Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager

Regeringen har fredag sendt lovforslaget til en hurtigere sagsbehandling af udsættelser af kriminelle beboere i almene boligafdelinger i høring.

Retslige spørgsmål om ophævelse af lejemål af husstande, hvor lejeren eller husstandsmedlemmer er dømt for bestemte kriminelle forhold har hidtil skullet afgøres i boligretten og fogedretten. En praksis, der hidtil har været langtrukken, fordi der er ventetid i forhold til at få behandlet sagerne i begge retsinstanser. Det er ikke usædvanligt, at det med ventetiden og afviklingen af straffesagen kan tage år, før der ligger en afgørelse.

Ifølge det udkast til lovforslag, som nu ligger fra Indenrigs- og Boligministeriet, skal spørgsmålet om eventuel udsættelse af husstanden, som huser den kriminelle, afgøres i forbindelse med den straffesag, som erklærer den anklagede skyldig i det kriminelle forhold.

Kan gå ud over retssikkerheden

Men det forslag møder stærk modstand hos Den Danske Dommerforening, der er interesseorganisation for landets dommere.

”Det her er grundlæggende boligret, som er noget helt andet end strafferet,” siger Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen.

Hvis loven vedtages, kan det ifølge dommerformanden medføre et hidtil uset forbrug af ressourcer og i virkeligheden gå ud over retssikkerheden.

”Der kommer simpelthen til at indgå for mange personer og interesser i processen. Personer, som er svære at samle, fordi de har travle kalendere. Det vil forsinke og forlænge arbejdet ved domstolene i et ikke tidligere set omfang,” siger formanden for Dommerforeningen.

Mikael Sjöberg sendte så sent som den 10. januar 2021 et åbent brev til justitsminister Nick Hækkerup, i hvilket han redegjorde for den ressourcemangel, som allerede i alvorlig grad påvirker domstolene med blandt andet lange ventetider på sagernes afvikling som en alvorlig konsekvens.

Et problem, regeringen og et flertal i Folketinget har erkendt. I forbindelse med indgåelsen af Politiforliget den 16. december 2020 blev der bevilliget penge til flere hænder i politi- og anklagemyndigheden, som kan sikre en hurtigere afvikling af straffesager. Der blev dog ikke afsat yderligere til domstolene.

”I forvejen skal vi ved afviklingen af straffesagen tage stilling til en række ting ud over tiltaltes eventuelle skyld og straf. Der kan være spørgsmål om udvisning, erstatning, opholdsforbud og snart også leasingvirksomheders rettigheder. Det er alt sammen udmærket, og mine kolleger er dygtige til det. Men jo mere man lægger oven i, dets mere går ud det ud over det primære – at dømme i straffesager. Skal vi nu til også at behandle en eventuel udsættelse af familien, hvor der indgår nogle helt andre regler og personer, vil det forlænge sagsbehandlingstiden og gå ud over den lange kø af straffesager, som venter på at blive behandlet” siger Mikael Sjöberg.

Foreslår et alternativ

Formanden for Den Danske Dommerforening har stor forståelse for baggrunden for forslaget. Det er politik, som han ikke vil blande sig i, men han forståelse for det politiske ønske om en hurtigere handling i forhold til at ophæve lejemål for personer, der i deres nærmiljø skaber urimelig utryghed.

”Alle kan forstå, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det skal tage lang tid, inden der tages stilling til, om man skal finde sig i at bo dør om dør med en person, som har udøvet vold på en selv, en pårørende eller en nabo. Eller en person, der vedvarende organiserer salg af narkotika til kvarterets skolebørn. Derfor foreslår vi også en alternativ løsning, så man hurtigt kan få det spørgsmål afgjort” siger han.

”I stedet for at lade strafferetten - dommeren og de to domsmænd - afgøre spørgsmålet om ophævelse af lejemålet, bør det spørgsmål fortsat afgøres i bolig- eller fogedretterne. For at sikre en hurtigere afvikling der, skal en boligorganisation i stedet inden for en tidsfrist, der fastsættes i loven, efter en dom i straffesagen kunne begære at få sagen for fogedretten og eventuelt boligretten, og sagen skal kunne komme hurtigt for”, fortsætter han.

Sagt med andre ord, at man kan springe køen til boligret og fogedret over, hvis der er afsagt en dom ved byretten eller landsretten, som vedrører overtrædelse af de paragraffer, der står oplistet i almenlejelovens paragraf 90, stk. 1, nr. 10 om eksempelvis vold, våbenbesiddelse, narkokriminalitet med mere, som giver lovhjemmel til ophævelse af lejemål. Fogedretten skal samtidig have øget mulighed for bevisførelse. Vi kan levere alle ydelserne, men det skal være strafferet for sig og boligret for sig.”

I BL – Danmarks Almene Boliger står man ikke stejlt fast på, at ophævelser af lejemål skal gennemføres i forbindelse med straffesagen.

”Vi har forståelse for de argumenter, som Den Danske Dommerforening fremlægger. Lejeret er noget andet end strafferet, siger BL’s chefjurist, Sanne Steen Petersen.

”Vi har før oplevet, at Folketinget vedtog en såkaldte fast track-ordning, som ikke virkede i praksis, fordi retssystemet ikke var indrettet til det. Derfor er vi afgjort åbne for andre muligheder,” fortsætter hun.

Som at blive slået hjem i ludo

Den såkaldte fast track-ordning Sanne Steen Petersen hentyder til blev gennemført i 2011. Dengang vedtog Folketinget en lov, som gav fogedretten mulighed for på baggrund af vidnefremlæggelse i mindre omfang at udsætte personer, der f.eks. skaber utryghed i boligområdet. Men det blev mere normen end undtagelsen, at fogedretterne afviste sagerne, fordi de ikke mente hverken at have ressourcerne eller ekspertisen til at gennemføre dem, selvom antallet af vidneforklaringer ikke var mange.

Efter først at have ventet måneder på, at sagen kom for fogedretten, kunne boligorganisationen så starte forfra med ventetid på at få sagen for boligretten, og derefter endnu engang vente på at få fogedretten til at medvirke til udsættelsen af lejemålet, hvis lejeren ikke flyttede i henhold til boligrettens afgørelse.

”Det var i mange tilfælde som at blive slået hjem i ludo og starte forfra, når sagen var nødt til at blive sendt videre til boligretten,” siger Sanne Steen Petersen.

Med parallelsamfundspakken blev der i december 2018 indføjet en bestemmelsen i lejelovgivningen, som skulle gøre det mere lige til at få ophævelsessager afgjort, idet bestemte overtrædelse af straffeloven indenfor 1 km fra lejemålet kunne medføre ophævelse af lejemålet. Med denne bestemmelse skulle retten ikke foretage en nærmere vurdering af selve adfærden, men kunne lægge straffedommen til grund.

”Det er dog vores oplevelse, at uanset sagernes karakter, så det stadig svært at få ophævelsessagerne behandlet i fogedretten, og mange retssager tager rigtig lang tid,” siger Sanne Steen Petersen.

Det vil vi naturligvis gerne undgå, og derfor er det helt afgørende, at der afsættes ressourcer til at få sagerne behandlet i både fogedretter og boligretter. Det vigtigste er, at beboerne i et boligområde kan føle sig trygge, fordi de ved, at der hurtigt kan træffes en afgørelse i disse sager,” fortsætter chefjuristen.