Snart skal danskerne stemme til Folketingsvalget. Uanset hvem der ender med at få flertallet i Folketinget, så vil den grønne omstilling af Danmark være denne politiske generations største opgave. Det skal vi lykkes med, men det vil kræve politisk vilje til at prioritere både klima og natur, så vi kan investere i vores fælles fremtid.

Vi står også midt i en natur- og biodiversitetskrise. Plante- og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde, og naturudfordringerne er massive og globale. I hele Danmark er lokalområder udfordret af forureninger, som kan få voldsomme konsekvenser for vores miljø og drikkevand. De udfordringer skal vi også løse. Ligesom klimaet kalder det på politisk vilje og handlekraft.

Siden vi vedtog klimamålene i 2019 om et klimaneutralt Danmark i senest 2050, og en 70 pct. reduktion af Danmarks udledninger senest i 2030, er vi kommet et stykke af vejen. Gennem brede politiske aftaler har Venstre sammen med resten af Folketinget vist, at man kan gennemføre en ambitiøs grøn omstilling samtidig med, at vi bliver rigere som samfund. Vi har vist, at den grønne omstilling ikke kræver, at vi giver afkald på det gode liv.

Hvis vi skal helt i mål med den grønne omstilling og sikre mere natur og et bedre klima, så har vi travlt. Den russiske aggression mod Europa har også gjort det klart, at vi en gang for alle skal være uafhængige af lande, der vil os det ondt.

Derfor skal vi sætte tempoet op i den grønne omstilling. Det er Venstre klar til med denne grønne 2030-plan, der er et samlet bud på, hvordan Danmark tager de næste skridt i den grønne omstilling.

Det er en plan, der vil give Danmark mulighed for at gå forrest ved at investere 60 mia. kr. i klimaet og naturen frem mod 2030. Det er et historisk højt beløb, som skal investeres i både kendte løsninger og i forskning og ny teknologi. Det skal hjælpe os til at indfri 2030-målet, men også pege fremad mod klimaneutralitet i senest 2050.

Det er også en plan, som går efter at løse de grønne udfordringer her i Danmark i stedet for at presse virksomheder, arbejdspladser og CO2-udledninger til udlandet, hvilket ikke gavner klimaet, men til gengæld skader dansk økonomi.

De 60 mia. kr. til at investere finder vi ved at sælge statens andel i energiselskabet Ørsteds havvindmølle-forretning. Det er vores vej til at hæve ambitionerne for den danske klima- og naturpolitik.

I Venstre er vi stolte af den vækstrejse, som Ørsted har været på. Fra en nødlidende gas- og olievirksomhed til et selskab, der i dag driver og opfører vindmølleparker i udlandet med succes, fordi vi fik tilført rettidig kapital og know-how via private investorer. Ørsted er ikke længere kritisk infrastruktur for Danmark, og derfor er det tid til at slippe Ørsted langt mere fri af de politiske bånd.

Det giver os mulighed for at høste en gevinst, som vi kan investere i vores fælles fremtid. Det er en ansvarlig vej til et grønt og klimaneutralt samfund.

Vi vil bruge 60 mia. kr. til investeringer i den grønne omstilling og naturen frem mod 2030. Det skal sikre, at der tages vigtige skridt mod 70 pct.-målsætningen i 2030, og at biodiversitetens tilbagegang vendes.

Vi afsætter 37,5 mia. kr. til konkrete grønne investeringer frem mod 2030.

Danmarks miljø og biodiversitet er under pres, og dyre- og plantearter forsvinder fra den danske natur. Derfor har vi en stor opgave foran os med at få rettet op på naturens tilbagegang og sikre et afbalanceret hensyn mellem mennesker og miljø. Det gælder også beskyttelsen af vores drikkevand, som vi i fremtiden skal have meget mere fokus på.

Samtidig skal vi tænke på den nationale forsyning af energi og råvarer. Vi skal derfor med tanke på den aktuelle forsyningskrise samt klima- og biodiversitetskrisen investere i yderligere skovrejsning. Forskellige typer af skov vil hjælpe med forskellige formål, således at det gavner klimaet, biodiversiteten og produktionen af træ, som er en nødvendig råvare og energikilde.

Indsats mod forureninger og beskyttelse af drikkevand

Det er en prioriteret indsats for Venstre at kortlægge og oprense forureninger fra fortidens synder, som vi i de seneste år har set et foruroligende behov for. Forureningerne truer nemlig både vores natur, sundhed og ikke mindst vores drikkevand. Det gælder de ti store generationsforureninger, hvor der fortsat er behov for et omfattende oprydningsarbejde, ligesom det gælder de mange tusinde potentielle jordforureninger rundt omkring i Danmark, som kan have alvorlige konsekvenser for vores miljø og drikkevand. Heraf kan knap 15.000 grunde være forurenede med skadelige PFAS-stoffer. Vi skal kæmpe for vores rene drikkevand, og derfor er Venstre også klar til at sætte handling bag intentionerne.

Venstre har i de seneste år arbejdet for at imødekomme Danske Regioners ønske om en øget bevilling på 100 mio. kr. yderligere om året til at håndtere opgaven med forureninger.

Vi har flere gange foreslået at imødekomme det ønske, senest med fremsættelsen af et beslutningsforslag, som blev stemt ned af de røde partier i Folketinget. Med denne plan sætter vi fornyet handling bag, og vi øger indsatsen markant.

Samtidig skal vi styrke beskyttelsen af vores drikkevand i forbindelse med eksempelvis planlagte udledninger af spildevand ved at sikre, at kommuner og vandværker har de rette værktøjer til både at forhindre, måle og rense potentielt farlige stoffer i vandet.

Vi har i dag et begrænset kendskab til den kemiske tilstand i vores vandløb. Venstre ser derfor positivt på at undersøge behovet for en større måleindsats af kemi i vores vandmiljø, hvilket er foreslået af flere fagfolk på området.

Mindre plast i naturen

Plast og andet skadeligt affald hører ikke til i naturen. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at plastflasker, fødevareemballage, bildæk mm. bliver behandlet, sorteret og håndteret på den mest miljøskånsomme måde, så det ikke ender i vores natur. Venstre vil derfor afsætte midler til en prioriteret indsats, der skal mindske plastikforureningen. Herunder ønsker vi at opruste formidlingsindsatsen på området, så foreninger, skoler, fritidsklubber mv. får mulighed for at blive klogere og hjælpe til på området.

Midlerne skal bl.a. bruges til at videreføre Plastikhandlingsplanen, som Venstre selv igangsatte i regering i 2018 samt til at udarbejde en langsigtet handlingsplan for den cirkulære økonomi.

Biodiversitetsindsats og nye biodiversitetsmål

Biodiversiteten er i tilbagegang, og Venstre mener, at det er en bunden opgave at vende udviklingen. For at sikre dette har Venstre bl.a. forslået, at der skal indføres en lov med bindende målsætninger, som skal sikre, at rødlisten over truede arter ikke bliver længere.

Venstre vil afsætte en pulje til at styrke biodiversiteten, så vi kan nå i mål med en bindende indsats. Puljens midler skal bl.a. gå til at inddrage arealer, der ikke i dag indtænkes som natur. Eksempelvis kan det gå til at sikre udlægning af mere vild natur langs offentlige statsveje og jernbaner samt at genskabe flere bynære natur- og skovområder.

Samtidig vil vi udlægge store urørte områder, sikre etablering af blomsterenge og opsætning af redekasser til sjældne fuglearter mv. Vi vil hertil fjerne bureaukratiske regler, som modarbejder, at biodiversitetstiltag igangsættes, så der skabes positive incitamenter for private lodsejere til at udlægge mere natur.

Kommunernes indsats skal fremmes

Venstre vil også afsætte midler, der skal gøre det attraktivt for kommunerne at bevare den lokale natur og biodiversitet. Pengene kan eksempelvis gå til at etablere blomsterparker, vild natur i vej- og grøftekanter, at tænke biodiversitet ind i store byggeprojekter og at eksperimentere med forskellige typer græsslåning.

For Venstre er det vigtigt, at der også skabes mere natur i byerne, hvor det særligt kan være en udfordring at prioritere grønne arealer i politiske valg mellem byggeri af boliger, offentlige idrætsanlæg eller infrastrukturprojekter.

Skovrejsning

Venstre vil rejse yderligere ny skov for 4 mia. kr. frem mod 2030, så flere træer kan fungere som naturlige CO2-fangere, der binder CO2, som dermed ikke udledes i atmosfæren. Skovrejsningen vil samtidig give danskerne flere muligheder for at tilgå mere skøn natur.

Dele af skoven skal møntes på dansk træproduktion, hvor efterspørgslen vil være voksende i lyset af både mere bæredygtigt byggeri samt de store prisstigninger på bl.a. træpiller som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det er nødvendigt at rejse mere ny skov, fordi effekten af skovens naturlige CO2-optag bliver større, jo mere beplantet skoven er. Derfor skal vi kickstarte ny skovrejsning, så det kan medvirke til at mindske CO2-udledningen og gøre Danmark til et klimaneutralt land i senest 2050.

Ved at sikre mere dansk skov, der er certificeret bæredygtigt, bidrager vi også til, at den danske træ- og møbelindustris træbehov kan understøttes af dansk skovproduktion. Den øgede skovproduktion i Danmark vil altså også give mere træ, der kan bruges til byggeri, så vi i fremtiden kan opføre flere bæredygtige boliger med materialer fra træ frem for cement og beton.

Skovrejsning for 4 mia. kr. kan give op til 3.000 kvadratkilometer skov, svarende til 300.000 hektar. Tilskuddet til skovrejsning – for eksempelvis nåleskov - giver mulighed for over 3.300 kvadratkilometer ny skov for 4 mia. kr. Statens arealopkøb til ny skov giver mulighed for 240 kvadratkilometer ny skov for ca. 4 mia. kr.

Venstres tiltag vil sætte nye muskler bag skovrejsning i Danmark.

Ved investeringen i ny skov vil Venstre også prioritere midler til at udlægge dele af den nye skov som urørt biodiversitetsskov, som kan bidrage til at vende den negative udvikling for vores natur og miljø. Midlerne til dette skal udmøntes med inddragelse af interessenter og fagfolk, så vi sikrer den størst mulige naturgevinst for midlerne.

Gennemgang af gældende regler

For at fjerne unødvendige forhindringer for udbygningen af de danske skove vil Venstre se på, om der kan justeres i gældende lovgivning og støtteregler for at sikre mere skov til gavn for klimaet uden at gå på kompromis med naturtilstanden.

Samtidig vil vi se på, hvordan vi kan udvikle og fremme markedet for salg af CO2-reduktioner, som kan bruges til at styrke den frivillige klimakompensation. Det skal være en model af høj kvalitet, der lever op til internationale standarder, og som virksomheder ønsker at bruge i deres i frivillige CSR- eller klimarapporteringer.

Det vil åbne op for at hjælpe virksomhederne med at kunne supplere deres egne, interne reduktioner af konkrete klima- og miljøaftryk med investeringer i CO2-reduktioner fra danske klimaprojekter som eksempelvis skovrejsning.

Danmark har brug for meget mere vedvarende energi. Det har vi, fordi vi skal løse klimakrisen med den grønne omstilling. Ruslands krigsinvasion af Ukraine og den medfølgende energikrise har kun gjort behovet for dansk og europæisk uafhængighed af russisk gas endnu større.

Havvindmølleparker

Der er behov for meget mere havvind, og det haster. Udbygningen af havvind har længe gået trægt, og trods flere tiltag skal ambitionerne og hastigheden i udbygningen op. Danmark har et kæmpe potentiale for havvind med vores gode vindforhold, og det skal vi udnytte.

Vi vil opleve et markant stigende elforbrug, når der kommer flere elbiler på vejene, når industrien bliver elektrificeret, og når vi får udviklet markedet for grønne brændstoffer til fly og skibe gennem Power-to-X-teknologien. Hvis vi udbygger i tide, kan vi gøre havvind og grøn strøm til en ny dansk eksportvare.

Med ”Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022”, som blev indgået inden sommerferien, blev det aftalt, at der skal udbydes mindst 4 GW havvind til realisering senest i 2030. Danmark producerer i dag 2,3 GW grøn strøm fra havvind.

Havvindmølleparkerne er nødvendige for den grønne omstilling af både Danmark og Europa, da det vil sikre klimavenlig strøm, som vi mangler. Mange af vores nabolande har også brug for meget mere grøn strøm. Derfor vil Venstre gøre danske farvande til det grønne batteri i Europa.

Danmark producerer i dag 2,3 GW grøn strøm fra havvind, men kortlægning af de muligheder, som byder sig for havvind i Danmark har vist, at potentialet som minimum er på 40 GW. Det bør vi sigte efter at indfri.

Venstre vil derfor afsætte midler til at få udbygningen hurtigere i gang. Vi vil eksempelvis sikre, at staten ikke er en stopklods, når markedet står klar til investere.

Grønt brændstof til skibe og fly (Power-to-X)

I forlængelse af vores store ambitioner for udbygningen af havvind vil Venstre også investere i udviklingen af nye grønne CO2-neutrale brændsler baseret på el. Fly- og skibstransport er en uomgængelig del af fremtiden, fordi behovet for at fragte varer og mennesker på tværs af kloden fortsat vil være til stede. Men der er brug for at accelerere udviklingen af bæredygtige brændstoffer til særligt fly- og skibsbranchen, så der kan blive skabt et reelt marked for dem.

Et elnet der kan klare fremtidens udfordringer

Vi står over for en markant udbygning af vedvarende energi og elektrificering af vores samfund, som skal sikre, at vi når i mål med vores 70 pct.-målsætning. Det kræver, at der er kapacitet i elnettet til at transportere strømmen ind fra havvindmølleparkerne, fra vores landvind og solenergi rundt mellem landsdelene. Vi skal også sikre, at forbrugerne får stabil og tilstrækkelig strøm til deres husstande til eksempelvis installation af en varmepumpe og en ladestander til elbilen.

Der er derfor behov for, at vi udbygger elnettet. Det skal ske på en mere proaktiv måde og i et højere tempo, så elnettet er gearet til, at borgere og virksomheder bruger mere og mere grøn strøm i deres hverdag – ligesom de nye energiøer og Power-to-X-teknologien vil kræve meget mere kapacitet i elnettet.

Solceller på industritage og langs motorvejsstrækninger

Den grønne omstilling og produktionen af grøn energi kræver plads. Men Danmark har få arealer, der ikke allerede bliver brugt til forskellige andre formål. Derfor skal vi tænke klogt i udnyttelsen af de arealer, vi trods alt har til rådighed. Vi skal fx bruge industritage og områder langs motorveje, som er oplagte arealer, fremfor på dyrkningsegnede marker. Det vil kunne øge mængden af solceller, hvor der vil være begrænsede gener for lokalbefolkningen.

Biogas – uafhængighed af naturgas i 2027

Venstre mener, at vi senest i 2027 skal være uafhængige af naturgas. Konkret skal vores produktion af biogas mindst svare til vores samlede forbrug af gas.

Derfor mener vi, at der skal laves en biogasstrategi, hvor der laves en plan og afsættes finansiering til at nå målet bl.a. gennem øget biogasproduktion.

Det kræver samtidig en reduktion i det nuværende forbrug af gas. Vi skal bl.a. skubbe på udskiftningen af naturgasfyr i husholdningerne, støtte virksomheders omlægning fra procesgas, sikre en fasttrack-ordning til godkendelser af øget produktion af biogas samt sikre fremrykningen af biogasudbud.

En fremrykning af biogasudbuddene vil samtidig hjælpe med at nå 2025-delmålet. Danmark skal nemlig i senest 2025 reducere CO2-udledningen med 50-54 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Vi mangler dog stadig at finde væsentlige reduktioner, før vi kommer i mål. Den grønne tænketank Concito har udregnet, at vi Danmark mangler mellem 1,3 og 4,4 mio. ton CO2-reduktioner for at opfylde målet.

Det kalder på handling, og det er Venstre klar til at tage hul på, for uret tikker.

Bedre vilkår for naboer til vedvarende energi

Vi ved, at opstilling af vedvarende energi kan give betydelige lokale gener og protester. Det er forståeligt, da det kan have stor betydning for det lokale miljø. For at sikre, at der også i fremtiden kan opstilles sol- og vindenergi på land, skal vi derfor gøre vilkårene for naboerne til vedvarende energi bedre.

Dem der bor tæt på enten solcelleanlæg eller vindmøller skal kompenseres bedre. Flere end i dag skal have mulighed for at blive kompenseret, kompensationen skal være større, og vi vil se på at fjerne eventuelle hindringer for, at ordninger rent faktisk bliver udnyttet.

Samtidig vil vi styrke danskernes retsstilling over for de offentlige myndigheder, når lokalsamfund eksempelvis skal have opstillet store vedvarende energiprojekter i nabolaget, og deres ejendomme falder i værdi som følge af det. Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi indretter et system, der også har øje for borgernes udfordringer, når vi skal bygge store anlæg til brug for bl.a. vedvarende energi.

Vi vil derfor se på en model for, hvordan der bl.a. kan komme fuld dækning for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med eksempelvis ekspropriationssager og lignende, og at klageprocessen ved ekspropriation forenkles.

Venstre vil høste mere af det store potentiale for CO2-reduktioner, som teknologierne Carbon Capture and Storage (CCS) og Carbon Capture Utilisation (CCU) har. CCS er en teknologi, der indfanger og lagrer CO2, mens CCU er en teknologi, der indfanger og anvender CO2 til eksempelvis bæredygtige brændstoffer. Vi har allerede taget væsentlige skridt for at sikre særlige reduktioner igennem fangst og lagring af CO2 med de aftaler, der er indgået.

Men Venstre vil tage det næste skridt, og vi vil derfor afsætte 3 mia. kr. frem mod 2030 til at udbygge både fangst, lagring og brug af CO2. Dermed indfanger vi meget af den CO2, som ellers ville være udledt i atmosfæren. Det er vigtigt at målrette indsatsen mod de steder, hvor udledningen af CO2 ikke umiddelbart kan undgås. Førsteprioriteten skal dog være at undgå selve udledningen.

I Danmark har vi et kæmpe potentiale for fangst og lagring af CO2, da vores undergrund er særlig brugbar til formålet. Potentialet er op til 700 gange større end den nuværende danske årlige CO2-udledning, hvilket svarer til op mod 22 mia. ton CO2. Det kan være med til at reducere både Danmarks og vores nabolandes CO2-udledninger markant, hvis vi formår at få sat gang i den teknologiske udvikling i tide.

Samtidig skal vi skubbe på udviklingen i brugen af CO2, så vi også sikrer teknologiske fremskridt. Det kan være med til at skabe nye brændstoffer, der eksempelvis kan bruges i den tunge transport.

Energiforbedringer i den danske boligmasse er en central byggesten i den grønne omstilling. Derfor afsætter Venstre 8,5 mia. kr. til at give danske boligejere en grøn håndsrækning, så danskernes boliger bliver mere klimavenlige. Vi vil hjælpe danskerne med at få energiforbedret deres boliger, og vi vil sikre, at endnu flere husholdninger skifter til en grøn varmekilde. Det er vigtigt af hensyn til klimaet.

Det er også vigtigt, fordi den russiske aggression mod Europa har gjort det klart, at vi én gang for alle skal være uafhængige af lande, der vil os det ondt. Vi skal sikre en hurtigere grøn omstilling, så vi kan mindske Danmarks sårbarhed overfor eksempelvis Rusland i en tid, hvor det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig som følge af krigen i Ukraine. Samtidig står vi i en situation, hvor energipriserne er på himmelflugt, og danskerne står med enorme varmeregninger. Dermed er omstillingen til en grønnere energiforsyning kun blevet mere presserende.

Energiforbedringer og grønne varmekilder i de danske boliger er helt afgørende for klimaet, vores sikkerhed og danskernes pengepung. Og det vil Venstre give en grøn håndsrækning til.

For at sætte skub i udviklingen og give de danske boligejere en grøn håndsrækning vil Venstre afsætte 8,5 mia. kr. frem til 2030 til følgende initiativer.

Tilskud til energiforbedringer

Afkobling af gasfyr og mere fjernvarme

I arbejdet med at gøre Danmark grønnere er det helt nødvendigt, at vi får udfaset naturgasfyr fra husholdningerne. Det kræver, at vi hurtigt får afkoblet gasfyrene og i stedet ruller fjernvarme ud de steder, hvor det er den rette løsning.

Det kræver bl.a., at vi sætter skub i udrulningen af fjernvarmen samtidig med, at vi har øje for rentabiliteten. Fjernvarmen skal bruges, hvor den giver god mening.

Venstre vil afsætte yderligere midler til at fremme udrulningen af fjernvarmen, så vi i de relevante områder kan få udfaset naturgassen.

Samtidig skal der tænkes i potentialer for effektiviseringer i fjernvarmesektoren, så forbrugerne sikres lavere priser. Det skal ses i sammenhæng med, at sektoren skal have bedre rammer for at lave de rigtige investeringer og for at bruge vedvarende energikilder.

Udbredelse af varmepumper

I de områder af Danmark hvor det ikke giver mening at rulle fjernvarme ud, kan varmepumper ofte være den rigtige løsning, og den udvikling skal der derfor skub i. Da erhvervelsen af en varmepumpe kan være en stor investering for den enkelte familie, vil Venstre afsætte yderligere finansiering til at fremme udskiftningen af olie- og naturgasfyr til varmepumper.

Energirenoveringer og de sværeste husstande

Der er mange fordele ved at energirenovere sin bolig. Det er både godt for ens egen pengepung og for klimaet. Vi ved, at danske boligejere har stor interesse i at energirenovere.

Vi vil samtidig undersøge, hvordan vi bedre kan hjælpe de huse, hvor hverken løsninger som fjernvarme eller varmepumpe er oplagte. Det kan eksempelvis være i huse, hvor ejendomsværdien er så lav, at det ikke giver økonomisk mening at foretage de nødvendige energiforbedringer. Her vil vi igangsætte en målrettet indsats, hvor der skal ses på alternative energiforbedrende løsninger.

Håndværkerfradraget genindføres

Det grønne håndværkerfradrag var en del af Boligjobordningen og giver danskerne flere muligheder for at trække udgifter fra til bl.a. at få renoveret og energiomstillet boligen på en grøn måde. Og det er samtidig en ordning, som gør sort arbejde hvidt.

Med afskaffelsen af det grønne håndværkerfradrag kan man ikke længere få fradrag, når man energirenoverer og klimatilpasser sin bolig. Dermed har regeringen gjort det dyrere at være klimabevidst boligejer. For at fremme den grønne omstilling af danskernes boliger vil Venstre derfor genindføre ordningen, så danskerne får et stærkt incitament til at lave energiforbedringer i deres boliger.

Som det også har fungeret tidligere, vil det ikke være muligt at benytte sig af det grønne håndværkerfradrag, hvis man samtidig gør brug af andre tilskudspuljer. Det er vigtigt at sikre, at midlerne bruges så effektivt så muligt, så vi hjælper flest mulige danskere med den grønne omstilling af boligen.

Venstre vil gøre det billigere og nemmere for danskerne at køre grønt. Elbilejere skal kunne køre i deres bil med ro i maven uden at være nervøs for, om de kan finde en ladestander, når det bliver nødvendigt. Derfor vil Venstre sikre danskernes muligheder for, at de kan oplade deres elbil langs det danske statsvejsnet uden lang ventetid.

Når der kommer mange flere elbiler på de danske veje i år 2030, kommer der et øget pres på elladestanderne. Det pres skal elladeinfrastrukturen selvfølgelig kunne holde til, så danskernes komfort ved privatbilisme ikke forringes. Derfor er det nødvendigt og ansvarligt at udbygge elladeinfrastrukturen, så det er nemt og tilgængeligt at køre i elbil i hele Danmark.

Vi vil afsætte 1 mia. kr. til at bygge flere elbilsladestandere, så antallet af ladestandere følger med udviklingen i antallet af elbiler.

Eldrup-kommissionen vurderede med sin anden delrapport, at en udbygning af elladeinfrastrukturen med 936 nye ladepunkter og en maksimal ventetid på to minutter i årets travleste time med et groft estimat vil koste 908 mio. kr. i anlægsomkostninger.

Danmark gør en stor indsats for at lave en ansvarlig, grøn omstilling. Men konsekvenserne af klimaforandringerne kan allerede mærkes nu, og klimaforandringerne vil fortsætte med at påvirke os på mange forskellige måder. Kloden bliver varmere, vandstandene i havene stiger, og vi oplever ekstreme vejrfænomener. Det vil også påvirke danskerne i højere og højere grad.

Når Danmark rammes af kraftige regnskyl, fordi de øgede vandmængder presser vores kloaknet eller afløb, kan det resultere i overløb og oversvømmelser. Når det sker, blandes vores spildevand med regn, hvilket kan skabe alvorlige forureninger – både i vores grundvand og på de arealer, som oversvømmes, eller de områder, hvor vandet ender – fx søer, vandløb osv. Vi har også set, at ekstremt vejr har presset vand ind i vores fjorde og forhøjet vandstandene kraftigt, hvilket har resulteret i oversvømmelser og vand til knæene i boliger og sommerhuse.

Selvom Danmark – med Venstre i spidsen – investerer massivt på klimaområdet, så bliver vi nødt til at kunne håndtere og modgå disse klimaforandringer. Det er en politisk opgave at skubbe på de forandringer. For selvom vores klare mål for Danmark er, at vi skal være klimaneutrale senest i 2050, så må vi også geare samfundet til de allerede igangværende klimaforandringer, som påvirker os alle. 

Vi er et lavtliggende land og har derfor behov for, at kyststrækninger samt å- og vandløb sikres mod stigende vandstande, ekstremt vejr og større regnmængder. Venstre vil derfor afsætte 10 mia. kr. til statslig medfinansiering af klimasikring af Danmark.

Selvom Socialdemokratiet siden sidste valg har lovet at igangsætte arbejdet for at klimasikre Danmark bedre, er der stadig intet sket. I Venstre mener vi, at vi skylder danskerne at tage lederskab i forhold til at adressere klimaforandringerne, som påvirker og bekymrer os alle.

Konsekvenserne af klimaforandringerne påvirker nemlig hele Danmark. Limfjorden er et af mange eksempler på, hvordan vi kan blive ramt af klimaforandringerne i form af højere vandstande og vildere vejr.

Men der er veje til at afbøde konsekvenserne. For at mindske risikoen kan eksempelvis Thyborøn Kanal indsnævres, hvilket er en case på, hvordan nødvendig klimasikring af Danmark kan være til gavn for store områder i det midt- og nordjyske.

Hvis ikke vi laver de nødvendige investeringer nu, vil endnu flere danskere opleve vand i kælderen, vandskadede ejendomme og oversvømmede kloakker ved store mængder regn. Vi har stor interesse som samfund i at afbøde de værste effekter af vildt vejr og stigende vandstande, som desværre nok kommer.

Venstre vil gøre Danmark til verdens grønne klimalaboratorium. Vi afsætter derfor 15 mia. kr. i alt til grøn forskning og udvikling, og de investeringer skal sikre Danmark en verdensførende position. Vi skal være landet med de fremmeste grønne teknologier, som også kan gøre sig på eksportmarkederne.

Det er helt nødvendigt, at vi investerer endnu mere i forskningen, hvis Danmark skal komme godt på vej til at blive et klimaneutralt samfund i senest år 2050.

7 mia. kr. ekstra til grøn forskning frem mod 2030

Venstre vil øge de samlede bevillinger til grøn forskning med 7 mia. kr. fra 2024 til og med 2030. Helt ekstraordinært afsætter Venstre dermed 1 mia. kr. ekstra årligt frem mod 2030, udover de ca. 26 mia. kr., som det offentlige i dag årligt bruger på forskning.

Danmark lever allerede op til Barcelonamålsætningen om at bruge samlet 3 pct. af vores BNP på forskning, hvoraf 1/3 skal udføres af den offentlige sektor.25 Med en ny bevilling på 1 mia. kr. årligt til grøn forskning vil Danmark dermed overopfylde Barcelona-målsætningen i perioden frem til 2030. De ekstra forskningsmidler skal især prioriteres til grøn forskning, der bidrager med teknologiske og naturvidenskabelige bidrag til at nedbringe CO2-udledningen.

Forskningsindsatsen skal være et skridt i retning af at gøre den grønne omstilling til Danmarks næste store erhvervseventyr. Fokus skal blandt andet være på at skabe nye teknologiske løsninger i fødevaresektoren, så danske landmænd kan nedbringe deres CO2-udledning. Her står vi nemlig overfor en væsentlig reduktionsudfordring i de kommende år.

Verdens befolkning kommer stadig til at efterspørge fødevarer fremover, og Danmark skal være med til at knække koden til fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Vi skal lære af andre landes gode erfaringer med investeringer af forskningsmidler i højrisikoprojekter. Forskningsmidlerne er fx i USA anvendt uden politisk indblanding, og investeret i højrisikoprojekter, som har givet gode resultater. For at indfri 70 pct.-målet i 2030 skal vi tage ved lære af dette og investere i grønne højrisikoprojekter, som vil bidrage med de teknologiske landvindinger, der bringer os i mål med 70 pct.-målsætningen i 2030 og godt på vej mod klimaneutralitet i 2050.

7 mia. kr. til et grønt FoU-fradrag for danske virksomheder

Venstre vil indføre et nyt grønt fradrag for forskning og udvikling i danske virksomheder. Det skal bidrage til at skabe fremtidens grønne jobs. Danske virksomheder og iværksættere er helt centrale for den markedsdrevne grønne omstilling i Danmark. Det vil fremme grøn vækst og jobskabelse, der er afgørende for, at omstillingen kan gøre Danmark og danskerne rigere.

1 mia. kr. til udvikling af Direct-Air-Capture (DAC) teknologien

Venstre vil investere 1 mia. kr. i udvikling i teknologien Direct-Air-Capture (DAC). DAC er en type CCS-teknologi, som suger CO2 direkte ud af atmosfæren – hvilket giver muligheden for et negativt CO2-aftryk. Teknologien er stadig på et tidligt teknologisk stadie i forhold til udbredelsen af storskalaforsøg. Ved at investere 1 mia. kr. i teknologien vil Venstre sætte Danmark i front som en grøn foregangsnation på dette felt.

For at sikre, at vi er på rette vej mod vores klimamål, laves en midtvejsevaluering i 2026. Her skal der gøres status over fremdriften i vores grønne omstilling.

Midtvejsevalueringen skal bl.a. give et overblik over, hvor langt den førte politik har bragt os, og hvilke tiltag der mangler i de sidste år op mod 2030-målet samt målet om klimaneutralitet i senest 2050. Vi står også overfor at lave yderligere tiltag i landbruget på ryggen af den ambitiøse aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i oktober 2021. Aktuelt arbejder en ekspertgruppe med, hvordan vi skal følge op på den grønne skattereform på fødevareområdet.

Venstre vil være klar med økonomi, der kan fortsætte den grønne omstilling i landbruget, og samtidig sikre at vi fortsat har en stærk og betydelig fødevarevareproduktion i Danmark, når anbefalingerne skal behandles politisk.

Vi udmønter derfor ikke alle midlerne fra starten af, fordi vi reserverer en betydelig sum på 7,2 mia. kr. til yderligere tiltag i forlængelse af evalueringen. Udviklingen på klimaområdet går hurtigt, og vi skal være klar til at gribe de nye muligheder, der opstår. Det er derfor ansvarligt at lægge penge til siden, så der også er mulighed for at investere i nye lovende tiltag om nogle år.

Vi skal have større ambitioner i den grønne omstilling end blot at reducere udledningerne i Danmark.

Det skal vi, fordi vi som et grønt foregangsland har et moralsk ansvar for at hjælpe andre lande med omstillingen, så vi kan sikre den størst mulige indsats mod klimaforandringerne. Klimakrisen løses nemlig ikke kun i Danmark – den tilgang er snæversynet klimanationalisme. Vi skal i stedet tage et medansvar for at reducere den globale CO2-udledning.

Som et grønt foregangsland har vi evnerne og teknologien – både når det kommer til klima og miljø - der kan bidrage til reduktioner og smartere løsninger rundt om i verden. Endvidere er der samtidig et enormt erhvervspotentiale for danske virksomheder. Og med den rette indsats skal vi derfor gøre den grønne omstilling til et sandt erhvervseventyr.

Vi vil ikke gå på kompromis med de danske klimamål. Men for at skabe et nyt og yderligere fokus på især den danske klimaindsats, præsenterer vi med denne grønne plan to nye, supplerende mål i vores grønne politik.

Et globalt klimareduktionsmål for den danske indsats

Venstre fik med klimaloven sikret, at Danmark skal have en global klimastrategi, og at vi fremover skal afrapportere på de internationale effekter af den danske klimaindsats. Men vi skal være endnu mere ambitiøse på både klimaets og Danmarks vegne. Derfor vil Venstre nu indføre et nyt mål for den danske klimaindsats globalt: Et globalt klimareduktionsmål.

Målet skal gå på de reduktioner, som den danske indsats er med til at skabe ude i verden. Det er altså et mål for effekterne af den danske klimaindsats på globalt plan.

Venstre har fået EA Energianalyse til at estimere den samlede internationale klimaeffekt af den danske eksport af energiteknologi og tjenesteydelser. EA Energianalyse estimerer, at Danmarks energieksport svarer til globale reduktioner på 52 mio. tons CO2 med en eksportværdi på 84 mia. kr. med afsæt i tal fra 2019.

Hvis udviklingen fortsatte i samme tempo, vil det svare til, at Danmarks eksport bidrog med at reducere op imod 82 mio. tons CO2 i 2030. Gør vi det, så anslås det, at vores eksport også vil vokse markant til en eksportværdi på 133 mia. kr.

Med en ekstra indsats kan vi øge den danske eksport, hvilket vil skabe flere CO2-reduktioner end i dag. Og vores mål er, at vi ad den vej skaber endnu flere reduktioner i 2030 sammenlignet med 2019-estimatet. Venstre vil med denne plan skrue op for eksportindsatsen, så vi globalt set når en reduktion på 90 mio. tons i 2030. Disse vejledende mål skal kvalificeres yderligere og fastlægges politisk med afsæt i gennemarbejdede, faglige estimater.

Hvis det i den forbindelse viser sig, at det er meningsfuldt at sætte et endnu mere ambitiøst mål, skal målsætningen naturligvis hæves.

Mål for grønne jobs

Venstre ønsker en grøn omstilling, der skaber – og ikke fjerner - danske arbejdspladser. Heldigvis har Danmarks klima- og miljøindsats potentiale til at skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark.

Derfor vil vi samtidig med målet for global CO2-reduktion sætte som målsætning, at der skal være mindst 100.000 grønne arbejdspladser målt på antal beskæftigede knyttet til eksport af grøn energiteknologi- og service. Vores ambition om grønne arbejdspladser vil være en markant forøgelse fra niveauet i 2021 på 62.000 grønne eksportarbejdspladser. Målet svarer i store tal til det antal grønne arbejdspladser, som i hvert fald kan forventes, hvis der leveres på, at Danmarks grønne eksport når vores globale reduktionsmål på 90 mio. ton CO2 i 2030.

Sådan når vi målene

Griber vi den grønne omstilling klogt an, kan vi skabe grundlaget for de næste store erhvervseventyr. Hele verden efterspørger klimaløsninger, og i Danmark står vi helt i front og har tilmed et ivrigt erhvervsliv, der er klar til at gribe fremtidens muligheder. Hvis vi lader dem gøre det.

Ved at føre en ansvarlig økonomisk politik og ved at sikre gode vilkår for vores virksomheder, kan vi skubbe på for en ambitiøs og markedsdrevet grøn omstilling. Vi skal se vores virksomheder som en del af løsningen.

Regeringens politik med stigende skatter og afgifter modarbejder desværre denne udvikling.

Samtidig vil sætte skub i energieksporten med en erhvervsrettet indsats, der skal være med til udbrede danske klimaløsninger globalt. Indsatsen vil vi skrue sammen med erhvervslivet, og vi vil afsætte 100 mio. kr. til dette arbejde.

Klimarådet skal fortsat være en vigtig aktør i den grønne omstilling

Vi vil ikke skære i midlerne til en vigtig aktør som Klimarådet, der laver et vigtigt stykke arbejde for den grønne omstilling. Klimarådet varetager mange vigtige opgaver – bl.a. at rådgive om hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund skal ske, og om vi når de klimamål, vi har sat.

Klimaplanen skal realiseres sammen med relevante aktører

Når Venstre igen bliver betroet regeringsansvaret af danskerne, vil vi gennemføre de nødvendige investeringer fra vores grønne plan for at komme i mål med 70 pct.-reduktionsmålet i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

De konkrete investeringer i vores klimaplan skal foretages under hensyntagen til bl.a. inflationen og manglen på arbejdskraft. Implementeringen af klimaplanen skal ske i balance, så det ikke svækker dansk økonomi.

Vi vil realisere vores klimaplan sammen med relevante aktører for at sikre, at klimaplanen implementeres bedst muligt. I denne dialog vil vi også i fremtiden drøfte, hvilke klimainvesteringer, der er nødvendige for at nå 70 pct.-reduktionsmålet i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Det vil kræve prioriteringer, når vi skal håndtere klimakrisen. Det kræver politisk vilje til at træffe de store beslutninger, som i vores øjne er nødvendige.

Et salg vil tage tid, men det vil frigøre midler, der bl.a. kan bruges på at fremrykke investeringer i en ambitiøs grøn omstilling. Venstre agter frem mod 2030 at bruge i alt 60 mia. kr. fra salget af Ørsteds vindmølleforretning til at bane vejen for, at Danmark kan stå som et endnu stærkere foregangsbillede på den grønne omstilling i hele verden. Det er penge, som midlertidigt fragår statens formue. Salget vil indbringe markant flere midler, og de penge fra salget skal fortsat indgå som en del af statens nettoformue ved, at vi afdrager på Danmarks gæld.

Det hul, som investeringen på 60 mia. kr. i grøn omstilling efterlader hen over årene frem mod 2030 i statens nettogæld, vil Venstre fylde over perioden 2025-2034. Vi vil i denne periode aktivere midlerne fra den grønne fond, som blev etableret af et bredt politisk flertal i sommeren 2022, og som sikrer et betydeligt årligt grønt økonomisk råderum på mindst 2,5 mia. kr. i årene frem mod 2040. Med den brede politiske aftale om en grøn fond er der frigjort i alt 53,5 mia. kr. til investeringer i den grønne omstilling frem mod 2040.30 Vi ser frem til at samarbejde med partierne bag aftalen om, hvordan midlerne skal udmøntes.

På toppen af midler fra den grønne fond anviser Venstre konkret finansiering i vores økonomiske 2030-plan for, hvordan vi i øvrigt sikrer de nødvendige investeringer i den grønne omstilling. Det vil give mulighed for at lave en bredere vifte af tiltag, end det som udgår fra den grønne fond. Samlet set bliver den grønne investering på 60 mia. kr. frem mod 2030 fuldt finansieret allerede i 2034. Det er en bunden opgave, at vi tager ansvar for at håndtere klimakrisen, og gennem salget af aktiviteter i Ørsted vil vi fremrykke de nødvendige investeringer til årene op imod 2030.

Ørsted er ikke længere kritisk infrastruktur

Med omdannelsen af DONG til Ørsted fik Danmark en international og grøn energikæmpe. Ørsted er succeshistorien om et selskab, som med hjælp fra private investorer har gennemgået en forvandling fra at være en olie-, el- og gasvirksomhed til nu at være en vigtig aktør i den grønne omstilling af energisektoren verden over med klar hovedvægt på den internationale forretning med havvind.

En række frasalg og et klart strategisk fokus har medført, at forretningen ikke længere har del i dansk, kritisk infrastruktur. Derimod er Ørsteds hovedfokus langt overvejende drift og opførelse af vindmølleparker verden over, hvor Ørsted konkurrerer på fuldt ud kommercielle vilkår. Argumenterne for statens fortsatte ejerskab af Ørsted er forsvundet, og det er på tide, at staten sælger dele af ejerskabet i Ørsted. Venstre mener grundlæggende ikke, at staten bør eje selskaber, der agerer på det private marked, hvis der ikke er meget tungtvejende grunde og særlige hensyn forbundet med det statslige ejerskab. Derfor foreslår vi et salg, så vi kan investere i vores klima og miljø.

Ved at sælge statens ejerandel i Ørsteds vindmølleforretning beholder staten ejerskabet over Ørsteds kraftvarmeværker. I Venstre mener vi, at vi skal beholde statens ejerandel af Ørsteds kraftvarmeværker, som i dag kun udgør en lille del af Ørsteds samlede forretning. I lyset af den aktuelle forsyningskrise er det dét mest ansvarlige at gøre. I salgsprocessen skal det endvidere sikres, at kun ansvarlige fremtidige ejere får mulighed for at byde ind på statens ejerandel. Venstre vil opsige forliget inden valget, så et nyt parlamentarisk flertal dermed står frit til at afhænde Ørsteds vindforretning.