Karsten Lauritzen’s Post

Oplysning til kommentatorer om landbo-liv. Som bondesøn og venstre-medlem er jeg blevet voldsomt provokeret af den seneste debat om landbruget og Venstre. Ikke på grund af CO2 afgiften, men fordi mange debattører tror det er gratis at afvikle landbrugssamfundet. De der ikke forstår at landbrugsdanmark bidrager med unikke værdier og historie til både Venstre og hele Danmark har noget at lære. Det har jeg forsøgt at lære dem i en kronik bragt i Jyllands-Posten Læs i nedenstående 👇 Venstre har mange problemer - landbruget er ikke et af dem Debatten om en CO2 afgift på landbruget er også blevet til en debat om Venstres som landbrugsparti. Jeg vil ikke blande mig i samtalen om en CO2 afgift. Men jeg har været medlem af Venstre i snart 30 år. Min far 50 og min afdøde farfar nåede sit halvfjerdsindstyvende medlemsår. Jeg føler mig derfor både kompetent og kaldet til at nuancere debatten. Venstres tilknytning til landbruget kan ikke koges ned til varetagelse af særinteresser, for de få. Det handler om et livssyn for de mange. Et livssyn alle danskere har mere brug for i dag end nogensinde før. Spørger du valgforskere og kommentatorer tager de sig til hovedet, når de kigger på Venstre som landbrugsparti. ”Jamen, der er jo knap ét mandat i alle ansatte i landbruget” Man må forstå, at det er bedre at søge nye græsgange med en større og yngre vælgerskare. Kappe båndet til bondebevægelsen og kigge fremad. Men det er en forkert analyse. Det kan være svært i moderne politik at forstå, hvad historie og rødder betyder, men jeg vil forsøge. Insisterende fællesskaber Bonde betyder boende – eller bofast. De der bliver på et sted. Jeg er selv bondesøn. Vokset op på en gård med grise og 80 hektar. Min farfar havde en gård i nærheden. Han havde malkekvæg. Landbruget i dag er anderledes end på min farfars tid. Men livssynet er det samme. At være bofast betyder, at du er knyttet til området omkring dig og til dem, der bor der. Det har konsekvenser. For noget tid siden skrev Politiken en guide til fortravlede byboere, der overvejede at flytte på landet. De advarede velmenende om, at et liv på landet betød, at man blev nødt til at engagere sig i fællesskabet. At man skulle forvente at tale med sine naboer. Tage del i sit lokalsamfund. Det er ikke for alle, lød de formanende ord. I civilsamfundet taler man om forpligtende fællesskaber. På landet er der tale om insisterende fællesskaber. Det er det fundament,Venstre står på. Et insisterende fællesskab handler om, at vi kun kan klare ting, når vi gør det sammen. Ikke: Det klarer jeg. Men: Det klarer vi. Det er min tese, at mange – også i byen - ville få det bedre, hvis de voksede op i et insisterende fællesskab. Når man møder forventninger, så ved man, at man er noget værd. I Venstre har man altid ment, at alle er noget værd. Det handler om at give mennesker en chance. Læs resten af kronikken her https://lnkd.in/dqtC_jb6

Vinder du quizzen, når spørgsmålet er ”Hvad er stevedore”?   Den 11. juni skal jeg noget spændende – og du skal med!   Vi afholder nemlig Transportens Dag – og det kræver altså ikke, at du har en dyb viden om syv-akslede lastbiler, SAF-brændstoffer, takstzoner i kollektiv transport eller kan svare ”En stevedore er en person eller en virksomhed, der forestår lastning og losning af skibe”   Vi flyver nemlig lidt op i helikopteren og kigger bl.a. ind i den grønne omstilling; kommer den til at begrænse vores mobilitet, eller finder vi nye veje? Hvordan står det i det hele taget til med verdensøkonomien, og hvad betyder konflikterne i Ukraine og Israel for den internationale handel?   Spænder vi så bredt i DI transport – JA, for der er transport i det meste! Og du kan være med, ganske gratis, medlem eller ej.   Tilmeld dig på linket her: https://lnkd.in/dBFfTAQq Foruden spændende samtaler med bl.a. Otto Anker Nielsen, Ninette Pilegaard , Michael Knørr Skov, Jens Sand Kirk og Jacob Staun får vi af besøg aftransportministeren og transportordførerne. Vi byder på god frokost og vin og netværk kl. 16.  

Hvorfor skal to ukrainske flytninge, der gerne vil give det tilbage til Danmark, som de har fået ved at få ly fra en frygtelig krig, forhindres i at få arbejde? Det skal de, fordi transportministeren og et flertal i Folketinget nu vil gøre det forbudt at tolke på andet sprog end engelsk ved køreprøver. Begrundelsen er, at der løbende bliver indberettet snyd ved køreprøverne – men omfanget af den snyd, kender ministeriet ikke. Alligevel har ministeren nu lavet en lovgivning, der vil forhindre mellem 10 og 20 procent af dem, der er i gang med at uddanne sig til chauffør i at gå op til køreprøven, fordi de hverken kan engelsk eller dansk. Af de store prøvelser den ukrainske befolkning er gået i gennem, bør muligheden for at arbejde og betale skat i Danmark, ikke være endnu en forhindring for at komme tilbage til så normalt et liv som muligt. Samtidig med at Transportminister Thomas Danielsen anerkender, at han ikke selv kender omfanget af snyd, siger han til Børsen i dag at transportbranchens arbejdsgivere vender det blinde øje til snyd. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, for vi er mindst lige så optaget af, at alle kan færdes sikre på vores veje. I februar sendte vi sammen med ATL - Transportens Arbejdsgivere, DI Transport, 3F Transport , Dansk Erhverv, DTL og DTL-A et brev til ministeren, hvor vi bad om et møde og inviterede til dialog. Her var svaret, at vores betragtninger vil blive taget med videre, men ellers en høflig afvisning – og ingen dialog. Det var vi både kede af og overraskede over. Senest for en måned siden gjorde vi så igen opmærksom på, at der var brug for løsninger og dialog. https://lnkd.in/dJ9YbwT4 Vi er derfor noget uforstående overfor den kritik, transportministeren retter af branchen i dag Og alt imens fjerner det fokus fra sagens kerne – som Oleksandr Hontar, siger til Børsen i dag: "Som Ukrainer vil jeg tjene mine egne penge, og jeg vil selv kunne forsørge min familie!" Vi kommer gerne med om bord som arbejdsmarkedets parter og hjælper med at finde en god løsning. Vi kan ikke være andet bekendt overfor de mange udlændinge, som gerne vil arbejde, bidrage og betale skat i Danmark, men mangler et kørekort for at komme i job.

Det var altså sjovt i går – ikke kun fordi jeg var nær min hjemstavn i Hirtshals, men også, fordi jeg med til at indvie et nyt godstog, der er det første af sin slags til at servicere jernbanen fra Port of Hirtshals - Hirtshals Havn og Norge mod resten af Europa. Vi har brug for flere muligheder for at transportere gods og varer fra vores havne hvor størstedelen af udenrigshandlen kommer igennem – herunder selvfølgelig i Hirtshals. Når vi har brug for flere muligheder, drejer det sig bl.a. om at finde løsninger på den voksende chaufførmangel til lastbiler, som vi ser i hele Europa. Og som i Storbritannien fra tid til anden fører til tomme hylder i supermarkedet. Ikke fordi varerne ikke er i landet, men fordi der ikke er nogen til at fragte dem fra varelagrene og ud til butikkerne. Derfor kan vi fint benytte os af tog på de lange stræk, så vi får mest mulig mobilitet for varer og gods. Derudover er det selvfølgelig enormt vigtigt for lokalområdet, at kunne gøre sig endnu mere attraktivt som hub for gods og varer, fordi det skaber en masse forretning, både direkte og afledt, når der er gang i en stor havn som Hirtshals. Ambitionen er, at der fra december 2024 skal være en fast forbindelse på bane mellem Hirtshals og resten af det europæiske kontinent. DB Cargo Scandinavia Nordjyske Jernbaner A/S

Når ringen bliver sluttet!   Da jeg var skatteminister, blev jeg, som så mange før mig, præsenteret for en rækker udfordringer, der gerne skulle løses i min ministertid.   På listen stod der; dobbeltbeskatning. For en liberal som mig, skar det selvfølgelig i øjnene!   Danske virksomheder, der investerede i Frankrig, skulle betale skat både i Danmark og Frankrig, da dobbeltbeskatningsaftalen var blevet opsagt af Danmark i 2008. Og franske virksomheder, der gerne ville investere i Danmark, skulle også betale dobbeltskat i henholdsvis Danmark og Frankrig.    Det er noget, der kan mærkes på investeringslysten, og Frankrig var og er en alt for vigtigt samhandelspartner for Danmark til at lade det problem gå forbi uløst.    Det lod en række virksomheder i DI - Dansk Industri’s skatteudvalg mig venligt, men bestemt vide da jeg som skatteminister var på besøg i udvalget i 2016. Det var bl.a. Anders Götzsche fra Lundbeck (nu Velux) og Jens Lund fra DSV, der kom med gode eksempler på de negative effekter af dobbeltbeskatningen.     Forleden var jeg så inviteret til @Den Franske Ambassade. Sammen med skatteminister Jeppe Bruus og selvsamme virksomheder var jeg sammen med det Dansk-Franske Handelskammer til middag, fordi problemet nu er løst.    Nu vil den kvikke læser måske tænke; er det ikke alligevel en rum tid siden, at du var skatteminister?   Det er rigtigt – ting tager tid, og det er på trods af at både det franske og danske embedsværk, inklusiv en række statsministre og den franske præsident Macron har været i sving.    Resultatet var værd at vente på, for nu er der ikke længere dobbeltbeskatning, når franske og danske virksomheder investerer i hinandens lande. Og mindst lige så vigtigt kan man som dansker igen trygt og sikkert nyde sin alderdom i Frankrig, hvis man ønsker det. Der er ingen dobbeltbeskatning af pensionen, men en rimelig deling mellem landene.

Jeg forstår godt, at mange danskere er forargede over sagen med Nordic Waste. Men 15 år i politik har lært mig, at det er klogt ikke at fælde dom, før en sag er belyst.   Lidt tanker: Frem for alt er Danmark en retsstat. En retsstat der er så stabil, at vi er attraktive at investere i, at turde at løbe en risiko i, fordi der er styr på ansvar og regler. Det skal vi kere os om.   Når det kommer til Nordic Waste og miljøkatastrofen i Randers kommune – så deler jeg forargelsen over, hvordan det overhovedet kunne ske. Vi har regler og procedurer, der er lavet for at forhindre den slags ulykker.   Når det så alligevel går galt – er det så virkelig udelukkende en enkelt ejers skyld?   En ejer, der i parentes bemærket har ejet virksomheden under et år, og overtaget et jordskred, som ifølge GEUS har været i gang siden 2021.   Det er tankevækkende, at miljøministeren synes, det er helt betimeligt at placere et moralsk ansvar over ejerne, samtidig med at det er for tidligt at drage konklusioner om myndighedernes ansvar (pressemøde 22-01-2024), der er nemlig for mange ubesvarede spørgsmål:   Har myndighederne udført et ordentligt tilsyn? Er myndighedstilsynet placeret rette sted? Er virksomheden med dens profil som udgangspunkt rigtigt placeret? Har virksomheden selv ført et ordentlig tilsyn? Er ansvaret udelukkende den nuværende ejers, eller er der også tale om en ansvarsfordeling der? Hvad med forsikringerne? Er de tilstrækkelige, eller skal lovgivningen kigges efter i sømmene? Følger ejerne bag virksomheden egentligt bare de procedurer, vi ved lov har fastlagt?   Alle de spørgsmål kan vi med en grundig udredning og dygtige advokaters mellemkomst henad vejen få afklaret, hvis vi tør give faglighed og saglighed tid til at arbejde.   Så juraen først, ikke forargelsen. Og slet ikke lovgivning på baggrund af et forløb, vi ikke har fået fuldt oplyst endnu. Derfor er det også en postgang for tidligt, at Folketinget allerede i går førstebehandlede et beslutningsforslag fra SF, der skal pålægge ejerkredsen bag virksomheder, hvor der er en forhøjet risiko for miljøskader, et større, personligt ansvar. Hvad hvis ejerkredsen har handlet i god tro og tillid til, at fx myndighederne fører et tilsyn, der holder hånd i hanke med, at virksomheden overholder gældende lovgivning?   Ansvaret skal placeres, men alle – myndigheder, virksomhed og ejerkreds – har ret til, at det bliver klarlagt ordentligt, hvor henne det juridisk hører til, inden man fra folkevalgt side fælder moralsk dom og varsler potentielle lovændringer, så regningen ender hos den, folkedomstolen har dømt.

Mega maskiner er fascinerende fede – specielt, når de også er en del fremtidens klimavenlige transport! Mærsk har fejret sine 100 år i Kina, hvor en betragtelig del af verdens gods kommer igennem i dag. Med til fejringen var ”Astrid Mærsk”, som er det trejde grønne metanoldrevne skib i flåden, der bliver på i alt 18 skibe med udgangen af 2025. Til forskel fra det første, Laura Mærsk, der blev præsenteret i København i efteråret, så er Astrid Mærsk 6 gange større og kan fragte 14.000 containere. Det er helt enormt mange, men når ser udover havnen i Shanghai, så er det også til at få øje på behovet. Så det er rigtigt nok – alting er bare større i Kina!

Heldigvis er ordblindhed ikke nødvendigvis en forhindring for, hvad man gerne vil i livet i dag… Eller det burde det i hvert fald ikke være!   Da jeg var barn, blev det først opdaget meget sent – alt for sent – at jeg var ordblind.   Jeg har indlæringsvanskeligheden dysleksi. Jeg vidste det egentligt heller ikke rigtigt selv. Jeg vidste bare at det der med at læse, det var virkeligt svært for mig!    Jeg var til gengæld rigtig god til matematik, og måske var det også med til at skjule, hvor meget jeg kæmpede med så grundlæggende nødvendig et redskab: at kunne læse og skrive.   Da jeg selv erkendte, at den var gal, synes jeg, det var for pinligt til, at jeg rakte ud og sagde det højt.   Jeg skammede mig. For jeg ville helst bare være som de andre – og så kæmpede jeg med og mod opfattelsen af, at mennesker med ordblindhed er dumme!   Jeg lærte at læse ved at læse enormt mange tegneserier, særligt jumbobøger. Jeg gik i mange år ikke udenfor en dør uden en jumbobog.   Det lykkedes: Jeg har i dag en læsehastighed, der formentligt ligger over gennemsnittet. Klog er noget man øver sig på, sådan er det også med læsning!    Der findes i dag så mange hjælpemidler og gode metoder til at arbejde med ordblindhed, at ordblindhed i sig selv ikke bør være en forhindring for ens egne ønsker eller en fremtidig arbejdsgiver!   Desværre er det ikke alle; hverken os med ordblindhed eller arbejdsgivere, der er klar over det.   Nu har Samarbejdsnævnet lavet et vigtigt stykke arbejde for at gøre opmærksom på alle de gode muligheder, der er, for at hjælpe mennesker med ordblindhed på arbejdspladsen.   Jeg deler min egen erfaring og vil allerede her give en opfordring:   - Lad dig ikke begrænse. Mit største ønske var at blive folketingspolitiker. I Folketinget skal man læse en del. Men med øvelse og en tro på tingene, så kan man heldigvis det meste i dag.   Og til sidst. Tro ikke, at ordblinde er dumme mennesker. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre. https://lnkd.in/d2ceRb6P

Den tredje Limfjordsforbindelse er virkelig vigtig for forsyningssikkerheden og mobiliteten for de mennesker, der bor i Nordjylland. Det fortaber sig i debatten lige nu. Selvfølgelig skal vi bygge med så stort hensyn til biodiversitet, klima og ressourceforbrug som muligt. Og ja; her ser gamle aftaler hele tiden anderledes ud i nyt lys, fordi udviklingen indenfor vores viden om udledninger bevæger sig meget hurtigt. Men vores behov for sikre forbindelser og mobilitet består. Det kan man ikke være bekendt at løbe fra politisk i Infrastrukturaftalen, der er bestemt for længst. For det første drejer det sig om menneskers mobilitet i Nordjylland – den er de blevet lovet, at der bliver taget hånd om! For det andet drejer det sig helt principielt om, at mennesker og virksomheder skal kunne regne med, at de politiske forlig, der bliver indgået, faktisk holder. https://lnkd.in/dbpA-xTm

195.000!   Så mange flere medarbejdere er der brug for frem mod 2035, som følge af grønne investeringer i industrien alene.   Vi skal i mål med den grønne omstilling – men der er mange bump på vejen, og de er ikke kun teknologiske.   I dag har jeg holdt oplæg om den store mangel på arbejdskraft og dens betydning i forhold til den grønne omstilling.   For når vindmøllerne skal op og kablerne i jorden til blandt andet elektrificeringen af den tunge transport, så kræver det arbejdskraft – og den halter det altså allerede med at skaffe nok af.   Ledigheden var i oktober 2023 på 2,9 procent.   Derfor peger vi I DI bl.a. på lettere adgang for international arbejdskraft.   Og hvis jeg skal kigge på de muligheder god mobilitet og infrastruktur skaber, så vil jeg slå et slag for, at få en endnu bedre udveksling af medarbejdere i Øresundsregionen – altså mellem Sverige og Danmark.   Fra december 2022 til maj 2023 havde henholdsvis 22 pct. og 28 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden og Region Sjælland rekrutteringsudfordringer, hvor stillingerne enten forblev ubesatte eller blev besat med en profil, uden de ønskede kompetencer.   I samme periode var der i gennemsnit mere end 56.000 ledige i Region Skåne. Selvom de ikke alle sammen nødvendigvis var et match, så er der et stort potentiale at glippe!   Lad os kigge hele vejen rundt i forhold til den grønne omstilling – ikke mindst på, hvordan vi får skaffet den arbejdskraft, der skal få os i mål.