Webinar

Tæt på Tænkepauser: Fantasi

On-demand

Tilmeld dig nu

Tæt på Tænkepauser - onsdag den 11. november kl. 20.00

”Vi lever op mod halvdelen af vores vågne tid i fantasiens verden”, siger forsker Andreas Lieberoth, der beskrives som Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider.

Mød ham i en tænksom og levende samtale med journalist Anne Kejser, og få et spændende indblik i fantasien som et unikt, mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Men fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Og den er skyld i både videnskab og verdenskrige.

Hvad er så fantasi? Og hvordan er vi endt med en hjerne, der faktisk bruger halvdelen af sin tid på dagdrømme og tankevandringer? Den er nem at få øje på hos legende børn, men hvad er der sket med os voksne? Har vi mistet fantasien mellem arbejde, banklån og nystrøgne skjorter?

Samtalen mellem forsker og journalist tager afsæt i Andreas Lieberoths bog ”Fantasi”, der er en del af Aarhus Universitetsforlags bogserie ”Tænkepauser”. Undervejs vil de bevæge sig langt ud over bogens 60 sider – og som seer har du mulighed for at stille spørgsmål og komme helt tæt på

Andreas Lieberoth

Adjunkt i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet, og forsker ved Interacting Minds Centre.

Andreas lavede sin ph.d. i psykologi og hjerneforskning og i samarbejde med blandt andet LEGO og WHO har han undersøgt, hvordan teknologi påvirker leg, læring, fantasi, adfærd, sundhed og arbejde.

Anne Kejser

Radio- og tv-journalist

Vært og samtalepartner på Tæt på Tænkepauser er journalist Anne Kejser, som du måske kender fra P1-programmet ’Kejser’ eller fra Jyske Banks podcast ’Kejserriget’.