Udenlandske 'spøgelsesskibe' støvsuger danske farvande for fisk: - De tæppebomber jo

Fiskeristyrelsen erkender, at der i årevis ikke har været styr på reglerne, og at der er risiko for, at hollændere skjuler ulovligt fiskeri.

De er enorme. De hollandske bomtrawlere, som lige nu sejler rundt i dansk farvand i jagten på fisk.

Men trods deres længde på over 40 meter kan TV 2 nu afdække, at mange hollandske bomtrawlere bevidst forsøger at skjule sig på havet.

En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR, viser, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet som såkaldte 'spøgelsesskibe'.

Det vil sige, at de har slukket deres ellers lovpligtige positionssignal, også kaldet AIS, så andre skibe ikke kan se dem.

Og i enkelte tilfælde har signalet være slukket i op mod halvdelen af den tid, de var i dansk farvand.

TIP TV 2

TV 2 kigger i den kommende tid nærmere på fiskeriet. Har du et tip til en historie, som du synes, vi bør tage op, så skriv til os på sosh@tv2.dk.

Dét er bemærket af flere af de lokale fiskere i det nordvestjyske:

- Det er jævnt tit, at der lige pludselig - og især om natten - kommer sådan en stor damper farende ud af det blå. Vi har ikke set ham på nogen af vores instrumenter, siger Per Jensen, der er fisker i Hirtshals, og fortsætter:

- De ødelægger vores fiskeri. Men der er ingen, der gør noget.

René Olsen, der fisker i Hanstholm, bakker op. Han har oplevet det samme "mange gange" og er før blevet overrasket af hele otte bomtrawlere uden signal, hævder han.

Anklages for at fiske ulovligt

Alle skibe over 15 meter skal være udstyret med en AIS, der er et positionssignal, som skal sikre, at skibene kan se hinanden, og dermed forhindre kollisioner til havs.

Det er ulovligt at slukke signalet - medmindre der er trusler fra pirater eller lignende. Alligevel slukker de hollandske bomtrawlere det i stor stil.

AIS og VMS

AIS er et automatisk informationssystem, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. Et skib udstyret med AIS udsender hele tiden oplysninger om for eksempel skibets navn, position, kurs, fart, dybgang, skibstype og oplysninger om skibets last med mere via en VHF-radioforbindelse til andre AIS-udstyrede skibe og til AIS-stationer på land.

Den er udviklet for at undgå kollisioner til havs.

Fiskefartøjer med en længde på mere end 15 meter skal være udstyret med AIS, og den skal altid være tændt under sejlads. Kun hvis der er overhængende fare for sikkerheden, eksempelvis pirateri, må den skrues ned eller slukkes.

VMS (Vessel Monitoring System) er et satellitbaseret overvågningssystem, som registrerer fartøjets position cirka en gang i timen.

Fiskefartøjer over 12 meter skal udsende VMS-signaler, og modsat AIS kan der hverken skrues ned eller slukkes for VMS. VMS-data er ikke offentligt tilgængelig, men bruges af myndighederne til at overvåge skibstrafikken.

Og de nordvestjyske fiskere er ikke i tvivl om, hvad der foregår.

De anklager hollænderne for at fiske tættere på kysten end de 12 sømil, de må, for at snyde med kvoterne – og for at slukke for signalet for ikke at blive opdaget.

- Du ser kun en brøkdel af dem, for de har altid slukket AIS’en, siger Per Jensen og fortsætter:

- De tæppebomber jo. Der er totalt ryddet, når de har været her.

Hårdhændet fangstmetode

Modsat bundtrawl, hvor nettet trækkes hen over bunden på gummihjul – og som er en meget almindelig fiskerimetode blandt danske fiskere, herunder Per Jensen – så foregår bomtrawl ved, at en stor jernbom på mange meter trækker tonstunge metalkæder hen over havbunden.

Biologer har for længst dokumenteret, at bomtrawl er meget brutal for faunaen på havbunden, da den forårsager "markante ødelæggelser", og både fiskeriminister Rasmus Prehn (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har flere gange sagt, at de vil have bomtrawl forbudt.

Ifølge Fiskeristyrelsen er der for tiden omkring 15 bomtrawlere med hollandsk flag i dansk farvand, men nogle år kan der være flere end 50.

Og bliver der ikke sat en stopper for bomtrawlernes påståede fiskeri indenfor 12 sømilgrænsen, kan det få store konsekvenser for danske kystfiskere, lyder det fra formanden for Kystfiskerlauget i Thorup Strand:

- Så forsvinder Thorup Strand, så det er en kamp på liv og død mellem brutalt bomtrawleri og så de skånsomme fangstmetoder som snorevod og garn, som vi bedriver, siger Thomas Højrup.

Siden 2017 fiskerne i Thorup Strand kun fanget en tredjedel af de rødspætter, de plejede at fange, fortæller han.

"Bullshit"

Fiskeristyrelsen understreger, at manglende AIS-signal også kan skyldes, at senderen ganske enkelt er gået i stykker - eller at der er atmosfæriske forstyrrelser.

Men styrelsen bekræfter, at der ikke er nogen ”tvivl om, at fartøjer i visse tilfælde slukker for deres AIS for at sløre ulovligt fiskeri”.

En af dem, der ofte sejler uden AIS, er hollandske Marie-José, som TV 2 finder på Thyborøn Havn.

Da vi møder besætningen på kajen, har bomtrawlerens signal været slukket i ni dage, selvom den har været på havet for at fiske. Men Marie Josés kaptajn, Klaas Kramer, har ikke meget til overs for de nordvestjyske fiskeres kritik:

- Det er noget 'bullshit', lyder det kort og kontant.

Han fortæller, at han ikke slukker for at snyde, men for at skjule de bedste fiskesteder fra konkurrenterne. Alligevel er Marie José en af de bomtrawlere, der er blevet snuppet i at fiske indenfor 12 sømilgrænsen.

"Det gør alle hollændere"

Den hollandske bomtrawler Jolissa er en anden af dem, der ifølge TV 2's research det seneste år har sejlet med slukket AIS på over halvdelen af sine sejladser i dansk farvand.

En ung mand på dækket vil til at starte med gerne svare på, hvorfor de slukker:

Ifølge det hollandske skib Jolissa slukker alle hollandske bomtrawlere AIS-signalet.

- Det gør alle hollandske fiskere... De øh…., siger han på engelsk, inden han vender sig mod en kollega på dækket og slår over i hollandsk:

- Hvordan siger man, at "de slukker, fordi de ikke vil ses på havet"?

Herefter giver kollegaen ham besked på ikke at sige mere.

Skruer ned til laveste niveau

Ingen af kaptajnerne på hverken Jolissa eller Marie José mener dog, at de bryder loven. De har nemlig fundet et trick. De skruer AIS’en ned til laveste niveau, fortæller de:

Så hvis du skruer volumen ned til laveste niveau, så mener du ikke, det er ulovligt?

- Nej, fordi den er stadig tændt. Næsten alle gør det, siger kaptajnen på Jolissa.

Også skipperen på Marie José skruer ned.

- Jeg har den altid på lavt niveau.

Men det er jo ulovligt?

- Du siger, det er ulovligt, men jeg er kaptajn på den her båd, og jeg har aldrig hørt, at det skulle være ulovligt. Jeg må gerne skrue ned, siger kaptajnen.

Skal sanktioneres med bøde

Slukket AIS har i årevis givet anledning til stor debat. Men på trods af at slukket AIS-signal jævnligt indgår i overtrædelsessager om for eksempel misrapportering af fangster, er der ikke uddelt én eneste bøde for slukket AIS som en isoleret lovovertrædelse, oplyser Fiskeristyrelsen.

Årsagen er, at styrelsen ikke selv har kunnet gennemskue reglerne:

- Der har været tvivl om, hvordan de her regler skulle fortolkes, de er som sagt meget komplicerede. Der har været behov for en afklaring, den har vi nu, og nu vil vi se på, hvordan vi kan sanktionere, siger Uffe Sveistrup, som er chefkonsulent i Fiskeristyrelsen.

Hvis det lykkes at tage et skib på fersk gerning, kommer det fremover til at koste fiskeren omkring 10.000 kroner, oplyser Fiskeristyrelsen.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Nouska du Saar.