; ;
Gemt

COVID-19: Nye retningslinjer for detailhandlen og krav til skilte

09. december 2020

Myndighederne har opdateret deres retningslinjer om ansvarlig indretning i detailhandlen mv. i lyset af udbruddet af COVID-19. Særligt vigtigt er det, at kravene til skiltning er blevet tydeliggjort.

Myndighedernes sektorpartnerskabsretningslinjer for detailhandlen er blevet opdateret. Retningslinjerne gælder for dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, storcentre, varehuse, arkader, basarer, m.v.

Retningslinjerne er blevet opdateret på baggrund af de krav, der trådte i kraft den 7. december (ændrede kvadratmeterkrav pr. kunde, krav om skiltning med maks. antal kunder samt krav om ”ensretning” i store butikker), og fordi kravet om brug af mundbind ikke fremgik. Derudover har myndighederne revideret beskrivelsen af informationsindsatsen, så det nu er blevet mere tydeligt i hvilke situationer, Sundhedsstyrelsens skilte skal anvendes, og hvornår de er en service, der kan anvendes.

Læs mere her: retningslinjer om ansvarlig indretning i detailhandlen mv. i lyset af udbruddet af COVID-19

Krav til skilte i butikkerne

Det er nu blevet tydeliggjort i retningslinjerne for detailhandlen hvilke skilte, butikkerne skal hænge op:

  • I alle butikker skal der opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Det er nu gjort tydeligt, at det er et krav, at et eller flere af de officielle skilte fra Sundhedsstyrelsen skal Kravet kan opfyldes ved opsætning af plakaten ’Forebyg smitte’.
  • I alle butikker skal der opsættes informationsmateriale om kravet til kunder, besøgende, medarbejdere mv. om at bruge mundbind eller visir og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet. Sundhedsstyrelsens skilte kan bruges, men man må også gerne designe egne, så længe den påkrævede information fremgår.
  • I alle butikker skal der opsættes informationsmateriale om, hvor mange kunder, der maksimalt må tillades adgang for, jf. kvadratmeterkravene. Sundhedsstyrelsens skilte kan bruges, men man må også gerne designe egne, så længe den påkrævede information fremgår.
  • I butikker på 2.000 m2 eller derover skal der desuden skiltes med størrelsen af lokalet ved indgangen. Sundhedsstyrelsens skilte kan bruges, men man må også gerne designe egne, så længe den påkrævede information fremgår.
  • I butikker på 2.000 m2 eller derover skal det ved afmærkning, instruktion eller lignende tydeligt fremgå, at kunderne skal bevæge sig i samme retning eller holde til højre. Sundhedsstyrelsens skilte kan bruges, men man må også gerne designe egne, så længe den påkrævede information fremgår.

Bemærk at sektorpartnerskabsretningslinjerne er en uddybning af og et supplement til de lovkrav, som fremgår af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger mv med dertilhørende ændringer den 8. december og den 10. december

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer