Tilgængelighedserklæring

Region Nordjylland forpligter sig til at gøre webstedet OTH Nord-KOL app tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på OTH Nord-KOL app?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Region Nordjylland, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på OTH Nord-KOL app

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vurdering er foretaget af ekstern part.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Ekstern part har testet og vurderet applikationen og har udfyldt fyldestgørende testrapport, som er udleveret og gennemgået med applikationsleverandøren.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Ikke-tekstbaseret indhold
    Der er enkelte steder i appen knapper, som ikke har et tilgængeligt navn. Dette betyder, at personer, der bruger hjælpemidler, ikke kan anvende disse knapper.
  • Informationer og relationer
    Der er ikke alle steder i appen overensstemmelse mellem det visuelle udtryk og den måde, elementerne er opmærket på. F.eks. er al tekst opmærket som overskrifter. Dette betyder, at personer, der bruger hjælpemidler, kan have svært ved at navigere i appen og dens indhold.
  • Meningsfuld rækkefølge
    Der er nogle steder i appen, hvor læserækkefølgen ikke svarer overens med den visuelle rækkefølge af elementerne på skærmbilledet. Dette betyder, at personer, der bruger hjælpemidler, kan have svært ved at navigere i appen.
  • Sensoriske egenskaber
    I ”Mine målinger” beskrives graferne f.eks. ”systolisk/diastolisk” kun med farve. Dette betyder, at personer med synshandicap som f.eks. farveblindhed ikke kan skelne mellem de forskellige grafer.
  • Identificering af inputformål
    Der er felter i appen, hvor feltet ikke har defineret typen af input, der forventes, f.eks. feltet ”Indtast din vægt”. Dette betyder, at brugerne kan have svært ved at vide, hvilken type input appen forventer i de forskellige felter.
  • Kontrast (minimum)
    Der er for lav kontrast flere steder i appen. Det gælder for tekster, hvor der er krav om et kontrastforhold på mindst 4,5:1 for almindelige tekster og 3:1 for større tekster. o Dette betyder, at personer med nedsat syn eller farveblindhed kan have svært ved at læse tekst og/eller skelne brugergrænsefladekomponenter fra hinanden.
  • Ændring af tekststørrelse
    Appen understøtter ikke forstørret tekst fuldt ud, når dette er sat op i styresystemets indstillinger. Dette betyder, at personer med nedsat syn ikke kan anvende dele af appen.
  • Justérbar tastehastighed (udløb af session)
    Appen går tilbage til login-skærmen efter 15 minutter uden advarsel eller mulighed for at forlænge tidsfristen. Dette betyder, at personer med kognitive funktionsnedsættelser kan blive forvirrede eller få svært ved at bruge appen.
  • Fokusrækkefølge
    Der er flere steder i appen, hvor elementer ikke er med i fokusrækkefølgen. Dette betyder, at personer, der bruger hjælpemidler som f.eks. tastatur og skærmlæsere, ikke kan anvende appen.
  • Etiketter eller instruktioner
    Der mangler synlige etiketter til felter i appen – der er kun en placeholder-tekst til at identificere formålet med felterne. Dette betyder, at brugeren ikke kan identificere, hvad betydningen af felterne er.
  • Navn, rolle, værdi
    Appen har elementer (knapper mm.), der mangler navne eller værdier. Dette betyder, at personer, der bruger hjælpemidler, kan have svært ved at navigere i og fortolke indholdet og betydningen af elementerne.

Uforholdsmæssig stor byrde

Intet at angive

Ikke omfattet af loven

Intet at angive

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Region Nordjylland arbejder løbende med at forbedre webtilgængeligheden for egne apps, og er i dialog med leverandører om forbedring af øvrige apps.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.