I 2022 støtter Hjerteforeningen forskning inden for fem temaer. Børnehjertefonden støtter som tidligere forskning inden for medfødt hjertesygdom. Al støtte vil blive uddelt som projektbevillinger. Læs mere om projektbevillinger her.
SÅDAN SØGER DU
Støtte fra Hjerteforeningen
For at komme i betragtning til at søge støtte inden for ét af Hjerteforeningens fem forskningstemaer skal du først indsende en projektidé. Efterfølgende bliver udvalgte ansøgere inviteret til at indsende en fyldestgørende ansøgning.
Frist for at indsende en projektidé er den 17. november 2021 kl. 14.
Børnehjertefonden støtter al forskning inden for medfødt hjertesygdom, og der skal således hverken indsendes en projektidé eller forlægge en invitation til en ansøgning, for at kunne søge om støtte.
Støtten i 2022 vil blive uddelt i form af 1 mio. kr. til ét projekt. Fristen for ansøgninger bliver den 1. marts 2022 kl. 14.
Læs mere om Børnehjertefondens forskningsstøtte her.
HJERTEFORENINGENS FEM FORSKNINGSTEMAER
Hjerteforeningen modtager projektidéer inden for nedenstående fem temaer. For alle temaer gælder følgende rammer for projektidéerne:
Forskningsprojektet er af høj international standard.
Forskningsprojektet udføres i etablerede forskningsmiljøer og ledes af anerkendte forskere med dokumenteret track-record.
Der kan søges om 3-5 mio. kr. fra Hjerteforeningen. Ansøger forventes at søge yderligere finansiering fra anden side og projektet skal derfor have et samlet budget som er større end midlerne søgt af Hjerteforeningen.
Hjerteforeningen inviterer idéer til forskningsprojekter som undersøger hvordan vi kan sikre, at flere unge i alderen 12 til 18 år får fysisk aktivitet og bevægelse som en integreret og regelmæssig del af deres hverdag.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet skal fokusere på fysisk aktivitet og bevægelse hos inaktive unge i alderen 12-18 år. Det forventes ikke, at projektet har fokus på den samlede aldersgruppe, men blot at målgruppen defineres et sted mellem 12 og 18 år.
Projektet skal generere viden om, hvordan målgruppen kan anspores til – og fastholdes i at være fysisk aktive:
i skoletiden
i hjemmet
i fritiden (projektidéer som udelukkende fokuserer på den etablerede foreningsidræt modtages ikke) og/eller
under transport
Projektet kan inkludere alle unge uagtet egne eller deres forældres ressourcer og motivation, men skal sikre at den primære målgruppe dvs. de unge, som i dag er mest inaktive omfattes.
Resultaterne af projektet skal efterfølgende kunne implementeres, hvorfor projektet skal være et samarbejde mellem forskning og praksis, samt inddrage den primære målgruppe.
Projektets langsigtede perspektiv skal være at nå en effekt på befolkningsniveau i Danmark. Dvs. det skal beskrives, at projektet kan opskaleres på en bæredygtig måde.
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter, hvor der sigtes efter varige, holdbare virkninger på systemerne.
Forekomsten af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er meget høj blandt danskerne. Blandt en betydelig gruppe af danskere, er der endog en ophobning af flere samtidige forebyggelige risikofaktorer (fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol mv.). Hjerteforeningen inviterer idéer til forskningsprojekter som undersøger hvordan højrisikoborgere bedre kan opspores og hvordan deres deltagelse i differentierede indsatser, som kan forbedre deres risikoprofil, sikres.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet omhandler voksne borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol mv.
Projektet skal generere viden om sammenhængende forløb som sikrer:
systematisk opsporing af voksne borgere med en høj risikoprofil (dvs. borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer)
metode til motivering og rekruttering af borgerne til deltagelse i differentierede indsatser/interventioner
kvalitetstilbud til borgerne til ændring af deres personlige risikoprofil
Projektet kan rette sig mod hele ovennævnte forløb eller udvalgte dele af forløbet for så vidt de enkelte dele understøtter, at forskningsresultaterne er implementerbare i et samlet forløb inden for det eksisterende danske sundhedsvæsen. Dette kan evt. understøttes ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere/aktører inden for sundhedsvæsnet.
Projektet skal tage udgangspunkt i den eksisterende evidens ift. valg af risikofaktor(er) samt valg af interventionsmetode(r) og der skal argumenteres herfor.
Hjerteforeningen inviterer idéer til forskningsprojekter inden for forebyggelse, opsporing og behandling af de psykiske følger af hjerte-kar-sygdom.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet har fokus på forebyggelse, opsporing og/eller behandling af psykiske følger af hjerte-kar-sygdom (som fx symptomer på angst og depression) hos voksne patienter og/eller deres pårørende. Idéer til projekter, som undersøger de psykiske følger af medfødt hjertesygdom, modtages ikke.
Projektet besvarer mindst ét af følgende spørgsmål:
Hvordan kan man forebygge eller mindske udviklingen af psykiske følger af hjerte-kar-sygdom?
Hvilken indsats eller behandling kan hjælpe hjerte-kar-patienter og/eller deres pårørende med psykiske følger?
Projektet skal undersøge konkrete tiltag, som kan forebygge, opspore eller behandle psykiske følger af hjerte-kar-sygdom. Hjerteforeningen lægger vægt på, at det skal være muligt at implementere resultaterne af forskningsprojektet i det eksisterende sundhedsvæsen. Idéer til projekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken, modtages ikke.
Projektet har ikke modtaget støtte fra Hjerteforeningens puljer til dette tema i 2020 eller 2021.
De teknologiske og organisatoriske udviklinger inden for hjemme- og selvmonitorering følger ikke med kravet om effektivisering i sundhedssektoren. Flere studier har fx vist, at simple indikatorer for udvikling og forværring i hjerte-kar-sygdom forløber uden kliniske symptomer og optræder væsentligt tidligere end ændring i simple parametre som vægt, puls og blodtryk. Hjerteforeningen inviterer idéer til forskningsprojekter, som skaber viden om digitale løsninger til hjemme- og selvmonitorering mhp. diagnostik, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdomme.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet omhandler teknologiske og digitale løsninger (fx sensorer, devices og wearables såsom smartwatches og smartphones) til hjemme- og selvmonitorering af det fysiske helbred mhp. diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom. Det kan fx være måling og registrering af parametre som:
patienternes aktivitetsniveau
elektrisk og mekanisk hjertefunktion
informationer om medicinindtag/receptindløsning
Patient-Reported Outcome (PRO) data
Projektet skal derudover fokusere på én eller flere af følgende områder:
nye teknologiske og digitale løsninger
anvendelse af eksisterende teknologiske og digitale løsninger i hjemme- og selvmonitoreringen hos patienter med hjerte-kar-sygdomme
organiseringen af selve hjemme- og selvmonitoreringen (fx understøttet af machine learning/kunstig intelligens) samt organiseringen af sundhedssystemet mhp. at få de bedste gevinster fra teknologiske og digitale løsninger
patienter og pårørendes samt sundhedsprofessionelles reaktion på hjemme- og selvmonitorering og hvordan monitoreringen kan støtte patienterne i dagligdagen, samt forbedre deres indsigt og inddragelse i eget sygdoms- og behandlingsforløb
Det skal være muligt at implementere resultaterne af projektet i hjemme- og selvmonitoreringen af hjerte-kar-patienter.
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter med et stort innovativt potentiale.
