Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
I disse dage mødes ledere fra verdens lande i New York til FN’s årlige klimatopmøde og Generalforsamling.
For første gang siden verdensmålene blev vedtaget i september 2015 er der i år også inviteret til topmøde om, hvordan det går med at indfri målene. For det er nu, vi skal skabe handling og komme videre fra skåltalerne og de fine hensigtserklæringer.
Det samme fokus havde Dansk Industri ved deres årlige topmøde i sidste uge, da de lancerede erhvervslivets plan for grøn omstilling: 'Sammen skaber vi grøn vækst'. En plan som Danmarks nye Statsminister, Mette Frederiksen (S), bød velkommen, og særligt ambitionerne for at reducere vores CO2-forbrug var centralt for Danmarks ambitioner.
Vi står altså i en unik situation, hvor vi på tværs af samfundets sektorer er enige om at vi skal handle nu. Så hvordan gør vi?
Et klimabudget kan få hele byggebranchen med
Byggeriet står for 40 procent af den globale CO2-udledning, og det kan vi gøre bedre, hvis vi arbejder sammen på tværs af byggeriets værdikæde, men det kommer ikke til at ske af sig selv. For at accelerere en udvikling, hvor CO2-forbruget minimeres, har vi brug for politisk opbakning.
Det kan konkret ske ved at indføre et lovpligtigt klimabudget for byggeriet. Et konkret og lovpligtigt klimabudget vil skabe incitament hos bygherrerne, og vi vil dermed sikre, at vi i byggeriet løfter bæredygtighedsniveauet på tværs af hele branchen.
Et klimabudget skal, ligesom et økonomisk budget, udgøre rammevilkår for vores projekter. Klimabudgettet skal indgå i aftalegrundlaget for et byggeri, før et projekt overhovedet kan gå i gang.
For netop ved at sidestille økonomi og konkrete krav til CO2-forbrug, udmøntet som krav til maksimal mængde af CO2 for en opført bygning per kvadratmeter målt på år, vil vi få en konkret parameter for, hvordan vi skal udvælge materialer og designe energikoncepter i vores projekter.
Arkitektens rolle i byggeriets grønne omstilling
Som arkitekter har vi altid arbejdet med at skabe bygninger, hvor æstetikken og den høje kvalitet af arkitekturen sikrer et stort ejerskab for det byggede miljø. Det gør vi, fordi vi som samfund passer godt på vores smukke bygningskultur og vedligeholder den.
Hvis vi skaber høj arkitektonisk kvalitet, så passer vi bedre på vores bygningsmasse. Det betyder også, at vi river mindre ned og dermed på tværs af byggebranchen producerer langt mindre affald.
Som arkitekter har vi altså fortsat et ansvar for at bruge vores faglighed til at skabe høj arkitektoniske kvalitet, hvor bæredygtighed er et naturligt parameter, der er inkorporeret i den æstetiske tankegang.
Konkret betyder det, at vi i projekter inkluderer valg af bæredygtige og slidstærke materialer samt skaber energioptimerede designkoncepter, hvor valg af bygningens placering i relation til sol og vejrforhold skaber de bedste forudsætninger for dagslys og minimerer behovet for elektronisk solafskærmning.
Når det er sagt, så står vi som rådgivende arkitekter kun med en del af svaret. Vi kan rådgive om, hvordan et projekt i designstrategier, materialevalg og udformning kan trække byggeriet i en bæredygtig retning, men vi har også brug for ambitiøse bygherrer, ingeniører og entreprenører, så vi sammen på tværs af byggeriets værdikæde kan skabe løsninger, der minimerer byggeriets CO2-udledning.
Verdensmål skal integreres
CO2-reduktion og et lovpligtigt klimabudget er et godt og vigtigt sted at starte, men vi skal også huske at få bæredygtighed i bred forstand integreret i byggeriet. Derfor bør vi i byggebranchen anvende verdensmålene som proces- og kommunikationsværktøj til at sætte fokus på bæredygtige potentialer i alle dele af byggeriet.
Netop verdensmålene med de 17 mål og 169 delmål er et godt værktøj til at arbejde helhedsorienteret og kvalificere løsninger. Som rådgivende arkitekter har vi længe arbejdet med bæredygtighed – både den miljømæssige bæredygtighed, den sociale bæredygtighed og den økonomiske bæredygtighed som pejlemærker for vores arbejde med at skabe projekter af høj arkitektonisk kvalitet.
Med FN’s 17 Verdensmål har vi fået et nyt værktøj til at synliggøre vores ambitioner og indgå i en åben dialog med alle byggeriets aktører for at kvalificere løsninger.
Handling nu
Skal vi videre fra gode eksempler og showcase-projekter, så skal vi have indarbejdet en systematisk tilgang til CO2-reduktion på tværs af byggeriets værdikæde.
Det vil regeringen kunne understøtte ved at indføre et obligatorisk CO2-regnskab og krav til klimabudgetter i alle byggeprojekter. Der er brug for handling nu!
Vi håber, at det momentum, vi i disse dage oplever i forbindelse med FN’s klimatopmøde, vil forplante sig til alle dele af samfundet, så vi kan få endnu mere fart på udviklingen af de konkrete løsninger.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar