Byggeriets Uddannelser - Gør Noget Nu

TAG

DÆKKER

UDDANNELSEN

Som tagdækker er du med til at beskytte vores hjem mod vind og vejr. Dit håndværk gør folk trygge, og du skal derfor både kunne rådgive om, planlægge og udføre tagarbejde af høj kvalitet.

Under uddannelse til tagdækker bliver du klædt på til at løse mange forskellige opgaver. Du lærer de praktiske og teoretiske principper i både almindelig og speciel tagdækning. Og du lærer om de forskellige materialer, som et tag kan laves af.

Se filmen om Casper. Han er ved at uddanne sig til tagdækker.
2020.02.28 Gk 9762

En almindelig hverdag

Som tagdækker vil din dag typisk gå med at reparere utætheder, lægge nyt tag eller foretage vedligeholdelsesarbejde på eksisterende tage.

I løbet af dagen vil du håndtere forskellige materialer og anvende forskellige teknikker afhængigt af tagets type og tilstand.

Udover de praktiske opgaver vil du også skulle vurdere tagets holdbarhed og varmeøkonomi for at rådgive kunder om de bedste løsninger for deres tag.

Jeg kan godt lide at arbejde udenfor med et meget specialiseret fag og som regel med en god udsigt.
Casper. Under uddannelse til tagdækker.

Hvad laver en tagdækker?

Som tagdækker arbejder du med byens bedste udsigt på toppen af bygningen, hvor du sørger for at huse, lejligheder, hospitaler eller andre konstruktioner kan modstå det danske vejr. Du både vejleder og rådgiver kunder om de rigtige løsninger for deres tag samt planlægger og gennemfører tagopgaven.

B U

Tonen i branchen

Skou-gruppen har et mål om 25 % kvindelige lærlinge.

Ejerleder: Vi må gå foran.
Læs mere

Øget optag af kvinder på de byggetekniske uddannelser

Boss Ladies har en strategi.
Læs mere

Myter og fordomme i byggebranchen

- og hvordan der arbejdes med at nedbryde dem.
Læs mere

VIDERE

UDDANNELSE

Byggetekniker, kort og landmålingstekniker og bygningskonstruktør. En gennemført erhvervsuddannelse giver også ret til at tage gymnasiale suppleringsfag og dermed opfylde adgangsbetingelserne til en række videregående uddannelser.

PRAKTISK INFO

Varighed

Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder eller 3 år og 9 måneder alt efter, hvornår du starter på uddannelsen. Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb:

  • Grundforløbet tager 20 eller 40 uger afhængig af, hvornår du har afsluttet folkeskolen.
  • Hovedforløbet veksler mellem virksomhedsoplæring og skoleophold.

Skoler

Du kan tage grundforløb her:

  • Roskilde Tekniske Skole

Du kan tage grundforløb og hovedforløb her:

  • Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – Audebo
  • Learnmark Horsens

Lærepladser

Lærepladsen.dk er mødestedet for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Her kan du som elev finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever. Du kan også søge ledige lærepladser online og sende uopfordrede ansøgninger. På lærepladsen.dk kan virksomhederne også søge elevernes profiler frem samt annoncere efter elever.

EUX

Nej. Det er ikke muligt at kombinere erhvervsuddannelsen med et gymnasialt forløb.