Ansættelseskontrakter (regler og krav)

Fra 1. juli 2023 gælder de regler, som er implementeret i lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår samt i en række overenskomster. Hvis medarbejderen er omfattet af en overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, finder loven ikke anvendelse.

Efter de nye regler skal der gives flere oplysninger i ansættelseskontrakten end efter de gamle regler.

Derudover sikrer loven nogle mindsterettigheder, blandt andet i forhold til prøvetid og bibeskæftigelse, til medarbejdere, der ikke er omfattet af en overenskomst.

Alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger, er omfattet af de nye regler.

Hvis medarbejderen ikke har en fastsat garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse, finder reglerne også anvendelse, uanset om den reelle arbejdstid er mindre end 3 timer om ugen.

Medarbejdere ansat 1. juli 2023 eller senere

I forhold til medarbejdere, der ansættes 1. juli 2023 eller senere, skal virksomheden sikre sig, at ansættelseskontrakterne er i overensstemmelse med de nye regler.

Medarbejdere ansat før 1. juli 2023

Til medarbejdere, der er blev ansat eller tiltrådte før den 1. juli 2023, skal der kun udarbejdes ny ansættelseskontrakt eller tillæg til kontrakten, hvis medarbejderen beder om det.

Skabeloner til ansættelseskontrakter

Med DI's skabeloner kan I skræddersy ansættelseskontrakter til alle typer medarbejdere både med og uden overenskomst. Skabelonerne sikrer, at ansættelseskontrakten opfylder alle krav i overenskomst og lovgivning. 

DI's skabeloner til ansættelse

Skabelon til uddannelsesaftaler til lærlinge og elever er under udarbejdelse i Undervisningsministeriet og skulle være klar 1. juli. Parterne i Lederaftalen arbejder også på at opdatere deres skabeloner.

Reglerne

Det er et krav, at de væsentligste arbejdsvilkår er beskrevet i kontrakten. Find reglerne om ansættelser her:

Ansættelsesbevisloven Aftaleloven
For medlemmer

I dybden med krav til ansættelseskontrakter

Få svar på, hvem der skal have en ansættelseskontrakt (ansættelsesbevis), hvornår I skal udlevere den, hvad der skal stå, hvad med udstationerede medarbejdere, hvem der skal bevise, at der er udleveret en ansættelseskontrakt, hvad der sker, hvis der er fejl m.m.

Artikel opdateret den 26.06.23

Se også

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.