstlig person foran et alter. Indskriften lyder: S(igllvm) fr(atrv) m minorvm Kalendeborg. Det betyder: Segl for de små brødre i Kalundborg. (Foto: Rigsarkivet) nerkloster er begrænset, kan vi forestille os, at brødrene i begyndelsen af 1500-tallet var fromme og engagerede i deres arbejde. De accepterede tilsyneladende uden sværdslag overgangen til af karmeliternes tiltag og de franciskanske ob- kedronningen Dorothea (d. 1495), der selv boede i observantbevægelsen og sikrede således en til- servanters udbredelse, ja, så holdt den verdslige Kalundborg i sine sidste år. Gunnersen fik bevilget sierede et universitetsstudium ved hjælp af den bagevenden til franciskanerordenens oprindelige gejstlighed, bisperne, sig på fornem afstand af den retten til at bortforpagte kirkens indtægter, også tiendebetaling, som hans sognebørn var forpligtet idealer. Deres guardian i 1532, Melchior Jensen, almindelige befolkning, formentlig fordi de tilhørte til lægmænd. Indtil han 12 år senere blev valgt til til at betale. Den gav ham en tryg indkomst, men deltog sikkert i diskussionen i 1517 og kunne enga- aristokratiet. Poul Helgesen beskriver den sidste ærkebiskop, beholdt han indtægterne fra Vor Frue hans embede blev varetaget af en vikar, der ikke gere sig i spørgsmålet om fattigdom (fig. 8). Denne ikkearistokratiske ærkebiskop af Lund, Birger Kirke, selv om han sikkert ikke gjorde meget gavn sjældent måtte hutle sig igennem. diskussion om det apostolske liv kan have været en Gunnersen (d. 1519), der var søn af en fattig degn. og formentlig havde udpeget en eller anden dårligt velegnet forberedelse til accepten af den nye evan- Han var lille af vækst og uanselig i hele sit ydre lønnet vikar. 41 Denne ordning var ganske almin- Den verdslige kirke, som ikke omfattede klosteror- geliske tro. Melchiors livsførelse står i skærende men voksede op til at blive en stor mand. Han var delig i middelalderen, hvor en sognepræst finan- denerne, var middelalderen igennem præget af de kontrast til de holdninger, som de arrogante aristo

121 kratiske bisper, der blev fængslet i 1536, repræsen- som giver indtryk af, at han ønskede at blive præst efterligne det liv, som Kristus og apostlene levede. terede. 43 De havde skrupelløst taget middelalder- i den nye tro. Han forblev under alle omstændig- Franciskanerne så sig selv som apostlenes efter- kirken som gidsel og gjort det nemt for kongen at heder i Kalundborg, først tilknyttet Vor Frue Kirke, kommere med pligt til at bringe evangeliet ud til slå ned på dem og deres styre. senere Sct. Olai og sidst den Raklev Kirke, som han alle folkeslag tallets lutherske prædikanter Kalundborg og franciskanerklostret: en værdifuld arv Takket være Uddrivelseskrøniken kan vi komme selv fik bygget. Han udgjorde en del af en kirke, hvis bisper tog sig af sognepræster og sognebørn som for eksempel Sjællands biskop, Peder Palladius ( ), hvis omsorg og omhu der gik ry af. gjorde præcis det samme. I dag ligger Kalundborgs franciskanerklosters sølle rester begravet under det nye klostertorv ud for det tæt på de begivenheder, der førte til franciska- Det er nok heller ikke tilfældigt, at denne biskop såkaldte Kaalund Kloster, som på trods af navnet nernes forsvinden fra dansk jord. Brødrene måtte nævnte Melchior Jensen i sit værk om visitatser. aldrig har været et kloster. Det er svært at fore- fjernes, fordi de var den evangeliske tros naturlige Raklevs pastor og provst var levende optaget af at stille sig, hvordan det hele så ud i begyndelsen af modstandere i kraft af deres formidable evner som sprede frelsens midler ud til så mange som muligt tallet med senmiddelalderslot og klosterbyg- prædikanter. Den nye tro måtte skaffe sådanne ninger. Raklev Kirke behøver man til gengæld ikke rivaler af vejen. Hvad mon Melchior Jensen tænkte, når han på vej at tage fantasien til hjælp for at se, for den ligger til eller fra Vor Frue eller Sct. Olai gik forbi den stadig, hvor den blev lagt, og fungerer den dag i I Kalundborg har vi set, at den lokale befolkning tomme skal, der engang havde været hans francis- dag som sognekirke. Her foregår der dåb, vielser, ( denne bys borgere ) ikke samarbejdede om brød- kanerkloster, og som nu var slottets avlsbygning- begravelser og først og fremmest gudstjenester renes fordrivelse. Deres afvisende holdning kan er? Vi ved det ikke, men kan af hans levned se, med prædikener. Middelalderens arv lever videre meget vel skyldes, at franciskanerne var populære, at han ikke fortrød sin beslutning om at vende iblandt os. og at man mente, de hørte til i bybilledet, hvor de den gamle verden ryggen. Hans franciskanersind havde haft deres plads i næsten 300 år. I sidste kom ham muligvis til hjælp, når han skulle prædi- Der har været brud, men der er også kontinuitet. ende var det imidlertid tilsyneladende brødrenes ke for bønderne i Sct. Olai, og det kan netop være Historikere er ofte alt for optaget af forandringer egen guardian, Melchior Jensen, der sørgede for, at klostret blev rømmet. Han siges i hvert fald kun at have gjort ringe modstand, 44 og da de andre brødre formodentlig forlod Kalundborg blev tiggerbrødrenes forkærlighed for jævne mennesker, der fik Melchior til at kaste sig over kirkebyggeri ude på Røsnæs. Ligesom Frans havde udbredt evangeliet blandt folk på gader og stræder, drog og sammenstød og er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de faste mønstre, som finder sted i hverdagene. Melchior Jensen oplevede selvfølgelig et af de større brud, men hans liv er også vidne til Fig. 9. Franciskaner, broder Theodor, Franciskanernes grå dragt i ufarvet, groft uld og reb om livet var den gængse dragt for bønder omkring Assisi på Frans tid og fører 1200-årene ind i moderne tid. (Foto: L. Pedersen) han nemlig tilbage som resultat af en aftale med Melchior Jensen som luthersk prædikant ud til kontinuitet. Århusdrengen valgte i første omgang Mogens Gøye, ifølge vores krønikeskriver. Dette er bønderne. franciskanervejen, kom til Kalundborg og blev skudsmålet for Melchior Jensen denne by Kalund- franciskanerguardian for derefter at overgive sit Melchior Jensen var i berøring med to verdener borgs fremtidige prædikant og tillige kætter. Det kan ikke bevises, at Melchior Jensen byggede kloster til øvrigheden. Snart derefter fik han en og to epoker. Han tilhører både den internationale Raklev Kirke med baggrund i træningen som fran- hustru og en søn, der efterfulgte ham som præst i kristne middelalder og den danske reformation. Det kan ikke udelukkes, at Melchior Jensens motiv ciskanerbroder, men muligheden består, for der er Raklev Kirke. Jesper Melchiorsen fortsatte i sin fars Som franciskaner i den gamle tro og sognepræst i for at overgive sit kloster til øvrigheden var privat og personligt, nemlig at han havde mødt en kvinde. trods alt ikke nogen dyb afgrund mellem den gamle middelalderkirke og den nye reformationskirke. fodspor, men gamle Melchior glemte sikkert ikke, hvorfra hans egen verden gik. den nye religion tilfører han en menneskelig dimension til den overgangstid, som er vores ophav (fig. 9). Det hører vi dog intet om i Uddrivelseskrøniken, Begge opfordrer de troende til imitatio Christi, at

122 Noter 1. I det følgende er jeg meget afhængig af den 12. Nybo Rasmussen 1992, Nybo Rasmussen 2002, For dominika- rium Danicum, 4. række, bind 11, nr. 538 (findes kun på nettet). Litteraturliste Alberigo, J. 1962: Conciliorum Oecumenicorum fremragende behandling af franciskanerklo- nerne, Jakobsen 2008, Nybo Rasmussen 1992, 102, 108. Også Nybo Decreta. Herder. strets historie, som Jørgen Nybo Rasmussen 14. Nybo Rasmussen 1992, 120. For baggrund, se Rasmussen 2002, Dahlerup, P Sanselig senmiddelalder. Litteræ- forfattede i Se også hans store værk om Schwarz Lausten, Selve teksten til Formu- 32. Nybo Rasmussen 2002, S. 111, note 342, re perspektiver på danske tekster Aarhus franciskanerne i Norden, la visitationis provincialis seu praepositorum er lover han en fyldigere historie af observant- Universitetsforlag. 2. Se Petrus Olai, De ordine fratrum minorum, i udgivet af Rørdam 1886, bevægelsen i et bind 2, der endnu ikke er Danmarks Kirker IV. Holbæk Amt, 3 bd Gertz, 1970, bind 2, s. 294, hvor der står, at fran- 15. Danmarks Kirker IV, Holbæk Amt, 3 bd., 1986, udkommet. Gertz, M.C. 1970: Scriptores Historiae Danicae ciskanerklostret i København blev grundlagt i Også Hugo Johannsen 1992, Oakley 1979, 73-9 Minores, Bd. 2. Petrus Olai, De ordine fratrum 1237 eller 1238, og ikke længe efter blev brød- (Kalundborgs Historie, bind 4). 34. Alberigo 1962, 576 minorum, Også De expulsione fratrum renes hus i Kalundborg bygget, dermed sidst i 16. Venligst oplyst af sognepræst Helle Brink. Tek- 35. Moorman 1968, minorum, Selskabet for udgivelse af kilder 1230 erne. sten gengives i Danmarks Kirker, Holbæk Amt, 36. McGuire 2008, til dansk historie. 3. Betegnelsen tiggermunke opstår formodentlig s Nybo Rasmussen 1992, 114 Hay, D. & Smith W.K.: De Gestis Concilii Basillien- ved den protestantiske reformation i 1500-tallet 17. Nybo Rasmussen 1992, Lindbaek 1914, 74; citeret i Nybo Rasmussen sis Commentariorum. Aeneas Sylvius Piccolomini. og bruges den dag i dag, også af forskere, der 18. Rørdam , s , 113. Oxford University Press, burde vide bedre! 19. Jeg takker sognepræst i Raklev Helle Brink for 39. Helgesen, Skibbykrøniken 1967, Også Heilesen, H. 1967: Krøniken om gråbrødrenes for- 4. Oversat i Heilesen, 1967, s For baggrund denne oplysning. Dahlerup 2010, drivelse fra deres klostre i Danmark. Munksgaard. se Kaare Rübner Jørgensen, 2001, som kaster 20. Rørdam , for hele den latinske 40. Helgesen 1967, 61 Heise, P. 1967: Skibbykrøniken. Lektor Poul Hel- nyt lys over krønikens ophav, men desværre på tekst. 41. Riis 1985, 52 gesens historiske optegnelsesbog. Rosenkilde og en ret polemisk måde. 21. Mærkeligt nok er denne del af inskriptionen 42. Siden Anne Riising (1969) har det været vel- Bagger. 5. Heilesen, 1967, s. 73. For det latinske, Gertz, ikke noteret hverken hos Nybo Rasmussen eller kendt, at der blev prædiket i danske kirker på Jakobsen, J.G.G. 2008: Prædikebrødrenes sam- 1970, bind 2, De expulsione fratrum minorum, s. i Rørdams artikel. Jeg skylder sognepræst Helle dansk, men myten om det modsatte florerer den fundsrolle i middelalderens Danmark. Utrykt 366. Betegnelsen for Melchior Jensen er confe- Brink tak for at have gjort mig opmærksom på dag i dag i bedste velgående. Ph.d.-afhandling. Institut for Historie, Kultur og deratus, sammensvoren. Fra confoederatio, en sammenhængen. 43. Lindhardt 1968, for eksempel om Joakim Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet, Odense. aftale eller overenskomst. 22. McGuire 2008 Rønnow, Johannsen, H. 1992: Landsbykirkerne omkring 6. I det latinske står ordene: cives illius civitatis id 23. McGuire 2005a, Også McGuire 2005b. 44. Heilesen 1967, 73 Kalundborg. I: Nyberg, T. & Riis, T. Kalundborgs facere nollent (borgerne af denne by nægtede at 24. Hay og Smith 1992 historie, bd. 4, gøre dette). Gertz 1970, bind 2, For franciskanernes udvikling fra 1200-tallet Jørgensen, J.A. & Thomsen, B. 2004: Gyldendals bog 7. Nybo Rasmussen 1992, 119 til 1517, Moorman 1968, og specielt for Frans om danske klostre. Gyldendal. 8. For baggrund se McGuire 2005a, specielt kap. opgør om fattigdom, Jørgensen, K.R. 2001: Tabernes historie. Franci- 16, Middelalderens arv. Undertrykkelse eller 26. Nybo Rasmussen 1992, skanernes Uddrivelseskrønike: forfattere, datering, frigørelse? 27. Moorman 1968, formål. I: Kirkehistoriske Samlinger, Nybo Rasmussen 1992, Moorman 1968, 452 Lausten, M.S. 2006: Peder Palladius. Sjællands 10. Jørgensen og Thomsen 2004, Moorman 1968, 485 første lutherske biskop. Forlaget Alfa. 11. Rørdam , Nybo Rasmussen 1992, 110. Se også Diplomata

123 Lindbæk, J. 1914: De danske Franciskanerklostre. Gads Forlag. Lindhardt, P.G. 1968: Nederlagets mænd. Det katolske bispevældes sidste dage i Danmark. Gads Forlag. McGuire, B.P. 2005: Den levende middelalder: Fortællinger om dansk og europæisk identitet. Gyldendal. McGuire, B.P. 2005: Jean Gerson and the Last Medieval Reformation. Pennsylvania State University Press. McGuire, B.P. 2008: Da himmelen kom nærmere: Fortællinger om Danmarks kristning. Forlaget Alfa. Moorman, J. 1968: A History of the Franciscan Order from Its Origins to the Year Oxford University Press. Nybo Rasmussen, J. 1992: Franciskanerklostret. I: Nyberg, T. & Riis, T. (red.), Kalundborgs historie, bd. 4, Kalundborg Kommune. Nybo Rasmussen, J. 2002: Die Franziskaner in den nordischen Ländern im Mittelalter. Edition Coelde. Oakley, F. 1979: The Western Church in the Later Middle Ages. Cornell University Press. Riis, T. 1985: Åndelig kultur. I: Nyberg, T. & Riis, T. (red.), Kalundborgs historie, bd. 1, Riising, A. 1969: Danmarks middelalderlige Prædiken. Gads Forlag. Rørdam, H.F Raklev Præstekald i det første Aarhundrede efter Reformationen. I: Kirkehistoriske Samlinger, 3. Række, Vol. 2, Rørdam, H.F Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse, Bind

124 Fortællesteder. Museet og museumsforeningsmedlemmer er flittige formidlere af kulturarven i landskabet. Den 31. maj 2000 fejrede Kalundborg Arkæologiforening med fortællinger, madkurve og jubilæumssnaps 100-årsdagen for opdagelsen af bopladsen i Mullerup Mose. (Foto: A. Fischer)

125 Fod på fortiden Kalundborg i 6000 år Lisbeth Pedersen Fodrejse i historien Kalundborg bys historie og nuværende grundplan i den middelalderlige Højby i årenes løb. Flere af de foregående artikler uddyber fortællingerne om er i høj grad præget af tidligere tiders landskabs- Vestborgen, Vor Frue Kirke, Østslottet og byfæst- former: gamle kystskrænter, fjordens skiftende ningen. Disse fortællesteder gør historien konkret vandspejl og en nu tørlagt sø. Omkring 4000 f.kr. og kulturarven synlig. De kan også være øjenåbne- gnavede stenalderhavet sig ind i Møllebakkedraget re for, hvordan en by præsenterer sin kulturarv, så og Højbybanken og dannede stejle skrænter, som fortælleværdier ikke bare forsvinder i et flimmer endnu ses nord for Kordilgade og ved Lundevej, af skilte, skraldespande, flaskecontainere, træer, f.eks. i Kalundborg Museums have. Ved flere af de buske og biler. De afspejler også betydningen af et forhistoriske strande, blandt andet under Kloster- museums arbejde med fortid, nutid og fremtid. torvet, er der fundet bearbejdet flint, som afslører menneskers gøren og laden ved havet. Siden har Klostertorvet ved tærsklen til Kalundborgs middel- landhævning afsnøret mange af stenalderhavets alderlige Højby er udgangspunkt for historieturen laguner og lune vige til små søer og moser. Både (fig. 1). Til dette sted kom en lille gruppe frem- kystskrænterne og vådområderne forstod middel- medartede mænd vandrende omkring De var alderens krigsherrer at udnytte til fæstningsanlæg brødre i franciskanerordenen, også kaldt gråbrødre og opbyggede Kalundborg til en af landets betyde- efter den gråbrune farve på deres uldne kutter, som ligste borgbyer. Modsat har mennesker i nyere tid dengang var bøndernes hverdagstøj i Umbrien, planeret terrænet med talrige nedrivninger og på- Italien. De repræsenterede en ny religiøs bevægel- fyldninger for at skabe plads til nybyggeri af store se, der i 1200-årene udbredte sine kristne budska- gårdanlæg, til trafikomlægninger og til rekreative ber i Europa. I Kalundborg grundlagde ordenen Fig. 1. Klostertorvet i Kalundborg, Trafik og fodgængere haster her hen over sporene af en serie vidt forskellige hændelser i stedets historie. De ligger lag på lag under torvets granitbelægninger og danner udgangspunkt for dette essay om bebyggelsens udvikling. Længst nede findes levn fra stenalderens fiskere, jægere og bønder, som boede her for år siden. Herpå står ruiner fra byens kloster, hvor franciskanerbrødre virkede fra 1239 til Ruiner af byens befæstning og slot (billedets forgrund) vidner om kongemagtens stærke tilstedeværelse, som i 1500-årene førte til, at brødrene blev fordrevet. I torvets øverste jordlag ligger rester fra mindst tre ladegårde. Den lange, gule bygning til venstre var hovedbygning til den seneste af avlsgårdene. Længen er opført i Den står som monument for 400 års landbrugsdrift, der prægede stedet fra reformationsårene omkring 1536 og indtil midten af 1900-tallet, hvor nedrivninger åbnede for trafik og torvedannelser. (Foto: L. Pedersen) arealer. Denne artikel inviterer læserne med på en vandring til nogle af de steder i bybilledet, hvor der er spor af historiens gang. Strejfturen inddrager oplysninger fra historiske dokumenter og resultater af arkæologiske undersøgelser, som Kalund- et kloster ved indfaldsvejen til den lille by, hvorfra ordensbrødre gennem 300 år formidlede et europæisk, kirkeligt og kulturelt fællesskab på egnen. Men kongemagten opløste med Reformationen i 1536 middelalderkirkens organisationer til fordel for en protestantisk samfundsorden og inddrog klosterbygningerne i Kalundborg til ladegård borg Museum har gennemført på Klostertorvet og for slottet. I de følgende 400 år blev landbrugsdrift

126 et særkende for det sted, hvor Klostertorvet nu opfylder tidens behov for åbne byrum. Om noget repræsenterer sporene efter stenalderbopladser, klosterliv og ladegårdsanlæg under torvets brolægning nogle lange, typiske forløb i historiens gang. De afspejler imidlertid også afgørende brud og forandringer på menneskers veje i tilværelsen. Det kan personificeres med Melchior Jensens livshistorie. Som klostrets sidste prior gennemlevede han ikke kun reformationsårenes tumult og nedbrydning af samfundsforhold og livsgrundlag. 1 Han kom som sognets første lutheranske præst til at følge opbygningen af Reformationens nye værdier og symboler på nærmeste hold som beskrevet af B.P. McGuire i foregående artikel. Stednavne fastholder fortællinger Talrige oplysninger om Kalundborgs historie har i tidens løb fundet vej til arkivernes hylder og museernes samlinger. 2 Her overrasker levnene fra stenalderens bopladser nok de fleste. 3 De knytter sig til bestemte træk i byens terræn og repræsenterer nogle typiske sider af egnens oldtidshistorie. Også klosteranlæggene er i tidens løb forsvundet fra det umiddelbart synlige bybillede. Fundene og informationerne fra museumsmagasiner og arkiver tegner til gengæld konturerne af en kirkeorden på Klostertorvet, der gennem tre århundreder afholdt gudstjenester og messer for egnens befolkning. 4 Tilsvarende er avlsgårdskomplekserne nu stort set ryddet fra Jordens overflade. Tilbage står alene den velproportionerede, fredede hovedbygning A B C D E F Fig. 3. Omtrentlig fordeling af vand og land omkring Kalundborg for ca år siden sammenholdt med højdekurver for den nuværende terrænoverflade. Kysten lå ca. 2,5 m over nutidig havoverflade. I området omkring Klostertorvet er strandaflejringerne fra denne tid dækket af tykke opfyldningslag, som slører konturerne af et smalt stræde (turkis). Stenalderens bopladslevn på Klostertorvet og fiskegærder ved Vægtergangen er markeret med hhv. sort kryds og sorte skraveringer. Middelalderens monumenter, den femtårnede Vor Frue Kirke og franciskanerklostret, er angivet med rød streg. Nutidig kystlinje er stiplet. i Kalundborg. Hovedbygningen til den seneste af avlsgårdene har siden 1907 heddet Kålund Kloster. Tilsvarende afspejler stednavnet Klostertorvet den fysiske placering af en organisation, hvorfra middelalderkirken forkyndte sine kristne budskaber og forestod sygepleje og lærdom. Trafikken passerer forbi på Klosterparkvej, mens fodgængere og motionister færdes i den nærved liggende Klosterpark til det firlængede gårdanlæg, der blev opført i peri- og hen over den udtørrede Munkesø. Fig. 2. Eksempler på oldsager, fundet under Klostertorvet: A: Forarbejde til en specialiseret kerneøkse (1:3) dateret til jæger-fisker-stenalderen, ca f.kr. B: Fragment af sleben flintøkse (2:3) C: Trekantpil (1:1) fra bondestenalderen, ca f.kr. D: Skraber (1:1) E: Kniv (2:3) F: Flække (2:3) Oldsagerne dukkede op i kulturjord under klosterkirkens gulv. (Tegning: Eva Koch) oden 1752 til ca Kun stednavnene omkring Klostertorvet fastholder i dag fortællingen om franciskanerordenens virke Stenalderbopladser i bybilledet Tre markante bakkedrag kendetegner terrænet i Kalundborg by. De blev skubbet op af sidste is

127 tids vældige ismasser, der efterlod både det lange, En analyse af de oprindelige terrænforhold, fra øst-vest-orienterede bakkedrag, der er nutidens før byaflejringer og vejanlæg jævnede landskabets Sct. Olai- og Møllebakkeområder, og banken, der konturer, viser da også, at området har ligget lige går under betegnelsen Højbyen. Bakkedragenes ved datidens kyst ud mod et smalt stræde, hvor højeste punkter befinder sig henholdsvis 36 m og det har været godt at fiske. Rester af stenalderens 14 m over fjordens havniveau. 5 Ved istidens afslut- karakteristiske fiskeanlæg, der var bygget af lange, ning omkring 9500 f.kr. synede bakkerne imidlertid lige hasselkæppe, kan arkæologerne da også fra tid kun af lidt i et landskab, hvor havoverfladen lå godt 50 m lavere end nu. 6 Afsmeltningen af istidens kolossale ismasser førte i lange perioder til globa- til anden tage i (nærmere) øjesyn, når anlægsarbejdere graver i stenalderhavets dyndlag under byens asfalt, som f.eks. da boligkomplekset Vægtergangen le havstigninger, så befolkningerne ved kysterne jævnligt måtte se deres bopladser blive oversvømmet og derfor måtte flytte til nye steder i terrænet. 7 Omkring 4000 f.kr., dvs. på den tid, hvor landbrug kom til egnen, 8 nåede havet omkring Kalund- blev bygget på hjørnet af Skibbrogade og Bredgade (fig. 3). 12 Middelalderens fæstningsterræn Siden stenalderen har landhævning, strandvolds borg en højeste vandstand på omkring 2,5 m over nutidens vandspejl og dækkede dermed dele af dannelser og i særdeleshed mennesker sat deres præg på terrænet omkring Klostertorvet og Høj- 7 Kalundborgs nuværende byområde. 9 Stenalderbe- byen. De stejle havskrænter fra stenalderen, de folkningerne lagde bopladserne over denne kote på sumpede lavninger rundt om Højbybanken og det tørt terræn omkring foden af Sct. Olai- og Mølle- rolige vand bag Gisseløres strandvolde inddrog bakkedragene. Bopladser, som befolkningerne havde benyttet i de ældre perioder af stenalderen, var til gengæld opslugt af havet og må i dag opsøges dybt under byens asfalt og på bunden af fjorden. 10 Franciskanerklostret, der blev bygget ved den sydlige fod af Sct. Olai-bakken, kom til at ligge på kulturlag, som stenalderens befolkninger havde efterladt godt 4000 år forinden. Det drejer sig om redskaber af flint, affald fra flinthugning og måltidsrester. 11 Der er tale om de hidtil ældste spor, vi har af menneskers ophold i det område, som nu er middelalderens købmænd og krigsherrer i havneog forsvarsmæssigt øjemed og udviklede Kalundborg til en af landets stærkeste borgbyer. Historiske kilder beretter, at Esbern Snare grundlagde byens forsvarsanlæg, og de arkæologiske kilder viser, at det drejede sig om borganlægget på det lave vestlige næs af Højbybanken. Tilsyneladende blev også de højere dele af bybanken forskanset, for der er påvist systemer af forsvarsgrave og spor af træpalisader ved Højbyens nordvestlige hjørne, ved J. Hagemann-Petersens Alle nr. 3 og under det østlige torv i Højbyen. 13 Alderen på disse forsvarsanlæg er giske undersøgelser har her påvist bebyggelsesspor, der rækker tilbage i hvert fald til ca. år Så Kalundborgs middelalderlige Højby har formentlig udviklet sig fra ca bag forsvarsgrøfter og træpalisader og er måske ligefrem anlagt efter bestemte moduler. 15 I nord var både by og borg beskyttet af sø- og sumpområder. Det er de arealer, der efter opfyld af store mængder byaffald og fyldjord, nu anvendes til skoler, parkeringspladser og boldbaner. I syd lå byen ud mod en lille vig i læ af den lange odde Gisseløre, som krummer ind mod land og Fig. 4. Udsnit af kort over Kalundborg by og marker, Kalundborg var i sin oprindelse tæt knyttet til den gunstige naturhavn, som fandtes på læ side af Gisseløretangen. Da kortet blev tegnet, var havnen flyttet til dybere vand længere mod øst. Middelalderbyen lå endnu i ruiner efter svenske krigstroppers hærgen 100 år før: Slottet ses som en grusbunke i den østlige del af Højbyen (1). Vestborgen var skjult under marker lige vest for kirken (2). Nord for Højbyen lå Munkesøen (3), og den nyopførte hovedbygning til det firlængede ladegårdsanlæg (4) var bygget hen over ruinerne af klostret. Mod øst var der opstået en ny bydel omkring Kordilgade (5). Signaturerne for vindmøller (6) giver forklaring på, hvorfor bakkedraget oven for byen hedder Møllebakken. Den lange odde, Gisseløre (7). Kalundborg Museum, inv.nr (Foto: M. Lunau, Bevaringscenter Næstved) dækket af Kalundborgs bycentrum (fig. 2). Nogle ikke præcist fastlagt. Men de er flere steder dækket afgrænser et område med stille vand. For datidens af oldsagerne har mælkehvid overflade, som viser, af 1300-tallets borgbyggerier og kan dermed høre til lavtstikkende handels- og krigsskibe dannede det at de har været i kontakt med havvand i lang tid. de ældste faser i Kalundborgs befæstning. Arkæolo- en af Danmarks bedste naturhavne (fig. 4)

128 Saxo betegnede omkring år 1200 denne vig som Hærvig og som samlingssted, når den sjællandske krigsflåde blev kaldt sammen. 16 Placeringen var ideel for krigsfartøjer såvel som for handelsskibe (fig. 5), fordi havnen lå ud til samtidens vigtigste sejlrute mellem Kattegat og Østersøen. 17 Vækst i handel og søfart i 1200-årenes første årtier betød, at byerne i Danmark voksede både i betydning og antal. Af byerne på Sjælland var Kalundborg i Kong Valdemars Jordebog fra ca indskrevet som den tredjestørste skatteyder til kongen, kun overgået af Roskilde og Næstved. 18 A Fig. 5. Ellingåskibet. Det er fundet ved Elling Ås udløb nord for Frederikshavn. Skibet er bygget i 1163 og repræsenterer de lavtstikkende, klinkbyggede fartøjer, som fragtede varer rundt i de danske farvande, og som med al sandsynlighed også har søgt havn og handel i Kalundborg på Esbern Snares og hans efterkommeres tid. Skibet er udstillet på Bangsbo Museum, der viser rekonstruktionstegningen af fartøjet under omladning (A). (Tegning: Margrethe P. Jensen). Udsnit under udgravning, 1922 (B). (Foto: Nationalmuseet) B København var nummer fire. Det gode skattegrundlag afspejler en økonomisk vækst, som formentlig har gjort sit til, at Esbern Snares datter Ingeborg og svigersøn Peder Strangesen træder frem som velstående borgherrer på Kalundborgegnen i 1200-årenes første halvdel. 19 De havde format til at bygge borgen i Kalundborg om til et stormandskastel i datidens nye byggematerialer, store, røde mursten, og har formentlig også stået bag opførelsen af den arkitektonisk særegne femtårnede kirke. Læs mere i L.M. Sass Jensen & E. Roesdahls samt H. Johannsens artikler i nærværende jubilæumspublikation. Fig. 6. Stenalderskrænt og bybefæstning, set fra Hærvigsgade, Højt hævet over skilteskov og flaskecontainere ses fundamenter til et flankeringstårn i 1300-tallets befæstning af Højbyen. Her står også et af byens mange stenhuse fra middelalderen (til højre) og bagved rejser den femtårnede kirke sig på bankens højeste punkt. Trappen fører ned over stenalderskrænten. (Foto: L. Pedersen) I de følgende århundreder kom rødbrændte mursten til at præge bybilledet i Kalundborg. På Højbybankens østlige del blev en ny borg føjet til befæstningen i 1300-årene, og byen blev forskanset bag 8 m høje rødstensmure og svære fæstningstårne langs kanten af banken. Denne rejste sig ydermere sine steder med 10 m høje skrænter op fra flade strandenge og fjorden mod syd (fig. 6)

129 A På de lavere dele af banken ud mod søen blev bymuren anlagt på funderingspæle af træ og fundamenter af marksten, og søens vandspejl blev hævet ved hjælp af stigbord. 20 Systemer af vandfyldte 6 forsvarsgrave omsluttede derved både by og begge borge og befæstede Kalundborg i en grad, så den i lange perioder var svær at indtage De sidste store ændringer i byens forsvarsværker 8 fandt sted i begyndelsen af 1500-årene. Østborgen blev da udvidet mod nord på opfyldningslag ud mod klostret, læs mere herom i V. Ettings artikel i denne bog. Den gamle borg i vest blev til gengæld revet ned og forsvandt fra den kollektive historiske hukommelse, for at blive genfundet og atter indskrevet i historien i 1907 (fig. 7) Rundtur blandt middelalderens befæstninger Under krigen fra 1658 til 1660 ødelagde svenske 12 besættelsestropper Kalundborg Slot og byens B Fig. 7. Vestborgen, A: Ruiner af Ingeborg Snaredatter og Peter Strangesens stormandsbolig set fra vest. Fundamenterne til deres fornemme hovedbygning på borgen var på daværende tidspunkt delvist skjult af træer og buske, hvis rødder ødelagde murværkerne. På kanten af Højbybanken ligger Lindegården med Kalundborg Museum, og bagved tårner borgherrens kirke sig op. (Foto: K.B. Vesth, Kulturstyrelsen). B: Anstødssten i porten på Kalundborg Museum har former og dimensioner som søjleskafter, der er udgravet på Vestborgen. Anstødsstenene kan være hentet som genbrugsbyggemateriale på det gamle borgterræn. (Foto: L. Pedersen) befæstning. Tomterne blev stort set jævnet med jorden i de følgende århundreder (fig. 4). Der skal imidlertid ikke graves dybt omkring bybanken, før spor af forsvarsanlæg dukker op. For eksempel har arkæologer ved foden af banken langs Lundevej gravet ned i en mere end 2 m dyb voldgrav. Den var fyldt med brokker af store, røde middelalderteglsten, der kan stamme fra nedbrydninger af bymuren i og 1700-årene. 22 Almindelige bygængere kan også, og uden brug af gravemaskiner, tage elementer fra byens 400 års borghistorie i øjesyn inden for et cirkelslag på kun ca. 200 m omkring Kalundborgs særprægede femtårnede kirke. Fig. 8. Kulturhistoriske fortællesteder. Kalundborg Museum har siden grundlæggelsen hørt hjemme på den store købmandsgård, Lindegården (rødt trekantet flag). Klostertorvet med spor fra stenalderbopladser, klosterliv og ladegård (1). Ruiner af Vestborgen (2). Den femtårnede Vor Frue Kirke (3). Fundament til flankeringstårn i bymuren (4). Stenalderhavets kystskrænter (5, 6). Bymur (7). Markering af bymur i fortov ud for J. Hagemann-Petersens Alle nr. 3 (8). Grusstier og hækbeplantninger angiver udvidelser af slottets fæstningsværker fra begyndelsen af 1500-årene (9). Placering af Kalundborg Slot (10). Tørlagt Munkesø, vådområde, der beskyttede borg og bybefæstning (11). Hærvig, nu Houget, naturhavn bag Gisseløre (12). Middelalderens adgangsvej til by, slot og borg er stiplet i rød streg. Omtrentlige forløb af voldgrave er markeret med blå streg. (Luftfoto fra o. 1936, Kalundborg Museum, uden nr.)

130 Turen kan begynde ved Klostertorvet på tærsklen i baggårde på nordsiden af Kordilgade, f.eks. nr. 53. hvor tæt kongemagten byggede på franciskaner- stillet en grund til rådighed, for at franciskanerorde- til den middelalderlige Højby (fig. 8.1), hvor spor Rester af bymuren er frilagt i Højbyens nordvest- klostrets matrikel og middelalderkirkens domæner nen kunne opbygge en ny afdeling i organisationen af byens ældste borge kan opsøges i en lille bypark lige hjørne (fig. 8.7). Markeringer af bymuren under de turbulente reformationsår i ved den driftige by. 25 Byggegrunden for det kom- lige vest for Højbybanken (fig. 8.2). Den femtårnede findes i fortovsbelægninger i Højbyens østlige del årenes første årtier. Det fuldt udbyggede slotsanlæg mende tiggerkloster lå bekvemt ved indfaldsvejen Vor Frue Kirke fra 1200-årenes begyndelse ligger (fig. 8.8) og ved grusstier og ruiner langs Volden (fig. 8.10) lå mindre end 100 m fra klosterkirken, og til den velstillede havneby. Øst for grunden bugtede på Højbyens højeste punkt (fig. 8.3). Syd for kir- (fig. 8.9). Her angiver hækbeplantningen lige syd den kongelige påtrængenhed blev fuldkommen i fjordkysten og brede strandenge sig ind under den ken kan fundamentet til et tårn i bymuren opsøges for Klostertorvet voldgravens placering, og dermed 1532, da slotsfogeden jog brødrene ud af klostret. 23 nuværende Møllebakke. Mod syd fik brødrene ud- (fig. 8.4). Byens forsvarsmæssige forudsætninger Franciskanerordenen og hele dens kirkelige bag- sigt til byens huse, kirke og borg. kan iagttages ved foden af stenalderhavets stejle kystskrænter langs Lundevej (fig. 8.5), der omtrent aftegner forløbet af den voldgrav, som beskyttede byfæstningen mod syd (jf. V. Ettings artikel i nærværende skrift, fig. 1 og 5). Skrænterne kan også forceres ved at bestige 95 trin på Møllebakketrappen fra Kordilgade (fig. 8.6) og opdages i haveanlæg Fig. 9. Klostermarkering, Rustbrune sten i granitbelægningen på Klostertorvet aftegner delvist omridset af franciskanerklostrets kirke. Billedet viser den buede apsis, hvor højalteret har stået. Hække og træer markerer det omtrentlige omrids af klostrets indre gård. I baggrunden ses biblioteksbygningen, hvis opførelse i 1961 resulterede i, at franciskanerklostrets fysiske rammer omsider kom for dagens lys. Til venstre ligger den monumentale hovedbygning til gårdanlægget, der blev opført på klostergrunden i 1700-årenes anden halvdel. (Foto: L. Pedersen) land stod da endegyldigt for fald med den kongelige erklæring i 1536, som stadfæstede den lutherske reformation og statens funktioner på det kirkelige område. 24 Franciskanere havde da virket i Kalundborg i tre århundreder. Fordrivelsen fra Kalundborg har været så effektiv, at sporene efter deres tilstedeværelse rent fysisk nu kun kan aflæses i nogle små, rustbrune sten i Klostertorvets granit- Ingeborg og Ingerd tilhørte en slægt, som eftertiden kalder for Hviderne. De to damer havde stærke familiemæssige bånd til både den politiske og gejstlige elite i landet, og begge var jordbesiddere i større skala. 26, 27 Brødrenes mæcen, Ingerd, har næppe sponsoreret et tiggerkloster, som var afhængig af økonomiske tilskud fra lokalbefolkningen, stensbelægninger, der delvist markerer omridset af uden opbakning fra sine slægtninge på borgen. klosterkirken (fig. 9). Hun viste samtiden sit religiøse og sociale sindelag ved at sponsorere ikke færre end fire franciskaner- Franciskanere, velyndere og banemænd Ser man på gråbrødrenes bagland og deres vel- klostre på Sjælland i perioden fra 1237 til Først støttede hun ordenen ved at oprette et kloster i Ros- ynderes netværk og slægtskabsforbindelser i kilde i 1237, hvor gråbrødre fik stillet en grundmuret Danmark, så trådte franciskanerordenens pione- gård til rådighed. Så støttede hun et kloster i Køben- rer næppe tilfældigt ind i Kalundborgs historie. De havn i 1238, dernæst det omtalte i Kalundborg, for kom vandrende ad de spinkle vejspor, som langs så omkring 1240 at give franciskanerordenen et hus Møllebakkekammene førte hen til porten af den lil- som startkapital i Næstved. Som sponsor for disse le befæstede by med borg og havn. På lang afstand tiggerklostre gav hun velbeliggende grunde, even- har de kunnet se den særprægede, røde teglstens- tuelt et hus og startkapital til byggerierne. Derefter kirke bag byens palisader, og længere mod vest har måtte brødrene selv skaffe midler til anlæg og drift også borgens røde hovedbygning kunnet skimtes. ved at tigge, samle almisser og give opbyggelige Her residerede borgfruen, Ingeborg (død 1267), og gudstjenester. I 1256 begyndte hun arbejdet med at hendes mand, Peter Strangesen (død senest 1241). stifte sit sidste kloster i Roskilde. Det var for claris- Hun var datter af Esbern Snare (død 1204) og der- serne, der var en søsterorganisation til franciskaner- med slægtning til gråbrødrenes velynder, den rige ne. 28 Ingerd, der i øvrigt i 1245 var blevet gift med fru Ingerd (død mellem 1257 og 1259), der havde den tyske greve Konrad af Regenstein ved Halber

131 Fig. 10. Ingerd, grevinde af Regensteins, segl. Som betydningsfuldt medlem af datidens aristokrati satte Ingerd sine spor i juridiske dokumenter. Hun brugte dette segl med symboler for borg (tårne) med voldgrave (bølger) i forbindelse med arvesager i Teksten lyder: Yngard, filia domini Jacobi Sunonis, relicta Conradi, comitis de Reginsten [SIGIL]LVM DOMUNE [ING COMITISSE..] (efter Kræmmer 2012; Thisen og Petersen 1977). I B.P. McGuires oversættelse: Ingerd, datter af herre Jacob Sunesen, enke af Konrad, greve af Regenstein. Segl af fru Ingerd grevinde. stadt i Harzenbjergene, viste med sine klosterdonationer ikke alene stort kendskab til datidens nyeste europæiske strømninger, men også sin kapacitet til at følge op på interesserne (fig. 10). Ved sin død blev hun begravet hos franciskanerbrødrene i Roskilde. 29 Med sine donationer til franciskanerordenen og senere også til clarisserne støttede Ingerd et modefænomen, der bredte sig over 1200-tallets Europa så hurtigt, som tilhængerne kunne gå og vinde opbakning. Ordenen var stiftet i 1209 af Frans af Assisi, der efter en alvorlig sygdom havde besluttet sig for at leve i absolut fattigdom og udbrede Jesu evangelium. Frans kald var, at han og de mænd, der sluttede sig til ham, skulle leve som Jesu disciple, vandre fra by til by for at missionere, hjælpe de fattige, pleje de syge og stifte fred. De skulle leve uden personlige ejendele og tjene til livets underhold ved deres hænders arbejde og ved at tigge. Paven godkendte ordenen allerede i 1210, og kun to år efter stiftede Clara, Frans bysbarn, så en tilsvarende organisation for kvinder kaldet clarisserordenen (fig ). Frans døde i 1226 og blev kåret til helgen allerede i I 1232, kun fire år efter, nåede ordensbrødre så Ribe, hvor de oprettede det første franciskanerkloster på dansk grund. Herefter gik det stærkt. I perioden blev der i Danmark (Slesvig og Skåne inklusive) oprettet 12 klostre for denne orden, stort set ét hvert år. I 1200-årenes anden halvdel blev der oprettet yderligere seks klostre i Norden, oftest ved byer, hvor tidens anden store tiggerorden, dominikanerne, ikke allerede havde vundet terræn. Krige, pest og nød satte i 1300-årene en stopper for den almene gavmildhed over for tiggermunke, og der blev kun grundlagt få klostre i de følgende århundreder. 30 I 1528 satte den lutherske reformation et stormløb ind mod franciskanerordenen på dansk grund, og alle klostre fik en hård medfart. 31 Ingerds donationer til både franciskanerne og clarisserne eksemplificerer, hvordan de toneangivende og privilegerede kredse i 1200-årene støttede den nye religiøse bevægelse. Sponsorvirksomheden støttede et broderskab, der havde opdelt missionsmarken i provinser. Den nordiske, der hed Fig. 11. Franciskanerklostret i Assisi, ordenens hovedsæde, Hvert år besøger myriader af pilgrimme og turister det hellige sted og de mange kunstskatte. Byen Assisi undgik større ødelæggelser under anden verdenskrig på grund af sin religiøse og kulturelle betydning for alle kæmpende parter. (Foto: L. Pedersen) Fig. 12. Clarisserklostret i Assisi, Clarissersøstrene i Assisi efterlever stadig Frans tanker om at prioritere gudstjenesten frem for ydre aktiviteter og lever afsondret fra den øvrige verden bag klostrets mure. (Foto: L. Pedersen)

132 Dacia, var igen opdelt i mindre kredse, kustodier, ningerne skjulte (fig. 13). I 1948 gav kloakarbejde og lederne herfra mødtes en gang om året med i Klosterparkvej så omsider syn for sagn i form af klosterforstanderne for at foretage udnævnel- murrester fra klosterkirken (fig. 14). De blev un- ser, træffe beslutninger om fælles anliggender og dersøgt arkæologisk i 1961, da der skulle bygges et støtte brødre, som blev sendt ud for at opdyrke nye bibliotek på tomten af Ladegårdens avlsbygninger. missionsmarker. Uenighed om Frans princip med Disse resultater tegner sammen med arkæologiske at leve i fattigdom skabte dog også mange konflik- iagttagelser fra senere anlægsarbejder konturer- ter inden for organisationen. Heller ikke klostret ne af det firlængede anlæg, som gråbrødrene blev i Kalundborg fulgte forskrifterne om fattigdom så jaget ud af i 1532 (fig. 15). 34 nøje, læs mere herom i B.P. McGuires artikel her i Kalundborg Museums jubilæumsskrift. Det blev reformeret i 1517 og solgte sine gårde og enge i Tøm- Klostrets afgrænsning Franciskanerklostrets grund har været tydeligt merup, i Bregninge og på Ubberup Mark. Køberen markeret, formentlig af en solid mur, der afgrænse- var ingen ringere end kongen, Christian II. 32 de klostrets enemærker med bygninger, kirkegård, Brødrenes bolig konturerne af klostret i Kalundborg Der gik med andre ord kun 29 år, fra ordenen blev haver m.m. Hovedparcellen kan have dækket hen ved m 2, hvis grøfterne, der er påvist henholdsvis i Klosterparken ca. 100 m nord for klosterkirken og i stenrækken, der er registreret på en godkendt af paven, og til franciskanerbrødre lagde 30 m lang strækning i Sct. Olaigade, udgør funda- grundstenen til et kloster i Kalundborg. Det blev menterne til grundens nordlige og østlige mure. 35 med tiden udbygget til et markant firefløjet anlæg, Mod vest lå grunden ned til bredden af Munkesøen, men selv om brødrene og klostret gennem tre år- der i øvrigt dannede et bekvemt spildevandsbassin hundreder havde fungeret som en integreret del af for afløb fra køkken og spisesal i klostrets nord- byens og borgernes liv, så har eftertidens kendskab til dets fysiske forhold været stærkt begrænset indtil Nogle få gavebreve og optegnelser, som ordenshistorikeren Peder Olsen skrev omkring 1532, viste, at der havde været et gråbrødrekloster i byen. I 1788 kunne præsten Peder Paludan så notere, at Fig. 13. Skeletter under Kaalund Kloster, tidligere kaldet Kalundborg Slots Ladegård, Gravene på franciskanerklostrets grund har ligget tæt inde i kirken og ude på kirkegården. Fotoet afslører, at kranier og lårbensknogler fra klostergrunden ligefrem blev samlet i dynger på ladegården. (Foto: Nationalmuseet) Fig. 14. Kirkemur under Klosterparkvej, Kloakarbejdere frilagde murrester til en kirkebygning i tre skifters højde, som stod solidt på et fundament af kampesten, og stedfæstede omsider gråbrødreklostrets placering i Kalundborg. Kirkens nordmur ses i forgrunden, bagved står et murforløb til den indre korsgang (se fig ). (Foto: Stadsbygmesteren i Kalundborg) fløj. 36 Mod syd lå klosterbygningerne mindre end 100 m fra voldgravene, der omgav slottets og byens befæstninger (fig. 16). Kirkegården Det blev populært at blive begravet inde i klostrets der året før var fundet en halv snes benrade dybt kirke, men mange fandt også det sidste hvilested i jorden, da der blev opført en lade til Ladegården på kirkegården. 37 I 2006, da Klostertorvet blev på det sted, hvor han antog klostret havde ligget. 33 anlagt, stod Kalundborg Museums arkæologer og Fund af menneskeskeletter på dette område har da byens borgere derfor ansigt til ansigt med repræ- også siden flere gange påkaldt sig opmærksomhed. sentanter for middelalderens indbyggere i Ka- Alligevel forblev de fysiske spor af klosterbyg- lundborg. En grav rummede de jordiske rester af

133 Fig. 15. Grundplan over gråbrødreklostret i Kalundborg. Den er tegnet på basis af bygningsrester, der er dokumenteret i forbindelse med anlægsarbejder og arkæologiske udgravninger: Murforløb, kirkens nordvæg (1). Mur i indre korsgang (2). Grav med tohåndssværd (3). Fundament til alter (4). Gulv af teglstensfliser (5). Rød signatur markerer murrester, gul angiver spor af fundamenter. (Efter Pedersen m.fl. 1999) en årig mand. Kraftige muskelspor på højre overarmsknogle afslørede, at han havde været arbejdsvant. Tilværelsen havde sat sine tydelige spor i de slidte tænder, og fremskreden gigt prægede rygsøjlen. I en anden grav lå en årig kvinde, hvis bækkenparti rummede knogler fra et ufødt foster (fig. 17). 38 De fornemmeste gravsteder lå inde i kirken. Her har især en kistegrav i kirkens midterakse, lige foran højalteret, påkaldt sig opmærksomhed, jf. fig Afdøde havde ved sin side et tohåndssværd i træskede (fig. 18). Et tilsvarende sværd kendes fra den indre klostergård. Begge er dateret til årene mellem 1450 og 1530, så klostret må have fortsat funktionerne på det oprindelige sted, også selv om kong Valdemar Atterdag i 1361 havde fået pavens tilladelse til at fjerne klostret, så eventuelle fjender ikke kunne bruge dets mure som skanser og herfra beskyde slot og by. Klosterbygningerne Gråbrødrene udbyggede klostret etapevist, i takt med at de kunne skaffe kapital. Man gik frem efter den gængse model, og resultatet blev med tiden et monumentalt bygningskompleks med fire længer og hvælvede såkaldte korsgange, der lukkede sig omkring en indre, kvadratisk gård (fig. 15). Første del af byggeriet omfattede opførelse af kor med Fig. 16. Fodturens arkæologiske elementer. Stenalderhavets synlige skrænter i Højbyen er vist med blå pile. Placeringer af stenalderbopladser og fiskegærder er vist med hhv. sort kryds og skravering. Den fuldt udbyggede bybefæstning med borgen i vest og slottet i øst, den femtårnede kirke samt klostret uden for byporten er tegnet i rødt. Mulige afgrænsninger af dets domæne er skitseret i sort. Adgangsvej til borgbyen er stiplet. halvcirkulær apsis til højalteret, så brødrene kunne afholde gudstjenester, samt en lille fløj mod øst for at få tag over hovedet. De kan have boet i et lille hus, der stod på grunden, da de ankom, for fundamenter til et stenhus ligger delvist under klostrets østlige beboelsesfløj. Klosterbygningerne blev rejst

134 på fundamenter af marksten og bygget i kassemur, blev holdt provincialkapitler i Kalundborg igen i 1323, dvs. en skal af røde teglsten, som blev fyldt op med 1359, 1379, 1413 og Hver gang må de mange teglbrokker, marksten og mørtel. Rester af puds af- fremmede have sat deres præg på den lille by. 42 slører, at rummene var kalkede indvendig. Vinduer- Spisesalen, også kaldet refektoriet, har formentlig ne var tillige smigede, så vindueskanterne mødtes været indrettet i den smalle nordfløj, mens læg- i stumpe vinkler ind mod rummene og forøgede brødrene og andre tjenende ånder boede i længen lysindfaldet (fig. 19). mod vest. Der er ikke bevaret udstyr fra klostret, som over tid ganske givet fik samlet et omfattende Højalteret (fig. 15.4) stod på et fundament af inventar og talrige rekvisitter. Det blev tilsynela- munkesten midt i den hvælvede, halvcirkelformede dende en succesrig religiøs institution på Kalund- apsis. Gulvet var lagt af munkesten og teglfliser i borgegnen, for kirkeskibet fik tilføjet et ekstra rum fem forskellige typer, der spillede fra røde og let i syd. 43 Hvornår det store anlæg har stået færdigt, flammede rødbrændte til rent gule nuancer (fig. vides ikke. De hidtil undersøgte bygningsrester 15.5). Mange af fliserne lå ved udgravningerne i afslører, at franciskanerne i Kalundborg udviklede 1961 i et oprindeligt leje langs korets nordvæg og sig, i takt med at ordenen fjernede sig fra fattig- tegnede omridset af fodremme til de korstole, som domsidealet. De fik med tiden opført et anseeligt havde stået langs væggene. Der synes at have været klosteranlæg, som i størrelse kunne måle sig med 5-6 stolestader i hver side svarende til de Højbyens kirke og stenhuse og fremstå betydeligt brødre, som udgjorde klostrets primære stab. 39 mere storladent end de almindelige købmandsgår- Deres mødesal og soverum lå i en beboelsesfløj de, som lå langs Kordilgade i Kalundborgs østlige mod øst, bekvemt nær kor og højalter. 40 bydel (fig. 4). Der opstod tilsyneladende et byggestop, efter at kor Brødrenes hovedmission var som nævnt at ud- og apsis var kommet under tag, og før kirkeskibet, brede evangeliet til befolkningen, og de opnåede i hvor menigheden skulle opholde sig under brødrenes almindelighed stor anerkendelse blandt almuen på messer og prædikener, blev føjet til korets vestlige landet og i byerne, fordi de stod for socialt arbejde gavl. Brune sten i Klostertorvets granitbelægning og sygepleje blandt befolkningen. 44 At Kalundborg aftegner delvist denne kirkebygning, der forment- er et af de steder i Danmark, hvor der i dag vokser Fig. 17. Grave på klosterkirkegården, Nederst kvinde med ufødt barn. (Foto: M. Pavon, Kalundborg Museum) lig stod færdig til den store klosterindvielse, som Roskildebispen foretog i Klostret var da for første gang vært ved ordenens årlige provincialka- flest middelalderlige kulturplanter, har formentlig rod i den lægeurte- og gartnerkultur, som franciskanerbrødre praktiserede i klostret gennem Fig. 18. Grav foran højalteret, Et tohåndssværd ved ligets højre side er dateret til (Foto: Nationalmuseet) pitel, hvor ledere og klosterforstandere fra provinsen århundreder (fig. 20). 45 Dacia samledes. Folk er sikkert strømmet til byen for at aflægge skriftemål og få del i aflad og syndsforla- Reformationskampen, som rasede i Danmark delse, som paven havde bevilget til lejligheden. Der fra midten af 1520 erne, medførte, at konge

135 magten efterhånden konfiskerede middelalder- kirkens og klostrenes ejendomme og formuer. Allerede i 1532 havde lensmanden på Kalundborg Slot tvunget sin slotsfoged til at drive brødrene ud af klostret og flyttede derefter slottets ladegård, der lå et par kilometer nord for byen, til klostrets domæner lige ved slottet. 46 I 1537 blev alle raske og duelige gråbrødre forvist fra Danmark. 47 Nogle gik dog over til den nye lutherske forkyndelse og kirkeorden, således Kalundborgklostrets sidste prior, Melchior Jensen, der som nævnt indledningsvist blev byens første lutheranske præst. Han kom derved på nærmeste hold til at følge den verdsliggørelse, som ladegården havde ført til klostergrunden. Tilsvarende fulgte også den afsatte kong Christian II klostrets nye funktioner fra sin husarrest på Kalundborg Slot Fig. 20. Cypresvortemælk på den sydvendte havskrænt neden for museets grund, forår Jord fra middelalderbydelen i Kalundborg er i tidens løb jævnet ud over fæstningsskrænten, hvor frø fra dvaleplanter hvert år spirer som levende fortidsminder og minder om middelalderens havekultur og lægekunst. Cypresvortemælk blev tidligere anvendt mod vorter og vandophobninger i kroppen. (Foto: Hans Guldager Christiansen) i sine sidste 10 leveår fra 1549 til Ladegårde og det åbne byrum Med flytningen af slottets ladegård kom den klo- sløret dele af det oprindelige landskabs konturer og mange af sporene af stedets historie. Arkæologiske den middelalderlige Højby, var adskilt af et markant firlænget driftsanlæg, som franciskanere Fig. 19. Nedstyrtet bygningsdel fra klosterkirken, Denne del af en vinduesniche gav detaljeindtryk af bygningens arkitektur. (Foto: M. Pavon, Kalundborg Museum) stergrund, som gennem 300 år havde lydt af messer og liturgi, og hvor der havde vokset velduftende roser og hersket gravfred, i de følgende 400 år til at lugte af mødding og til at genlyde af husdyrs brølen, vognes larm og menneskers tummel. Om klos- undersøgelser og gamle kort og prospekter placerer imidlertid mindst tre selvstændige gårdkomplekser under Klostertorvet. 49 Af disse står hovedbygningen fra 1752 i dag som monument for den landbrugsdrift, som Reformationen tilførte stedet i 1530 erne. havde udstukket principperne for i 1239 (fig. 21). Klostertorvet, kulturhistorisk fortællested og bindeled Biler og borgere i bevægelse præger nutidens terbygningerne umiddelbart blev inddraget som Den markante bygning var en del af det ambitiøse Klostertorv, men stedet indbyder også til pauser, avlsgård, står hen i det uvisse. En besigtigelse i 1660 gårdanlæg, som general Lerche opførte i perioden fordybelse og afslapning. Det beskytter derud- efter de svenske troppers omfattende ødelæggelser fra 1752 til ca delvist hen over klosterruiner- over levn og monumenter fra fortiden og udgør af slottet og byens befæstningsværker under krigen ne. Adgangsvejen til den middelalderlige bydel, et fortrinligt fortællested om såvel menneskers fra 1658 til 1660 giver indtryk af, at alle bygninger Højbyen, snoede sig fortsat om ladegårdens ma- dagligdag som dramatiske vendepunkter i landets på grunden var revet ned, så kun en bindingsværks- trikel og afgrænsende stengærder ganske som på historie. Museerne leverer ofte væsentlige materi- lade stod tilbage, da tomten i 1664 sammen med klostrets tid, lige indtil avlslængerne blev revet ned aler til sådanne fortællinger gennem deres arbejde. jorderne blev solgt til en privat ejer. 48 Nybygninger i Først med en efterfølgende trafikomlægning Det gælder også Kalundborg Museum, som nu har og nedrivninger har sammen med opfyldning af forsvandt det særegne træk i Kalundborgs byplan, undersøgt, registreret, forsket, bevaret og formidlet voldgrave og talrige reguleringer af terrænet siden hvor to bydele, Nederbyen omkring Kordilgade og fortidens spor i Vestsjælland gennem 100 år

136 Resultater bliver dagligt anvendt i samarbejder med offentlige myndigheder, når omgivelserne i by og land bliver underkastet fysiske ombrydninger. I særlige tilfælde bliver resultaterne efterfølgende fastholdt med markeringer, fortællesteder o.l. I 1907 skabte to bevaringssager grundlag for, at borgere i Kalundborg ikke alene købte og fredede området med byens ældste borg i ruinparken vest for Lindegården, de reddede også det sekslængede gårdkompleks fra 1700-årene fra nedrivning. I 1910 kunne Kalundborg og Omegns Museum åbne sine første udstillinger i Lindegården som en portal til kulturhistorien i Vestsjælland. 50 Og nu et sekel senere viser resultater blandt andet fra museets arkæologiske undersøgelser på Klostertorvet, hvordan 100-årsjubilarens righoldige samlinger skaber basis for fortællinger, der formidler byens og egnens historie og danner bindeled mellem fortid, nutid og fremtid (fig. 22). Copyright: Geodatastyrelsen og Kalundborg Kommune. Fig. 22. Kulturhistoriske holdepunkter i det moderne bybillede. Bopladser, fiskegærder og stenalderhavets skrænter er markeret med hhv. sort kryds, skravering og blå pile. Franciskanernes klosterbygninger samt Vor Frue Kirke i Højbyen er tegnet i rød streg. Avlsgården fra nyere tid er vist med grønt. Voldgrave, der har omgivet Højbyen, slot og borg, er angivet med blåt. Adgangsvej til middelalderbyen er stiplet. Fig. 21. Volden 1903, set fra øst. Vejforløbet forbandt Kordilgadekvarteret langs den østlige indfaldsvej til Kalundborg og den middelalderlige Højby. Vejen snoede sig, lige indtil Kaalund Klosters avlsbygninger blev revet ned i 1949, rundt om gårdens matrikel og dens stendiger (til højre) ganske som på klostrets tid. (Kalundborg Lokalarkiv)

137 Noter 1. Lausten 2011, s. 54 og 113 stræde 6, København, for et inspirerende og omsorgsfuldt arbejdsmiljø på rette tid og sted. 12. Se note 10 for henvisning til notat ved A. Fischer i beretning KAM 3/84. Kalundborg og Omegn 26. Kræmmer 2012, s. 538 ff.; Johansen og Halding 2001, s. 131 ff. 2. Der foreligger en række informationer fra 3. Pedersen 2005, s. 9 Museums udgravninger i forud for 27. Holleufer 1985, s. 22; Ulsig 2001, s. 86 ff. bygge- og anlægsarbejder i Kalundborg by 4. Kalundborgs historie, bind 1, 3 og 4, redigeret etablering af den faste forbindelse over Storebælt 28. Lindbæk 1914 i arkiverne og protokollerne på Kalundborg af Tore Nyberg og Thomas Riis, og Danmarks dokumenterede for første gang herhjemme så- 29. Johannsen & Halding 2001, s.142, Kræmmer Museum, som begyndte sin indsamling i Kirker, Kalundborg ved Marie-Louise Jørgen- danne fiskeanlæg fra jæger- og bondestenalderen 2012, s. 587 Nationalmuseet foretog imidlertid alle arkæolo- sen, Hugo Johannsen og Mogens Vedsø omfatter i større helheder i Danmark, jf. Pedersen Kulturhistorisk Leksikon 1981, bind 4; Lindbæk giske udgravninger i Kalundborg frem til 1984 de væsentligste fremlæggelser af franciskan- 13. Hertz 1990; Holleufer 1985, s. 53; Ganshorn 1983, 1914; Olsen 1996, s. 23 ff. og opbevarer derfor beretninger og notater for erklostrets arkæologiske levn. Udgivelserne er s Der er tale om det torv, som blev anlagt 31. Lausten 2011, s. 53 disse undersøgelser, se også noterne 4 og 34. grundlag for fremstilling af klostrets konturer i ca vest for den gamle slotstomt, hvor også 32. Rasmussen 1992, s. 109 ff. Siden 1984 har Kalundborg Museum haft det denne artikel. rådhuset, Torvet nr. 3, blev opført fra 1848 til 33. Paludan 1788, s. 9 arkæologiske ansvar og forestået arkæologiske 5. Houmark-Nielsen 2012, s. 6, fig. 7, giver de sene Højbyens oprindelige middelalderlige 34. Beskrivelsen bygger på detaljegennemgange udgravninger i forbindelse med anlægsarbejder. ste oplysninger om isens afsmeltningsmønster torveplads lå på den trekantede plads, lige øst af fund i Danmarks kirker ved Jørgensen, M.-L. Beretninger, genstande og fotos fra disse un- i Danmark. Egnen omkring Kalundborg kan for den femtårnede Vor Frue Kirke. m.fl. 1996, i Kalundborg Historie, bind 4, samt dersøgelser opbevares i museets arkæologiske derudfra bedømmes til at være blevet isfrit for 14. Konklusionen bygger på forfatterens iagtta- beretninger og arkivalier på Kalundborg Muse- arkiv. Billedmateriale foreligger desuden på Ka- ca år siden. gelser fra Kalundborg Museums arkæologiske um. Beretning for Nationalmuseets udgravnin- lundborg Lokalarkiv, som beredvilligt har udlånt 6. Fischer 2013 udgravninger i Højbyen fra 1984 til ger i 1961 kendes ikke, jf. M. Pavons beretning materialer til denne artikel. Museumsinspektø- 7. Christensen m.fl. 1997, s Ganshorn 1983, s for KAM note 1, s. 3. Artiklens fig. 15 er rerne Niels Hartman og Mads Findal Andreasen, 8. Fischer & Gotfredsen Holleufer 1985, s. 19 ff., herunder note 9 udarbejdet efter grundplaner hos M.-L. Jørgen- Kalundborg Museum, takkes for samarbejde i 9. Mertz 1924; Fischer Museumsinspektør Jan Hammer Larsen, Bangs- sen m.fl og L. Pedersen m.fl Renteg- forbindelse med at finde genstande og arkivalier 10. Jf. beretning cand.mag., udgravningsleder L. bo Museum takkes for oplysninger om skibene ning: Bendt Nielsens Tegnestue. i museets arkiver. Jeg vil også gerne takke bro- Holleufer, KAM 3/84, med notat af 11/11, 1984 og udlån af illustrationer. 35. Jf. KAM j.nr. 5/97 ved Niels Hartmann. For der Theodor, Assisi for en spændende rundtur ved arkæolog A. Fischer om boplads- og fiske- 18. Ulsig 2011, s. 98 ff. anlæggene i Sct. Olaigade henvises til notat af i foråret 2011 til Assisis, kulturskatte samt B.P. gærderester fra ældre stenalder på den såkald- 19. Esmark 2003; Pedersen 2003 museumsinspektør Chr. Waagepetersen 22-28/9 McGuire og Anders Fischer, begge Kalundborg, te Franskbrødsplads. Disse fund omfatter 20. Hertz 1990, s i Kalundborg Museums arkæologiske arkiv for værdifulde kommentarer til tidligere versio- flintmateriale fra yngre kongemose- og ældre 21. Pedersen 2007 under samlesag j.nr , Vor Frue/Ka- ner af artiklen. Hans Guldager Christiansen og ertebølletid fra lag i ca. 3 meters dybde under 22. KAM 5/97, sb. 65. Kalundborg Bypark/Kloster- lundborg Sogn, Ars Herred, Holbæk/Vestsjæl- Birger Prehn, også Kalundborg, takkes for inspi- nuværende terræn. parken, Kalundborg, Ars hd, (Holbæk)/Vestsjæl- lands Amt; se også Jørgensen, M.-L. m.fl. 1996, rerende samarbejde gennem årene om Kalund- 11. Genstandene opbevares under KAM Det lands amt Kalundborg Museum, beret- s borgs middelalderlige planteliv. Hans Guldager fremgår af daværende museumsinspektør, cand. ning ved Niels Hartmann. 36. Rasmussen 1992, s. 106 er jeg desuden taknemmelig for at have gen- jur. Chr. Waagepetersens optegnelser, at fundene 23. Hertz 1990, fig. 12, og s. 88 ff.; Lausten 2011, 37. Rasmussen 1992, s. 106; Kristensen 1994, s. 62 ff. oplivet min lyst til at skrive og Bendt Nielsens indkom i april Oldsagerne er fundet under s. 54f samt henvisninger i note 36; jf. også 38. Omtalt i Kalundborg Museums årsberetning, Tegnestue, Ry, for tålmodigt at have ydet grafisk kirkens gulv dels i oprindelig aflejring, dels i B.P. McGuires artikel. Årets gang 2007, L. Pedersen (red.); se også note bistand og rentegninger af mine oplæg. Endelig den harpede jord. Jf. også udgravningsberetning 24. Lausten 2011, s. 9 og 113 ff. i M. Pavons beretning KAM j. nr. 5/97. en varm tak til Skriveværkstedet, Brolægger- M. Pavon, KAM j.nr , fundliste s. 39, 25. Rasmussen 1992, s. 100; Ulsig 2011, 110 ff. inventarnummer x3,4,5,

138 39. Rasmussen 1992, s. 100 ff.; Jørgensen, M.-L. m.fl. 1996, s ff. Litteratur Christiansen, H.G. & Prehn, B. 2004: Kalundborgs Fortidsminder og Bygningsbevaring. Fredningsstyrelsen. København. Mertz, E.L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale niveauforandringer i Danmark. Danmarks 40. Jørgensen m.fl. 1996, s Jørgensen m.fl gamle kulturplanter på museum. Fra Holbæk Amt Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt. An- Hertz, J. 1990: Kalundborg, Danmarks Carcassonne. Nationalmuseets Arbejdsmark. Herning. Geologiske Undersøgelse II. Række. Nr. 41. Kjøbenhavn. (Kort trykt 1925). 42. Rasmussen 1992, s. 102 dreasen, M.F. (red.). Kalundborg Holleufer, L. 1985: Kalundborg i Middelalderen. En Nielsen, J. 2005: Karlsworæ en nedlagt landsby. 43. Udgravningsberetning KAM ved M. Christensen, C. m.fl. 1997: Den store havstigning undersøgelse af byens topografiske udvikling indtil Årets Gang på Kalundborg og Omegns Museum 2005 Pavon i Storebælt. Storebælt i år. Mennesket, havet Hovedfagsspeciale i middelalderarkæologi, Historier, beretning og regnskab. Pedersen, L. (red.). 44. Lausten 2011, s. 52 og skoven. Pedersen, L.; Fischer, A.; Aaby, B. (red.). Aarhus Universitet. Udgivet af Kalundborg og Om- Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg Christiansen & Prehn 2004, s. 87 ff. Udgivet af A/S Storebæltsforbindelsen i samarbej- egns Museum og Middelalderarkæologisk Nyheds- Olsen, O. 1996: De danske middelalderklostres 46. Lausten 2011, s. 95 og s. 151; Nielsen 2005, s. 16 de med Kalundborg og Omegns Museum, Miljø- og brev. Horsens. arkæologi. Hikuin, 23. Højbjerg. 47. Lausten 2011, s. 54 Energiministeriet samt Nationalmuseet. Køben- Houmark-Nielsen, M. 2012: Hvad fortæller vore Paludan, P. 1788: Beskrivelse over Kalundborg. 48. M. Pavon, beretning KAM havn. store vandreblokke om alderen af det danske is- Genoptryk. Rosenkilde og Bagger Som anført i note 48 Esmark, K. 2003: Fromhed og ære Hvideklanens tidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af Pedersen, L, m.fl. (red.) 1997: Storebælt i år. 50. Pedersen 2007 gaver til Sorø Kloster i 11- og 1200-tallet. Tissø kæmpesten. Geologisk Tidsskrift, 2012, Dansk Mennesket, havet og skoven. Udgivet af A/S Store- og Åmoserne kulturhistorie og natur. Fra Holbæk Geologisk Forening. København. bæltsforbindelsen i samarbejde med Kalundborg Amt. Pedersen, L. (red.). Årbog for kulturhistorien Johansen, M. & Halding, A. 2001: Thi de var af stor og Omegns Museum, Miljø- og Energiministeriet, i Holbæk Amt Historisk Samfund for Holbæk slægt. Om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Skov- og Naturstyrelsen samt Nationalmuseet. Amt & de kulturhistoriske museer i Holbæk Amt. Højmiddelalder. Skippershoved. København. Kalundborg Jørgensen, M.-L. m.fl. 1996: Kalundborg. Danmarks Pedersen, L. & Hartmann, N. 1999: Klostret i Fischer, A. & Gotfredsen, A.B. 2006: Da landbruget Kirker. Holbæk Amt, Udgivet af National- Kalundborg og kongelig opfindsomhed. Fra Hol- kom til Nordvestsjælland Tidlig tamkvæg i Åmo- museet. bæk Amt, 1998/99. Blumensaadt, P. (red.). Historisk sen. Fra Nordvestsjælland, 2005/6. Andersen, A.H. Kristensen, H.K. 1994: The Franciscan Friary of Samfund for Holbæk Amt. Holbæk (red.). Historisk Samfund, Kalundborg Svendborg. The Archaeology of Svendborg. Den- Pedersen, L. 2003: Lunden ved Tissø Hvidernes mark, Volume 6. Svendborg County Museum. herresæde? Tissø og Åmoserne kulturhistorie og Fischer, A. 2013: The Stone Age Flood in Denmark Kræmmer, M Efterslægtstavle for Skjalm natur. Fra Holbæk Amt, Pedersen, L. (red.). and Mesopotamia. Bergerbrant, S. & Sabatini, S. Hvide. Danmarks Adels Aarbog. Udgivet af Dansk Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt Hi- (red.). Counterpoint: Essays in Archaeology and Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. storisk Samfund for Holbæk Amt & de kulturhisto- Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra riske museer i Holbæk Amt. Kalundborg Kristiansen. BAR International Series 2508, vikingetid til reformationstid. Bd. 4. Rosenkilde og Pedersen, L. 2005: Årets gang på Kalundborg og Oxford. Bagger Omegns Museum. Kulturhistorier, beretning og regn- Ganshorn, J. m.fl. 1983: Kalundborgs Historie. bd. Lausten, M.S. 2011: Reformationen i Danmark. skab. Pedersen, L. (red.). Kalundborg og Omegns 3. Byens Huse. Tønnesen, A. (red.). Udg. af Kalund- Forlaget ANIS. København. Museum borg Kommune og Fredningsstyrelsen. Lindbæk, Johs. 1914: De danske Franciskaner- Pedersen, L. 2006: Årets gang på Kalundborg og Ganshorn, J. 1983: Nogle betragtninger over Ka- klostre. København. Omegns Museum 2006 historier, beretning og regn- lundborg bys anlæggelse. Antikvariske studier,

139 skab. Pedersen, L. (red.). Kalundborg og Omegns Museum Pedersen, L. 2007: Vestborgen og Lindegården i Kalundborg 100 år med ildsjæle, mæcener og bevaring hvad vil vi i fremtiden? Fra Nordvestsjælland, Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland. Andersen, A.H. (red.). Kalundborg Rasmussen, J. N. 1992: Franciskanerklostret. Kalundborgs Historie. Bind 4. Specialartikler, bilag, noter og registre. Nyberg, T. & Riis Th. (red.). Kalundborg Kommune. Thisen, A. & Petersen, H. 1977: Danske Adelige Sigiller fra det 13. til 17. århundrede. Dansk Nordisk Håndbogsforlag. København. Ulsig, E. 2011: Danmark Kongemagt og samfund. Aarhus Universitetsforlag

140 Registrering. Registrering af museumsgenstande er et grundvilkår i museets virksomhed, og museumsforeningens medlemmer har gennem årene ydet en stor indsats i arbejdet. De såkaldte nummerdrenge står her ved kasser af oldsager, som de har påført numre og pakket ned til opbevaring på magasin. Flere forfattere dokumenterer i denne jubilæumsbog, hvordan genstande og oplysninger fra museets samlinger bliver brugt i undersøgelser af Kalundborg og omegns kulturhistorie. (Foto: Kalundborg Museum)

141 Summaries Buttonhole stitching has been used for more than 6,000 years, while the rose and the star are motiv- previously unrecognised regional cultural patterns have been published by the present author in the es with considerable symbolic value, among other book Tekstil æstetik (Textile Aesthetics). things are deeply rooted in the Medieval Christian The book and the present article apply arti- universe. The item was intended to be sewn into the stic theoretical analysis and the terminology of Leif Sestoft Leif Sestoft: One cannot argue with reason. The man Jens Schou Møller enormous diligence and intellectual penetration. With advancing age his uncompromising selfconfident rationalism became modified first by the end of a pillow case as an insertion, or used as decoration on a decorative hanging in the living room. The textile s technique and symbolic value were tested against the opinions and knowledge of three aesthetic philosophy in an attempt to understand the fascination of Kirsten Andersdatter s embroidery and that of others. The Romanesque tone is identified as a distinctive common denominator for thought, that reason did not necessarily identify persons from the museum world: Dr. J.S. Møller the style of Western Zealand textiles. This supports J.S. Møller became one of the most magnificent cul- with moral excellence, further by a nostalgic long- ( ), the main actor behind the foundation Bodil Tornehave s ideas of the remarkably long tural figures in the first half of the 20th century in ing for some more poetic and mysterious expe- of Kalundborg Museum in 1910; textile designer cultural timeframe of peasant textiles, and thereby the provincial town of Kalundborg. Born as a son of riences of his early life, and finally by his disap- and museum curator Elna Mygdal ( ) of expresses a style. a peasant from Jutland he became the first mem- pointment with the political system in the small the National Museum, as a representative of the J.S. Møller acquired artefact 3080 for Kalundborg ber of the family to take an academic education provincial town. cultural elite s attitude to collection policy at newly Museum as early as 1927 and registered it as part as a medical doctor. During the university years in (summary by the author) established cultural history museums in the deca- of the collection, completely out of line with con- Copenhagen in the 1880s the acquired knowledge des after 1900; and atomic physicist Bodil Torne- temporary collection policy and consensus about from natural sciences, and from modern philosophy of A. Comte, J.S. Mill and F. Nietzsche, changed his mind to that of a rational atheist, who wanted to devote his life to contribute to changes of society on Minna Kragelund The Romanesque tone on J.S.Møller s sense of an artefact s innate character have ( ), who also conducted research on textiles. As a mathematician, she was preoccupied with systematics and production methodology, and considered pieces of embroidery in buttonhole what was worthy of preservation. Thanks to this and many other textile items, the Kalundborg Museum collections continue to have narrative power to be revitalised, and thereby carry knowledge of the grounds of reason, as did the radically think- stitch like artefact 3080 as very special works that historical lifestyles into the 21st century. ing Danish Social Liberal Party, which he joined. Kalundborg Museum was founded by Dr. J.S. Møl- with respect to both technique and pattern were On the basis of this spiritual illumination he made his achievements as a devoted doctor for his patients, as a community physician, for the modernisation of the politics of the Danish Medical ler. This article analyses his sense of an artefact s innate character. It shows that a neglected group of artefacts in a museum collection might contain material that can be revitalised, focussing on a bygone based on centuries-old tradition. According to Elna Mygdal, the first lady of textile research, the piece of embroidery s coarse buttonhole stitch and large lattice did not live up to the aesthetic notions of Rikke Steenholt Olesen On the origins of place names in Western Zealand Association, and as a cultural elitist, who founded Romanesque tone from the 11th-13th centuries in the time and as a consequence should neither be Kalundborg Museum and Kalundborg Public Li- the graphic expression of Danish peasant textiles. collected nor published. J.S. Møller applied a holi- At some time or other most readers will probably brary, saved several magnificent historical buil- The basis for the analysis is museum catalogue stic approach to his collection policy and historical have wondered about a place name. This is becau- dings in Kalundborg, and contributed significantly number KAM 3080, a small embroidered insertion writings, however: he considered skill, use and rela- se even though place names do not have to have to the conservation of remains of the dwindling old of flax measuring 11 x 67 cm. It was made around tionship between people, action and objects, and a linguistic meaning in order to function satisfac- peasant culture on West Zealand, with collection, 1830, probably by Kirsten Andersdatter, who sewed therefore accepted the item of embroidery. torily as a name, we have come to expect that all registration and interpretation of objects and of a net in buttonhole stitch and decorated it with Analyses of artefact 3080 and similar white deco- words in a language should give meaning. As place folklore. All his efforts were characterized by an embroidered rose-like patterns and stars. rative pieces from Western Zealand demonstrating names have undoubtedly been formed from words

142 that were meaningful for our ancestors, they are an there are owls. Names ending in -lev and -thorp Lake Tissø in Western Zealand, which flourished an enclosed cult house near to the great hall and a important source of information about the history often contain masculine personal names as their from the 6th to the 11th centuries. The settlement is number of ritual depositions, among other places in of our language and about the world in which our specifics. Important men in Western Zealand in the situated 6 kilometres from the coast and extends 1.6 three pit houses. Recently, a well containing animal ancestors lived. Iron Age and Viking Period were for example called kilometres along the lake s western shore. It encom- remains from ritual feasts was excavated at the The present article explains for example why the Rēthar (as in the place name Reerslev), *Fialin (as passes a total area of 50 hectares, of which approxi- marketplace. inhabitants of Højsted chose a new name for their in the place name Føllenslev) and *Sǣar (as in the mately one fifth has been excavated. A series of The complex at Lake Tissø provides us with an village, and why Bjergsted is not a name compound- place name Særslev). A few names provide eviden- large residences has been unearthed, of which two indication of the various societal responsibilities of ed from the word -sted. Based on the herred-name ce of cultic practices, for example Værslev, whose have been excavated almost completely. In additi- a Viking king. He was multi-functional, controlling Ars Herred it is shown that older, lost names can be first element probably contains a word with the on, there is an extensive area with pit houses and a not only politics, but also pre-christian religion, concealed in younger name formations. In all pro- meaning heathen shrine or priest at such a shri- marketplace with trade and craft activities that have trade and the military forces. The entry of Christia- bability, the name Ars Herred contains an old name ne. In addition to such concrete information, the only been partially investigated. More than 12,000 nity threatened one of the very pillars of his power for Kalundborg Fjord. The article also explains why first elements also reveal something about the age metal artefacts found in the topsoil during metal base, and for more than a century the old aristocra- Sejerø cannot have as its first element the word of the locality. Thus the -thorp names would seem detector surveys bear witness to activity throughout cy therefore opposed the church s efforts to take sejr meaning victory, or originally have had the for the most part to have been coined in the Viking the 50-hectare site, at least in periods. control of religious activity. In an effort to maintain second element -ø meaning island. Moreover, the Period rather than in the Middle Ages. The Lake Tissø settlement complex served control of religion, the old families erected the first article questions whether the name Kalundborg is Ubby is a significant place name, being one of the a number of different societal functions: royal generation of private chapels in their own residen- really to be explained as the grove with jackdaws. few names outside of Schleswig and Lolland to con- residence, cult centre, assembly place and mar- ces. This appears to be the case during the final Some names can be dated against the back- sist of -by compounded with a masculine personal ketplace. One important function was that of an building phase at the Lake Tissø complex. In the ground of the types of generics involved. In the name (Ubbe). Ubby parish also distinguishes itself assembly place for a large number of farms in the late 11th and early 12th centuries the aristocracy Kalundborg region, these names are mainly settle- historically with its very large and atypical church, area perhaps as many as 200 or more. The exten- finally lost control of religion to the church, but by ment names from the Iron Age and Viking Period in connection with which an impressive medieval sive distribution of metal artefacts suggests that a then the settlement on the shore of Lake Tissø had with the endings -inge, -løse and -lev and settle- farm has been excavated. Some of the place names large area (20-30 hectares) was occupied during ceased to exist. ment names from the Viking Period and Middle in the area around Ubby indicate a power base the assemblies, indicating that many families were Ages with the endings -by and -thorp. The specifics in these names often contain information about the natural conditions at the localities in question, for example the vegetation, as in the names Bregninge here as early as during the Viking Period. This part of Western Zealand would thus seem to be ideally suited for future interdisciplinary studies. present simultaneously. The marketplace probably also functioned during these assemblies. Another important element is that the site functioned as a regional religious centre. In connection with the Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Esbern Snare and his castle in Kalundborg meaning the place with ferns and Birkinge (Birkende) meaning the place with a growth of birch trees. Other names point to features of the terrain, for example Helsinge meaning the place at the neck of land (at Hals Huse), while some provide Lars Jørgensen The royal residence at Lake Tissø cult centre, assembly place and marketplace throughout five centuries large assemblies, a number of pre-christian cult activities and rituals were practiced at a number of different locations in the complex. So far, six different ritual sites have been documented: offerings of weapons and jewellery in Lake Tissø and the river The foundation of Kalundborg is traditionally linked to Esbern Snare. According to the historian Saxo Grammaticus (whose Gesta Danorum was completed just after 1200), Esbern Snare built a evidence of animals at the place, e.g. Jorløse mea- Halleby, depositions of objects and remains from castle that gave Kalundborg its name in the late ning the clearing where there are wild pigs and One of the major archaeological sites in Scandina- ritual meals on the hilltop, and possible horse sa- 1160s or early 1170s in order to counter piracy, Uglerup meaning the secondary settlement where via is the Iron Age and Viking royal settlement at crifices in the Maderne bog. To these can be added which had become a great problem in the region

143 The present article examines Esbern s achieve- Further (together with his brother Absalon s castle rary with the construction of Kalundborg s unique The church is built of large red bricks supplemen- ments and the written sources linking him to in København and the kings castles in Vording- five-towered Church of Our Lady (see the article by ted with granite in the plinth, portals and pillars. Kalundborg. It also discusses the archaeological borg, Tårnborg near Korsør, and Sprogø in the Hugo Johannsen in this volume). Such a building The refined ground plan is symmetrical with a evidence for his castle. midst of the Great Belt) it would protect the people programme may well have been initiated by Esbern square nucleus the nave from which extend Esbern was a member of the Hvide clan, which of Zealand against raids from the sea. Snare s daughter, Ingeborg, and her powerful hus- four arms oriented to the four corners of the world. held enormous power in Denmark from the mid In 1907, the remains of an early medieval castle band, Peder Strangesen, who, following Esbern s The arms, which form an equal-armed Greek cross, 12th century, being closely allied to Valdemar the were found at the western end of Kalundborg and death, lived in Kalundborg. The castle was further have polygonal terminals and support four octago- Great (king ) and his sons Knud (king immediately identified (almost certainly correct- modified in the 14th century. nal towers that frame a higher central tower above ) and Valdemar the Victorious (king ly) as Esbern Snare s castle. Prior to then it was Esbern Snare s castle in Kalundborg is of central the nave. The inside of the church is vaulted and ). Esbern s brother Absalon was Bishop of thought that his castle had been situated at the importance for the understanding of castle building dominated by four 6.15 m high pillars supporting Roskilde from 1157 and Archbishop of Lund from eastern end of the town at the site of a later royal in Denmark in the 12th and 13th centuries. Hope- the central tower (now a reconstruction from to his death in Esbern himself, who was castle, Kalundborg Castle. fully it will one day be possible to follow up on 71 following the tower s collapse in 1828). During nearly 80 years old when he died in 1204, was bu- Excavations of the western castle were direct- C.M. Smidt s excavations there in order to obtain a major restoration work in , important ried in the Cistercian monastery at Sorø, the burial ed by C.M. Smidt of the National Museum, who clearer picture of its history. details were corrected (portals, windows, pillars, church of the Hvide clan, not far from the royal published his findings in Studies of Smidt s vaults and brickwork rendering). burial church in Ringsted. Saxo describes Esbern in most positive terms a great warlord, strong, good at planning, and a realistic, far-sighted and honest adviser to the king. He played a very active part in fighting pirates and in raids and conquests documentation of his excavations, however, show that the history of the castle site is more complex than that presented in A settlement (possibly fortified) seems to have preceded the later castle with its curtain walls, gate towers and a residen- Hugo Johannsen Kalundborg s Church of Our Lady a unique example of early Danish brick architecture The idea behind the church s ground plan and elevation is founded neither in appropriation of formal ideals nor in reasons of fortification, but in religious symbolism. The fact that in the Middle Ages the towers were dedicated to the Virgin in Slav lands south of the Baltic. He was, of course, tial wing, all built of boulders with walls rendered Mary surrounded by the four main female saints present when the island of Rügen was conquered with mortar in which rectangles had been incised Kalundborg s landmark, the Church of Our Lady, (St Gertrude, St Mary Magdalene, St Anne and St and converted to Christianity in 1168, and at the to imitate building blocks. This was very probably is one of the principal works of early Danish brick Catherine) is indicative of this. The same applies definitive victory over the Slav Wends in 1185, after Esbern s castle. Such building techniques and a architecture, which began to flourish under the to the cruciform ground plan and the symbolism which Prince Bugislav of Pomerania acknowledged similar treatment of the walls are well known from reign of King Valdemar the Great ( ). At in the pillars and corner towers with their bifora, Danish supremacy. contemporary churches, and have also been record- the time of his death he was praised for having referring to the number of evangelists and apostles. The mighty Hvide clan oversaw the erection of ed in a small number of vernacular buildings. But, utilised the new manmade building material, In view of Jerusalem s enormous significance at the many churches in Zealand and thus had much as was normal in early 20th-century excavations, brick, for the defence of the realm by reinforcing time of the crusades, the Church of the Holy Sepul- experience of building in stone and brick. Esbern s the relationship between artefacts and buildings the Dannevirke rampart at Schleswig, which chre formerly a centralized structure with cross Kalundborg must be seen against this background, was not documented, and the artefacts found can- separated Jutland from Germany. In a broader arms has probably also played an inspirational as well as against that of the political situation not be used to definitively date the castle. perspective, too, the church is unique and without role in the church s design. The most important following Valdemar s accession as sole king in In the early 13th century the castle was probably counterpart; the Danish art historian Mogens ideal, though, was the notion of Heavenly Jerusa- Esbern s Kalundborg was part of a system to secure modernised with brick buildings, which included Bencard considered it to be Possibly Denmark s lem the city of the redeemed illustrated by a the seas around Zealand and preserve the safety a new residential wing with a sub-floor heating most outstanding contribution to European art. tower-endowed fortified city (Revelation, Chapter of important crossings to other parts of Denmark. system a hypocaust. This is probably contempo- 21). Moreover, an analysis of the ground plan shows

144 that the master builder, who worked with both geometric figures and arithmetic proportions, has furnished the square nave with an inner circumference of 144 units, fully in line with measurements Vivian Etting Kalundborg the king s castle and the strongest fortified Danish town in the 14th century northern side of the town shows that it was built in The National Museum possesses a unique drawing showing a plan and prospect of Kalundborg made the transition to the new Lutheran faith. In Kalundborg the populace apparently refused in 1532 to assist the civil authorities in driving out the Franciscan friars, but Melchior Jensen is said in a in St. John s description of the Heavenly City. prior to the castle s destruction in the mid 17th contemporary source to have been involved in the While no written sources from the time docu- During the Middle Ages, Kalundborg was one of century. It is actually a later copy of an earlier plans to end the friary s existence. Shortly after we ment when the church was built, it has traditionally the most important market towns in Denmark not map, but has nevertheless proven to be extremely find him as parish priest at the nearby five-towered been thought that the church was founded by the least due to the large castle, that gave rise to the reliable. It clearly shows the large pentagonal castle Church of Our Lady, which was probably an annex- powerful nobleman Esbern Snare (ca ), town s name. There were actually two castles, and surrounded by a large courtyard with a mighty church to the main Kalundborg parish church, brother of Archbishop Absalon and foster brother for a brief period they must have functioned con- 17 x 17 m freestanding tower. The latter was called Saint Olaf (now disappeared). of the King. According to the chronicler Saxo (ca comitantly. This article focuses on the castle built Folen, and served as the state archive until As Lutheran pastor, Melchior Jensen decided to 1200), Esbern Snare built a castle at the western by King Erik Menved ( ) on the eastern The castle was protected by a curtain wall with make it possible for the peasants who lived on the end of the Kalundborg promontory in 1171 in order edge of the town. It experienced its golden age in towers. The surrounding moat was supplied with peninsula of Røsnæs to avoid the long Sunday trek to protect the strategically important naval harbour the 14th and 15th centuries. However, virtually water from nearby Lake Munkesø, which was crea- to the town of Kalundborg and his Church of Saint it overlooked. He does not mention the church, nothing remains of the mighty castle today since ted by damming. Olaf. He collected money to build a church at Rak- though. Recent Danish research has questioned it was completely destroyed during the war with Written sources bear witness to the castle s great lev, about three kilometres from Kalundborg, which the validity of this tradition based on an analysis Sweden in the mid 17th century. importance during the 14th century. Kalundborg was completed by Raklev Church is the first of both the layout of the church and its details, the Kalundborg became a crown possession in the resisted several sieges and was never conquered one built in Denmark after the Reformation, and its conclusion being that the church cannot have been 1260s. Prior to then, the town and the castle on its by armed force. The various kings often resided in architecture as a hall church reveals a new empha- begun before the very end of Esbern s life and western edge had been in the possession of the the castle with their courts, and large meetings and sis on preaching. Sound would not disappear into more likely not before the first decades of the 13th mighty Hvide clan. The site soon became one of negotiations were held there. side chapels, which were now superfluous, for the century under the initiative of his daughter Inge- the main cornerstones in the network of castles A few excavations have been undertaken within new faith had no room for saints and their altars. borg and her extremely rich husband Peder Stran- that ensured the king s dominion and exercise the area once encompassed by the castle, but it is After Melchior Jensen s death in 1555 he was gesen. Whoever the master builder and founder of power in the country. The first period was now covered by modern buildings. The only visible succeeded as pastor at Raklev by his son, Jesper were either the charismatic Esbern, who advo- characterised by wars and internal division. In remnants of the castle are the ruins of Folen tower Melchiorsen, who wrote an epitaph on his father s cated for a crusade following the fall of Jerusalem 1285 Kalundborg was razed to the ground by the and a small section of the curtain wall. gravestone, mentioning his wife, whom he had lost in 1187, or Ingeborg and her husband, who died in Norwegian Alf Erlingsøn, and this was perhaps to illness, as well as his building of the church. But 1241 when preparing a pilgrimage to the Holy City the Church s form, proportions and imagery are imbued with a symbolism that for churchgoers of the time represented a unique vision of the coming redemption in the hereafter. the pivotal reason for the construction of a new castle on the eastern edge of the town. King Erik Menved seems to have instigated this ambitious construction project. Later the castle was extended by King Valdemar Atterdag ( ). It was Brian Patrick McGuire Kalundborg s Franciscan Friary and Raklev Church. Church reformation in the light of Melchior Jensen s history there is no hint here that Melchior Jensen once had been a Franciscan brother. The son also composed a poem to honour his father, and its text was inscribed on the beams around the church: the writing came to light when the church was restored in also he who constructed the large defensive wall Melchior Jensen can be seen as a figure uniting around the town. Dendrochronological analysis The article describes how the last guardian of the the Middle Ages and the Reformation. In the last of timber from the gallery of the town wall on the Franciscan Friary at Kalundborg, Melchior Jensen, medieval centuries there was a sincere and prolong

145 ed effort to save the unity of the Christian Church, town s history over the past 6,000 years (see the ming characterised the area during the following and Else Roesdahl and by Hugo Johannsen in this and at the same time the Franciscan Order tried to legend to figure 8 below). Some of the locations re- four centuries. The long, yellow main building da- volume). maintain its unity, in spite of different interpretati- flect decisive breaks and changes in the lives of the ting from the mid 18th century reflects this epoch. Kalundborg Museum was established in 1910 in ons about the practice of poverty in the Order. Ka- inhabitants. Others represent long, typical courses The associated stone-built stables were demolish- Lindegården, a large former farmstead/merchant s lundborg s Friary was subjected to the reform and of history. The article shows not only how museum ed in New developments and infrastructure house located immediately between the town s joined the Observant movement as late as 1517, collections built up over a 100-year period can help subsequently erased what had been a characteri- unique church and its first castle. The present six- only a few years before the Protestant Reformati- illustrate a region s cultural heritage, but also how stic feature on the map of Kalundborg, where large wing complex of buildings was started in the 16th on. We know nothing about Melchior Jensen s own routine museum work can help facilitate qualified distinctive farm buildings separated the Lower century and completed in the mid 18th century. The thoughts concerning the transition to the Obser- management of the physical environment while Town with its commercial districts from medieval museum has built up rich collections over the past vance, which required that the friary sold many of concomitantly posing questions so that future re- Kalundborg with its two castles. 100 years, thereby establishing a valuable window its properties. But his eagerness to join the Luthe- search can provide new knowledge about a town s Medieval Kalundborg was one of the most into the cultural history of Western Zealand. ran reform indicates that he found the new faith to cultural heritage. strongly fortified towns in Denmark in the 14th and be in accord with his own conception of the Gospel. The walking tour begins at Klostertorvet, a town 15th centuries, but was devastated by the Swedes Figure 8, page 253. Historical locations mentioned It is likely that Melchior Jensen became an square on the threshold of medieval Kalundborg. during the war. Hedges, gravel paths and in the article. 1) Klostertorvet, with traces of effective and sympathetic preacher precisely Flint tools from soil layers deep below the square the remains of walls just south of Klostertorvet Stone Age settlements, the Franciscan friary and because he had been trained as a good Franciscan. reveal that humans inhabited the area between mark the contours of the castle extension un- castle farms (4000 BC AD 1949). 2) Ruins of The medieval faith and its Protestant successor 4000 and 2500 BC. Above the settlement layers lie dertaken by the crown in the early 16th century. the western castle (ca 1170). 3) The five-towered were both concerned with bringing the Gospel to as the ruins of the town s Franciscan friary. Brown The sturdy boulder foundations at the site are the Church of Our Lady (early 13th century). 4) Foun- many people as possible. Melchior Jensen worked stones laid in the granite paving indicate the site remains of the tower nicknamed Folen, which once dation of a flanking tower in the town wall ) closely with the first Lutheran bishop of Zealand, of the friary church from 1239 to The other held the state archives and royal regalia. From here Stone Age coastal slopes (ca 4000 BC). 7) Town wall Peder Palladius. In building Raklev Church he wings of the friary are hidden in the ground beneath the walking tour moves west to the remnants of the (14th century). 8) Town wall marked out in the made more accessible the Gospel texts on which he buildings, gardens and roads. In 1532, during the town wall and tower foundations along the edge of pavement at No. 3 J. Hagemann-Petersens Alle had preached as a Franciscan. In Melchior Jensen Reformation struggles in Denmark, the castle the promontory on which the medieval town was (14th century). 9) Gravel paths and hedges marking and his son Jesper we find a bridge from the me- bailiff expelled the Franciscan friars and other located (see also the article by Vivian Etting in this the contours of the castle extension (early 16th dieval to the modern world of Northern Europe. inhabitants of the friary. The last abbot, Melchior volume). century). 10) Location of Kalundborg Castle (ca Jensen, took heed of the new religious tide and Traces of the oldest castle can be seen on the ). 11) Reclaimed Lake Munkesø, a wet- Lisbeth Pedersen A walk in the past 6,000 years of Kalundborg s history power structure and became the town s first Lutheran pastor. In this capacity he built Raklev Church, located a few kilometres north of Kalundborg. It stands today as a monument uniting the western tip of the promontory adjacent to a small natural harbour in Kalundborg Fjord. The castle was founded around 1170 by Esbern Snare, a warlord loyal to the crown. In the early 13th century it land that protected the medieval castle and town fortifications. 12) The natural medieval harbour Hærvig, now called Houget. 13) Medieval access road to the town, Kalundborg Castle and the principles of Lutheran gospel with the inheritance was extended by his daughter Ingeborg and son- western castle indicated by a broken red line. This article invites you on a walking tour of Ka- of his Franciscan schooling (see the article by in-law Peder Strangesen. There is much to indicate Approximate course of the moats indicated by blue lundborg s monuments and landscape features. Brian McGuire in this volume). that they are also responsible for construction of lines. Kalundborg Museum, which celebrated its Together with Kalundborg Museum s collections The crown thereafter confiscated the friary s Kalundborg s special five-towered church (see centenary in 2010, is indicated by a red flag (aerial and findings, these provide a window into the estate for use as the castle farm. Large-scale far- also the articles by Lars Meldgaard Sass Jensen photograph from around 1936)

146 Museets personale og frivillige medarbejdere, De fejrede ved julefrokosten et arbejdsår, som havde markeret både 100-året for opdagelsen af Esbern Snares borg og den bevaringssag, der sikrede Lindegården som seværdig bygningskultur. Medarbejderne stillede op til foto omkring årets tonstunge topnyhed i samlingerne: Rughavestenen med skibsbilleder, soltegn og skålgruber fra ældre bronzealder. (Foto: Kalundborg Museum)

147 Om forfatterne Leif Sestoft Lars Jørgensen Hugo Johannsen Lisbeth Pedersen Leif Sestoft (f. 1938), cand.med. (Københavns Lars Jørgensen (f. 1955), ph.d. og mag.art. i for- Hugo Johannsen (f. 1942), mag.art. i kunsthistorie Lisbeth Pedersen (f. 1953), mag.art. i forhistorisk Universitet, 1965), dr.med. Overlæge, speciallæge. historisk arkæologi (Københavns Universitet). (Aarhus Universitet, 1970). Fra 1970 til 2012 re- arkæologi (Københavns Universitet, 1981). Fra 1981 Omfattende videnskabelig produktion inden for Forskningsprofessor ved Nationalmuseet, Dan- daktør ved Nationalmuseets bogværk Danmarks til 1984 kulturhistorisk informationsmedarbejder biokemi, fysiologi og endokrinologi og har desuden marks Oldtid. Har stået for opbygning af flere store Kirker. Har tillige bidraget med en række kirkebe- og konsulent hhv. Bornholms Erhvervsråd og Fred- skrevet talrige kulturhistoriske og litterære værker udstillinger og udgivet talrige videnskabelige og skrivelser, fortrinsvis af bygninger, bl.a. i Vestsjæl- ningsstyrelsen, fra 1984 til 2010 museumsleder og herunder om Kalundborgs historie og topografi. populærvidenskabelige bøger og artikler. Medlem land (Holbæk Amt) herunder adskillige værker om museumsinspektør, Kalundborg Museum, fra 2011 Minna Kragelund af flere arkæologiske råd samt videnskabelige selskaber. Vor Frue Kirke i Kalundborg. Bibliografi findes i festskriftet Masters, Meanings & Models, National- kulturhistorisk konsulent. Redaktør af og bidragyder til flere fagbøger og talrige populærviden- Minna Kragelund (f. 1942), faglærer i håndarbejde, journalist, mag.art., ph.d. Lektor i materiel kultur og dannelse på Danmarks Pædagogiske Univer- Else Roesdahl Else Roesdahl (f. 1942), cand.art. i historie og museet, Vivian Etting skabelige skrifter. sitet, seniorforsker ved Holbæk Museum, fagkon- nordisk arkæologi (Københavns Universitet, 1969). Vivian Etting (f. 1957), cand.mag. i historie og sulent, forfatter til talrige bøger, artikler m.m. Ansat på Aarhus Universitet i 1970, fra 1971 ved kunsthistorie (Københavns Universitet, 1983). Mu- Rikke Steenholt Olesen det nyoprettede fag middelalderarkæologi, fra 1996 som professor. Æresdoktor ved Trinity College seumsinspektør på Nationalmuseet ved Danmarks Middelalder og Renæssance. Har skrevet adskillige Rikke Steenholt Olesen (f. 1974), cand.mag., ph.d., Dublin og University of York. Har skrevet og redi- bøger og artikler om borge og politiske forhold i lektor i navneforskning på Afdeling for Navne- geret adskillige bøger om vikingetid og middelalder og 1400-tallet. forskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Har publiceret faglige og populær- Lars Meldgaard Sass Jensen Brian Patrick McGuire videnskabelige artikler om danske stednavne. Lars Meldgaard Sass Jensen (f. 1985), cand.mag. Brian Patrick McGuire (f. 1946), dr.phil. (University i middelalder- og renæssancearkæologi (Aarhus of Oxford, 1971). Lektor (Københavns Universitet, Universitet). Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur ), professor i historie (Roskilde Univer- og Samfund, Aarhus Universitet. Har arbejdet med sitet, ). Forfatter til adskillige bøger om borgforskning gennem mange år og deltaget i ud- middelalderemner, både på dansk og engelsk. gravninger på bl.a. Vordingborg Slot, Silkeborg Slot og Nørre Vosborg

148 Kredslæge J.S. Møller, grundlægger og ildsjæl bag Kalundborg Museum. Han publicerede flittigt resultater fra sine undersøgelser. Den aldrende museumsmand søger her litteratur på Kalundborg Folkebibliotek, der var en af hans mærkesager foruden lægegerning, folkeoplysning og museumsdrift. (Foto: Kalundborg Museums samlinger)

149 Klosterparken Skt. Olaibakken Møllebakken Kalundborg Museum Klostertorvet fjord m Kort. Kalundborgs middelalderlige bydel, Højbyen. Copyright: Geodatastyrelsen. 292

150 Menneskers veje kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Udgivet af Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg Redaktør (tekst og billeder): Lisbeth Pedersen, ecp@privat.dk Summaries: Tak til David Barry, Kalundborg, for hjælp med engelske sammenfatninger Copyright: Redaktøren og forfatterne, 2013 Omslag og layout: Gipsy graphics Korrektur: Dansk Sprogrevision Redaktionel sparring: Kort og grafik: Bendt Nielsens Tegnestue, Ry Tryk: Narayana Press, Gylling, 2013 Bogen er sat med: LinoLetter Papir: Profisilk 150 g Oplag: 1500 stk. ISBN: Bogen forhandles af Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forside: Lindegården, Kalundborg. Kalundborg Museum åbnede i 1910 sine udstillinger i Lindegården og har siden haft til huse i det specielle sekslængede gårdanlæg fra 1700-årene. Komplekset ligger markant midt imellem Kalundborgs femtårnede vartegn, Vor Frue Kirke, der blev opført omkring 1225, og byens ældste borg, der blev anlagt i slutningen af 1100-tallet. Gården står solidt på syldsten fra Valdemar Atterdags bymur og fæstningstårn fra 1300-årene. Fra haven er der udsigt over den lille naturhavn, som i og 1200-årene førte velstand til byen. (Foto: Jens Nielsen) Bagsidefoto: A. Fischer Forsats. Lindegården, ca Akvarel af gårdens facader set fra hhv. vest og syd. Lindegårdens ældste dele er fra slutningen af 1500-årene. Størstedelen af den nuværende bygningsmasse blev indrettet i midten af 1700-årene med stukdekorerede rum og markante tømmerkonstruktioner. Her har Kalundborg Museum haft til huse siden Lindegården blev fredet i 1911 takket være ildsjæles og mæceners ihærdige indsats. (Kalundborg Museum: udsnit af inventar-nr ) Bagsats. Lindegården, farvelagt matrikelkort over købmand Raaes ejendomme i Højbyen anno Det sekslængede bygningskompleks husede i 1800-årene en af Kalundborgs største købmandsgårde. Købmandsfamilien boede i nordlængen ud til Højbyens hovedstrøg. I midten af 1600-årene tilhørte stedet Christian IV s svigersøn, Hans Lindenov, som var lensherre på Kalundborg Slot. Komplekset fungerede senere som borgmestergård. (Kalundborg Museum: udsnit af inventar-nr. 2919)

151

152 Ti fagfolk peger i denne jubilæumsbog på nogle væsentlige emner i Kalundborg Museums samlinger og Kalundborgegnens kulturarv. Flere artikler stiller fremtidens forskning spørgsmål og fører historierne ud til kulturhistoriske fortællesteder i Kalundborg og omegn. En læge introducerer læseren for museets grundlægger, J.S. Møller, som person, læge, samfundsdebattør og museumsmand. En etnolog følger op og viser nye måder at analysere tekstiler i museers samlinger på. Historikere, arkæologer og kunsthistorikere tilfører ny viden om stednavne, opsigtsvækkende vikingetidsfund fra Tissø-området og bygherrerne bag Kalundborgs første borg og byens unikke femtårnede kirke. Bogen runder af i de turbulente årtier omkring Reformationen i 1536 og tegner konturerne af franciskanerklostret i Kalundborg og dets sidste prior, der førte tankesæt fra den gamle middelalderkirke ind i den nye protestantiske samfundsorden. Udgivelsen er tilegnet museumsforeningen, som nu gennem 100 år har bakket op om Kalundborg Museums mange opgaver med at undersøge fortiden, skabe oplevelser i nutiden og bevare for eftertiden. På billedet står medlemmer af Kalundborg Arkæologiforening bag en rekonstruktion af et fiskegærde fra stenalderen, som de har bygget for at teste resultater fra museets arkæologiske udgravninger.