Årets Landsby

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Årets Landsby 2024

Årets Landsby er en historisk pris, som blev stiftet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Denne gang er det 28. gang, at prisen uddeles. Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark samarbejder om uddelingen sammen med Forenet Kredit, organisationen bag Nykredit og Totalkredit.

Årets Landsby 2024 vil hædre de landsbyer, hvor der er ”Plads til det gode liv”. Det er de landsbyer, der emmer af inspirerende mødesteder og gode rammer med plads til fællesskaber og aktiviteter for landsbyens borgere i alle aldre.

Temaet vil udforske, hvordan landsbyer nytænker, genanvender og omdanner deres bygninger og byrum, så de skaber nyt liv i landsbyerne, der kan rumme det hele og gode liv.

Det kan være fælleshuse med et væld af anvendelsesmuligheder, nye mødesteder med sociale aktiviteter, en multihal, hvor generationer kan samles i sundhedens og fællesskabets tegn – eller et erhvervshus indrettet i gamle lokaler.

Kort sagt, vi leder efter landsbyer, som har nytænkt de fysiske rammer for samvær, både i – men også imellem husene. Noget som giver igen – til hverdagen og fællesskabet, så det bliver mere mangfoldigt, mere bæredygtigt og mere sammen.

Prisen Årets Landsby uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark. Komitéen er sammensat af repræsentanter fra de tre partnere. De er stolte af at kunne sætte fokus på essensen af landsbyerne, nemlig at være omdrejningspunkt for det nære, sociale liv og mødet mellem mennesker.

“Vi er begejstret for at præsentere temaet for Årets Landsby 2024.  Livet i husene og mellem husene, er dér hvor vi mødes og samles – og det gode liv i landsbyerne opstår. Det handler om at skabe rammer, der ikke lukker sig om sig selv, men derimod åbner sig op mod andre og hinanden. Vi opfordrer alle landsbyer til at deltage og bidrage, for vi ved, at der er så mange fine og inspirerende eksempler derude,” udtaler Helene Simoni Thorup, der er formand for komitéen.

På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 14. september 2024.

Kriterier og ansøgningsfrist for Årets Landsby 2024

Frem til den 13. juni 2024 kl. 12.00 har landsbyer over hele landet mulighed for at indsende deres ansøgning om at blive Årets Landsby 2024.

For at komme i betragtning skal landsbyen have under 1.500 indbyggere. Derudover skal man sende en ansøgning med en beskrivelse af de aktiviteter, som landsbyen har gennemført, der taler ind i årets tema ’Plads til det gode liv!. Der vil i vurderingen af ansøgerne blive lagt vægt på følgende:

  • Aktiviteter med konkrete resultater i form af øget tilflytning, ny erhvervsudvikling eller nye fællesskabsformer.
  •           Originaliteten og pionérelementet i landsbyens initiativer og idéer, herunder muligheden for at kopiere landsbyens initiativer i andre sammenhænge.
  •           Gruppen af landsbybeboere, der står bag ansøgningen.

Det er vigtigt at understrege, at landsbyerne ikke behøver at leve op til alle tre kriterier.

 

Ansøgningen skal fylde maks. to sider og skal sendes til landsby@landdistrikterne.dk senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.

 

Tidsplan og præmie

I slutningen af juni findes de tre finalister. Bedømmelseskomitéen tager på besøg hos finalistbyerne i slutningen af august, hvorefter vinderen, samt anden- og tredjepladsen kåres. Det er ikke alene æren og titlen, der er på spil. Vinderlandsbyen modtager også en check på 50.000 kr., ligesom 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen blive fejret med en kåringsfest medio september.

Bedømmelseskomiteen

Bedømmelseskomiteen består af repræsentanter for de tre parter samt komitéformand Helene Simoni Thorup. Medlemmerne udgør næstformand i bedømmelseskomitéen for Årets Landsby Preben Sunke, der er næstformand i Forenet Kredit, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Gunnar Landtved, formand i VIB-land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lone Kastberg og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Steen Kjær Nielsen.

Kom med på besøg hos finalisterne i 2023: Borris, Bolderslev og Sparkær

Kom med på besøg hos finalisterne i 2022: Holtug, Voerså og Asaa

Kom med på besøg hos finalisterne i 2021: Stjær, Skovsgård og Broagerland 3.0

Kom med på besøg hos finalisterne i 2020: Haastrup, Bjergsted og Borris

Se videoen om Årets Landsby 2020:

Tidligere vindere af Årets Landsby:

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail