Valgkampen har kastet et af life science-industriens helt store ønsker ud i fornyet usikkerhed.

Branchen har længe efterspurgt et permanent forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct., og tilbage i januar blev ønsket hørt af Christiansborg – et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne besluttede permanent at forhøje fradraget, men uden at anvise konkret finansiering.

I stedet nedsatte erhvervsminister Simon Kollerup (S) en arbejdsgruppe, der i begyndelsen af denne måned skulle være kommet med anbefalinger til en sanering af erhvervsstøtteordningerne, der kunne finansiere det sløjfede fradrag.

Men som Altinget kunne fortælle mandag, er problemet bare, at det er stærkt usikkert, om partierne bag kommer til at kunne danne flertal efter et valg, og ekspertgruppen nåede aldrig at komme med sine forslag. Erhvervsministeriet bekræfter over for Altinget, at ekspertgruppens arbejde er sat på pause, indtil valget er afgjort.

”Det er helt korrekt, at det kan være, at der kommer flertal af partier, som ikke ønsker at lave det her. Der er ikke fremsat nogle lovforslag, for der er jo ingen aftale. Uanset hvad skulle vi først have forhandlet det her i november eller december,” lød det mandag fra De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg til Altinget.

Usikkerhed skader branchen

Situationen skaber usikkerhed i life science-branchen.

”Vi har et politisk forlig om at permanentgøre forskningsfradraget, men der er ikke fundet finansiering, og klokken er fem minutter i 12. Det er klart, at det er skadeligt for industrien, at man ikke har sikkerhed omkring sine skattemæssige forhold,” siger Peder Søgaard-Pedersen, der er chef for DI Life Science.

Ifølge ham er det afgørende og presserende, at finansieringen findes, så branchen får sikkerhed om vilkårene for forskning længere ud i fremtiden.

”Det her er store og ofte meget langsigtede investeringer, som man skal foretage, så det nytter jo ikke noget, at man år for år skal finde ud af, hvad business-casen lige er, fordi skattevilkårene hele tiden ændrer sig,” siger Peder Søgaard-Pedersen.

Samme melding kommer fra Hans Schamby, der er adm. direktør i biotekselskabet Galecto og formand for brancheforeningen Dansk Biotek.

”Forsknings- og udviklingsfradraget og ikke mindst skattekreditten ligger meget højt på Dansk Bioteks ønskeliste, og det giver så enormt god mening at stimulere forskning og udvikling i virksomhederne, fordi det er det, vi lever af,” siger Hans Schamby og tilføjer:

”At fradraget ikke er permanent gør jo, at der ikke er nogen af os, som rigtigt kan operere med det, for det er jo fint nok, at vi har det i ét år eller to - men hvad så? Der er stor forskel på at have et midlertidigt og et permanent fradrag.”

Torsten M. Madsen, der er adm. direktør i biotekselskabet Hoba Therapeutics, peger på, at life science-branchen har været en samfundsøkonomisk succeshistorie i de seneste årtier, hvor branchen har tredoblet sin eksport på 12 år.

”Vi repræsenterer en af de vigtigste vækstmotorer i øjeblikket; vi bruger enormt meget veluddannet arbejdskraft, og branchen har vist sig at være enormt profitabel for Danmark. Derfor er det helt rigtigt at blive ved med at sikre sig, at der også er gunstige vilkår for vores del af life science-branchen, og jeg håber, at opmærksomheden bliver ved uanset konfigurationen af Folketinget,” siger Torsten M. Madsen.

Han efterlyser foruden sikkerhed om forskningsfradraget en udvidet skattekreditordning, der giver mulighed for, at virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, som er relateret til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

”Det ville være rart, at få sikkerhed om det, så vi kan forholde os til det, vi er rigtigt dygtige til, nemlig at lave forskning og udvikling og at kunne sætte en rimelig stabil kurs uden at være usikre på, om fradraget lever eller ej. Det betyder rigtigt meget for vores fremskrivninger af, hvor meget vi kan forske for, og hvor hurtigt vi kan bevæge os. Jo mere ro på bagsmækken, jo bedre er det,” siger Torsten M. Madsen.

V forventer, regeringen finder pengene

Selvom flertallet for at finansiere et permanent forskningsfradrag på 130 pct. gennem besparelser på erhvervsstøtten kan være væk efter valget, er der ikke noget, der tyder på, at et flertal på Christiansborg efter et valg ikke skulle ønske sig at gøre fradraget permanent.

I weekenden fremlagde Venstre eksempelvis et udspil, der – ud over et permanent forskningsfradrag på 130 pct. – skal give et særligt grønt forsknings- og udviklingsfradrag på 150 pct. i årene frem mod 2030. Det skal finansieres gennem et salg af statens aktier i Ørsted.

”Vi vil holde fast i de 130 pct. for det almindelige erhvervsliv, og så vil vi bare sikre, at det er endnu bedre i forhold til de grønne investeringer, fordi vi i særlig høj grad har behov brug for at fremme dem i øjeblikket,” siger Louise Schack Elholm, der er skatteordfører i Venstre, til MedWatch.

Hvad angår aftalen om et permanent generelt forskningsfradrag på 130 pct., har hun en forventning om, at partierne bag aftalen finder finansieringen.

”Jeg har da en klar forventning om, at når regeringen har sagt, at de kan finde de penge, så er det også nogle penge, der er der. Det er selvfølgelig ikke nogen penge, som vi har opfundet, det er noget, som regeringen er kommet med, derfor har jeg en stærk forventning om, at de vil levere på det,” siger Louise Schack Elholm.