Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Er vaccinen fra AstraZeneca sikker? Det klare svar findes ikke, og det må vi leve med, siger denne professor

I iveren efter at undgå en ny HPV-skandale er vi ved at begå den omvendte fejl, siger professor Anton Pottegård.

Foto: Pernille Ringsing


Anton Pottegårds telefon har duttet optaget i to timer i streg. Endelig giver han lyd fra sig på sms. Det hele er moderat gakkelak lige nu,” skriver han.

Da vi dagen forinden talte sammen til denne artikel, kunne ingen af os vide, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ville komme med en ny melding om vaccinen fra AstraZeneca her sent onsdag eftermiddag. Det har de gjort, og alle journalister vil nu have fat i professoren i farmakoepidemiologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård. Inklusive mig selv, for den nye melding fra EMA lyder, at der ER en mulig forbindelse mellem AstraZeneca og blodpropper, men at man fortsat kan benytte vaccinen.

Så hvad tænker du om den udmelding, spørger jeg ham, da vi får kontakt. Du kan både opfatte den som meget vattet og meget respektfuld afhængigt af de enkelte landes situation. Det ville være skrapt, hvis de sagde, at den ikke kunne bruges, for der er stor forskel på, hvor nødvendig den her vaccine er på tværs af de enkelte lande,” siger Anton Pottegård.

Og det svar fra EMA er måske et meget godt eksempel på det sted, vi lige nu befinder os i debatten om vacciner. Der er usikkerhed om, hvad der er godt og skidt, og hvad der bedst kan betale sig. Men hidtil har vi ikke accepteret den tvivl.

Vi er nemlig landet et sted, hvor både journalister, politikere og folk som ham selv, der forsker i lægemidler, er bange for at udtrykke tvivl af frygt for, at det vil skade vaccinationsprogrammet og plante en usikkerhed i befolkningen. Men tvivlen burde være velkommen her. Særligt i den aktuelle diskussion om AstraZeneca, der lige nu er sat på pause på grund af eksempler på blodpropper, kan man ikke stå stejlt.

Det burde være okay at sige, at vi ikke er skråsikre på noget. Det er man jo faktisk sjældent. Disse vacciner udgør helt nyudviklet teknologi. Vi kan ikke være 100 procent sikre, og derfor følger vi det tæt. Og tager en pause for at undersøge det nærmere, når der opstår tvivl,” siger han.

Sidst på eftermiddagen i går, onsdag, kom det altså på et pressemøde fra Amsterdam frem, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecaog blodpropper usædvanlige steder i kroppen. Fremover skal det fremgå som en meget sjælden bivirkning ved vaccinen. EMA lægger dog op til, at man kan fortsætte vaccinationsprogrammet, men at man skal være opmærksom på bivirkningerne fra vaccinen. Og man opfatter også stadig vaccinen som et nødvendigt middel til at bekæmpe corona.

Anton Pottegård definerer sig selv som en forsker, der egentlig er ret villig til at gå med på mediernes præmisser. Han forstår, at der kan være behov for at kondensere, snitte til og forsimple historien, hvis det giver mening for at fortælle historien. Men i det her tilfælde giver det ikke mening at skærpe. Det giver mening at nuancere. For som han siger, så ER der noget ved den her vaccine, som vi bliver nødt til at kunne tale åbent om.

Det ser ud til, at der foregår noget med AstraZeneca-vaccinen, hvor nogen kommer nogen til skade. Og selv om den absolutte risiko muligvis er lav, så er den der, og alene mistanken skaber naturligvis en uro blandt dem, der skal lægge arm til.”

Der findes også en god forklaring på, hvorfor vi særligt i Danmark er så nervøse for at skrive kritisk om vaccinerne. Men først må vi forstå lidt mere om, hvad det er for en situation, vi ifølge Anton Pottegård befinder os i lige nu.

Han oplever, at han i debatter bliver castet som den, der skal forsvare vaccinen. Og at han ofte bliver sat op imod såkaldte anti-vaxxers, der tror, at vacciner er opfundet af Bill Gates og indeholder mikrochips og alt muligt andet. I mødet med den slags får han lyst til at svare sort-hvidt tilbage: Hold nu kæft, vacciner er en god ting. Men det er jo slet ikke der, debatten og samtalen burde finde sted. Den burde være et sted, hvor vi kan blive klogere på nuancerne, mener han.

Langt de fleste danskere er jo hverken anti-vaxxere eller fanatiske vaccineforkæmpere, men forstår derimod godt, at vacciner er en fantastisk teknologi, der dog som alt andet kan have bivirkninger.”

Han mener, at vi lige nu står i et rum, der er præget af en vis skepsis i hvert fald til AstraZeneca-vaccinen, og samtidig gives der ikke plads til nuancerne.

Selv om jeg nu er blevet spurgt mange gange, så kan jeg ikke entydigt svare ja eller nej til, om det er godt eller skidt at stoppe op. Jeg kan godt regne på det, ja, men virkeligheden er mere kompliceret, end et enkelt regnestykke kan bære.”

Okay. Lad os lige kigge på, hvad vi ved om den her vaccine fra AstraZeneca. På nuværende tidspunkt er 40 millioner europæere vaccineret med den, og der er rapporteret 45 tilfælde af blodpropper med døden til følge, hvilket vi fortalte om i Zetlands Morgenoverblik i går.

En række lande har sat vaccinationer med AstraZeneca på pause for at blive klogere på eventuelle bivirkninger. Andre lande giver kun vaccinen til ældre borgere over 65, som formentlig ikke vil kunne klare at blive smittet med COVID-19.

Danmark var det første land til den 11. marts at stoppe vaccinen, der altså er sat på pause lige nu, og de 150.000 danskere, der indtil videre har fået deres første stik med netop den vaccine, venter lige nu på, om de på et tidspunkt skal have det andet stik og dermed være færdigvaccinerede. Eller om de skal begynde forfra med en af de andre vacciner på markedet.

Sundhedsmyndighederne trådte på bremsen, efter at to personer herhjemme mistede livet som følge af blodpropper, som man frygter kan kobles til vaccinen.

Til gengæld ved vi ikke med sikkerhed, hvorfor nogle af de vaccinerede er blevet ramt af alvorlige blodpropper. Men noget tyder på, at der er en kobling til vaccinerne. For to uger siden lød meldingen fra EMA ellers, at vaccinerne fra AstraZeneca var sikre.

Da jeg ringer til Anton Pottegård første gang, er der blot en time til, at han og en gruppe af danske registerforskere skal mødes med Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen. De skal præsentere de tal, de har regnet på hele påsken, og som altså handler om eventuelle bivirkninger ved AstraZeneca. Og selv om han ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur gerne vil sige, at der er noget’ ved den her vaccine, så nægter han at komme med skarpe konklusioner.

Der er et spørgsmål, han har fået flere gange, men som han nægter at udtale sig skråsikkert om. Nemlig hvorvidt myndighederne har lavet et corona-selvmål ved at sætte vaccinen på pause på grund af få tilfælde af blodpropper.

Respekten for borgerne og tiltroen til myndighederne må simpelthen rangere højest her. Det er det vigtigste. Vi kan ikke gennemføre et vaccinationsprogram og få borgerne til at lægge arm til, hvis vi ignorerer den skepsis og tvivl, de sidder med.”

Han er flere gange blevet spurgt om, hvorfor for eksempel England bare er fortsat med at vaccinere med AstraZeneca. Er det så ikke et udtryk for, at vi i Danmark skalter og valter med borgernes sikkerhed? Igen er svaret langt mere holistisk. For selv om man i England også har set tilfælde af blodpropper, er de ikke i samme grad blevet diskuteret i den offentlige debat.

Vi bliver nødt til at huske, at Sundhedsstyrelsen er på borgernes hold. Ville det ud fra nøgterne beregninger om den samlede befolknings sundhed være bedre at vaccinere videre trods enkelte blodpropper? Ja, det ville det nok, men det er ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det vil have for tilliden, hvis vi bare vaccinerede videre, selv om der var opstået en usikkerhed om de her tilfælde af alvorlige blodpropper.”

Ja, hvad er det, der kan ske ved det? Hvorfor er det et problem, hvis myndighederne i sundhedens navn fortsætter med at vaccinere borgerne med AstraZeneca? Hvor galt kan det gå, spørger jeg også.

Ret galt, mener Anton Pottegård. For hvis vi ikke har tillid til, at Sundhedsstyrelsen er forsigtige på vores alle sammens vegne, kan det brede sig med stor hast til alle mulige andre områder af samfundet.

Hvis tilliden til Sundhedsstyrelsens beslutninger ryger, så vil det sprede sig til resten af COVID-19-vaccineprogrammet og videre over til børnevaccinerne. Hvorfor stole på anbefalinger om kost, rygning og alkohol fra de samme myndigheder, som sagde, at AstraZeneca ikke var farlig trods blodpropperne?” siger han.

Det er selvfølgelig et lidt hypotetisk scenarie, men en historie for ikke så længe siden lærte os, at det kan ske. I 2015 sendte TV 2 dokumentaren De vaccinerede piger, som fik mange unge piger til at fravælge vaccinen mod livmoderhalskræft. Dokumentaren beskrev en række bivirkninger ved vaccinerne, som siden er blevet tilbagevist af Statens Serum Institut.

Og den her historie har – med god grund – gjort særligt journalister nervøse for at give plads til tvivlen om coronavaccinerne, mener Anton Pottegård.

Der er opstået en slags PTSD-reaktion oven på historierne om HPV-vaccinen. Og det er sådan set både forståeligt nok og ret sympatisk, at folk er forsigtige. Det er bare ikke gavnligt i det her tilfælde, hvor vi har brug for at snakke om nuancerne,” siger han.

Den sneboldeffekt, som en mistillid til coronavaccinerne kan føre med sig, er ikke et sted, vi ønsker at komme hen, siger Anton Pottegård.

Han sammenligner det med de bølger, der har været på p-pille-området. Mange bruger p-piller, selv om der er en øget risiko for blodpropper. Det væsentlige er, at det sker på et oplyst og veldokumenteret grundlag. Vi har fået en viden, som gør, at vi kan rådgive folk individuelt. Er du kraftigt overvægtig, ryger du, eller har du en blodprop-historik, så skal du nok finde på en anden præventionsform. Det spændende er, om vi med AstraZeneca kan finde de fællestræk, der gør, at vi kan rådgive borgerne lige så nuanceret.”

Måske er han også en lidt særlig type forsker, ham den hurtigsnakkende Anton Pottegård i den anden ende af røret. Han siger selv, at han jo bare kunne holde sig til sine tal og ikke blande følelser ind i det. Det ville alt andet lige også være nemmere.

Vi mødes hele tiden med en forventning om, at vi kan finde svarene i tallene. Man kan godt rationelt sige, at det vil være en fejl at stoppe vaccinationerne med AstraZeneca, blot fordi vi har set få tilfælde af blodpropper. Rent matematisk ville det være en fejl, men du kan ikke sætte alting på formel.”

Inden for rækkevidde på Anton Pottegårds skrivebord ligger bestselleren At tænke – Hurtigt og langsomt af psykologen Daniel Kahneman. Særligt ved kapitel 19 har Pottegård sat et stort æseløre. Det handler om bagklogskabsbias’, noget, som er helt centralt for det her år med COVID-19, hvor man har skullet træffe en række afgørende beslutninger med lynets hast. Nu har Det Europæiske Lægemiddelagentur så også vurderet, at der er en sammenhæng.

Det er derfor enormt fristende at sige, at Søren Brostrøm havde ret, da han satte AstraZeneca på pause. Han gjorde det med god grund, og nu kan vi stole mere på ham. Men som Kahneman siger, så skal vi passe på med at tolke værdien af en beslutning ud fra resultatet. For hvad nu, hvis man var kommet til den modsatte konklusion. Var Søren så et fjols, fordi han havde sat den på pause?”

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt han ender med at få ret eller ej, men om Sundhedsstyrelsen agerer fornuftigt på borgernes vegne med de skrabede data, de oprindelig havde til rådighed.”

Det helt centrale spørgsmål er nu, om sundhedsmyndighederne kommer til at genoptage vaccinationer med AstraZeneca. Det er der, hvor Anton Pottegårds og hans kollegers mange beregninger kommer i spil – sammen med alt det data, der findes på europæisk plan. Men svaret vil ikke bare være et matematisk svar baseret på en formel, understreger han igen.

Vurderingen af risk-benefit afhænger af en lang, lang række faktorer, der rækker meget længere end et enkelt regnestykke. Som bare ét eksempel har Pzizer netop meldt ud, at de kommer med 200.000 ugentlige vacciner, og det kan betyde, at der ikke i samme grad er brug for AstraZeneca.”

Tilbage står, at den danske sundhedsstyrelse har markeret tydeligt, at de går forsigtigt frem. Det oplever Anton Pottegård personligt som meget respektfuldt.

Når sådanne kritiske beslutninger skal træffes, så handler det i sidste ende om, hvad der er mest respektfuldt for borgerne. Det vil og bør altid være det dominerende princip,” siger han.