Kvinder i tech: EN AF FÅ

Tech-branchen er ramt af en stor kønsskævhed. Der er et klart overtal af mænd og alt for få kvinder. I DI Digital har vi derfor lanceret kampagnen ”EN AF FÅ”, som skal sætte fokus på den indbyggede ubevidste bias, mange har omkring, hvem og hvordan man arbejder med nye teknologier. Håbet er, at kampagnen kan være med til at belyse, inspirere og til sidst være en løftestang til en tech-branche i kønsbalance.


Der er brug for flere kvinder i tech-branchen

8/10 it-virksomheder oplever problemer med at rekruttere it-specialister, og samtidig er der stor kønsskævhed i tech-branchen. Under hver tredje, der bliver optaget på en it-uddannelse, er kvinde. Manglen på kvinder i tech-branchen er ikke kun et problem for branchen selv, men et demokratisk problem, da nutidens og fremtidens teknologier er med til at forme vores hverdag og arbejdsliv. Det er tid til, at vi som tech-branche tager ansvar og får gjort op med kønsskævheden.

10 gode råd fra rollemodeller

  1. Mange kvinder bliver motiveret af et klart formål og meningsfuldhed fremfor komplekse tekniske løsninger. Virksomheder, der ønsker at tiltrække flere kvinder bør derfor fremhæve virksomhedens formål og de udfordringer, man som medarbejder er med til at løse, fremfor komplekse værktøjer og teknik.
  2. Sørg for at have inkluderende og forskelligartede sociale aktiviteter. Hvis alle aktiviteter passer perfekt på stereotypen af en IT-medarbejder og bekræfter de udbredte fordomme - såsom et lan party - så er det sværere som minoritet at se sig selv i miljøet og føle sig inkluderet. Hvis der er en blanding af alle mulige forskellige aktiviteter, er det også nemmere at blive en del af det sociale fællesskab - det kan f.eks. både være brætspil, strik, god mad, musik og sport.
  3. Sørg for et familievenligt arbejdsmiljø. Det kan være muligheden for at have en fleksibel hverdag, hvor man selv tilrettelægger arbejdstiden, så det passer med børnenes fritidsaktiviteter. Det kan også være sociale arrangementer, hvor det er muligt at tage hele familien - eller bare børnene - med, så man ikke skal vælge imellem tid med familien eller kollegaerne.
  4. Udbred gode barselsvilkår – ikke kun til kvinderne. Mange unge kvinder siger, at barselsvilkår er en differentiator, som de kigger på, når de skal vælge karriere. Hvis de oplever eller tror, at vilkårene er ”dårlige”, vælger de branchen fra. Vi skal have prikket hul i myter om branchen, fx at man ikke kan have et familieliv samtidig med en karriere i Tech – det er noget vrøvl, men myten lever i bedste velgående.
  5. Vis flere kvinder frem i lyset – rollemodeller er vigtige for at vise kvinder, at der er nogle spændende karriereveje i tech og at der er masser af andre kvinder, de kan spejle sig i og lære af.
  6. Tag ud på skolerne og uddannelsesinstitutionerne og fortæl om, hvordan de løsninger vi laver kan gøre en forskel i samfundet – det kan inspirere nogen, der ellers tror, at tech ikke er noget for dem. Virksomhederne skal vise, at det ikke kun handler om bits, bytes og fancy technologi men om at gøre en forskel. Bidrag til at skabe (lærings)rum i skolerne og institutionerne hvor de unge piger kan modne interessen for tech, uden at det er på drengenes præmisser.
  7. Det er vigtigt, at virksomhederne i jobopslag signalerer værdier, som kvinder kan spejle sig i. Det kan eksempelvis være ord som samarbejde, åbenhed, plads til det "hele menneske". De ord kan tiltale kvinder mere end ord som: Prestige, ambitioner og ekspertise.
  8. Tilbyd praktikmuligheder og opkvalificeringskurser.
  9. Vær åben og imødekom "skæve" profiler. Fx kan det være en god idé at ansætte en udvikler, der tidligere har været sygeplejerske, såfremt der skal udvikles en sundhedsapp. 
  10. Hav stor fokus på feedback på arbejdspladsen. På den måde får du en åben kultur, hvor gensidig åbenhed og sparring er velkomment. 

    Lise Bach Lystlund, co-founder, Co-coders, Marianne Voigt Østrøm, Principal and Head of Sales for Digital Government, Netcompany, Nanna Munkholm, Software Pilot, Trifork

at den første computerprogrammør var en kvinde?

Ada Lovelace var verdens første computerprogrammør. Hun blev født i 1815 og arbejdede sammen med Charles Babbage om at udvikle verdens første computer – en såkaldt analysemaskine. Ada var glemt i mange år, men hendes tanker og opdagelser var dokumenteret i breve og noter, og Alan Turing, som under 2. verdenskrig var med til at dekryptere nazisternes enigma-kode, var blandt andet inspireret af Adas arbejde.

Ada Lovelaces tanker og opdagelser har resulteret i, at tech-miljøer verden over i dag (hvert år i oktober) hylder kvinder i tech-branchen. Men i dag, mere end 200 år efter Ada blev født, fylder kvinderne stadigvæk alt for lidt i den digitale verden.

Kvinderne mangler på STEM-uddannelserne og i tech-branchen. Det er et problem, fordi nutidens og fremtidens digitale løsninger er med til at forme vores demokrati, vores samfund og vores tilværelse, og derfor må udviklingen af løsningerne ikke være "en lukket fest for mænd".

Virksomheder og uddannelser skal være meget bedre til at vise, at tech-branchen også er relevant, og ikke mindst attraktiv, for kvinder. Det er de færreste, der har lyst til at være alene og stikke ud i mængden, og derfor er rollemodeller afgørende.

Kvindernes kampdag ser vi i DI Digital derfor som en oplagt mulighed for at minde branchen, IT-uddannelserne og politikerne om, at det går alt for langsomt med at få kvinder ind i tech-branchen.

 

 

 

at forskning viser, at kvinder er bedre til kvantefysik end mænd?

Et hold forskere fra Aarhus Universitet skabte i 2014 et computerspil ved navn Quantum Moves. Gennem spillet ville de undersøge befolkningens evner til at finde løsninger på kvantefysiske problemstillinger.

Forskerne spurgte interesserede borgere i Aarhus om at deltage, og spillet blev spillet 400.000 gange, og den bedste til at løse kvantemekaniske problemer var en 45-årig kvinde, der har som hobby at slappe af med kvantefysik efter en lang arbejdsdag. 

Det viste sig faktisk, at kvinder generelt var bedre end mænd i spillet. 

Læs mere her.

 

at flere drenge opfordres til at læse en it-retning?

Af danske folkeskoleelever i 8.-9. klasse har knap en fjerdedel færre interesser for STEM - science, technology, engineering og mathematics, end elever i 4.-5. klasse. Det drastiske fald skyldes især, at pigerne mister interessen, mens drengenes interesse er den samme. 

Det viser en rapport fra 2019 af tænketanken DEA og Microsoft. Rapporten skulle bidrage med ny viden om, hvordan vi kan vække, understøtte og fastholde unges interesse i STEM. 

Pigerne har især vanskeligt ved at forbinde jobs inden for STEM med deres interesser. Det er på trods af, at de faktisk har en interesse for STEM. Grunden til det peger på en generel udfordring for STEM-området, herunder manglen på rollemodeller og opfattelsen af mulighederne inden for STEM.

Forældrenes egne interesser og opfattelse af STEM spiller en afgørende rolle

Rapporten viste, at der er en markant større sandsynlighed for, at børn interesserer sig for STEM, hvis deres forældre også gør det. Derfor har forældres holdninger konkret indflydelse på, hvad deres børn interesserer sig for. 

Det er kritisk, hvis man kaster et blik på forældres holdninger til deres børns interesser. 70% af forældrene, der besvarede undersøgelsen, svarede, at drenge generelt er mere interesserede i teknologi og it end piger. Under 1% svarede, at pigerne har størst interesse.

54% af forældrene synes, at deres søn skal gå på en teknologi- og IT-studieretning, hvor kun 26% af forældre til piger mente det samme. 

Det tegner et billede af, at vi typisk associerer drenge med IT og overser pigernes potentiale. 

 

ReDI School of digital Integration er en non-profit IT-skole, der giver kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund adgang til gratis IT-kurser, netværk og karriereforløb.

ReDi School of Digital Integration

Coding Pirates bygger på en deltagelseskultur, hvor visionen er at kunne skabe et rum for børn, hvor de bliver medskabere. Det betyder, at børnene i Coding Pirates inviteres til at engagere sig og tage ejerskab over den teknologiske udvikling i samfundet gennem idéudvikling mv.

Coding Pirates

HackYourFuture støtter flygtninge, asylansøgere og udsatte grupper med begrænset adgang til videreuddannelse og det danske arbejdsmarked med at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at blive webudviklere og gå ind i et meget efterspurgt felt.

HackYourFuture

High5Girls er en forening, hvor vi har et mål om at inspirere piger/ unge kvinder 13-19 år til at interessere sig for STEM: Science, Technology, Engineering, Mathematics.

Highfivegirls

DA Åben Virksomhed arbejder for at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab, teknologi, it og matematik – og give flere børn og unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område.

DA Åben Virksomhed

Co-coders er et fællesskab for alle tech-interesserede - både nysgerrige og nybegyndere såvel som professionelle udviklere. Hos Co-coders mødes ligesindede og hjælper og støtter hinanden med at få digitale kompetencer. Co-coders tror på, at et inkluderende fællesskab er de rette ingredienser til at skabe diversitet i branchen.

Co-coders

IT Camp for piger 2023. Hvis du overvejer, om du skal læse en IT-uddannelse efter studentereksamen eller dit sabbatår, så er IT Camp for piger en oplagt mulighed for dig. Campen afholdes fra lørdag 11. marts til søndag 12. marts 2023 på SDU Odense.

SDU IT-camp

Med Science Day sætter vi sammen fokus på diversitet i de naturvidenskabelige og teknologiske fag. Formålet er at inspirere børn og unge uanset køn, religion, etnicitet og kultur og vise dem, hvordan en fremtid inden for naturvidenskab, teknologi, IT og håndværk kan se ud.

#scienceday

Hos Women in AI styrker vi kvinder og minoriteter til at blive AI & Data-eksperter, innovatører og ledere. Vi opfordrer til etiske anvendelser og ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Women in AI Denmark

Tech Nordic Advocates mission er at accelerere nordisk og baltisk teknologisektors opstart og vækst. Deres vision er at være den førende drivkraft og platform for nordisk/baltisk tech-startup og scaleup-økosystemsamarbejde og vækst og cementere Norden/Baltikum som et førende globalt tech/startup-hub.

Tech Nordic Advocates

Found Diverse arbejder aktivt på at skabe et startup-økosystem, der er designet til mangfoldighed for at sikre, at vi udnytter alt potentiale. Det iværksættermæssige økosystem skal forene kræfterne for at opbygge fremtidens mangfoldige blomstrende erhvervsliv. Vi vil ændre strukturerne, så vi – sammen – arbejder for mere innovation og bedre vækst.

Found Diverse

Women in Tech DK er en prisvindende non-profit organisation. De arbejder for at fremme og handle på ligestilling mellem kønnene i tech-industrien. De tilbyder gratis mentoring, rådgivning fra fagfolk, skaber jobmuligheder, forbinder mennesker, skriver artikler, afholder events med kendte organisationer og virksomheder, deler inspirerende historier og rapporter på SoMe og meget mere.

Women In Tech DK

Artikler

Erhvervslivets rygrad lider af manglende digitalisering

I en rundspørge blandt DI’s medlemmer fra juni 2022 peger knap halvdelen af landets SMV’er på utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere som en årsag. SMV’erne slås altså både med manglende digitalisering og manglende adgang til kvalificerede medarbejdere.

Frustrerede it-bosser dumper dansk indsats: Kræver løsning på kompetencetørke

Manglen på it-kompetencer får konsekvenser for fremtidens velstand og velfærd i Danmark, lyder det fra to skuffede topchefer. DI Digital arbejder på konkrete tiltag til en ny regering. Her håber man på et skifte mod appetit på reformer.

Vi skal have flere kvinder i tech-branchen

Det går alt for langsomt med at få kvinder ind i tech-branchen. Vi skal sætte tidligere ind og vække pigernes interesse allerede i folkeskolen, hvor vi skal have obligatorisk teknologiforståelse på skoleskemaet. Kvinderne mangler på STEM-uddannelserne og i tech-branchen. Det er et problem, fordi nutidens og fremtidens digitale løsninger er med til at forme vores demokrati, vores samfund og vores tilværelse, og derfor må udviklingen af løsningerne ikke være en lukket fest for mænd.

Det går for langsomt med at få flere kvinder til at arbejde med it

Det går for langsomt med at få flere kvinder ind i tech-branchen, og det er både skidt for demokratiet og for erhvervslivet. Uden diversitet i branchen er der I større risiko for, at vi ikke har alle aspekter og alle værdisæt med i de digitale løsninger. Et eksempel er Amazon, som i 2018 fandt ud af, at deres rekrutteringsværktøj havde bias imod kvinder.

Sørgelig nedgang i optag på IT-uddannelser

Optagelsestallene for it-uddannelserne er nedslående læsning for erhvervslivet som i årevis har efterlyst flere it-specialister. Vi har brug for større diversitet i it-virksomhederne, ikke kun fordi det vil give adgang til mere talent, men også fordi, vi med diversitet kan skabe bedre teknologiske løsninger.

Kønsskævheden i techbranchen kan give ringere teknologiske løsninger

8 ud af 10 it-virksomheder oplever udfordringer med rekruttering og under hver tredje, der bliver optaget på en it-uddannelse er kvinde. Selvom det er en stigning fra tidligere år, er det langt fra tilfredsstillende. Den aktuelle kønsskævhed i techbranchen kan give ringere teknologiske løsninger og samtidig oplever virksomhederne en massiv mangel på it-specialister. Vi skal derfor løse diversitetsknuden, så techbranchen får bedre adgang til talent.