Fra sansende bio-maskiner til økologisk etik – syv humanvidenskabelige projekter får bevillinger

Lektor Jonas Fritsch, IT-Universitetet, Institut for Digitalt Design

Transformationer i Omsorg (TRACE) giver os ny dybdeborende og nødvendig viden om de hastige og gennemgribende ændringer, der i øjeblikket finder sted i vores sundhedssystemer grundet de seneste års digitalisering. I dag er omsorg i stigende grad noget, der bliver uddelegeret ,l- eller leveret gennem digitaliserede systemer og apparater, der er direkte indlejret i vores kroppe, hjem og fællesskaber. Udviklingen er ofte styret af teknologiske landvindinger eller ønsket om økonomiske besparelser. Det efterlader os med en dårlig forståelse for menneske-teknologi interaktioner i omsorg og hvordan disse er med til radikalt at ændre omsorgsrelationer mellem patienter, pårørende og professionelle omsorgsgivere. TRACE bidrager med en humanistisk forståelse af de materielle, affektive og etiske sider af nuværende og fremtidige konsekvenser af digitaliseringen af disse omsorgspraksisser.

Lektor Nina Nørgaard, Syddansk Universitet, Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation

På trods af Danmarks omdømme som et oplyst og lige samfund sår nyere forskning og rapporter tvivl om, i hvilket omfang dette gælder seksuel sundhed. Viden, holdninger og adfærd afspejles i og formes af kommunikation. Derfor adresserer dette projekt uvidenhed og ulighed i forhold til seksuel sundhed i Danmark fra et kommunikationsperspektiv. Ved hjælp af en systematisk metode til analyse af sprog, billeder, video, mm. undersøger vi informationsmaterialer, rådgivningssider og sociale medier for at forstå hvordan organisationer, sundhedsfaglige kommunikatører og almindelige danskere kommunikerer om sex, køn, diversitet, prævention, kønssygdomme, samtykke og overgangsalder. Projektet tilstræber dermed at skabe grundlag for klar kommunikation, der kan fremme viden og nedbryde tabuer og barrierer for lighed i seksuel sundhed i Danmark.

Professor Niels Henrik Gregersen, Københavns Universitet, Teologisk Fakultet og lektor Cecilie Rubow, Københavns Universitet, Institut for Antropologi.

I et samarbejde mellem teologer og antropologer udarbejder CARNAL en ny økologisk etik ved at tage udgangspunkt i det levede livs dilemmaer mellem naturens ”egne stemmer” og de menneskelige interesser. Til det formål udvikler CARNAL en overordnet model, som forsøger at artikulere kontraster men også sammenhænge mellem tre økologier: Man kan forstå naturen som rå, vild og anderledes (økologi1), og her er det menneskets etiske opgave at holde sig tilbage for at give naturen plads. Men vi kan ikke passe på naturen uden at gribe ind i den (økologi2), og her er opgaven at udvikle skånsomme teknologier, som gør en forskel for at løse energi- og klimakrisen. Endelig ser vi på naturen som noget, vi selv er vævet sammen med, fordi også den menneskelige kultur er en del af naturen (økologi3), og her er opgaven at forstå mennesket som solidarisk med planetens øvrige livsformer. Projektets tese er, at de tre økologier virker sammen, men ofte i konflikt. Det vises på tre temaer: Kroppen (”Body”) drejer sig om samspillet mellem mennesker og dyr. Konkret undersøger vi de etiske debatter, der angår indførelsen af naturparker med ”rewilding” i Danmark, men også de etiske debatter, der opstår mellem mennesker og husdyr. Ud fra et forbrugerperspektiv undersøger vi mad og måltider (”Meat”) i hele kæden fra jord til bord med centrum i forholdet mellem animalske og vegetabilske fødevarer, både i supermarkedet og blandt unge mennesker på højskole. Endelig undersøger vi solidariteten om livets fælles materialitet (”Flesh”) som et teologisk tema, der samtidig udfoldes i form af en etik, der både ser på kreative samspil og konflikter mellem menneske og natur.

Lektor Jonas Toubøl og adjunkt Hjalmar Bang Carlsen, Københavns Universitet, Sociologisk Institut 

Vi lever i en tid med mange kriser, som alle skaber akutte behov for hjælp. Som vi så i flygtningekrisen i sommeren 2015 og under COVID-19 pandemien, er staten og civilsamfundets etablerede organisationer ikke altid i stand til at håndtere de akut opståede behov for hjælp, når krisen rammer. I mange af disse kriser har uformelle grupper af borgere derfor mobilisereret hjælp via sociale medier (SoMe). Dette var tilfælde under den Syriske flygtningekrise i 2015, under coronakrisen i 2020 og senest under den Ukrainske flygtningekrise i 2022, hvor mange tusinder brugte Facebookgrupper til at organiserer og fordele hjælp. Meget peger på, at SoMe grupper er blevet en vigtig del af det organisatoriske landskab, når kriser rammer det Danske samfund. Men vi ved meget lidt om hvem, dermobiliserer under forskellige kriser, hvordan disse hjælpegrupper finder ud af hvem og hvordan, de skal hjælpe, samt hvilken relationer de har til andre samfundsaktører. SoMeVolunteer er et forskningsprojekt, som netop forsøger at besvarer disse spørgsmål, der er vigtige at få belyst for vores fremtidige krisehåndtering og for vores forståelse af hvordan uformel hjælp fungerer i den digitale tidsalder. SoMeVolunteer vil studere hvordan kriterier for hvem der fortjener hjælp bliver brugt i praksis til at påvirke synet på, hvem der fortjener hjælp, samt hvem der ender med at få hjælp. SoMeVolunteer benytter sig af en unik kombination af data fra Sociale Medier, surveys, interview og nyhedsdækningen fra tre af vores tids mest markante kriser, den Syriske flygtningekrise i 2015, coronakrisen i 2020 og den Ukrainske flygtningekrise i 2022.

Lektor Aske Kammer, Roskilde Universitet, Institut for kommunikation og humanistisk videnskab

Projektet undersøger, hvordan digitale brugerdata udgør en strategisk ressource på forskellige niveauer i nyhedsmedierne. Gennem fem delprojekter undersøges det, hvordan eksempelvis ledere, salgsafdelinger, udviklere, redaktører og journalister forstår og anvender data. I en digital verden er data en forretnings- og ledelsesmæssig ressource, og hvis medierne ikke beskytter og drager nytte af denne ressource, bliver de overhalet af platforme og teknologi-firmaer. Viden om data-anvendelsen er derfor vigtig for både nyhedsmedierne og for det samfund, de er en del af. For i en tid, hvor tvivlsom information fylder mere og mere i det offentlige rum, er kvalitetsjournalistik en samfundsmæssig nødvendighed – og en, som fornuftig og refleksiv anvendelse af data kan hjælpe nyhedsmedierne til at skabe.

Lektor Esther Oluffa Pedersen, Roskilde Universitet, Institut for kommunikation og humanistisk videnskab

De digitale transformationer af vores sociale livsverden forandrer betingelserne for vores tillidsrelationer radikalt. Med udgangspunkt i fire casestudier undersøger DIS-TRUST, hvordan disse betingelser forandrer sig i forhold til mellemmenneskelig tillid og tillid til institutioner. DIS-TRUST sætter dermed fokus på, hvordan nye tillidsrelationer skabes i det digitale samfund og hvilke udfordringer digitalisering udgør for tillid. DIS-TRUST konfronterer filosofiens begrebsmæssige arbejde med konkrete kontekstuelle casestudier. Dermed tilbyder DIS-TRUST en nødvendig metodologisk nyskabelse. Forskning i vores digitale virkelighed kræver fintunet indsigt i tråd med medievidenskabs kvalitative empiriske analyser. Denne empiriske indsigt skaber grundlag for de filosofiske begrebsanalyser, hvorfor DIS-TRUSTs analyser af tillid opstår i det gensidige spændingsfelt mellem kvalitativ empirisk forskning og filosofisk teoriudvikling. DIS-TRUST bidrager med ny viden om tillidens betingelser i samfund præget af digitale medier og teknologier. Forskningsresultaterne kan bruges som vidensgrundlag for organisationer, offentlige politiker og beslutningstagen, hvor digitalisering påvirker vores livsverden.  

Professor Kathrin Maurer, Syddansk Universitet, Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation og lektor Kristin Veel, Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Vi er i dag omgivet af virtuelle assistenter, selvlærende computersystemer, adaptive robotter og andre digitale teknologier, der udviser en form for liv. Mens fysikere, ingeniører og biologer taler om ”liv 3.0” i forbindelse med selv-lærende kunstig intelligens, vil denne kernegruppe fra en humanistisk og æstetisk vinkel begrebsliggøre digitale teknologier, der simulerer liv, som sansende bio-maskiner. Vi argumenterer for, at de kvaliteter, der gør, at de ligner biologisk liv, bør forstås ved hjælp af en undersøgelse af den måde, de imiterer biologisk livs evne til at sanse omverdenen. Vi undersøger derfor disse ”livsformer” fra en æstetisk vinkel med fokus på teknologiernes evne til at sanse verden og den måde som de fremstilles og forhandles i litteratur, kunst og film med det formål at øge vores viden om, hvad det vil sige at være i live. I lyset af vores planets aktuelle kriser (klimaforandringer, krig og ulighed) er det ikke blot en filosofisk opgave, men et etisk ansvar at gentænke maskinens status og udforske nye, inklusive og diverse begreber for, hvad det vil sige at være i live.