Helt nye dokumentationskrav til den samlede betonbranche

Når rådhusklokkerne nytårsaften kimer det nye år ind, markerer de ikke alene, at vi tager hul på 2023. De markerer også, at byggebranchen træder ind i en ny og mere bæredygtig tidsalder. Fra 1. januar 2023 indfases nemlig nye lovgivningskrav vedrørende bygningers klimaaftryk, der i første omgang betyder, at alt nybyggeri over 1.000 kvm skal overholde en grænseværdi på 12 kg. CO₂-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Frem mod 2029 vil kravet yderligere blive reguleret.

Derudover gælder det for mindre nybyggerier, under 1.000 kvm, at der skal udarbejdes en livscyklusberegning (LCA), hvor deres klimapåvirkning bliver opgjort. Den nye lovgivning omfatter således alle nybyggerier, og det siger sig selv, at de skærpede regler vil få en markant betydning for byggebranchen, herunder naturligvis betonleverandørerne. Emnet var derfor helt naturligt i fokus på konferencen Made in more Sustainable Concrete sidste uge.

Bygherrerne er klar til de nye krav

Den fandt sted i Industriens Hus, og arrangør var Dansk Beton i samarbejde med Dansk Betonforening, We Build Denmark, DTU, Teknologisk Institut samt Aalborg Portland. I løbet af dagen blev lovgivningens indflydelse på branchen anskuet fra en bred palet af faglige synsvinkler, men en af de helt overordnede konklusioner på dagen var, at fremadrettet skal bæredygtighed indtænkes langt tidligere i byggeprojekterne.

En mere holistisk tilgang til det at bygge bliver ganske enkelt nødvendigt, hvis det skal lykkes at komme i mål med de nye krav, og den gode nyhed på konferencen var derfor, at bygherrerne i vid udstrækning ér klar til at tænke ind i fremtiden. Ifølge Hans-Bo Hyldig, der er adm. direktør i FB Gruppen, efterspørger flere bygherrer allerede i dag muligheden for at kunne leve op til de krav, der kommer til at gælde om 2 eller 4 år. Over tid skærpes kravene til grænseværdierne nemlig.

Skal kunne forsvare materialevalg

”Desuden oplever vi et massivt krav fra investorside, og der er ikke nogen tvivl om, at der på sigt vil blive voksende forventninger om nul-udledning. Allerede i dag stiller flere og flere investorer spørgsmål til valg af materialer, noget de ikke gjorde for blot få år siden, så hvis man har valgt beton som materiale, skal man også kunne forklare dette valg”, sagde Hans-Bo Hyldig på konferencen, idet han ligeledes gjorde opmærksom på voksende bæredygtighedskrav fra brugerne af byggerierne.

Amdi Schjødt Worm, der er chefspecialist hos Arkitema holdt et indlæg om de forskellige certificeringsordninger, blandt andre DGNB og Svanemærket. Han var helt på linje med Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen, der som projektudvikler netop har været i gang med et stort byudviklingsprojekt på Grønttorvet i København, hvor man har opført godt 3.000 boliger og 13.000 kvm. erhvervslejemål.

Ambition om at sætte barren lavt

”Allerede fra 2025 sænkes grænseværdien forventeligt til 10,5 kg. CO₂-ækvivalenter pr. kvm pr. år, og visse bygherrer er allerede begyndt at kigge mod mulighederne for at komme helt ned på 9 eller 8 kg. CO₂-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Det er der to årsager til. For det første ønsker de ikke at skulle ændre i deres byggemetoder hvert andet år, og for det andet handler det om at være helt sikker på at kunne leve op til kravene. Derfor sætter de barren lavt”, sagde Amdi Schjødt Worm.

I hans optik er bygherrerne altså - ganske som investorerne - parate til at møde de skærpede LCA-krav (Life Cycle Assesment), og det gælder især pensionskasserne samt andre institutionelle investorer, som er ganske ambitiøse. Blandt andet fordi de betragter bæredygtighed som et middel til på sigt at sikre deres investering bedst muligt. På konferencen kom Amdi Schjødt Worm med en helt konkret opfordring til deltagerne fra betonbranchen.

Produktspecifikke EPD’er i vækst

”Jo mere viden, I kan bidrage med til optimering af konstruktionerne og dermed LCA, jo flere kunder vil I være relevante for”. Dermed fokuserede han på det faktum, at når bæredygtighed skal tænkes ind i et byggeprojekt fra start, bliver det nødvendigt for bygherrerne tidligere at skulle tage stilling til, hvilke materialer, der skal bestilles. Derfor vil behovet for produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declaration) vokse markant. Amdi Schjødt Worm sagde videre:

”Omkring EPD’er kan jeg nævne, at hvis et byggeri skal leve op til kravene til Svanemærket byggeri, er der obligatoriske krav til EPD’er, som dokumenterer 90 pct. vægt eller volumen af den færdigblandede beton, der er anvendt på byggepladsen, og det samme gælder betonelementer”. Han påpegede desuden, at bæredygtighed ikke kun handler om materialespecifikation, men også om materialesammensætning samt designoptimering.

Gå i dialog med entreprenørerne

Yderligere en opfordring fra Amdi Schjødt Worm var, at betonbranchen så tidligt som muligt i et projekt går i dialog med entreprenørerne og leverer data på såvel beton- som armeringsmængde fordelt på betonstyrke, eksponeringsklasse og cementtype. Desuden efterlyste han leverandørinformation på armeringen, da der også her kan være stor forskel på bæredygtighedsdata, hvilket i sidste ende har betydning for det samlede projekt.

Bæredygtighed handler nemlig i høj grad om at kunne dokumentere sin indsats, og Mette Qvist, der er adm. direktør i Green Building Council, som administrerer DGNB-certificeringsordningen i Danmark, kunne på konferencen fortælle, at ikke alene er LCA-kravene blevet skærpet. Procedurerne for overhovedet at kunne opnå en DGNB-certificering bliver ligeledes blevet strammet op i de kriterier, der indføres ved årsskiftet.

Et knockout-krav i DGNB-systemet

”Som værktøj indgår LCAbyg som en delmængde i forbindelse med en DGNB-certificering, og LCA er nu et knockout-krav i DGNB-systemet, hvis ikke et byggeprojekt kan leve op til grænseværdien på 12 kg. CO₂-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Hele byggebranchen skal leve op til den, så nu måles der for alvor på performance og ikke blot på gode intentioner. Kravene er med andre ord strammet markant”, forklarede Mette Qvist.

Det skyldes blandt andet, at metoden for LCA-beregningerne nu følger den metode, der gælder for Bygningsreglementet, hvilket er med til at eliminere usikkerhedsfaktorer. Det er derfor også en af årsagerne til, at flere bygherrer allerede nu går efter at kunne præstere endnu bedre end den grænseværdi, der gælder fra 1. januar 2023 - ganske enkelt for at være sikker på at kunne opnå den ønskede certificering.