DI - Dansk Industri

DI: Med to energiaftaler kan Danmark endnu mere

Del
Med to delaftaler om grøn varme og vedvarende energi tager alle partier i Folketinget ansvaret på sig og skruer tempoet på den grønne omstilling markant i vejret, mener DI. Aftalerne vil i høj hastighed frigøre Danmark fra brugen af russisk gas.

- Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise har mere end noget andet vist os, hvor sårbare vi er. Med aftalerne er vi godt på vej til at vriste os ud af den spændetrøje, som vi sidder i lige nu. Der kommer ikke mindst fart på omstillingen fra naturgas til fjernvarme eller varmepumper. Det vil gavne klimaet, vores forsyningssikkerhed og økonomi, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

- Det er et eksempel på, hvor hurtigt vi er i stand til at flytte os, når vi rykker i samme retning. Danmark kan endnu mere, end vi går rundt og tror, siger Troels Ranis

DI har tidligere præsenteret et udspil om Grøn Samfundskontrakt, som langt hen ad vejen er afspejlet i aftalerne.

Aftalen om vedvarende energi sætter den rette retning for mere grøn energi i Danmark. Den fokuserer på eksport, vil smidiggøre lovgivningen, få flere energiøer på tegnebrættet, afskaffe det udskældte vindmølleloft og åbne den såkaldte åben-dør-ordning. Opgaven består nu i at få sat handling bag ordene og få lavet en egentlig køreplan med konkrete årstal og mål for produktionen af vedvarende energi.

- I de kommende år skal vi opføre mange flere vindmøller og solceller. Nu er de politiske rammer sat, men dermed er vi langt fra i mål. Myndighederne er nødt til at sætte farten op, når nye projekter skal godkendes, og det bliver der heldigvis lagt op til med aftalen. Vi har brug for den grønne strøm hurtigst muligt, siger Troels Ranis.

- Der er nødvendigt at få lavet en nordsøplan, så vi får udnyttet de enorme vindressourcer, der er på havet.  Strategien bør være færdig ved udgangen af 2022, så vindmølleindustrien har forudsigelighed og mulighed for at tilrettelægge investeringerne.

- Det er afgørende, at vi får fremtidssikret vores elnet, så den grønne strøm kan nå frem til stikkontakterne. Derfor er det godt, at der nu er udsigt til et gedigent servicetjek af lovene omkring elnettet, siger Troels Ranis

Delaftalen om udfasning af naturgas og grøn varme sikrer – udover en udfasning af gasfyr i private hjem – også en tilskyndelse til øget biogasproduktionen i Danmark, som i dag fylder omkring 25 procent i gasnettet. Desværre kommer der først 100 procent biogas i rørene i 2030.

- Biogas skal helst udgøre 100 procent af vores gasforbrug i 2027. Der er brug for mere biogas i rørene, så  virksomhederne kan producere klimaneutralt med en sikker og stabil forsyning af grøn gas, siger Troels Ranis.

Den grønne gas er fortsat nødvendig i visse dele af de industrielle processer. Men delaftalen indeholder også justeringer i erhvervspuljen, så den i langt højere grad understøtter virksomhedernes skift fra fossile kilder som naturgas til grøn strøm.

- Partierne har lyttet til vores bekymring og justeret erhvervspuljen, så de virksomheder, der har mulighed for det, kan komme over på grøn strøm. Det er meget vigtigt, at vi sænker forbruget af gas samtidig med, at vi investerer i biogas, siger Troels Ranis.

Følg os på:

    

Nøgleord

Kontakter

Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen clkn@di.dk eller 23326829

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye