Hver gang vi producerer noget i Danmark, giver det penge i kassen.

Det ved vi allesammen, og hvert år tæller vi sammen, hvor meget vores samlede produktion er værd i kroner og øre. Det er det, vi kalder bruttonationalproduktet eller BNP.

Men bagsiden af mønten - nemlig hvor meget produktionen forurener og skader vores natur og miljø - har altid været udeladt af regnestykket.

Det bliver der nu lavet om på.

En række forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik præsenterer i dag et grønt BNP, som også medregner, at produktionen forurener drikkevandet og luften, vi indånder. Ligesom den udleder drivhusgasser, der gør klimaet ustabilt og optager så meget plads, at dyr og planter forsvinder.

Forsvarsmilliarder er peanuts

Det er ikke håndører, der er tale om. Alt i alt forurener og skader vi den danske natur og klimaet for et beløb på omkring 250 milliarder årligt.

- Det er et stort tal, siger Peter Birch, professor i økonomi på Københavns Universitet, tidligere overvismand og en af de forskere, der i flere år har arbejdet på en model for et grønt BNP.

- Når man tænker på de tal, der bliver diskuteret i politiske debatter. For eksempel om vi skal bruge to eller tre milliarder ekstra på forsvaret. Men her taler vi om 250 milliarder i omkostninger, siger han.

Han håber, at det nye grønne BNP kan gøre os mere bevidste om, hvor meget vi belaster naturen, så vi begynder at tage mere hensyn til den.

- Vi er nødt til at få en økonomisk politik, der tager hensyn til naturen, for det forringer vores velfærd, at vi slider den ned, siger Peter Birch.

Drikkevand kan ikke længere drikkes

200 kilometer fra Peter Birchs skrivebord går Lars Skjerning af sted gennem brune blade i Staurby Skov lidt uden for Middelfart.

Han er chef for vandforsyningsselskabet Trefor og glad for, at der nu bliver sat konkret pris på for eksempel det drikkevand, han er chef for at levere til borgere i området.

- Jeg synes, det er en rigtig god ide, for vi er nødt til at tage ansvar for den jord, vi har, siger han.

Lars Skjerning går ind bag en indhegning i skoven, hvor en lille grøn kasse stikker op af skovbunden.

Under den gemmer sig et af landets mange tusinde anlæg, der døgnet rundt pumper vand op fra undergrunden og videre ud i vores vandhaner. Eller det vil sige, det her gør ikke længere.

- Vandet her indeholder miljøfremmede stoffer, siger Lars Skjerning og hælder et lille glas vand op, mens han fortæller sin historie,

I 2019 fandt vandværket stoffet DPC i vandet. Et svampemiddel, der er blevet brugt i produktionen af roer. Senere er flere problematiske stoffer med navne som DMS, R471811 og TFA dukket op i vandet. Alt i alt har Trefor måtte lukke fire af deres boringer.

Billedet går igen over store dele af Danmark, hvor der de seneste år er fundet pesticidrester i over halvdelen af de omkring 2.000 boringer, der er blevet undersøgt.

I udregningen af BNP har man regnet ud, at forureningen af grundvandet koster 5,5 milliarder kroner.

Prisen på ren luft

Ud over drikkevandet er forskerne kommet frem til, at forureningen af vores luft - der primært kommer fra transport, brændeovne og landbruget - hvert år koster 95 milliarder kroner i sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald.

Prisen for at udlede drivhusgasser ligger på 64 milliarder kroner, men forureningen af vores vandløb, åer og søer koster i omegnen af 10 milliarder.

Det største enkelte beløb i det grønne BNP er truslen mod biodiversiteten og tabet af plante- og dyrearter, som alt i alt koster 107 milliarder kroner årligt.

Det tab af arter har ornitolog Niels Andersen fulgt på tætteste hold, siden han i tresserne begyndte at observere fugle. Især én fugl har han med stor tristhed konstateret langsomt forsvinder.

- De lokale kalder mig Vibe-Niels og Vibens Vogter, siger han, da vi møder ham på Tåsinge med fuglekikkerten om halsen.

Ligesom mange andre arter i Danmark går det skidt for viben. Siden 1970'erne er bestanden mere end halveret.

- Det er en af de fugle, der er mest i tilbagegang, siger Niels Andersen.

Hvad er fuglesang værd?

Forskerne har regnet omkostningen ved tabet af biodiversitet ud gennem avancerede spørgeundersøgelser.

Her er danskerne blevet bedt om at vurdere, hvad de er villige til at betale for at redde de arter, der er truede nu og vil blive truede i de kommende år.

Og her bliver vi nødt til at vende tilbage til Peter Birchs skrivebord. Økonomiprofessoren blev nemlig selv overrasket over, at danskerne er villige til at betale så højt et beløb for at undgå tabet af arter.

Kan du forstå, hvis nogen sidder derude og tænker, at naturen ikke kan prissættes på den måde?

- Det kan jeg på en måde godt forstå. For uden natur ville vi mennesker ikke være her, så på den måde har den uendelig stor værdi. Derfor nøjes vi i det grønne BNP med at værdisætte ændringerne i miljøtilstanden, siger han.

For Vibe-Niels er fugle og fuglesang så vigtigt, at han ikke umiddelbart kan gøre det op i kroner og ører.

- Det er jo hele mit liv, der afhænger af det. Hele min livskvalitet er at komme ud og opleve fuglene. Og hvad er livskvalitet værd...det vil jeg ikke sætte penge på, siger han.